Staudesåningen er indstillet og såbakkerne kommer først frem igen til februar. Når det bliver tid til Chili og sådan.
Der er blevet ryddet lidt mere op i haven. Øjebæer lugter simpelthen bare ikke godt!
Staude-frøebakkerne er nu velplaceret under dugen i højbedet og venter bare på kongvinter og frøken vårs eskapader. Jeg lover at løfte sløret (helt bogstaveligt) for hvad der er i bakkerne.
Advents-udstyret har ligget fremme og prøvet at vænne mig til kalenderens cool facts, men det blev altså blev lagt væk igen, fordi vi lige skulle have de sidste novemberfødselsdagsselskaber ud af døren først.
Jeg har det altså lidt som lysene i Chanukah-stagen: Ikke helt på højde med situationen.
Kan simpelthen ikke rigtigt det der med at skræve henover to sæsonner eller højtider på én gang. Selvom jeg faktisk er ret flexibel. Så hylder jeg stadig:
HVER TING TIL SIN TID!
Eller prøver.
F.eks. at læse tegnene: For det ser altså sådan her ud oftere og oftere, når jeg går ud i mit drivhus:
Har prøvet med lidt jule-tjimmelims, men det går ikke helt som planlagt.
Ved fra de forrige år, at jeg lige skal tage lidt tilløb.
Men så kommer tigerspringet også.
Nu går jeg ned og sætter lyskæden på. Tror jeg nok.
For jeg skal liiiige først sætte mine nye babyer i jorden, som Gitte H stod på trappen med i går formiddags. Endnu en gang tak, Gitte!
 |
| Fra v: Lækker lækker gul/lilla sibirisk Iris, Forglemmigejer (lover jeg), Lægestokroser og Malva |
Selvom jeg har et ben i hver lejr, så kan det også godt være, at lyskæden bare bliver liggende. Til en anden dag.
Tror faktisk ikke en gang den kom ud af bilen.
