søndag den 9. oktober 2011

Mere rødt med rødt på (gulvet)

Er bagud med ALT.

På min alen lange 2do-liste står der sikkert nogenlunde det samme som på jeres.... De sidste bytte-stauder skal i jorden, jeg skal have skåret kanter, høstet knæhøj persille (ikke karse), sat flere hvidløg, spredt kompost og vinterdække på bar jord, ryddet drivhuset, gjort såkasser klar, klippet og sat stiklinger, sået div. stauder.... fejet terrasser, revet blade sammen osv. osv.

Pelagonierne står stadig med lange ben og skal klippes ned og vinteropbevares. Ja, altså jeg ku´ blive ved. Og jeg er godt klar over det. I behøver ikke at minde mig om det: Man når det, man når. Det bliver jo både vinter og forår igen. Og efteråret kan godt vare læææænge endnu. Og mon vi ikke får nogle gode dage ind i mellem?

Nå men altså: Ved et kik ud i drivhuset så det ca. sådan her ud:

Og så tænkte fru Olsen: Ok, så går vi i gang. Men mit tempo må jeg kunne nå det inden vi åbner den første kalenderlåge. 

Tomaterne bliver nok ikke rødere. De må ind og eftermodne - og hvis ikke de gør, sylter jeg de grønne. Det skulle efter sigende "smawe sår gåt"...... Har aldrig smagt det, men når nu så mange roser det, må der jo være noget om det.


Der er mange måder at blive ukampdygtig på. En af dem er så altså at klippe chilli og tomatjunglen ned i drivhuset med en meget skarp ny rosensaks.

Og en knap så skarp hjerne.

Og jeg havde købt ny saks. Og ja! Den var som sagt ret skarp.

Og høsten gik fint....


Lige ind til vi skulle have fat i rødekors-kassen fra forrige puniske krig.



For nu var der pludselig rødt over det hele ude i det drivhus. Og rødt - det har jeg skrevet en hel del om her inde....

Denne gang skåner jeg jer for mre rødt og større pletter end den minimale dér ved siden af saksen. Min mand tørrede resten op bagefter mig inde over gulvtæppet, gulvet og i køkkenet.

Og lagde forbindingen.



Den er fin ikke?

12 kommentarer:

  1. Hastværk er lastværk :)

    Her i efteråret kan jeg slet ikke nå de stresstærskler, som jeg til gengæld når en million gange i forårsmånederne. Og så er havearbejde i grunden slet ikke så sjovt, vel ?!

    Den der skønne Falck kasse er jeg også vokset op med. Den har hjulpet på meget skrig og skrål.

    SvarSlet
  2. Ja, sådan kan det gå - håber, at du trods alt blev færdigt i drivhuset, så du kan strege én opgave på din 2do-liste :-)

    Min liste er også temmelig lang - men det gider vi ikke have dårlig samvittighed over - VEL!!!!!!

    God bedring med fingeren :-)

    SvarSlet
  3. Sjovt som det hele ligesom hober sig op på en enkelt week-end, det må være de der frostudmeldinger som pludselig sætter vores stress niveau i vejret! Og hvor træls med din finger, havde det været mig var der kommet noget grimt ud af min mund, er jeg bange for... Rigtig god bedring, håber du snart bliver klippe-klar igen.

    SvarSlet
  4. Det er rigtigt Frøskuffe og Susanne. Det nytter ikke at stresse. (Det gør jeg heller ikke - er efterhånden ved at vænne mig til at det hele går så langsomt med mig).

    Desuden er der ikke noget helbredende ved at blive negativ. Har ogaså lagt indlægget på bloggen, fordi jeg synes det er lidt halvkomisk...:D

    Og dårlig samvittighed - nej den ligger på kompostbunken...

    Fru Friis: Det er jo nemlig det! Efteråret er Laaaaangt! (og mildt og tørt og godt).

    SvarSlet
  5. Det var ikke godt med den finger, håber du lærte noget af det :-) Godt manden kunne forbinde dig og rydde op efter dig, hvad skulle vi gøre uden de mænd :-)

    SvarSlet
  6. Sikke en omgang, Marianne.
    Ja der er meget at gøre derude, men jeg tænker som dig efteråret må gerne vare længe.
    Mine jordbær står i ukrudt til halsen, men i dag gad jeg ikke luge og plante om.
    God bedring med fingren. Den der Falck kasse er da ren retro ;-), og god rundtur i bloghaverne eller ud og plukke tomater.

    SvarSlet
  7. Jo Lisbeth, fra Høneballe. Jeg har lært noget. Det er nemlig ikke hastværk, men fordi jeg laver noget, der kræver den mindste koncentration eller præcition, når jeg egentlig er for træt. Så gokker jeg ind i noget, snubler, taber ting osv. Og altså klipper mig i fingeren. Hvilket min mand også var så sød at minde mig om. :)

    Ja, Anne. Man bliver faktisk i helt godt humør af kassen. Jeg kan næsten lugte det der gule jod, der svier, fra barndommens skrabeknæ, når jeg ser den... :)

    SvarSlet
  8. Av av av, siger jeg bare!
    Sikke en 2do liste du lige kunne liste op der - nu har jeg meget mere travlt end jeg gik og troede ;o) ha ha.
    Nej vi når det vi når - og haven skal ikke blive den dårlige samvittighed, så hellere lidt (eller rettere meget) ukrudt og nogle ting der går til eller ikke bliver til noget.
    Men vi kender det jo alle, syg som rask, at vi gerne vil mere end tiden og energien rækker til.....og jeg aner ikke hvad vi kan stille op med det - er det bare en naturlov?
    God bedring med den arme finger.

    SvarSlet
  9. JA, ja, Helle. Jeg kom også til at sparke min søde og hjælpsomme mand af smerte. Den dukkede først op da vi skulle til at forbinde. Fik grineanfald samtidigt. Sær cocktail.

    Nej - Helle. Stress endelig ikke. De 2do-lister, jeg laver er bare fordi jeg ligger mere ned end jeg er i lodret nogen gange. Og det er jo kun en %-del, der får et "done"-hak.

    Så jo. Naturen er forunderlig. Vi må lære at leve med dens love og blive viise af dem. :)

    SvarSlet
  10. Av av, din stakkel. Been there, done that :-( Og man bliver bare så gal på sig selv.
    Men det hjælper ikke noget. Godt du kan smile af dig selv bagefter når du læser indlægget. For det er nærmest det eneste man kan bruge det til.
    Jeg har mentale '2do', og så har jeg '2really-do' lister. Dvs. jeg koncentrerer mig om det som ikke kan udsættes, og gør det først. Som f.eks. sætte ny kattelem i hos kaninerne, for ellers fryser de og bliver syge, rense dammen, for ellers bliver fiskene syge og dør. Ukrudt, tomater, skære kanter... alt det sker der ikke noget ved at udsætte til foråret. Meget af det skal endda bare gøres igen.
    Så mit råd er at koncentrere dig om det, som ikke kan udsættes, så løser resten sig selv i det lange løb.
    Knus, og god bedring med hånden :-)

    SvarSlet
  11. Sikke noget, sikke noget - skrappe midler, at der skal en saks til at stoppe dig :-). Det kunne nu også have været mig. Liiiiiiige en time til og så sker der et eller andet, så det bliver NU. Så kan vi lære det :-).

    God lindring, heling og bedring - med hjælp fra retro falckkassen går det forhåbentlig tjep
    Birgitte

    SvarSlet
  12. Ja, her en uge senere, er fingeren faktisk hel. Forbindingen er taget af og såret har lukket sig. Det skulle nok have været syet, neglen blev jo også klippet igennem, men pyt, det ligner en finger og den duer.

    Ja, så kan vi lære det, Birgitte. Der er en mening med alt. (vist nok - hvis vi selv lægger den deri) :)

    Du har ret, Hanne: first thing's first. Og sådan går det også her hjemme. Bortset fra alle de der ting, af sig selv kommer ind fra sidelinjen og møver sig foran.

    Dem kender vi alle sammen, gør vi ikke?

    SvarSlet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!