Den hvide sten

Selvom det ikke lyder sådan, så handler dette indlæg om kærlighed. Og glæden ved blomster og have.

Min mand og jeg har kendt hinanden i mere end 26 år. Vi har været kærester i 16 og i dag har vi kobberbryllup.

Der har været andre mænd og ægteskaber ind over i al den tid. (Har været gift før). Og mange planer om andre liv. Eller andre måder at føre et (sam)-liv på. Men vi - min mand og jeg - er og bliver hinandens soulmates.

Den sommer ( i ´10), da jeg havde slået hovedet, havde vi jo også bryllupsdag. Jeg havde jeg haft god tid til at udtænke en gave til "os". 

Situationen var den, at jeg lå og lå.

Og kunne ikke andet.

Mit skøre hoved, var den gang stort set hele tiden ude af drift . Dog blev det måske imidlertid min "redning", for jeg kunne da tænke (ind i mellem) i al den tid, hvor jeg lå. Og lå.

Ikke bare tænke. Men: "Fintænke" endda. ( En ellers mandlig disciplin (siger min mand). ;)

Nå ham om det. Det er han god til. Men jeg kunne også. Den dag. For..........

Hvad giver man "os" på en brylllupsdag, når gaven skal være personlig, befordrende (for et efterhånden - eller i hvertfald til tider - lidt kommode-agtigt samliv), anderledes, mindeværdigt og langtidsholdbart..... ?

Bevares.

Det er måske mange og STORE krav at stille til sig selv, under de "konditioner". Men sådanne mennesker findes. det ved jeg, du ved.

Og for nu at det hele ikke kammer under i selvfed ros, så skal I jo høre, hvad denne her overskrift går ud på:

DEN HVIDE STEN.

For det var det han fik.

En hvid sten.

"Hvad" tænker du selvfølgelig.

"Hun må have slået hovedet!".

"Ja", siger jeg selv højt foran min 17 tommer skærm.
"Det har jeg.

OG:
"Det kan der godt komme noget godt ud af."!

For nu skal du høre: 

Med bævrende hjerte og mine private noter præntet ind i en temmelig hullet hukommelse over highlights´ne i min "tale", steg jeg op om morgenen på vores bryllupsdag.

Det i sig selv gjorde, at han blev årvågen på et spitsekund.



Jeg satte mig for foden af ham og bad ham om at lukke øjnene. Så gav jeg ham stenen i hånden og forklarede ham, at ligesom Hampus og Fia i barndommens første filmromance, så havde vi nu kontinuerligt resten af vores samliv en udfordring.

Sammen.

Dem har vi faktisk haft en del af, men denne her var, hvad en planteentusiast ville kalde frugtbar. 

At vinde stenen (den hvide) ved at gætte, hvad den anden ønsker.

Det kan godt være rigtigt farligt i et forhold at "lege gættelege". Har gennem mange år lært, at det er bedre at fatte mod og sige, hvad man virkelig gerne vil have i stedet for at den anden skal gå og gætte.

Derfor er der også i denne "gaveleg"

Én regl:

Opgaven for den, der "ejer" stenen for en kort stund, er, at gøre sine ønsker 'gættelige'. For at den anden skal kunne opfylde dem og dermed vinde den.


Det kan være alt muligt. En lækker middag på en restaurant, en tur i skoven, Stegt flæsk med persillesauce, at udholde byggeprojekter i måneder...


I dag skal min mand have den.

Som tak, fordi han giver mig plads til min havedille.

Der måske nok er liiiige ved at kamme lidt i vækstretningen. Opad og udad. Ud over så at sige: ALT.

For selvom vi har et ok stort hus, så er det svært at rette blikket mod noget, der ikke på den ene eller anden måde har med min havedille at gøre.

Jeg har nemlig de sidste uger flyttet haven indenfor.

Eller har tyvstartet den, kan man måske sige:

Og jeg ved at det generer hans "ordenssans" i dén grad.

Altså.
Ikke for at tale ondt om ham! Overhovedet slet ikke. !!! Jeg elsker jo manden. Som han er.

Men jeg ved jo godt, at:

• alt, hvad der samler små sorte fluer, 
• lugter mærkeligt, 
• drysser på det nyvaskede gulv,
• fylder "det hele", 
• ser ud som om det anvender for en allerhelvedes formue i strøm
• og i øvrigt ser anderledes ud end det, det hele plejer at gøre 

- kan i visse - og jeg siger visse - situationer opleves som et personligt anslag mod hans liv.
Hvilket jeg egentlig godt kan forstå, når man som han drøner rundt og karrierejobber m. alt hvad der er i den. Sådan som han gør.



Derfor må han virkelig elske mig, når han finder sig i:

og:

og:

Ahhhhhhhh.

Jeg er en lykkelig kvinde.

Ellers skal vi i aften bare have lidt lækker sushi hjem fra yndlingskineseren og så holder vi et eller andet i haven på vores 13 års dag til august.

Med et flor af Georginer og Roser og Lathyrus og Lavatera og Geranier. Glæder mig!

Lad denne grå tirsdag i februar svøbe sig kærligt om dig resten af dagen.

Har du (flere) overskudsplanter og lyst til at bytte?

Planter, stiklinger, frø, gode råd...

Nu hvor du alligevel roder rundt i dine bede....
Og bor du i det storkøbenhavnske område? - Eller har lyst til at tage turen en lørdag, hvor du alligevel ikke skulle andet?

Så er du velkommen til at dukke op til Plantebyttedag i Bagsværd, ved Gladsaxe Bio´s parkeringsplads. (Krak viser P-pladsen ved Superbedst. Det er den næste, henne ved biografen - du kan også gå gennem "Bagsværdcentret", hvilket er en lidt opblæst titel til en samling butikker under tag, men lad det nu være....)

Du skal være meget velkommen - også bare til at komme og snuse, få en kop kaffe og en snak. Eller bare sige hej, fordi det er så rart. At kikke hinanden i øjnene IRL.

Og måske nogle kompost-orm og noget økologisk hønsemøj med hjem?
Lokke! :-)

Eller et kik ned i min mormors gamle kuffert... IRL. Der er oven i købet kommet nye i... Natlys, Tobaksplanten "Limegreen" og Pralbønnen "Sunset".
Lokke, Lokke! :-)

Caféen i Bibkliografen er åben! Eller "Cafe Sivsko". (Det hedder den)!
Lokke, Lokke, Lokke! :-)

Vi glæder os til at se jer!

PS. I tilfælde af regn stiller vi os ind under halvtagene i gården ved siden af Biografen!

Vel mødt - som det danske Spejderkorps formentlig ville have sagt!

Et spørgsmål om løg

Det er vidunderligt at gå og glæde sig til forårets tulipanflor.

Så nu har jeg været i Netto og snuppe alle de mørkelilla tulipaner og bestilt for en formue hjem for fra Isabellas, selvom jeg havde lovet mig selv, at jeg holde nalderne fra web-shops foreløbig.

En tur i Bilka orker jeg ikke, selvom Dalbys løgkasse jo lokker -. ja og jeres billeder. Særligt når vi har kunnet læse om indkøbsturen her på bloggen.

 Jeg har også været i skuret og rode efter dem, jeg gravede op i slutningen af foråret, fordi jeg var overbevist om, at jeg ville have langt flere kræfter her i efteråret.

Nå lad det nu være. Lysten fejler jo ikke noget.

Jeg kunne jo heller ikke vide, at jeg ville få nogle dejlige stauder forærende af Anne-Gine oppe i Frederiksværk i Staudecafeen. Og resten til en billig penge. Jeg kom hjem med både 4 forskellige storkenæb, rosa/orange kongelys, lægestokrose, pink lavatera og mange andre søde. Og fik en hyggelig snak med mig hjem at "simre" på.

 Man bliver så dejligt glad når man kan glæde andre! Det er Anne-Gine tv. Bemærk det brede smil!

De står jo så også og tripper på havebordet og vil i jorden.

Sådan er universet: Hvis man ikke får byttet den ene dag, så får man noget forærende den næste. :) En eller anden form for ligevægt og udligning er der. Og der er nok derude til mig. Det tror jeg på! Og så er der jo også en masse andre, der bliver glade. :)

Nå men altså først til løgene. Og alle spørgsmålene:

De skal derhen, hvor jeg har haft "børnehave" til mine 2 årige, hvoraf de fleste altså blomstrede alligevel i år. Mon de så gør det igen til næste år? Hvad er dine erfaringer??? Det er fortrinsvis mine røde lupiner, der blomstrede allerede i år.

Nå men løgene: Jeg synes altså det er ret bikset at have løg i haven. Altså ikke at gå og glæde sig og nyde tulipanerne, når de er her. Men at gå og vente på at de blomstrer af..........

Hvad sætter man, der hvor de har været, når de først en gang i maj/juni kan klippes ned? Jeg kan kun finde på sommerblomster (som så først skal til at blomstre nu, hvis de bor hos én som er kommet til at gøde dem (ja, det er de dovne Kavalerer, der langt om længe er begyndt at danse og vist har tænkt sig at blive ved til frostens komme).

Jeg er i 7 sind!

Og hvad med at lægge nogen af dem på hovedet så de får længere blomstring?
Gør du det? Og med hvilken erfaring?

Jeg synes på en eller anden måde, det er lidt af et overgreb, at de skal besværes sådan (løgene altså - ej - jeg kan godt selv høre det), for hvis vi på den anden side kan gå og være tulipan-glade en hel måned mere i foråret i en forlænget blomstringstid, så er det da egentlig godt "givet ud".

Eller hvad synes du?

JA, sorry! Mange spørgemål, ved det godt!

 

Sig til, hvis du har nogle forslag, mht. hvad du sætter i bedet ovenpå løgene.... eller ved siden af, som så kan fylde, når det vokser til...... Eller om de kommer i på hovedet.....

Giv dig god tid.

Jeg er alligevel gået i vandret af udmattelse ovenpå dagens 1½ times have"-træning". Til gengæld glæder jeg mig til at høre om, hvad du gør. Og til at kunne komme ud igen!

Skøn mandag med mange tanker, mange ting at glæde sig til.

I den helbredende have.

Lad det øse, lad det pøse - jeg nørder nemlig med frø

Nå, godt man har en mindre udestue og en tålmodig mand, der giver faen i at der ligger og hænger tørre blomsterduske alle mulige - og u-mulige steder.

Men vi skal jo til haveblogger-træf og deltage i plantebyttedage og sådan, og så er jeg desuden knap så frisk for tiden, så .... det gør ikke noget for min skyld at det er et værre uvejr lige nu. (Bare det ikke blæste sådan!)

Haveblogger-træf

Har netop sendt min tilmelding - hvis du ikke har, så fly fluks! Det har helt sikkert regnet af inden vi skal ses udendøres?

Har ellers haft en lidt speciel høst i år. Ind og ud, så snart der bare er lidt tørre i luften. Her ser du pralbønnerne. De skal hænge, til de bliver lige så gule og tørre som den, jeg har i hånden. Disse bliver til Sunset - den laksefarvede slyngende kæmpe store og hurtigt voksende skønne pralbønne-blomst. Men jeg er også leveringsdygtig i Alm. Pralbønne.

Omkring mig ser der sådan her ud:

Og sådan her:

 

Men også sådan her: 

Det kommer nok til at vare lidt før det hele er i glas og poser...... Det skal helst tørre helt igennem.

Man kan undre sig over, hvad faen jeg får ud af dette her.... ud over at have en beholdning at bytte med, men det ved jeg, at I forstår! Men ellers.... 

Jo. Jeg får: 

• Fred i sjælen og i mit sitrende centralnervesystem
• Trænet i øje-håndkoordination
• Trænet koncentration og fordybelse
• Arbejdet med systematik og overblik (mangler ærlilgt talt lidt!)
• Hygget mig
• Tænkt mange gode tanker
• drømt om alle mulige dagdrømme

Det er godt for alle og særligt for mig og min skade. (Se evt. "om mig", hvis du udrer dig).

Der er også noget andet: 

Det der med at samle frø. Det rører ved urmennesket i mig. 

At gemme. 

At vide, at der er kraft og glæde i både kæmpe kerner og bitte bitte små sæd. 

At håbe og glæde sig til. 

At vide, at andre også kan blive glade. 

At være skaber. 

PS. frøliste er på vej. Foreløbig kan ses på facebook-linket samt i gruppen Den Helbredende Have, hvor du er meget velkommen med idéer og tips til hvordan du trives, har det godt og  får det bedre i haven.

Meget dejlig mandag over hele lilnjen!

Forventningens glæde...

Jeg har gået og filosoferet over, hvad det egentlig er, der gør en have helbredende - og der findes uendeligt mange svar. (Vil gerne høre dine!).

Hos mig er forventningens glæde næsten den største. Det at gå og følge tingene hver dag. Det at se frem til noget, giver mig en tro på fremtiden og fjerner fokus fra min sygdom, på skærmydsler, som får næsten perifær status efter en tur i min have.

På vores blogs kan jeg se, at det vrimler med pæoner, roser og lathyrus, salat og alle mulige dejligheder i vores alle sammens haver. Det glæder os, vi frydes og vi er stolte! Også jeg!
Men i dette indlæg kikker vi på alt det, der er liiiige ved. Og som jeg glæder mig til:

Se f.eks. denne her pralbønne - dens farve ere helt ubestemmelig. Er den laksefarvet? Pudder? Rosa?

 Pralbønne 'Sunset'
Phaseolus coccineus 

 

En ren nydelse med blomsterne, som sagtens kan stå i en prydhave og spille op til de øvrige. Måske bedst i en Wigwam eller lign. I min have står de op ad drivhuset og skal danne skygge. Det spændende er: Hvor store bliver de? Vil de sno sig om det snorearrangement, jeg har lavet, vil de danne skygge nok? Alt sammen værd at gå og vente på og glæde sig til. Ja, og så spiser vi altså bønnerne. Det er rigtigt gode!

Jeg glæder mig også til lavaretaen også kaldet Poppelrosen. Den fik vi af nogle gode venner sidste sensommer. Og her i forsommeren var den bare helt vissen at se på (som så meget andet dette forår). Jeg klippede den helt ned og glemte alt om den. Men nu kommer den.... Og jeg glæder mig!

Mine staudelathyrus er også godt på vej:

Og de er da labre, er de ikke? Selvom de ikke dufter...

Hestebønnerne er også et par skønheder imens de blomstrer. Her er der imidlertid virkelig tale om en delikatesse, som det Nye Nordiske køkken er igang med at opdage igen. Det er en gammel kulturplante, som vi har haft og dyrket siden middelalderen - ja sikkert tidligere. Nu skal den vise sit værd...

Frühlingsduft-rosen kommer nok ikke til at blomstre denne sommer, den blev sat i jorden for 1½ måned siden. Den skulle blive en busk på et par meter på alle ledder. Men jeg glæder mig alligevel over dens grokraft! Og ser frem til dens vidundrlige og velduftende blomster til næste år!

TIl gengæld blev jeg meget overrasket, da jeg så at en lupin sået i februar allerede har sat blomst. Den skulle jeg jo først vente blomster af til næste år.....:

Kartoflerne går jeg også og kikker til. Jeg kunne ikke grave ret meget i forsommeren, så de blev bare smidt i jorden - sådan lidt tilfældigt. Det gør jo så, at jeg ikke kan komme til at hyppe. What to do? Jeg får min mand til at smide græsafklip på, som så skal fordeles. Det gøder og holder på fugtigheden samtidigt. Og hønsene kommer ofte begejstrede ud derfra, så de finder nok en orm eller to dernede under!
Men nu kommer det spændende jo..... hvordan vil afgrøden være? Undgår vi skimmel? Er de klar, når vi kommer hjem fra ferie? Altsammen noget at se frem til.

Allermest ser jeg hver eneste morgen frem til at hente æg. Mine fem damer lægger et æg dagligt, så det er sådan set ikke nogen overraskelse. Men se lige, hvad jeg fandt forleden:

Så nu kommer det store spørgsmål: Vil de alle sammen begynde at lægge XXL-æg?