Om planter og livets genvordigheder

Jeg er enebarn og voksede som lille op på i et sommerhus på Tisvilde overdrev i Nordsjællands skove nær Arresø. Jeg havde dengang ikke ret mange legekammerater og i løbet af min opvækst og skoletid har jeg ikke kunnet undgå at iagttage mennesker. For at lære af dem.
Jeg har beundret og nogle gange også undret mig over skæve eksistenser, mærkværdige adfærdstræk og ovenud fantastiske og særegne overlevelsesmekanismer.

Det er det dette indlæg handle om. For planterne minder os om, hvordan liv bare vil leves.

Og ikke kan lade være, bare det får lov.

Have-vandringernes hemmeligheder
Når jeg er på en morgen- eller aftenvandring i min have nyder jeg jo mine blomster lige så meget som alle andre haveelskere. Men jeg har opdaget, at der også sker nogle andre ting i min bevidsthed.

Jeg opfatter planterne som metaforer (billeder på), hvordan man som menneske kan bakse med de udfordringer, det moderne liv giver os.Og alligevel klarer sig.

Min grønkål fx., minder mig om, at ting, jeg troede var vildt svære, har vist sig at være så nemme som at trække vejret roligt (bare man gør det).

De groede og groede fra det øjeblik (næsten) de kom i jorden. Duer både til det ene (pryd) og det andet (mavefryd) og er smukke oveni købet.

Ja, sådanne mennesker, kan man også være heldig at møde på sin vej. De er værd at samle på!

Det er de besværlige såmen også.... Roser, fx.
Og det morsomme ved "de besværlige" er, at de virkelig kan tage en masse af ens tid, energi og opmærksomhed.

Inge Futtrup skrev en dag på Fjæsen (Facebook), at roser er ligesom teenagere. Ha, det kan jeg godt se ligheden med. De har ens fulde opmærksomhed, man ligger søvnløs om natten, nurser og gør ved, men de arter sig egentlig bedst, (og har det bedst), når de får lov til at passe sig selv i de rette omgivelser.

Og selv i "ufærdig" størrelse er de helt vidunderlige...

Og noget af det skønne ligger i alt det, man ikke har fokus på. Bladene f.eks.

Min blå Iris, som jeg flyttede i efteråret, minder mig om, at livet er fuld af overraskelser og at man nogle gange bare venter og venter OG VENTER - og næsten opgiver - og så lige pludselig går al ting stærkt... Se bare foto fra i går aftes og igen her til morgen:

Det er ligesom den sidste nyhed her fra privaten i Den Helbredende Have:
Nu er det næsten et år siden. jeg fik afslag fra kommunen om dels sygedagpenge (men det er en sag for sig) dels genoptræning på Center for hjerneskade. Men i min mailbox i mandags lå der en invitation til at modtage samme behandling som kommunen har afslået - nu bare i et forskningsprojekt?

Om jeg var interesseret? :D

OM?

Og så passer det med at jeg kan starte, når samsynstræningen er afsluttet en gang til efteråret!

Ja, det passer så godt sammen som de allestedsnærværende ( i blogland i hvert fald) Black Knight (Tulipa) og Purple sensation (Alium).

Nogle af mine Black Knight blomstrer også fra sideløgene. Sådan to ser du på fotoet th.

Bemærk, hvordan de på en eller anden måde formår at tage hele scenen på trods af, at de er omgivet af vidundere!

.... !

Sangerinden Elizabeth synger et sted: "hvad er det værste: at man falder eller at man aldrig kommer op igen?"

Interessant. For nogen mennesker har udviklet overlevelsesstrategier, som gør, at de altid kommer "op" igen,

• selvom livet har givet dem vanskelige forhold, 

• selvom deres opvækst har været trang og 

• selvom de ikke har fået særlig meget plads 

• eller næring, 

.............det er ingen hemmelighed.

Vi kender alle mælkebøtten, der smiler til os gennem asfalten.

I min have er det Akelejerne:

 
(Husbonden havde for travlt med job og huslige sysler i 2011, og lod "ukrudtet" imellem fliserne være hvor det var. Vi siger TAK for det og lader det stå et øjeblik (mere)!)


Menneskers "overlevelsesstragetier"
Jeg fornemmer faktisk gennem stort set alle mine blomsterbekendtskaber, at langt størstedelen af have- og blomsterelskere på jord, har haft en hel del at slås med gennem livet.

Haft masser af genvordigheder.

For nu at sige det mildt.

Enten i starten af deres liv, i perioder af deres liv, med deres elskeder. Ophav, hjerters udkårne eller afkom.

Ja, eller ...... begge dele og både og.

Jeg er med i klubben, kan man vist roligt sige, og alene af den grund, har jeg den laaaange liste af rosenindkøb foretaget i efteråret - kan I huske, der hvor "klikfingeren" fik "tennisalbue". (pga. digitale køb af roser).

De er langt at foretrække frem for depressionspiller. (Roserne - ikke klikfingrene - eller JO... egentlig. Nå, never mind...)

Foto credits: www.rose-gardening-made-easy.com

Og roserne kommer fint alle sammen.

Jeg fjernede EN bladlus her til morgen, så i aften skal jeg sprøjte roser. Ikke med det der gift, som kan købes i dyre domme, men med et hjemmeudviklet tonikum, som består af Hvidløg og Lavendel. Jeg blander det i forholdet 1:10 lader det stå i en måneds tid (måske er en uge nok, men du ved, her går al ting langsomt) og sprøjter roserne.

Lover at fortælle om Rosernes overlevelsesstrategi så er bedre end lusenes.

Dejlig slutuge til dig - hvor end du er...

I livet.

Hvad blomstrer sidst i maj?

Min datter og hendes forlovede skal have bryllup her i Den Helbredende Have i maj 2013, og hvis jeg skal have haven fuld af blomster, så må jeg skue fremad. Skal jeg oveni købet 'fabrikere' dem selv, er det med om at være i god tid.

Joooo, kom ikke her og sig, at planlægning er opreklameret.

Jeg er i fuld gang med at virkeliggøre blomstringen. Er nu nogenlunde på omgangshøjde, hvad angår tulipaner. Har læst, at man kan "dreje" løget, så de kommer senere, eller plante dem dybere. Men det er jo ikke nok.

Hvad skal der mere ske i Den Helbredende Have, som kan give en blomstring der, omkring 23. maj?

Jeg synes det er en svær opgave, da de fleste tulipaner er på retur og der opstår ligsom en "pause" inden junis første flor af tidlige Roser, Lupiner, Geranier, Prydløg.

Det eneste andet, jeg kan finde på, som blomstrer på den tid er VIOLA. Ikke dem, som dukker op af sig selv, skønt de jo dufter bedårende og er sunde og velsmagende (i honning, f.eks.).

Dette er en vild martsviol. Er jo afblomstret til den tid, men er dog skøn alligevel.

Næhhh:

Stedmoder eller Hornviol.

Måske.

I lang tid gik jeg i den forvisning om, at Stedmoder og Hornviol blot var vinter/tidligt forårsblomster.

Jeg gik og smilede fro tilbage til deres glade små, smilende ansigter, men rev dem så op med hård hånd og smed dem ud, når de var blevet langbenede og ranglede. Hvilket de jo sådan set nemt bliver, hvis de er plantet mellem stauderne i den bare jord og så bliver "fortrængt" af de fremvoksende stauder.

Nu er det imidlertid gået op for mig, at de sådan set sagtens kan genblomstre langt hen i både juni - ja og juli, hvis man blot tager sig lidt af dem.

F.eks. er hjemme på den tid af året, hvilket jeg oftest ikke er, men sådan bliver det de næste par år.

Derfor har jeg bestemt at de skal være en del af den helbredende have for fremtiden. Det er nemlig rigtigt helbredende at gå og smile til sine blomster, hvilket jeg sådanset ofte gør, men få smiler så kærligt tilbage som netop VIOLA.

 

http://aquilegiaviridiflora.blogspot.com/2012/02/give-away-nye-lsere-fra-dd-deltager-med.html

(hvis nogen vil give mig et tip om, hvordan jeg får linket lagt ind i billedet, eller.... du ved, hvad jeg mener.... så ja, tak)

Da jeg så så søde Susanne Irmings lille "Give away"-ting, så er der jo ingen vej udenom end at lade en lille lykke-fe råde, og håbe det bedste.

For de sorter, hun har sat på højkant er fantastiske.

• Nuttede og samtidigt livlige. 
• Sarte og samtidigt stærke og robuste. 
• Ligesom min datter og hendes forlovede. 
• Og deres kærlighed

Så der skal sås, skal der. En gang i juni, tror jeg er det tidspunkt, hr. Dalby har sagt.

Men hvad skal jeg ellers ty til?

Skal jo have et brusende blomsterflor. Smukt, forårsagtigt. Uden at være ALT for overstrømmende romantisk.

Hvis du har idéer, så sig frem.

Hvad nyder du mest i slutningen af maj?

Jeg ´skruer´ blomsterløg i industrielle mængder

Da jeg for en måned siden var ved at gå helt i panik over, hvordan jeg dog skulle nå alt det, jeg gerne ville i min have - specielt løglægningen, bad Hanne i Haven mig om at slå koldt vand i blodet.

Og det er altså skønt at høre fra andre! Når man selv er blevet stokdøv overfor alle de positive overbevisninger, man hele tiden går rundt siger til sig selv. I helsens tjeneste.

Har nemlig været på overearbejde det seneste år ;) - altså mht. til det med de postive og støttende overbevisninger. De var derfor lidt i restordre, men er nu blevet leveret på adressen. Eller spiret op af sig selv? Hvad ved jeg. ... Det hjælper nogen gange bare at være tålmodig. Især med sig selv. Hvis du forstår hvor jeg vil henad?

For Hanne sagde også: Du når det du når, OG du når det nok: Løg kan lægges ind til frost.

Hun sagde også: Det vigtigste først. Og så forresten: Skru dine løg ned mellem stauderne.

Hun er bare så klog, den Hanne!

Så jeg har ryddet resten af Bilkas løgtilbud (til KUN 10 kr.). (Ej, det har jeg ikke, der er lidt tilbage til dig, hvis du er hurtig og ikke allerede har været der - men der blev da gloet godt og grundigt i køen, da jeg lagde mit løgbjerg i mellem nisser, andestege, julekalendere og andet fjas).

Jeg smilede bare bredt!

Og det gør jeg stadig, for der er jo en grund til at haven ser ud som den gør for tiden (jvf. Øjebæ). En anden grund end kun den, at jeg er under genoptræning efter en skade, Nemlig:

Aktivitet!
For nu har jeg altså lagt et par hundrede løg (og ikke flere tusinde, som Claus gør), men jeg glææææder mig som til et lille barn.

Det er som om den lange mørke vinter bare kan komme an med alt hvad den lyster af regn og sjask,nøgne træer og mudder, rudekuverter og løftebrud, søle, sne og frost. Eller hvad der nu hører til i de måneder, der ligger og venter foran os.

For jeg går på mine minimale %-del tønde land og venter på mine løg. Og:

• på mine nye bytteplanter, (Geranier, Løvefod, Pileurt, m.v. )
• på de stauder, jeg også har sået. Og bliver ved med at så. 
• på mine Pæoner 
• på de nye 19 Roser 
• på Hortensierne.

Og. og. og.

Jeg glæder mig selvfølgelig også til at fortælle om det. For det er også i restordre. Det ved I og det ved jeg.

Skal vi ikke lige kikke på løgene?

Først lagde jeg 50 af denne blanding langs drivhuset mellem nogle af de nye roser, løvefod og geranier. Har jo lært, at det er smart, at der er nogle stauder, der vokser op og dækker for de grimme tulipanblads-efterladenskaber.

Efterladenskaber er jo generelt nogen skidt. Men hvis de bliver brugt til noget godt.... gætter på at bladene så formulder... så er det er jo godt!

Triumph Pastel Mix

Mellem mine  forskellige blå høstphlox og lupiner lagde jeg disse prydløg og næsten sorte tulipaner, jeg er så skør med: 

Purple sensation og Queen ogf Night

I forhaven langs mine Hortensier på indersiden ved terrassen, som kan ses fra stuen lagde jeg mere mix og nogle særegne Påskeliljer:

Darwin Hybridblanding: Ollioules og Pink Impression og Botaniske hvide Påskeliljer

Sidst men ikke mindst lagde jeg nogle papegøjer og liljeblomstrende tulipaner i nogle af de store Zinkbaljer omme i baghaven, hvor mine drenge dagligt passerer med deres cykler til og fra dagens dont. Har ikke sagt noget - det skal være en over raskelse (og jeg ved at de ikke læser med her). Det glæder jeg mig også til!

Liljeblomstrende Holland Choc og Liljeblomstrende

Green Village + Tullipa Parrot

OG som sagt: De er skruet ned langs stauder og planter. Efter grundig overvejelser: Hvad blomstrer hvor hvornår og i hvilken farvekombination.

Pyyyuhh!
Der er Sgu meget at overskue, når man vil forsøge sig med at omsætte ens forestillinger og drømme til virkelighed. Men det skal som nok vise sig, at det bliver helt anderledes og at det i sig selv bliver meget bedre.

Det vil jeg glæde mig til.

Frejdig fredag foran dig!

Blomstrings-rødmen og sex i baghaven

Åh, hvor det dog gror det hele. Jeg har det som om, jeg hellere må være vågen i alle døgnets 24 timer, bare for at kunne følge med. Forleden morgen slog en farvetone mig.....

Du kan allerede se det i denne sides forsidefoto - den rødmende hortensia:

DET ER SOM OM BLOMSTER RØDMER

Vi tager lige på guidet fotosafari. Advarsel: Vi bringer billeder, der nok kan komme til at ose lidt af sex:

Vi starter lige i pæonbedet. Vi ved jo godt at bonderosen rødmer dybt og ser ned som var den en bly viol. Selvom hun er en barmfager tøs!

Dækbladet på silkepæonen rødmer

Men iagttag lige yndighederne her. 

De rødmer alle sammen:

Rosens stilk, knop og nyudsprungne blade rødmer

Vellugtende aftensstjernes 1 årige blade rødmer

Phlox rødmer kraftigt!

Her er det dronningebusk, der står på spring

Det hele handler vel lidt om sex, når man nu 

tænker over det. Og det gør jeg åbenbart! Sig det ikke til nogen!

Husløg er ret sexede:

Og Troldhaslen har både hud og hår og snor og vrider sig......

Man skulle tro, at resten af baghaven lod sig inspirere:

Der kysses og krammes

Og elskes

Og selv efter blomstringen.... kan man ligge og rødme lidt på terrassen:

To glemte tulipanfrø

Undskyld dette lidt vovede sex-orgie-indlæg.... Måske ikke helt passende i havesammenhæng...., men jeg kunne bare ikke lade være.

Det hele handler jo bare om forplantning. I mens kikker vi på.