Stolt kaveler pfff! - det store dovne skrog!

Efter gårsdagens vemodige indslag må jeg lige stille et spørgsmål om gødning: 

Nogen har godt af støtte, motivation og anden vækstfremme, andre har bedst af at stå i fred. Sådan er det med mennesker - og sådan er det med blomster.

Når vi nu taler om Stolte kavalerer (Cosmos) så skulle man tro, at de skulle have brug for et ordentligt skud gødning. For at blomstre altså og rigtigt kunne vise sig fra sin flotte side.

Det fik så. Jævnligt og rigeligt af brændenældevandet under hele tilvækstperioden.

Jeg såede af to gange i år. Den ene gang i utålmodighed i marts. De skud blev grimme og ranglede, men nu stod de der og jeg satte dem alligevel. Så såede jeg igen i slutningen af april. De blev fine, robuste. I min fantasi så jeg en forhave fuld af de lækreste ungersvende, blomstrende i alle mulige nuancer. Parat til dans med de andre yndigheder i haven.


Det var sidstnævnte, der fik gødningen.

Vi lader billederne sige det meste:

Forrest blomstrende ses dem, der ikke fik gødning

 

 

 

En enkelt blomst er det hidtil blevet til på en af de store krabater.Håber på flere!

Nå, så alle pigerne i bedet må "danse" alene sammen for en tid.... for jeg regner da med at der på et eller andet tidspunkt inden frostens ankomst vil danne sig blomster på kraftkarlene.

Eller hva´siger du - tror du ikke?

Mere rødmen...Rabarber & Jordbær + en skønjomfru

Vi har set på rødmende planter og blomster i min have... her forleden, og det er der altså meget mere af.
Jeg har gødet mine rabarber for første gang nogen sinde i denne forsommer. Og de har virkelig kvitteret med de dejligste lange vinrøde stængler. Det hjalp også at have gamle zinkspande unden bund sat hen over, så deres stængler strakte sig ekstra langt mod himlen!

Se lige en høst:

Og jeg lod selvfølgelig nogen stå, så planten ikke gik helt i knæ.

Det blev til 1½ kilo! Og der er kun 2 planter med pæn meget konkurrence fra skvalderkål (som også var begejstret for gødningen) og så nogle jordskogger, der er umulige at udrydde. Jeg elsker Jordskogger.... men de hører altså til de "invasive" planter. Og rabarber bryder sig ikke kom konkurrence - så jeg synes faktisk at de har givet godt - alt taget i begtragtning.

Og der er allerede flere godt på vej. Når jeg har høstet 2. gang her om en uge eller 2 skal de have en ordentlig omgang gødning igen. Det bliver en blanding af hønsemøj-vand og brændenældevand. For det er som med alt muligt andet: Man skal ikke tage noget fra nogen uden at give dem noget andet igen.Og naturen bærer ikke nag, selvom jeg har glemt det de sidste 7-10 år. Vidunderligt! Sådan skulle det være med alle.

Og jeg kan simpelthen ikke blive træt af at se de smukke farver - kan du?

Vinrabarber, når de er allerlækrest

Så sanseligt!

Og der er også rødmende jordbær:

Jordbær er smukke på alle måder, synes jeg. NAturel, på planten, i flødeskum.... men allersmukkest i vand!

En kage blev det også til:

Imens den var i ovnen fik jeg øje på hende her:

Er hun ikke yndig? Så sart - så hvid.... En blondine! En ny mademoiselle i flokken. Der skal nok komme nogle hanner og pifte efter hende, vil jeg tro! De får lov til at have det for sig selv denne gang. Privatliveets fred, ved du!