Viser opslag med etiketten Constance Spry. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Constance Spry. Vis alle opslag

søndag den 24. juni 2012

Havenydelse med Roser og Clematis i aftensol

Når alt falder i hak, når livet pludselig føles let, når hjertets slag går som min Oldemors gamle stueur, så er det som om øjet ser mere end det plejer. Næsens fimrehår vibrerer og Ørets snegl opfanger den mindste hvisken.

Det er der kommet denne her billedserie ud af.


Clematis "The President" lover godt for sommeren. Den er langt blegere i farven end på fotoet af mærkaten, da jeg købte den, men er rigtig glad for "soft-tone"-udgaven.


Comte de Charbord har lidt lidt af vand og næringsmangel, så bladene er blevet gule nogle steder. Skøn er den alligevel.


Mon ikke det her er almindelig hunderose? Den vokser i ligusterhækken og har vist stået her siden 50érne, da muremesteren selv lagde stenene side ved side til vores villa.

Dejligt, at Per ikke har klippet hækken her inden Sankt Hans, for så får vi lov til at nyde dens enkle charme.

Samme Charme har Nevada, og jeg elsker den bare. Den står i et foreløbigt bed med Jaqueline du Pre og Äicha og I skal selvfølgelig se dem, når de er sprunget ud. 
Nevada
Både Äicha, Jaqueline du Pre og Nevada har gjort deres entre her i haven i år (klikfingeren, I ved) og jeg glæder mig meget til dem. 

Nevada minder mig sådan om Skagen og jeg kan næsten ikke vente til den bliver til en busk. Jeg er så betaget af dens renhed og samtidig forfinede stil.  Og så får den sådan en vidunderlig overhængende form når den vokser til. 

Lidt a la Kryghers Skagens-billede med Marie Krygher med avisen i liggestolen.  Indbegrebet af danskehed, sommerromantik og afslapning. 

Fotocredits: "Jyllandspesten"





Dejligt at tænke på, at dage som denne med sol, summende bier og fred i sjælen kommer igen - også selvom det ikke lige er til at forestille sig, når man 2. sommer i træk må hælde vand fra potterne på terrassen for at rødderne ikke skal rådne. 

Og endelig er Constance Spry sprunget ud. Har måttet slå parasollen op for at hovederne ikke skal blive alt for tunge af regn. Fotos af dens fuldendte runde blomsterhoveder må vente.


Nu tapper regnen igen på min rude og Solsorten er ved at fløjte dagen af.

I morgen bliver ældstesønnen student og selvom det regner (og har regnet) ubønhørligt de sidste dage, så bliver det en STOR dag i morgen. Jeg har droppet drømmen om folk der hænger ud i min smukke have. Hynderne ligger i garagen og der bliver de nok liggende.

Jeg skal tidligt op og ud og sætte flag op i hele indkørslen og så kommer ældstebarnet (Kat på 25) og hendes forlovede i morgen og hjælper til. Studentens  "Ikke-kæreste" kommer også. Hun har fået fjernet "ikke-" og det skal også fejres, så Champagnen er lagt på køl.

På vej i vandret for at skrive alenlange huskelister til det hjælpende folk.

Må den lyse nat give dig fred. :D


fredag den 8. juni 2012

Solglimt og diamanter


Når livet ligger på det yderste af kanten og vibrerer,



  - skal det nu den ene vej, eller



 ... skal det den anden vej...


.... når tankerne bliver for mange og bekymringerne oversvømmer sind og sjæl

Eden Rose/Willestrup

så er en tur i haven det, der gør, at jeg kan se op mod himlen igen og være klar over, at liv ER liv og at det bare SÅ gerne vil leves.

Lupin

Jeg har været bekymret for HVOR mange gange, min mor kan tåle at være i narkose... efter frontalsammenstød for 48 år siden, udskiftning af bryst, bortskæring af stk. af tarm, stop af blodprop i hjertet, nye hofter og nu nyt knæ.

Rød grønkål
Og jeg har været bekymret for, hvor mange gange min far har kunnet tåle at være bange for hendes liv.

Sådan rent mentalt.

Erhmmm, rød krølsalat
Og når så alt viser sig at være godt og jeg hører min mors blide stemme i mobilen og min gamle demente og hørehæmmede fars lettelse, så føles det som et rent og hjerteligt smil fra himmelrummet, når solen bryder frem og skinner ned i alle vanddråberne.

Det var bare det, jeg ville sige. 

Constance Spry

Levende weekend til alle!