Bare fordi det er her.
I min have.
"Hvad skal du bruge det til?", spurgte min mand. "Skal du til at brygge øl?". (Hvis du kender ham, ville du her vide, hvordan hans forventningsfulde smil bredte sig over ansigtet).
Nej, det havde jeg ikke tænkt mig. Vi har jo Bryggeriet Skovlyst lige om hjørnet, som gør det så godt.
Skulle jeg hilse og sige.
Men relevant spørgsmål i det herrens år 2011, hvor effektivitet, resultat og rationelle løsninger gennemsyrer vores tankegang.
| Humlehaven i Tader Mølle |
Næh, jeg skal ikke rigtigt bruge det til andet end .... at nyde synet. Ligesom jeg gør med tulipaner....
Jeg kan godt lide ind i mellem at tænke mig tilbage til munkenes humlehaver, eller til den gang, hvor enhver storbonde med respekt for sig selv havde et par humlestokke stående. Humle er en gammel lægeurt. Inden man opdagede at den også smagte godt.
Den er søvndyssende.... men det er jo ingen nyhed.
I gamle dage tørrede man humlekopperne og fyldte et pudevår ud med dem. Hvis konen ville have lidt fred i sengen.
Nu står der én hos mig. (no offence!)
Men den står der altså. Det gør den!
Takket være mine hjælpsomme drenge:
Det her syn bliver man da glad i låget af, ikke?
Tænk at de gør det for mig,
.......uden at se et formål med det.
Og det her syn bliver man også glad af. Det er hvad jeg ser ud ad havedøren hver dag!
Sådan her ser det ud i slutningen af august. Der er nok en 8 meter. Det er hvad en humle kan vokse på 3 måneder.
Drengene følger den med interesse.
Og mor er glad.
Ren Win win-situation.
Man bliver glad af at tænke på noget godt.