Viser opslag med etiketten havehandsker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten havehandsker. Vis alle opslag

mandag den 8. august 2011

Nyde! nyde! nyde! Comfort and joy!

Det siges at havearbejde er sundt. Især når vi husker at nyde. 

Jeg lovede godt nok (mig selv) i går at jeg ville se at få fingrene op af lommerne og ned i mulden, men det går ligsom ikke rigtigt.

Er SLET SLET ikke færdig med at nyyyyyde!


Mange Dahlier i flok er fantastisk!
En enkelt Dahlia er da ganske og aldeles vidunderlig. Sjovt nok mest fra fra siden. Ha ha. Og Oldemors gamle krystalskål er næsten for meget, jeg ved det godt! Men kunne altså ikke lade være. Lidt flæseromantiker er man vel. Mexiko-temaet, Frida Kahlo og Patricia Guild til trods.

Og så er der Köhnichen Charlotte - Høstanemonerne, der da vist nok er blevet foreviget i næsten alle havebloggernes haver, men jeg melder mig ind i klubben. Hvis jeg må. For jeg kan simpelthen ikke lade være:


Hun er smuk i al slags vejr, dis, sol, skygge, og til alle tider; morgengry, middag, skumring og aften.  Absolut INGEN duft what so ever, men det behøver hun heller ikke, skønt jeg gør en del ud af at skabe en dufthave, der pirrer sanserne. Næh. Hun er såmend god gammeldaws skønhed, det helbreder et flosset sind, uanset hvad.

Og så er der The grand old lady; Hortensia, som af ufattelige grunde minder mig om, hvordan jeg jeg gerne selv vil være, når jeg engang bliver gammel: Sart, robust, lidt slidt i kanterne og dog yndefuld, varierende i farvepragten, charmerende, dragende (JA!) og helt, helt uundværlig i et selskab.

Og hun ældes med ynde!

Vi snupper lige ét til:


JA, det går op for mig, at jeg holder mest af hende når hun ældes. Det er faktisk slet ikke nogen dårlig tanke.

Sådan en mandag i sensommeren!


Og nu vi er ved det; forfald kan være helt inciterende:

Jeg ved godt at mange farer ud med moderne klojern og fjerner dem. Men jeg lader græsslåmaskinen tage dem og de generer ikke mit øje. Tvært imod.

Og jeg "armchair-gardener" stadig, fordi jeg skal hvile så meget:


Lader havehandskerne hænge og græsslåmaskinen stå lidt endnu og nyder mine tusindfryd.

God nydning!