Bål og brand

Ja, Signe kan si´ det. Det kan hun altså. Sagde jeg til mig selv, da jeg læste det.

Hun sagde: "Glade farver i den helbredende have". Og hyldede min farveglæde. Og mit mod.

For det er helt rigtigt at jeg ikke er farveforskrækket. Jeg har egentlig ikke rigtig tænkt på, at man kan være det.



Har da godt lagt mærke til alt det der tone i tone. Og det ser drøngodt ud.

Skal da også selv have flyttet en plante eller et par 100 her i efteråret, for der er rigtigt meget, der står meget underligt. Men det er jo bare genoptræning og havehygge og flow, så det gør ikke spor.

Faktisk synes jeg, at det er en megaopgave at forholde sig til alle de parametre, der skal til for at få et bed til at fungere året rundt. I bevidste farvevalg.

Sol/skygge, jordbund, blomstringstid, højde, form,vækst, fylde, fugt osv.

Men jeg glæder mig. For til næste år, vil jeg samle de Pink, Orange, Cyklamen, Cerice og alle chancerende farver der imellem. 

Og hvis du vil se en buket med farver med liv i, så kik med her:

 

Og hvad er der så med i buketten?

• Irlandsklokke
• Cerice Lathyrus fra de billige Lathyrus-blandinger i Netto. 
• Rosen Jubilee Celebration
• Montebretia, Lucifer?
• Morgenfrue, Calendula
• Appelsin-tagetes
• Solsikke (Evening Collors, Red Sun og Velvet Queen
• Pink Cosmos/stolte Cavalerer

 Som i en modereportage, vender vi lige "modellen" lidt rundt:

Nu ved jeg pludselig, hvor jeg ville have en have.

At plukke blomster til en buket er næsten lige så godt som elskov.

Det sætter fri. Det gør glad, det skaber lyst, det skaber mæthed, det giver direkte kontakt til alle himlens sole og stjerner.

De lyser jo også, selvom det er dag. 

Pink "yber alles"

Der er knald på de pink! De sætter fut i bedet og giver haven (og have-ejerinden) ekstra energi. Pink/rød er IKKE for sarte sjæle. Men der må gerne være gang i den i Den helbredende have! For godt humør kan man ALDRIG få for meget af.

Nøkkerosen her, så jeg ikke lige komme.

Eller. Altså hvis du forstår.

Jeg havde fuldstændigt glemt, at der stod to billige fra Aldi nede i "dybet" i min ½ whisky-tønde. Havde slået mig til tåls med, at bladene også var smukke. Og så pludselig en dag, så lå hun der. På vandoverfladen. Magisk og med en ro over sig, som kun blomster fra søens bund kan have. Nu er der to mere på vej... og ih, hvor jeg glæder mig!

Trompetkatosten er der også lidt "bakken" over. Med trut og larm og skrig og et glad ansigt, som alle får øje på. 

Det samme gælder Lathyrus Maturcana fanget i solen. Jeg er vild med dens flirt med den mørkebordeaux farve. Det vil jeg udnytte med tiden. Skal bare lige finde ud af hvordan. Og med hvad.

Røllikerne er helt nye her i haven. De skulle have været en rød/rosa-blanding (det stod der i hvert flad på posen) og de ER pink, men de er nu mest over mod det røde. Ved ikke om de står rigtigt, men nu er bedet alligevel et slags prøvebed, fordi de fleste blomster står der for første gang. Og faktisk tegner bedet til at VILLE være rødligt med pink variationer, så det kan være de bare selv får lov til at bestemme. Om ikke andet er de velplaceret i forhold til solens vandring, for de står stik syd.

I mangel af solskin disse dage, så snupper vi lige et par fotos mere af de hedengangne varme dage. Jeg henslæbte dem jo inde, for varmen tager fuldstændigt pippet fra Fru Olsens hjerne, men de ultratidlige morgener, da er jeg ude.

Vander, Vegeterer, Vandrer. (Med mit Canon)

(Så der er meget mere pink i vente)

Haveklinten bliver jeg aldrig træt af. Den er 2 årig og bestemmer ofte selv, hvor den havner. Men den er ultra-nem at flytte hen i en gruppe, hvor den gør sig bedst synes jeg.

De sene eftermiddage og om aftenen helliger jeg mig igen haven. Ind til jeg segner. Og se lige her, hvordan en pink buket kan friske et middagsbord op!

Skøn mandag i vente til alle.

Violette vidundere del 1

Violet betyder spiritualitet og selvransagelse. Det er farven, der forbinder kærlighed med visdom og som efterlader os med en følelse af at være hele mennesker.

Alle mennesker, der har været ude for stress, sorg, chok, tab, angst, sygdom og traumer af den ene eller anden art, kan opleve en form for "mangel"-tilstand, som afspejler et delvist tab af deres "selv". I hvert fald et tab af den sædvanlige selvopfattelse og den identitet, som "plejer at være mig".

Denne tilstand efterlader én med en følelse af at være "halv" - eller at man har "tabt" en del af sig selv.

I en proces, hvor man heler, er det derfor mindst lige så vigtigt at skabe en oplevelse af at hele psykisk (både mentalt og spirituelt) som det er et spørgsmål om at hele på det fysiske plan.

For mig, som for så mange andre, der har været igennem et langvarigt sygdomsforløb, er det derfor afgørende at helingen sker på så mange planer som muligt.

Jeg har egentlig ikke været ret interesseret i farveterapi, men da jeg begyndte at tænke over, at øjet (og dermed hjernen og sindet) jo opfatter de forskellige svingninger der jo er i hver farve i farvepaletten, så gik det op for mig, at der måske er et og andet at hente dér.

Så selvfølgelig skulle der være mange violette, lavendel og lilla blomster i Den helbredende have. Jeg kan også godt lide farven i den ende af regnbuen - har altid været tiltrukket af de mørke vinrøde og violette nuancer.

Måske har det været ubevidst (det MÅ det have været) men sidste år såede jeg jo Hesperis Matronalis (Natviol eller også kendt under det mere poetiske navn "Vellugtende aftenstjerne" og Lathyrus Cupani, den ældste og mest velduftende sort af ærteblomster. Jeg nåede at tage frø, så stor var glæden, da jeg opdagede at den spirede og igen nu, hvor den netop er i blomst. Det er nærmest som sommerfugle på stilk og jeg glæder mig usigeligt til at hele espalieret står i flor.

Farven har nogle af de allerkorteste lysbølger i farvepalletten og virker derfor "luftig" på os. 

Øjet har tilsyneladende rigtigt svært ved at se farven korrekt gengivet, men bier har vældigt nemt ved det. Det kan jeg skrive under på, da min have - efter jeg har dedikeret den til mange violette blomster - summer af sol og brummende bier.

 Også Timian lokker bier til og sender samtidigt velduftende æteriske oliere ud på terrassen.

Den pink/lilla Brudeslør danner også puder og senere hen på sommeren et brus af lilla-hed.

Purløgene bruges som drys på Artiskok-dippen og alskens salater - foruden at den bare er yndig - så yndig, at den også nu skal bo både på terrassen, i køkkenhaven og blandt stauderne.

I dag sagde min fysioterapeut noget, som har sunget i mit indre system i et par timer....:

"Du skal sørge for at snuderne vender samme vej, når du går". Hun mente næsen og tåspidserne, men jeg hører også "mellem linjerne", at det er vigtigt at kikke mod den vej, man bevæger sig.

Og lige nu skal jeg holde fokus på at blive rask (-ere) i stedet for at drømme om være den nye have-tv-stjerne (selvom det godt kunne være mit drømmejob). :)

Meget kærligt sagt. 

Meget viist. 

Meget vidunderligt og violet.

Tour de drivhus

"Foregår der overhovedet noget i DEN HELBREDENDE HAVE?" for tiden ...
kunne du måske tænke - bare en enkelt gang i de sidste par måneder? :)

Eller er hun gået ned på udstyr eller entusiasme? 

Til det kan jeg svare.....nej nej nej..... og at JO, det gør der.

I høj grad.

En dam er det blevet til.

Man kan så meget, når man bliver vred. Årsagen er efterhånden ligegyldig nu, men de kræfter, der pludselig bruser i éns årer, hvis man bliver misforstået - selv i en syg krop som min, det er ikke småting.

Skulle jeg lige hilse og sige!

I hvert fald en dam.
Som jeg bliver glad for. Tror jeg.

Når Hostaerne springer ordentligt ud, og når den vokser lidt mere til og når Nøkkerosen er blevet døbt.

Men det her skal mit indlæg slet ikke handle om.

For:

Og sidst lovede jeg et kik ud til Staudesåningen i drivhuset for at dokumentere min selvbestaltede udnævnelse til "plantswoman".

Sådan en gang pral, kan jo ikke få lov til at hænge i luften for længe, vel?

Lad os se at komme derud!

Vi starter lige med et forsigtigt kik på lidt lavendler, solbærsalvie, tvillingblomst, blegselleri, ørepineplante, dusksalvie, trompetkatost og andet, der står til frostopbevaring. Dem kan jeg ikke tage æren for. Jo DUsksalvien og Katosten. Men de er jo sommerblomster.

Så  vi drejer hovedet og indstiller os på at se sommerblomster (1-årige), og stauder i en skønsom blanding.....

Øhhh, hvor skal jeg starte? 

Ovenpå så-spandene med jord står: 

Rød Grønkål, Palmekål,  Potter med Citrustagetes. Sidstnævnte bruger jeg mest i drivhuset mod skadedyr. Kålene skal både spises og være pyntelige.

På gulvet står der bl.a.: 

Vinrøde Talerkensmækkere, Edamamebønner, Flere forskellige slags Cosmos, Oxalis, Etageløg, Pelargonier (Dronning Ingrid), Bredbladet og kruspersille, Dild, Citrustagetes, Klokkeranker, Mirakelblomster (Mirabilis), Duftliljer (Gladiolus Gallianthus), Duftlupiner (Pink Javelin), Laurentia, Potter med div. sorter Dahlia, Hokkaido-græskar. 

På reolerne bagest står der fra loft mod gulv: 

Pottede Basilikum, (kommer til at vokse i bunden af drivhuset som "træer" under tomaterne), Irlandsklokke, Lathyrus, flere Citrustagetes, Mange flere lathyrus(bl.a. Matucana, Painted lady og andre sartviolette/rosa farver + de blandede fra Netto. De er blevet knebet og stiklingeformeringerne a la BLOG pro står på bordet - se nederst th.). 

Desuden er der en halv milion div. Verbascum, Creme med violet midte, Violette og vinfarvede. De kommer med på plantebyttemarked. Desværre har jeg lidt mistet overblikket over, hvilke, der er hvad, eller har hvilken farvesammensætning, men det giver jo noget forunderligt ikke at have fuld kontrol: 

Glæde og overraskelse!

Som sagt har jeg flere skilte med "Det aner jeg ikke", så der er adskillige potter, jeg er blank på. 

Måske skulle man lave et indlæg med et foto af dem? Det tror jeg jeg vil gøre! 

Nå. Hvad finder vi så?

Bladbeder med røde ben, Chili (mange sorter, se indlægget i morgen), Voksurt, Anis, Anisisop, Sødskærm, Farvevajd, Portulak, Verbena Hastata, Verbena Bonariensis.

S 

Med endnu et blik mod gulvet ser vi: 

Kasser med Dild, Ruccula, Egebladssalat, Hovedsalat, Flere Citrustagetes, Flere lathyrus, Klokkeranker, Pragtsnerler, Rosa Torskemund (Lunaria), Potter med nyligt spirede Violfrøstjerner, Stjerneskærm (Astrantia), og andre ting, jeg ikke lige husker. Resten står udendøre og er i gang med at hærde. Det ER jo stauder!

På disse hylder finder vi fortrinsvis: 

Adskillige forskellige sorter af Løvemund.  Der er dybt vinrøde, broncefarvede, pink, sart gule, chancerende orange/rosa, rosa, babylyserøde, hvide. 

Desuden finder vi div. sorter af vinrøde Solsikker (Helianthus), Fontænegræs og Hjertegræs samt flere Irlandsklokker, der er blevet ranglede, fordi jeg såede dem ALT for tidligt! Hvorfor UGLEN I HULEN kan jeg ikke lære det?

Nå. 

"Hvor skal det alt sammen stå? tænker du måske så.....

Det gør jeg nemlig!......

Mjaaaa......Der er lige nogle kanter, jeg skal have stukket af og nogle kantsten, jeg skal have lagt. Sådan ca. 2-3 stk. pr. dag. 

Altså sten. 

SÅ kan det være, der bliver gravet nogle tørv op, så planterne kan komme i jorden. 

Bemærk det manglende aktive levende subjekt i sætningen...... Vi kan også for syns skyld gøre det helt passivt i mangel af beslutning om, hvem der skal gøre det: 

Tørv graves (måske) op. 

Men først er der noget med et lille stakit, som Fru Olsen (også) har bedt om at få sat op. Rundt omkring køkkenhaven, så der skabes et lille "rum" der. Og så jeg kan rode alt det jeg vil, uden at det skæmmer udsynet fra terrassen.

Det med Skagens-stakitter er efter at 2 ruller af Dalby-udgaven af Kastanjehegnet blev sendt retur til Bilka. 

I skuffelse over kvaliteten. 

Ja, du ved, så det er pænt og bondehaveagtigt og så der kan vokse roser og lathyrus op ad....... (Der forekommer mig, at jeg har skrevet om det her før?). Nå men det er nok nogle måneder siden eller et ½ år eller sådan. 

Men det er også det tempo, tingene sker i her. Eller.... er på vej til at ske.

Ikke noget med at forhaste sig. 

Der skal jo tjenes penge. 

Og vaskes tøj, købes ind, laves mad og opmuntres teenagere. (Kan godt kræve sin "mand" - særligt sidstnævnte).

Så nu skal det ledes efter Skagen-stakit. Eller sådan noget.

Hvad der ellers sker i bedene (Både i køkkenhaven, langs terrassen og i forhaven i Den helbredende Have), ser vi på de kommende dage.

Skøn 

skønnere 

SKØNNESTE 

maj!

Den hvide sten

Selvom det ikke lyder sådan, så handler dette indlæg om kærlighed. Og glæden ved blomster og have.

Min mand og jeg har kendt hinanden i mere end 26 år. Vi har været kærester i 16 og i dag har vi kobberbryllup.

Der har været andre mænd og ægteskaber ind over i al den tid. (Har været gift før). Og mange planer om andre liv. Eller andre måder at føre et (sam)-liv på. Men vi - min mand og jeg - er og bliver hinandens soulmates.

Den sommer ( i ´10), da jeg havde slået hovedet, havde vi jo også bryllupsdag. Jeg havde jeg haft god tid til at udtænke en gave til "os". 

Situationen var den, at jeg lå og lå.

Og kunne ikke andet.

Mit skøre hoved, var den gang stort set hele tiden ude af drift . Dog blev det måske imidlertid min "redning", for jeg kunne da tænke (ind i mellem) i al den tid, hvor jeg lå. Og lå.

Ikke bare tænke. Men: "Fintænke" endda. ( En ellers mandlig disciplin (siger min mand). ;)

Nå ham om det. Det er han god til. Men jeg kunne også. Den dag. For..........

Hvad giver man "os" på en brylllupsdag, når gaven skal være personlig, befordrende (for et efterhånden - eller i hvertfald til tider - lidt kommode-agtigt samliv), anderledes, mindeværdigt og langtidsholdbart..... ?

Bevares.

Det er måske mange og STORE krav at stille til sig selv, under de "konditioner". Men sådanne mennesker findes. det ved jeg, du ved.

Og for nu at det hele ikke kammer under i selvfed ros, så skal I jo høre, hvad denne her overskrift går ud på:

DEN HVIDE STEN.

For det var det han fik.

En hvid sten.

"Hvad" tænker du selvfølgelig.

"Hun må have slået hovedet!".

"Ja", siger jeg selv højt foran min 17 tommer skærm.
"Det har jeg.

OG:
"Det kan der godt komme noget godt ud af."!

For nu skal du høre: 

Med bævrende hjerte og mine private noter præntet ind i en temmelig hullet hukommelse over highlights´ne i min "tale", steg jeg op om morgenen på vores bryllupsdag.

Det i sig selv gjorde, at han blev årvågen på et spitsekund.



Jeg satte mig for foden af ham og bad ham om at lukke øjnene. Så gav jeg ham stenen i hånden og forklarede ham, at ligesom Hampus og Fia i barndommens første filmromance, så havde vi nu kontinuerligt resten af vores samliv en udfordring.

Sammen.

Dem har vi faktisk haft en del af, men denne her var, hvad en planteentusiast ville kalde frugtbar. 

At vinde stenen (den hvide) ved at gætte, hvad den anden ønsker.

Det kan godt være rigtigt farligt i et forhold at "lege gættelege". Har gennem mange år lært, at det er bedre at fatte mod og sige, hvad man virkelig gerne vil have i stedet for at den anden skal gå og gætte.

Derfor er der også i denne "gaveleg"

Én regl:

Opgaven for den, der "ejer" stenen for en kort stund, er, at gøre sine ønsker 'gættelige'. For at den anden skal kunne opfylde dem og dermed vinde den.


Det kan være alt muligt. En lækker middag på en restaurant, en tur i skoven, Stegt flæsk med persillesauce, at udholde byggeprojekter i måneder...


I dag skal min mand have den.

Som tak, fordi han giver mig plads til min havedille.

Der måske nok er liiiige ved at kamme lidt i vækstretningen. Opad og udad. Ud over så at sige: ALT.

For selvom vi har et ok stort hus, så er det svært at rette blikket mod noget, der ikke på den ene eller anden måde har med min havedille at gøre.

Jeg har nemlig de sidste uger flyttet haven indenfor.

Eller har tyvstartet den, kan man måske sige:

Og jeg ved at det generer hans "ordenssans" i dén grad.

Altså.
Ikke for at tale ondt om ham! Overhovedet slet ikke. !!! Jeg elsker jo manden. Som han er.

Men jeg ved jo godt, at:

• alt, hvad der samler små sorte fluer, 
• lugter mærkeligt, 
• drysser på det nyvaskede gulv,
• fylder "det hele", 
• ser ud som om det anvender for en allerhelvedes formue i strøm
• og i øvrigt ser anderledes ud end det, det hele plejer at gøre 

- kan i visse - og jeg siger visse - situationer opleves som et personligt anslag mod hans liv.
Hvilket jeg egentlig godt kan forstå, når man som han drøner rundt og karrierejobber m. alt hvad der er i den. Sådan som han gør.



Derfor må han virkelig elske mig, når han finder sig i:

og:

og:

Ahhhhhhhh.

Jeg er en lykkelig kvinde.

Ellers skal vi i aften bare have lidt lækker sushi hjem fra yndlingskineseren og så holder vi et eller andet i haven på vores 13 års dag til august.

Med et flor af Georginer og Roser og Lathyrus og Lavatera og Geranier. Glæder mig!

Lad denne grå tirsdag i februar svøbe sig kærligt om dig resten af dagen.

Har du (flere) overskudsplanter og lyst til at bytte?

Planter, stiklinger, frø, gode råd...

Nu hvor du alligevel roder rundt i dine bede....
Og bor du i det storkøbenhavnske område? - Eller har lyst til at tage turen en lørdag, hvor du alligevel ikke skulle andet?

Så er du velkommen til at dukke op til Plantebyttedag i Bagsværd, ved Gladsaxe Bio´s parkeringsplads. (Krak viser P-pladsen ved Superbedst. Det er den næste, henne ved biografen - du kan også gå gennem "Bagsværdcentret", hvilket er en lidt opblæst titel til en samling butikker under tag, men lad det nu være....)

Du skal være meget velkommen - også bare til at komme og snuse, få en kop kaffe og en snak. Eller bare sige hej, fordi det er så rart. At kikke hinanden i øjnene IRL.

Og måske nogle kompost-orm og noget økologisk hønsemøj med hjem?
Lokke! :-)

Eller et kik ned i min mormors gamle kuffert... IRL. Der er oven i købet kommet nye i... Natlys, Tobaksplanten "Limegreen" og Pralbønnen "Sunset".
Lokke, Lokke! :-)

Caféen i Bibkliografen er åben! Eller "Cafe Sivsko". (Det hedder den)!
Lokke, Lokke, Lokke! :-)

Vi glæder os til at se jer!

PS. I tilfælde af regn stiller vi os ind under halvtagene i gården ved siden af Biografen!

Vel mødt - som det danske Spejderkorps formentlig ville have sagt!

Lad det øse, lad det pøse - jeg nørder nemlig med frø

Nå, godt man har en mindre udestue og en tålmodig mand, der giver faen i at der ligger og hænger tørre blomsterduske alle mulige - og u-mulige steder.

Men vi skal jo til haveblogger-træf og deltage i plantebyttedage og sådan, og så er jeg desuden knap så frisk for tiden, så .... det gør ikke noget for min skyld at det er et værre uvejr lige nu. (Bare det ikke blæste sådan!)

Haveblogger-træf

Har netop sendt min tilmelding - hvis du ikke har, så fly fluks! Det har helt sikkert regnet af inden vi skal ses udendøres?

Har ellers haft en lidt speciel høst i år. Ind og ud, så snart der bare er lidt tørre i luften. Her ser du pralbønnerne. De skal hænge, til de bliver lige så gule og tørre som den, jeg har i hånden. Disse bliver til Sunset - den laksefarvede slyngende kæmpe store og hurtigt voksende skønne pralbønne-blomst. Men jeg er også leveringsdygtig i Alm. Pralbønne.

Omkring mig ser der sådan her ud:

Og sådan her:

 

Men også sådan her: 

Det kommer nok til at vare lidt før det hele er i glas og poser...... Det skal helst tørre helt igennem.

Man kan undre sig over, hvad faen jeg får ud af dette her.... ud over at have en beholdning at bytte med, men det ved jeg, at I forstår! Men ellers.... 

Jo. Jeg får: 

• Fred i sjælen og i mit sitrende centralnervesystem
• Trænet i øje-håndkoordination
• Trænet koncentration og fordybelse
• Arbejdet med systematik og overblik (mangler ærlilgt talt lidt!)
• Hygget mig
• Tænkt mange gode tanker
• drømt om alle mulige dagdrømme

Det er godt for alle og særligt for mig og min skade. (Se evt. "om mig", hvis du udrer dig).

Der er også noget andet: 

Det der med at samle frø. Det rører ved urmennesket i mig. 

At gemme. 

At vide, at der er kraft og glæde i både kæmpe kerner og bitte bitte små sæd. 

At håbe og glæde sig til. 

At vide, at andre også kan blive glade. 

At være skaber. 

PS. frøliste er på vej. Foreløbig kan ses på facebook-linket samt i gruppen Den Helbredende Have, hvor du er meget velkommen med idéer og tips til hvordan du trives, har det godt og  får det bedre i haven.

Meget dejlig mandag over hele lilnjen!

Kursus i avis-potning

Når man er udgået for tørvepotter, og når alle ens plastikpotter allerede er i brug og når mælkekartonnerne også er i gang, så man ty til en metode, der er billig og hurtig.

Du starter med at købe dig en Eco-pot-maker til sådan ca. 250 kr. i dit lokale havemarked. Det er ca. samme pris for den dims, der står ved siden af... men den optager jo planter i lang tid, inden du kan genbruge den.

Jeg synes faktisk selv det er mange penge at give ud (der er jo 1000 ting, man kan bruge penge på, når man er VILD med have), men det har vist allerede tjent sig ind og kan jo holde i årevis, udlånes til haveveninder og naboer osv. Hvis du ikke har råd, eller kan få fat på den, så brug et konisk (cylænderformet) lille juiceglas - det kan næsten gøre det ud for det samme.

Første skridt er at du klipper aviser op i lange strimler. Klip rigeligt. Du aner ikke hvor mange du får brug for, og det er praktisk at lave lidt "samlebåndasarbejde". Hvis du har småbørn er det udmærket øje-håndkoordination, at klippe langs tegnede kanter. Og det er hyggeligt samvær og godt for et barn at mærke man kan hjælpe... Men vælg dine hjælpere med omhu. Mine teenage-drenge kikker på mig med opgivende blikke... men de vil gerne agere fotografer, når jeg skal bruge begge hænder til at illustrere.

Nå men du kan jo også gøre det selv:

Det gøres i tre størrelser, der passer til formene:
Lille: 26 x 6 cm.
Mellem: 30 x 8 cm.
Stor: 36 x 10 cm.

I min pot-maker er der, som du kan forstå tre "forme". Bliv ikke forvirret af, at der kun er to forme på billedet. Det er fordi man tager den nederste af den mindste og den øverste af den største og bruger sammen. Det giver den mellemste form. ;)

Nå så er der i gang med at rulle. På med noget afslappende musik og rul. Eller - hvis du er til det: Rock og rul. ;)

Så skal du folde neden for enden:

Og så er det tid at gribe ud efter bundformen, der sikrer, at den "lukkes" til i bunden. Det er den form, der i omfang er lidt større end den, du har brugt til at folde omkring. Drej potten lidt rundt og træk den forsigtigt af formen.

Dem laver du lige 50 stk. af eller hvor mange du nu lige står og skal bruge. Tæl gerne frø op inden.

Så er du klar til at fylde jord i:

Fyld den HELT op og glat til. Det synker jo lidt, når du vander, inden du sår.

Ja, og så er det bare at køre der ud af med såningen. Jeg har fundet ud af, at flødebolle-plasticæsker er geniale til at opbevare dem (a la minidrivhus) inden spiringen. Men salat-plastik-æsker og dem til druerne i Netto er også gode. Der kan de stå side om side, når blot de ikke står for tæt, for så kan de godt mugne.

Ellers er en bakke jo også fin! (selvom den er grim). Vi ofrer gerne æstetikken for effektiviteten og genanvendelsen!

Husk at prikke huller i toppen af evt. plast-drivhuse, ellers kan det godt bliver for tæt og dermed risiko for at det mugner. Tjek vandingstilstand dagligt. Ikke for meget vand - og vand helst fra bunden, så de kan suge, ellers er der risiko for at de spæde stilke går til. Du kan altid registrere behovet for vand på, om avispapiret er fugtigt eller tørt i toppen.

Og så lige et tip, hvis du vil sikre, at de ikke mugner:
Bland en sprayflaske op med atamonvand og spray toppen af potten efter såningen. Har læst mig til det.... Vil prøve det ved staudesåningen i efteråret! Så giver jeg et praj om, hvordan det falder ud. Sig gerne selv til, hvis du har erfaring med det!

Og voila - så er der masser af vækstpotter til stort set ingen penge. I starten sorterede jeg artikler og billeder om krig, elendighed og fortrædeligheder fra da jeg klippede i aviserne. Men det er altså alt for omstændeligt. Nu tænker jeg på, hvordan man kan transformere og forvandle de informationer, reklamer, beskeder og artikler fra den store verden omkring os til noget positivt, noget der komposterer og bliver til liv og skønhed. 

Her ser du mine løvemund.

God fornøjelse!