Viser opslag med etiketten haveevents. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten haveevents. Vis alle opslag

tirsdag den 31. januar 2012

Links til Plantebyttemarkeder 2012

Her i starten af året rammes jeg ofte af sådan en trang til at få overblik (som du ved). ;)


Hvad skal jeg?
Hvor henne og hvornår?

Og i år skal det være havearrangementer i stedet for undervisning, projekt- og afdelingsmøder, konferencer,censurer, eksaminer og udviklingsmøder.

Eller sofa og hovedpiner. For den sags skyld!


Nu, hvor jeg ikke har et job, jeg skal (kan) passe, men "blot" min genoptræning, synes jeg det vil være rart at skabe lidt overblik over plantebyttemarkeder og andre have-og plante-elskeres arrangementer landet over.

Og jeg tænkte også: I disse kolde dage må vi have noget at GLÆDE os til!

Hvad siger du? 

Den foretrukne kropsstilling hos havefolket: Rumpen opad og hovedet nedad

Jeg ved godt, at der er utallige foredrag, besøgshaver og plantemarkeder lokalt.... i havekredse osv. ... så det vil være en helt uoverskuelig opgave at researche det frem til dette indlæg. Sidst i indlægget har jeg også lagt nogle portaler og andre overblikssider.....

.....men jeg har også brug for din hjælp:

Kender du til et lille (eller stort) snedigt have- og plantearrangement? I din kolonihaveforening.... I dit vejlaug. Og er vi andre velkomne?

Så sig frem!

Det kan jo også være, du åbner din have - og gerne vil invitere nogle af os?

Fra vores bloggertræf i LIFE-haven 2011

Så, hvad skal du:

Hvis du har et arrangement stående i din kalender så vil jeg bede dig skrive tid og sted (samt om det er foredrag, bytte eller handel) i en kommentar nedenfor.

Jeg vil så løbende skrive dem ind i teksten her, så andre læsende ikke behøver at læse alle kommentarerne igennem. Læg gerne et link, hvis du har et.

Det kan også være, der er ophørsudsalg et sted eller et marked med gammmelt bøjet jern og andet skrammel, der vil gøre sig i en have.

Kom med det!

Så kan andre søge tilbage den dette indlæg, hvis interessen (eller arrangementet) opstår senere.

Jeg tænker, det skal være landsdækkende. Og ja, arrangementer på den anden side af Øresund er også meget velkomne!

Jeg vil starte kronologisk:

Have-arrangementer 2012:

21/3: Karina Demuth, Mørkhøj Bibliotek, kl. 19.(gratis)
28/4 Plantemarked, handel, Kornagervej 2800 Lyngby kl. 10 - 12.
12/5 Rødovregaard, Danmarks Naturfredningsforening.  Plantebyttemarked. kl. 11.
12/5 Birkerød Pæstegaardshave. Plantenbyttemarked. kl. 11 - 13.

19/5 Blogger træf Samsø, Høneballehaven.
26/5 Herning havekreds. Møllegade. Både handel og bytte. kl. 10- 13.
1-5/6 Mit hjem er mit slot. Frederiksberg Runddel.
2+3/6 Havefestival, Botanisk Have, Frederikshavn. 
2//6 Gladsaxe Havevenner. Plantebyttemarked. Bag Gladsaxe Bibliotek, græsplænen. Kl. 12 - 14.
2+3/6 Fyns Botaniske Have. Ophørsudsalg. 10 - 16.30
5/6 Geografisk have. Plantemarked og bloggertræf
23/6 Staudecafeen. Anne-Gine. Åben have kl. 10 - 14.

Datoer og arrangementer - Øvrige links og portaler:
  • På min lille rundtur på google, opdagede jeg at Marlene fra Staudefeen også havde fået samme idé.  Så skulle der da være en mulighed for, at vi kunne komme til at rende sammen.
  • Haveselskabet - "det sker.".. giver en fin oversigt.
  • Praktisk økologi (havenyt) har også et overblik over arrangementer.
  • Til det bøjede jern og andt skrammel er der en glimrende portal, som hedder Markedskalenderen.  Tror nok, at man på fastlandet kalder plantemarkeder for bagagerumsmarkeder. (?)
  • Ina, fra Anna´s Plads har lagft dette link ind med gode oversigter over spændende haver, som vi kan besøge i løbet af det kommende år. 
Klematis Danmark deltager plantemarkeder her:  http://www.clematisdanmark.dk/plantemarkeder.asp
For alle plantebyttemarkeder er det en top-god idé at ankomme tidligt. Det går nogle gange hurtigt og markederne slutter, når der ikke er mere at bytte, selvom der står et tidsrum.


Glæder mig til at ses i løbet af den kommende sæson!