Om planter og livets genvordigheder

Jeg er enebarn og voksede som lille op på i et sommerhus på Tisvilde overdrev i Nordsjællands skove nær Arresø. Jeg havde dengang ikke ret mange legekammerater og i løbet af min opvækst og skoletid har jeg ikke kunnet undgå at iagttage mennesker. For at lære af dem.
Jeg har beundret og nogle gange også undret mig over skæve eksistenser, mærkværdige adfærdstræk og ovenud fantastiske og særegne overlevelsesmekanismer.

Det er det dette indlæg handle om. For planterne minder os om, hvordan liv bare vil leves.

Og ikke kan lade være, bare det får lov.

Have-vandringernes hemmeligheder
Når jeg er på en morgen- eller aftenvandring i min have nyder jeg jo mine blomster lige så meget som alle andre haveelskere. Men jeg har opdaget, at der også sker nogle andre ting i min bevidsthed.

Jeg opfatter planterne som metaforer (billeder på), hvordan man som menneske kan bakse med de udfordringer, det moderne liv giver os.Og alligevel klarer sig.

Min grønkål fx., minder mig om, at ting, jeg troede var vildt svære, har vist sig at være så nemme som at trække vejret roligt (bare man gør det).

De groede og groede fra det øjeblik (næsten) de kom i jorden. Duer både til det ene (pryd) og det andet (mavefryd) og er smukke oveni købet.

Ja, sådanne mennesker, kan man også være heldig at møde på sin vej. De er værd at samle på!

Det er de besværlige såmen også.... Roser, fx.
Og det morsomme ved "de besværlige" er, at de virkelig kan tage en masse af ens tid, energi og opmærksomhed.

Inge Futtrup skrev en dag på Fjæsen (Facebook), at roser er ligesom teenagere. Ha, det kan jeg godt se ligheden med. De har ens fulde opmærksomhed, man ligger søvnløs om natten, nurser og gør ved, men de arter sig egentlig bedst, (og har det bedst), når de får lov til at passe sig selv i de rette omgivelser.

Og selv i "ufærdig" størrelse er de helt vidunderlige...

Og noget af det skønne ligger i alt det, man ikke har fokus på. Bladene f.eks.

Min blå Iris, som jeg flyttede i efteråret, minder mig om, at livet er fuld af overraskelser og at man nogle gange bare venter og venter OG VENTER - og næsten opgiver - og så lige pludselig går al ting stærkt... Se bare foto fra i går aftes og igen her til morgen:

Det er ligesom den sidste nyhed her fra privaten i Den Helbredende Have:
Nu er det næsten et år siden. jeg fik afslag fra kommunen om dels sygedagpenge (men det er en sag for sig) dels genoptræning på Center for hjerneskade. Men i min mailbox i mandags lå der en invitation til at modtage samme behandling som kommunen har afslået - nu bare i et forskningsprojekt?

Om jeg var interesseret? :D

OM?

Og så passer det med at jeg kan starte, når samsynstræningen er afsluttet en gang til efteråret!

Ja, det passer så godt sammen som de allestedsnærværende ( i blogland i hvert fald) Black Knight (Tulipa) og Purple sensation (Alium).

Nogle af mine Black Knight blomstrer også fra sideløgene. Sådan to ser du på fotoet th.

Bemærk, hvordan de på en eller anden måde formår at tage hele scenen på trods af, at de er omgivet af vidundere!

.... !

Sangerinden Elizabeth synger et sted: "hvad er det værste: at man falder eller at man aldrig kommer op igen?"

Interessant. For nogen mennesker har udviklet overlevelsesstrategier, som gør, at de altid kommer "op" igen,

• selvom livet har givet dem vanskelige forhold, 

• selvom deres opvækst har været trang og 

• selvom de ikke har fået særlig meget plads 

• eller næring, 

.............det er ingen hemmelighed.

Vi kender alle mælkebøtten, der smiler til os gennem asfalten.

I min have er det Akelejerne:

 
(Husbonden havde for travlt med job og huslige sysler i 2011, og lod "ukrudtet" imellem fliserne være hvor det var. Vi siger TAK for det og lader det stå et øjeblik (mere)!)


Menneskers "overlevelsesstragetier"
Jeg fornemmer faktisk gennem stort set alle mine blomsterbekendtskaber, at langt størstedelen af have- og blomsterelskere på jord, har haft en hel del at slås med gennem livet.

Haft masser af genvordigheder.

For nu at sige det mildt.

Enten i starten af deres liv, i perioder af deres liv, med deres elskeder. Ophav, hjerters udkårne eller afkom.

Ja, eller ...... begge dele og både og.

Jeg er med i klubben, kan man vist roligt sige, og alene af den grund, har jeg den laaaange liste af rosenindkøb foretaget i efteråret - kan I huske, der hvor "klikfingeren" fik "tennisalbue". (pga. digitale køb af roser).

De er langt at foretrække frem for depressionspiller. (Roserne - ikke klikfingrene - eller JO... egentlig. Nå, never mind...)

Foto credits: www.rose-gardening-made-easy.com

Og roserne kommer fint alle sammen.

Jeg fjernede EN bladlus her til morgen, så i aften skal jeg sprøjte roser. Ikke med det der gift, som kan købes i dyre domme, men med et hjemmeudviklet tonikum, som består af Hvidløg og Lavendel. Jeg blander det i forholdet 1:10 lader det stå i en måneds tid (måske er en uge nok, men du ved, her går al ting langsomt) og sprøjter roserne.

Lover at fortælle om Rosernes overlevelsesstrategi så er bedre end lusenes.

Dejlig slutuge til dig - hvor end du er...

I livet.

Lykke"piller" i februar

Ja, så er uge 6 ved at være fortid og normalt plejer min familie at have tjekket skistrømper og pistkort, bestilt tagbox, diskuteret middagsmad med venner og sådan noget. Men sådan skulle det ikke være i år.

Jeg er startet med en hård træningsuge, med 3 dage med balancetræning, kognitiv træning, samt synstræning - og det skal vare ind til juni. Alene det at skulle være sammen med 9 andre mennesker hver anden dag og forholde mig til dem - sætter mig skak mat i mange timer dagligt.

Her er absolut INGEN brok. Jeg er ydmyg og lykkelig for at være blevet tildelt denne træning, men det bliver mega hårdt, ved jeg. Fra andre i lignende situation gennem de sidste 20 år og fra sagkundskaben.

Jeg havde derfor egentlig indstillet mig på at alt plante- og havehobby blev sat på standby, men til min store overraskelse kan jeg faktisk sidde her og skrive til jer i dag. Ovenpå et poar dage i "coma".

Og nu skal i høre.
Om alt det havehobby, der faktisk er sket i denne uge.

I weekenden tog jeg hul på det:

Jeg tog på Aldershvile Planteskole og shoppede for nogle af mine Fødselsdagspenge. De indkøb lovede jeg at fortælle om, så her er de:

Jeg kan SLET ikke stå for denne her ugle, som laves i unika. Drømmer om en hel flok!

 
Startet SÅ godt ud, gik jeg

- lige som jer andre ind i ugen med dette syn udenfor vinduerne:

Selvom vi lige lader dem stå på nethinden et lille øjeblik, så synes jeg det er så smukt.

Og det er vist - håber vi ikke? ;) - allerede ved at gå den anden vej. 

Nå. men jeg indledte derfor med at muntre mig selv (og min familie) lidt op med noget fra supermarkedet

- skulle jeg nu gå helt i dvale:

Og det blev så startskuddet på følgende indkøb på vej til eller fra træning. Oftest til.

Ochidéjord og -gødning.... Jeg har nemlig måttet sætte adskillige af mine ochidéer i pleje (dvs. desideret adoption) hos nogle af mine planteveninder, hvor jeg ved de nu har det godt. Men da jeg kom forbi denne yndling:

Og disse tilbud i netto:

...... så blev jeg alligevel lidt blød i knæene.

Nu skal de resterende 17 orchideer så lige have en kærlig overhaling, så de kan mærke, jeg holder af dem.

De har været gået for lud og koldt vand (bogstaveligt talt) og dog blomstret så yndigt de sidste 5-7 år uden jeg har gjort andet end at 'drukne' dem en gang i mellem hver 2. måned. Så måske det er på tide at ofre dem bare en smule opmærksomhed for al deres flid.

(Nu skal det så nok vise sig, at de går ud i bare chock over al den omsorg, det er jo hørt før).

Andre indkøb foretaget i BILLIGE Netto:

30 kr. stk.

14,50 for potten, 12 for planten og 15 for lysene. Jeg købte tre af hver.

På blogrullen så jeg Idéhaven´s tip om ALDI´s staudepakker. Vi får ikke reklamer, så da jeg læste om det, lagde jeg resolut min ipad fra mig og halsede på min slow-motion-måde afsted i inderbanen med blikket stivt rettet mod vejstriberne og med ALDI fror enden af ruden. 

Jeg har nemlig for nogle år siden haft overraskende gode resultater med de knolde, de sælger til "ingen penge" 0 10 kr. pakken. Til den pris er der råd til fejltagelser.

2x Mandstro, 2 x Hvid Phlox, 2 x Rosa Astilbe, 2 x Iris Germanica oig en enkelt øh, noget, der tiltrækker bier.

F.eks. købte jeg to Staudebrudeslør . Det er blevet til et kæmpebrus af et tylsskørt i min have.

Ikke nok med det. Haveglæden og 'lykkepillerne' i uge 6 fortsætter:

I postkassen (som min mand får lov til at bakse med i denne forfrosne vinter) lå der både et vinder-vidunder-brev fra Fru Fnis (wow, hvor flot!) og frø fra en ny samt en kær, kær gammel blomsterveninde fra Facebook (Citronchili og gul Cherrytomat). Desuden en af julegaverne fra min mor: Isabella Smiths Magasin.

Så nu kan det godt lige så stille og roligt gå hen og blive wwwk-end og uge 7.

Når jeg siger det på den måde (som egentlig var en fejl, men så syntes jeg det så sjovt ud) så er det fordi jeg altså blogger (= www) rigtigt meget for tiden. 

Bare ikke på den forfattende måde. 

Dér siger min koncentration og mine øjne STÅÅÅP, fru Olsen. 

Ja.....

Uanset hvor mange gode undskyldninger jeg har for tiden for at blive vinterdepressiv

- og det mener jeg virkelig -

det blev jeg også før jeg slog mit hoved,

.............så KAN jeg ikke blive i sort humør med alle disse "lykkepiller".

De er desuden langtidsholdbare med det tempo jeg lægger for dagen. Ha ha. Det er jo noget af det ekstra morsomme!

Så sneen og frosten må gerne blive liggende lidt endnu for min skyld. Lidt længe. Skal jo lige blive frisk(-ere) igen.

Tænk lige på alle de Hindbær, Geranier, Studenternelliker, Fredløse, Rynkebladbuske, Bregner, div. fra haveveninder og så min lille havedam, der står og kikker langt efter Frøken ø ude i den Helbredende have.For ikke at tale om alle de halve aftaler jeg har med enkelte søde barmhjertige og gavmilde haveveninder.

Men..... jeg har jo slet ikke tid til at dén lille snottede frøken tø med det fedtede hår og våde vanter kommer forbi lige pt.

Ka´ en anden af jer andre ikke lige byde hende ind til te?

HVA´R? :D

Jeg danser

Skønhed helbreder .... det ved vi alle. Både den indre og den ydre.

Her til morgen stillede jeg mig i den spæde efterårssols første stråler midt i min Cosmosskov. Af de stolte kavalerer.

Ja jeg har kæmper, lige som Signes - meter høje og som tidligere her i den Helbredende Have er blevet omtalt som "store dovne drog", fordi de ikke gad danse ( = blomstre).

Nu er rigtigt mange af knopperne i fuld firspring, (tror det er polka - ha ha magen til tosseglad dans skal man lede længe efter!).

Der står jeg så midt i blomsterskyen og bare står. Suger med øjne og sjæl af blomsternes lette skønhed og spejler mig så godt jeg formår. Så synger det lidt i mig. Og duver og vugger.

Og da jeg gik ind for at færdig gøre dette indlæg (som jeg startede kl. 03.28, fordi jeg sover dårligt) opdagede jeg, at jeg faktisk nynnede til "hen til kommoden og tilbaws igen"... vist nok toppen af poppen i 30érne. :D

Så nu danser vi altså.

Også indendøre......

For forleden, da det stormede voldsomt rundt (både inde i mig og i haven udenfor), væltede nogle af mine Cosmos-træer. Jeg skulle lige til at blive ked, men det er der jo slet ikke grund til.

Efterår ER jo efterår, og her fik jeg lige for fødderne serveret en særlig god anledning til at hente noget af alt det skønne indendøre.

Jeg klippede og klippede, så stammen endte sådan her:

Sutsko og haveslange er for at du kan se, hvor tyk stammen er... ;)

Og nu står de i stuen sådan her og giver mig blomsterskyer at spejle mig i.

Bemærk lige bogen på bordet. Laver en anmeldelse af den en dag...Den bliver positiv!

Og danse polka og hopsa-sa med.

Eller en stille vals, som nok er bedre for mit hoved, humør og helbred. Når alt kommer til alt.

Og det gør det jo!

Frydefuld fredag til hele jordkloden!

Liv

jo jo, der er skam liv. Stadigvæk. Hos fru Olsen.


Og hvor der er liv er der håb.

For det er der virkelig brug for. Selvom vi har fået ny regering.

Så her er lidt livstegn:

Jeg har prøvet med "escape": Ud i min have. Kravle rundt og komme lidt videre. Med al ting. Flytte rundt med stauder, fjerne sommerblomster og sådan. Det får du at se en anden gang.

Beklager, men du skal lige have en status: Min dagpengesag er ude i 2. partshøring og vi skal til at anke - her midt i den ny regerings beslutning om helt at fjerne det vanvittige regel om varighedsbegrænsning af sygedagpenge. Fordi 3 speciallæger og egen læge ikke har en "sikker" forventning om helbredelse indenfor 2 x 52 uger. Men blot "forventninger". Som de har skrevet ned i deres anbefalinger. Hvor meget mere sikkert kan det blive?

Når folk er syge, så er de sgu da syge. Ind til de kan blive genoptrænede. Ja, undskyld jeg nyser lidt rødt.


Så hænger jeg altså fast i nettet.

Derfor prøvede jeg med "Ctrl. alt delete".

 

Der skete så heller ikke noget. Synderligt. Andet end endnu et brev i entreen. Som anviser, at vi har mulighed for at klage.

- Så her går jeg rundt i den store, skønne, fantastiske og forunderlige verden - i min helbredende have. Med mit lille liv. 

Og venter og håber ....

Lad os nu se om det bliver nødvendigt at genstarte....

I mellemtiden trækker jeg efterårsluften dybt ind i lungerne og svælger af og til i jeres smukke sensommerfotos og -beretninger, når jeg skal ind og ligge ned igen. 

Så: Selvom jeg ikke kommenterer, så er jeg her alligevel. 

Levende onsdag i livet.

For oven over al ting....

De sidste små to uger har Den Helbredende Have været mere helbredende at kikke på og vide, at jeg har, end desideret at være og arbejde i. Jeg har nemlig fået tilbagefald.

Hvilket formentlig nok har noget at gøre med at kommunen i tirsdags sendte mig et brev med besked om at mine sygedagpenge ophører og at de nu mener, jeg er fuldt arbejdsdygtig (skønt der ligger ansøgning om genoptræning på Regions Støorkøbenhavns synscenter og genoptræning på Center for hjerneskade).

Nå. UD og SLUT med sygesnak. Det er helbredelse det handler om.

For midt i tårer, hovedsmerter, hjernetræthed og nedtur tjekker jeg min mail på Ipad´en og ser at Susanne fra H(e)aven har tildelt mig en award. Jubel - og ......

bekymring. For lige nu kan jeg ikke stort herinde i blogland. Andet end at kikke med. Når jeg altså kan det. Ligesom jeg heller ikke kan stort i haven..... Andet end at være der. Eller kikke på.

Det er øjnene og trætheden og manglen på energi og koncentration, der forhindrer mig.

Derfor får jeg heller ikke kommenteret alle de af jeres dejlige blogs, jeg gerne ville. Og slet slet ikke skrevet alle de indlæg, jeg gerne ville. Bær over med mig, jeg skal nok komme stærkt igen.

Ind til videre skal I vide, at jeg stod ude i min have og overværede en interessant samtale mellem Linda (middelsvær rød høne) og Egon (emsigt lille egern - samme farve).

Går ud fra at den ene blev sur over at den anden gravede orm op, lige dér hvor flere rigtigt gode hasselnødder just var nedgravet. Og at Linda nu er ved at give ham en svada for at have rodet uretmæssigt rundt i "hendes" bed.

Ved godt at det ser ud som om Egon ikke hører efter, men (er det i øvrigt ikke ofte sådan med mænd? - nå sorry), men altså.... han er vist netop ved at finde alternative gemmesteder. Smarte er de jo!

Bemærk i øvrigt terrassens og potteplanternes beskaffenhed. Bærer tydeligt præg af værtindens manglende helbred.

Nå ind igen og ligge ned.

Og så da postens smæld i entreen så bød på et brev med besked fra samme sagsbehandler og jobcenter om, at de måske alligevel lige vil tale med mig om min sygdom om mine muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet - da brød solen frem.

ha ha - bemærk lige mine fingre! Kender du det... når de svejer?

Kort efter tikkede en sms så ind om, at det havde været en rigtig hyggelig plantebyttedag i Bagsværd (også uden mig).

Og så kunne jeg pludselig godt mærke, at det måske alligevel vil blive et godt, lunt og smukt efterår.

Må en varm  weekend være god for dig!

Lad det øse, lad det pøse - jeg nørder nemlig med frø

Nå, godt man har en mindre udestue og en tålmodig mand, der giver faen i at der ligger og hænger tørre blomsterduske alle mulige - og u-mulige steder.

Men vi skal jo til haveblogger-træf og deltage i plantebyttedage og sådan, og så er jeg desuden knap så frisk for tiden, så .... det gør ikke noget for min skyld at det er et værre uvejr lige nu. (Bare det ikke blæste sådan!)

Haveblogger-træf

Har netop sendt min tilmelding - hvis du ikke har, så fly fluks! Det har helt sikkert regnet af inden vi skal ses udendøres?

Har ellers haft en lidt speciel høst i år. Ind og ud, så snart der bare er lidt tørre i luften. Her ser du pralbønnerne. De skal hænge, til de bliver lige så gule og tørre som den, jeg har i hånden. Disse bliver til Sunset - den laksefarvede slyngende kæmpe store og hurtigt voksende skønne pralbønne-blomst. Men jeg er også leveringsdygtig i Alm. Pralbønne.

Omkring mig ser der sådan her ud:

Og sådan her:

 

Men også sådan her: 

Det kommer nok til at vare lidt før det hele er i glas og poser...... Det skal helst tørre helt igennem.

Man kan undre sig over, hvad faen jeg får ud af dette her.... ud over at have en beholdning at bytte med, men det ved jeg, at I forstår! Men ellers.... 

Jo. Jeg får: 

• Fred i sjælen og i mit sitrende centralnervesystem
• Trænet i øje-håndkoordination
• Trænet koncentration og fordybelse
• Arbejdet med systematik og overblik (mangler ærlilgt talt lidt!)
• Hygget mig
• Tænkt mange gode tanker
• drømt om alle mulige dagdrømme

Det er godt for alle og særligt for mig og min skade. (Se evt. "om mig", hvis du udrer dig).

Der er også noget andet: 

Det der med at samle frø. Det rører ved urmennesket i mig. 

At gemme. 

At vide, at der er kraft og glæde i både kæmpe kerner og bitte bitte små sæd. 

At håbe og glæde sig til. 

At vide, at andre også kan blive glade. 

At være skaber. 

PS. frøliste er på vej. Foreløbig kan ses på facebook-linket samt i gruppen Den Helbredende Have, hvor du er meget velkommen med idéer og tips til hvordan du trives, har det godt og  får det bedre i haven.

Meget dejlig mandag over hele lilnjen!

Jah jah jah - min blog bliver læst!

Kan altså ikke lade være med at kikke på min statistik i tide og måske især i utide.

Er snart oppe på 1000 sidevisninger (eks. mine egne). Måske når vi det magiske tal i aften?

Jeg ved godt, at der er flere bloggere, der har over 10.000 ja over 50.000 visninger. Og flere hundreder eller tusinder faste læsere.

For mig er det STORT - at bare én mere end jeg selv, har lyst til at læse mine tanker og oplevelser i DEN HELBREDENDE HAVE.

Jeg glædes ved  tanken om, at I suser forbi, er lidt nysgerrige, og så måske suser videre. Det er helt ok. Livet er fuld af fristelser! Og jeg vil gerne være én af dem!

Den fiffige læser - eller måske én af mine trofaste 16 læsere? - har nok set, at Susanne fra H(e)aven nu har hjulpet mig med at lave den der form for tekstsøgning (eller REKLAME), i højre side af bloggen, der viser, hvilke emner eller søgeord, der beskrives i de enkelte indlæg. "Etiketter", hedder den. Smart system, der altså bare lige fordrer, at man som blogforfatter gennemgår alle - som i ALLE - sine indlæg, finder nøgleordene og markerer dem som "etiketter". Skide smart - især hvis man gør det fra begyndelsen.

Men PYT! Jeg har endnu ikke skrevet mere, end at det tog mig et par timer i morges mellem 05:00 og 07:30.

Man må vel lære at markedsføre sig!

Og måske skal der ikke så meget til?  :-)

All over the world!
For nu vi er ved det. Så kan jeg altså ikke lade være med at dele min begejstring med jer om, hvor henne i denne store, store verden, I sidder ved jeres skærm og læser mine ord og billeder: (Tallene er fra i dag - i skrivende stund).

I er: 

• Danmark: 877
• USA: 42 
• Norge: 28
• Schweiz: 21
• Tyskland: 7
• Storbritannien: 6
• Iran: 6
• Sverige: 5
• Indonesien: (ja!) 2
• Spanien: 1
• Slovakiet: 2
• Italien: 1

Lige et øjeblik. Har slet slet ikke tid lige nu..............hvis du vil mig noget. ................

Sidder nemlig netop på ryggen af en sommerfugl og tager en glidende rundtur i min have. Med fane og hornmusik. I verden. I himmelrummet.

Har altså ikke noget billede af en sommerfugl. Men når vi er landet igen, så sætter vi os på geviret et øjeblik og snuser til dullen - den læbre klematis.  Og så vil vi altså gerne høre en lille lyd fra jer - derude. I verden.

Lille Danmark HAR plads til jer! (Selv om man jo ikke skulle tro det). Både over grænser og her på bloggen.


Velkommen. Tak! Og på gensyn!