Herfra og til evigheden med Pelargonier

I dette indlæg kikker vi på overvintring og formering af pelargonier. Og ork! Jeg ved det godt: Mange af jer har allerede opmagasineret jeres pelagoner i kældre eller i udestuer, men nogen har måske ikke endnu. Og du kan sagtens nå det.

Så længe de har stået under tag eller måske allerede er blevet lidt frostsvedet på bladene kan du allligevel overvintre dine planter og få noget godt ud af det til foråret.


Hvad der er sparet er der tjent. Og man kan få et ret familiært forhold til dem, skulle jeg hilse og sige. Når man sådan genser dem år for år. Og når de er så trofaste og velvillige. Og smukke og ...

Hvis jeg havde plejet min haveglæde hvert år siden jeg var 13-14 år, havde jeg stadig haft aflæggere af min allerførste pelagonie. For pelagonierne er da nogle af mine yndlings.

Jeg ved godt, at nogen mennesker er helt "frimærkesamler"-begejstrede for deres pelagonier, og overvintring og opformering af dem er da også noget af det, der bliver betegnet som lidt af en videnskab.

Jeg er autodidakt og overhovedet ikke specialist. Jeg er ikke samler. Endnu. For det tror jeg faktrisk godt jeg kunne få hang til. Jeg beundrer alle slags, både engleske, duftende, hængende osv.

Men i den helbredende have har jeg nogle få arter, som nu har fulgt mig gennem 8-10 år. eller sådan noget. Moderplanterne og alle deres børn, børnebørn og oldebørn.

Jeg er, som rigtigt mange kvinder, mest forgabt i Dronning Ingrid. Men jeg har også en anden lidt mere "Jalsø"-lyserød. og den er også ret sød.

Nå, nu går vi til markronerne - ikke al den snak!

Her skal vi se på overvintring og formering

Vi starter med overvintring:

Der er (mindst) tre måder at gøre det på - jeg afprøver til stadighed dem alle, for hvis nu den ene af dem af en eller anden grund ikke dur det år.... men det gør den. og jeg er lige begejstret for dem. Det er min dovenskab (= sygdom og/eller travlhed - i omvendt rækkefølge), der får mig til at foretrække metode nr. 2. Men som sagt: Jeg anvender dem alle.

1. Stil dem ind i stuen. Studs dem, stil dem i et vindue med mest muligt sol. Bedst også lidt køligt, for de kan godt blive noget ranglede hen over vinteren. Vand jævnligt, de skal stadig tørre ud mellem vandingerne, som de plejer. I foråret klipper du dem ned til ca. 5 - 10 cm stængler, (eller hvor du synes de skal skyde fra) , så de kan starte på en frisk.
2. Stil dem frostfrit (bedst ved 5 - 15 grader C), lyst og tørt. En kold kælder er god. Glem dem = Vand dem næste stort set ikke. Om foråret: Klip ned, genopliv .
3. Hiv dem ud af potten. Ryst og nuldr jorden af dem, hæng dem op med hovederne nedad eller læg dem et sted i køligt mørke (som ovenfor). Glem dem fuldstændigt = Overhovedet ingen vand. Om foråret: Klip ned, genopliv .

Den sidste metode lyder simpelthen som en slags Guantanomo for planter. Vold og modbydeligheder. Jeg har metoden fra Søren Ryge Pedersen, det rare menneske, for hvem intet ligger mere fjernt. Altså Modbydelighederne.

Og det virker.

For genoplivning i foråret af pkt. 2 og 3 gælder det, at de skal klippes helt i bund og have frisk ny jord i starten af marts: herefter taler man kælent og humørfyldt med dem hver eneste dag og man vækker dem langsomt til live igen. Med kæl og kys. Smil og klap. Med vanding, lys, kærligt nusseri og efter en periode på 3- 4 uger også med gødnig.

Du vil inden længe il din glæde opdage, at planten virkellig har savnet dig og den skyder nu med de sødeste, optimistiske skud og blomstrer så herfter frodigt og velvilligt hele sommeren lige ind til oktober og frostens komme.

Dette billede er taget i går d. 15/10.

En god saks er én man IKKE klipper sig i fingrene med. Og sådan én er det her. Der er nemlig en gummekant på den ene side af skæret...

JA. Og så er det faktisk bare at gå i krig. Denne pelargonie har ikke været pudset af i længere tid. Jeg vidste jo godt hvor det bar henad.


Afklippet kan man nu i efteråret og så igen om foråret bruge til:

Formering: 

Pelagonier kan frøformeres, men det er der vist ikke ret mange, der begiver sig af med.

Som du ser her, så er der faktisk anlæg til flere planter langs stilken, som egentlig bare kunne klippes af og få hver sin potte. Men da der er rigeligt at tage af, klipper jeg desiderede stiklinger, som jeg udplanter i muld og stiller køligt, lyst og frostfrit. Går de til er det bare ærgerligt. Så er der mere at tage af til foråret af dem, der har overvintret efter metode 1.

Stiklingeformering (vegetativ) af pelargonie er langt mere eftfektiv end frøformering. Og langt nemmere. Faktisk knækkede der en stilk af med blomst og det hele og jeg smed den bare ud i zinkskraldespanden med sammenkrammet plastik og andet skidt. Efter en måneds tid og en hel del regn, tømte jeg spanden og opdagede, at den stadig blomstrede og for enden af den sad de fineste rødder.Nu har den selvfølgelig fået en potte. Sådan en vedholdende lille rad skal ha en chance!

Om sommeren kan man såmend også bare stikke et knækket skud direkte i jorden ved siden af moderplanten (eller i en potte for sig), og den vil velvilligt gro. 

Nå til klipperiet:
Efter en grundig studsning ligner planterne en katastrofe! Det er med vilje, jeg ikke klipper helt i bund. De skal "have noget at leve af". Dvs. at de tørre ned (ind) udefra så at sige. Som løgplanter vil jeg tro. Nogle år klipper jeg dem slet ikke ned. Men det har jeg valgt i år, da jeg vil formere og da jeg synes de var blevet lige lovligt langbenede.

Der bliver rigtigt meget affald i år, synes jeg. På komposten med det og tilbage har du sådan en fætter her: Der skal være nogle "led" eller knæ, eller hvad man nu kalder det - på stilken. Væk med bladsansatser på stilken og fjern også evt. blomst, knop og blade og lad et eller to blade blive tilbage. Dem ånder stiklingen med og så kan den koncentrere sig om det væsentlige: at sætte rødder og at overleve. Faktisk behøver det ikke at være en topstikling. Der kan sagtens komme en plante ud af det alligevel!

Så er det bare op i en gang pottemuld blandet med lildt havejord, sand og eller grus. OG ind i garagen. Jeg skal lige have min mand til at samle bordet, så ind til videre får de et uldsjal over sig og masser af bloglys i drivhuset om natten. Det skal nok gå. Så kommer de i garagen i morgen.

Det smukkeste af afklippet ryger i en vase. Så kan de lave nogle rødder, hvis de har lyst.

Må evigheden være indenfor rækkevidde!

Den beskyttende, helbredende brændenælde

Jeg kommer tit til at bande over ukrudt. Og i vores have har vi meget! En ven af mig sagde en gang, at vi måtte have meget frodig jord, og det grinede vi selvfølgelig af, men der er faktisk noget om det.
For der er én slags ukrudt, jeg faktisk overvejer at flytte samlet hen til egen vokseplads - ja, læs: bed. Og selvom jeg har slået hovedet er jeg ikke blevet skør.

Det er Stor Nælde, (Urtica Dioica), bedre kendt som brændenælde. På billedet her er den ikke ret stor, men den kan blive godt en meter eller mere. på begge ledder. Vi har faktisk en hel del i haven og efter flere kilder at dømme (bl.a. Esrum Kloster) er det faktisk fordi man har en jord, der er meget rig på næring. Nælderne vokser nemlig dér, hvor rødderne finder næring, som planten så kan optage, hvilket så giver planten en hulens masse gode egenskaber.




Lad være med at forveksle Brændenælde med Døvnælde, selvom bladene ligner hinanden. Det er meget nemt, for Døvnælden er fuldstændig harmløs og har næblignende bløde hvide blomster og er nydelig i buketter:

Brændenælden får også blomster, men de kommer midt på sommeren og er ubetydelige, hænger i klaser og ser ikke særligt dekorative ud. Så dem springer vi over.


Hva?
Ja, det hørte jeg godt, du sagde. "Hva?" Sådan med a´et langt nede i den bagerste del af ganen. Som aét i arbejde. Men det er altså rigtigt. For selv om du kan brænde dig noget så nederdrægtigt på den, så er den en skattet lægeurt gennem årtusinder og en ualmindelig praktisk haveplante for haveelskere, der ønsker at undgå kemiske sprøjtemidler i haven. Det ser vi alt sammen lidt nærmere på her.

Vi starter med nødhjælpskassen: 

Hvis du har brændt dig eller gør det fremover, er der råd at hente: Find straks en plante i Skræppefamilien. Det kan være vejbred, rabarber eller andet og tag bladene og gnid på det ramte sted, så der kommer plantesaft ud og siver ned i huden. Hvis du ikke lige har det ved hånden, så grib en håndfuld saftigt græs og gnid på. Efter kort tid -et par minutter måske - fortager svien sig og efter lidt flere minutter forsvinder udslettet. Godt så. Så er vi rede til at gå i gang.

 Planten indeholder som sagt en lang række af berigende stoffer, der er gode for mennesker og planter. Da jeg ikke er kemiker eller hortonom eller sådan noget, vil jeg ikke gå i dybden med det her, give kildeangivelser osv. Blot lige liste op. Vi lægger ud med det helbredende og gavnlige for mennesker, og derefter for haven:

Hvad er den god for? 
Brændenælder er fulde af jern, Zink, Silicium, Klorofyl, Kalium, Kalcium, Flavonider, Histamin, Serotonin, Vitamin A, C og K samt sikkert flere andre aktive stoffer, jeg ikke aner noget om.

Dvs. at de er virksomme på rigtigt mange ting. De

• får dit blodsukker til at falde
• menes at fremme mulighederne for at blive gravid
• fremmer mælkedannelsen hos ammende mødre
• hindrer eller lindrer allergiske anfald og eksemer
• øger blodomløbet
• lindrer alle slags gigtsmerter
• renser blodet
• er vanddrivende, dvs. lindrer bl.a. urinvejsinfektioner
• lindrer hovedpiner
• er effektivt hårskyllemiddel
•  (f.eks. siges det at fremme hårvæksten og hindre skæl)
• frisker ømme fødder op (fodbad)

I tidligere tider var det jo afgørende at familien fik en masse vitaminer, kraft og styrke efter den lange, trange og kedsomme vinter, hvor kosten stod på vælling og grød. Og saltede sild, når der var fest. Så du kan gøre som vores formødre: gå ud og høste til en dejlig duftende brændenældesuppe (det er om foråret, den er aller mest virksom og fuld af saft og kraft). Når plantens blade bliver kogt, så brænder de ikke længere, hvilket er rart at tænke på, når man skal spise det. Her er flere opskrifter på anvendelse af urten. Og internettet er fuld af flere.

Jordforbedring
Jeg ved ikke om du har bemærket det. Men hvor de har vokset, er der altid nemt at komme i jorden med en spade. Man kan nærmest bare stikke hænderne ned i jorden med udstrakte fingre efter man har flyttet den. Dvs. at den ilter jorden og gør den anvendelig til at plante i. Man kan godt (især her om foråret, hvor den endnu ikke har vokset sig så stor) blive overrasket over det kæmpe rodnet, sådan en plante kan have. Rødderne kan godt gå langt ned, men de er så fintmaskede at de nærmest danner en måtte. Og den er ikke vanskelig at få op. Jeg selv bruger opvaskehandsker, for selv om jeg nøjes med at røre rødderne, som brænder knap så meget og selvom jeg kan lindre med græs, vil jeg selvfølgelig helst undgå smerten fra de små hår på bladene.

Men mit råd ti dig er, at hvis den ikke står et meget uheldigt sted, så lad den stå.

Skadedyrsbekæmpelse og gødningsvand
For du kan bruge af den hele sommeren - strakt ud som en elastik: Dvs. sommeren fra nu af, hvor de første blade titter frem og så indtil frosten tager den.

Til bekæmpelse af skadedyr og som biodynamisk ukemisk gødning til havens planter, kan du høste hele den lyse del af året. Når du tager af den, sætter den blot nye skud, så blot du efterlader ca. 10 cm. af planten, så kommer den sig hurtigt igen.

Der er flere måder at lave plantevandevand på:

• Fyld bunden af en vandkande ti formålet i op til en håndsdybde med friske skud.
• Hæld vand over og lad den stå i solen i et døgn eller to. 
• Brug det. Fyld op igen og lad stå i en dag eller to.
• Genfyld sådan ca. 8-10 gange. 
• Det udtyndes selvfølgelig, men planten når jo også at vokse og vandet at virke.

Den anden metode er at fylde et kæmpe kar til randen med planten (stængler og det hele), hælde vand over  og lade det stå og gære i sommeren bagest i haven. Det kommer der koncentreret brændenældevand ud af.

Fortynd vandet ca. 1 eller 2, afhængigt af behov for styrke. Med naturlig skadedyrsbekæmpelse, kan man ikke ødelægge de planter, der vandes med vandet, så længe, du ikke bruger det ufortyndet. Så visselig er naturen indrettet.

Bonusordning
En sidste ting, som brændenælden "gør for dig" er, at den ved sin blotte tilstedeværelse tiltrækker sommerfugle, bier og andre insekter, der hjælper bestøvningen af havens øvrige planter. Så hvis du ikke har så mange af den slags planter, der gør det, så har du en ekstragevinst her. 

Billigt
Hvis du er interesseret i denne artikels emne, så surfer du sikkert rundt på nettet lige om lidt og læser om alle de begejstrede menneskers erfaringer og om den 1000-årige kulturhistorie, der knytter sig til planten. Det kan også være, du vil købe te (fordi det ikke huer dig at plukke selv, eller fordi du netop har smidt dem i kompostbeholderen eller din affaldssæk. Det kan også være, du ikke har nogen nælder i haven).

Gør bare det. der findes mange udgaver (økologiske, biodynamiske, almindelige osv.) og til en billig penge.OG de smager forbavsende godt! Der er ikke en gang brug for honning til at søde med. Det er som om, den indeholder et let sødestof i sig selv.

Men allerbilligst (hvis nu du vil drikke MEGET) er det at snige sig ind i ALDI og købe en æske med tebreve til omkring 8 danske gode kroner.

Jeg sidder netop og har tømt dagens første kop. Og jeg skal have flere!