Tour de drivhus

"Foregår der overhovedet noget i DEN HELBREDENDE HAVE?" for tiden ...
kunne du måske tænke - bare en enkelt gang i de sidste par måneder? :)

Eller er hun gået ned på udstyr eller entusiasme? 

Til det kan jeg svare.....nej nej nej..... og at JO, det gør der.

I høj grad.

En dam er det blevet til.

Man kan så meget, når man bliver vred. Årsagen er efterhånden ligegyldig nu, men de kræfter, der pludselig bruser i éns årer, hvis man bliver misforstået - selv i en syg krop som min, det er ikke småting.

Skulle jeg lige hilse og sige!

I hvert fald en dam.
Som jeg bliver glad for. Tror jeg.

Når Hostaerne springer ordentligt ud, og når den vokser lidt mere til og når Nøkkerosen er blevet døbt.

Men det her skal mit indlæg slet ikke handle om.

For:

Og sidst lovede jeg et kik ud til Staudesåningen i drivhuset for at dokumentere min selvbestaltede udnævnelse til "plantswoman".

Sådan en gang pral, kan jo ikke få lov til at hænge i luften for længe, vel?

Lad os se at komme derud!

Vi starter lige med et forsigtigt kik på lidt lavendler, solbærsalvie, tvillingblomst, blegselleri, ørepineplante, dusksalvie, trompetkatost og andet, der står til frostopbevaring. Dem kan jeg ikke tage æren for. Jo DUsksalvien og Katosten. Men de er jo sommerblomster.

Så  vi drejer hovedet og indstiller os på at se sommerblomster (1-årige), og stauder i en skønsom blanding.....

Øhhh, hvor skal jeg starte? 

Ovenpå så-spandene med jord står: 

Rød Grønkål, Palmekål,  Potter med Citrustagetes. Sidstnævnte bruger jeg mest i drivhuset mod skadedyr. Kålene skal både spises og være pyntelige.

På gulvet står der bl.a.: 

Vinrøde Talerkensmækkere, Edamamebønner, Flere forskellige slags Cosmos, Oxalis, Etageløg, Pelargonier (Dronning Ingrid), Bredbladet og kruspersille, Dild, Citrustagetes, Klokkeranker, Mirakelblomster (Mirabilis), Duftliljer (Gladiolus Gallianthus), Duftlupiner (Pink Javelin), Laurentia, Potter med div. sorter Dahlia, Hokkaido-græskar. 

På reolerne bagest står der fra loft mod gulv: 

Pottede Basilikum, (kommer til at vokse i bunden af drivhuset som "træer" under tomaterne), Irlandsklokke, Lathyrus, flere Citrustagetes, Mange flere lathyrus(bl.a. Matucana, Painted lady og andre sartviolette/rosa farver + de blandede fra Netto. De er blevet knebet og stiklingeformeringerne a la BLOG pro står på bordet - se nederst th.). 

Desuden er der en halv milion div. Verbascum, Creme med violet midte, Violette og vinfarvede. De kommer med på plantebyttemarked. Desværre har jeg lidt mistet overblikket over, hvilke, der er hvad, eller har hvilken farvesammensætning, men det giver jo noget forunderligt ikke at have fuld kontrol: 

Glæde og overraskelse!

Som sagt har jeg flere skilte med "Det aner jeg ikke", så der er adskillige potter, jeg er blank på. 

Måske skulle man lave et indlæg med et foto af dem? Det tror jeg jeg vil gøre! 

Nå. Hvad finder vi så?

Bladbeder med røde ben, Chili (mange sorter, se indlægget i morgen), Voksurt, Anis, Anisisop, Sødskærm, Farvevajd, Portulak, Verbena Hastata, Verbena Bonariensis.

S 

Med endnu et blik mod gulvet ser vi: 

Kasser med Dild, Ruccula, Egebladssalat, Hovedsalat, Flere Citrustagetes, Flere lathyrus, Klokkeranker, Pragtsnerler, Rosa Torskemund (Lunaria), Potter med nyligt spirede Violfrøstjerner, Stjerneskærm (Astrantia), og andre ting, jeg ikke lige husker. Resten står udendøre og er i gang med at hærde. Det ER jo stauder!

På disse hylder finder vi fortrinsvis: 

Adskillige forskellige sorter af Løvemund.  Der er dybt vinrøde, broncefarvede, pink, sart gule, chancerende orange/rosa, rosa, babylyserøde, hvide. 

Desuden finder vi div. sorter af vinrøde Solsikker (Helianthus), Fontænegræs og Hjertegræs samt flere Irlandsklokker, der er blevet ranglede, fordi jeg såede dem ALT for tidligt! Hvorfor UGLEN I HULEN kan jeg ikke lære det?

Nå. 

"Hvor skal det alt sammen stå? tænker du måske så.....

Det gør jeg nemlig!......

Mjaaaa......Der er lige nogle kanter, jeg skal have stukket af og nogle kantsten, jeg skal have lagt. Sådan ca. 2-3 stk. pr. dag. 

Altså sten. 

SÅ kan det være, der bliver gravet nogle tørv op, så planterne kan komme i jorden. 

Bemærk det manglende aktive levende subjekt i sætningen...... Vi kan også for syns skyld gøre det helt passivt i mangel af beslutning om, hvem der skal gøre det: 

Tørv graves (måske) op. 

Men først er der noget med et lille stakit, som Fru Olsen (også) har bedt om at få sat op. Rundt omkring køkkenhaven, så der skabes et lille "rum" der. Og så jeg kan rode alt det jeg vil, uden at det skæmmer udsynet fra terrassen.

Det med Skagens-stakitter er efter at 2 ruller af Dalby-udgaven af Kastanjehegnet blev sendt retur til Bilka. 

I skuffelse over kvaliteten. 

Ja, du ved, så det er pænt og bondehaveagtigt og så der kan vokse roser og lathyrus op ad....... (Der forekommer mig, at jeg har skrevet om det her før?). Nå men det er nok nogle måneder siden eller et ½ år eller sådan. 

Men det er også det tempo, tingene sker i her. Eller.... er på vej til at ske.

Ikke noget med at forhaste sig. 

Der skal jo tjenes penge. 

Og vaskes tøj, købes ind, laves mad og opmuntres teenagere. (Kan godt kræve sin "mand" - særligt sidstnævnte).

Så nu skal det ledes efter Skagen-stakit. Eller sådan noget.

Hvad der ellers sker i bedene (Både i køkkenhaven, langs terrassen og i forhaven i Den helbredende Have), ser vi på de kommende dage.

Skøn 

skønnere 

SKØNNESTE 

maj!

Blomstervederkvægelse

Nøj!

Hvor sådan en årskavalkade kan gribe om sig! Det var dog den smæld-fedeste idé, Eva - og 1000 tak for den. Og for alle turene gennem året. Hos jer alle sammen.

Både de vidunderlige fotos af året, der gik. Af blomsterskønheder - fine og spinkle som store og overdådige. Af sol og regn og sne og tåge. Af kroge i haverne og af naturens gang. Hos hver og én af jer.

Det bedste ved det hele: 

Især: TAK for den "øvelse" det kræver af os, at lave kavalkaden. Den tror jeg vi alle har haft stor værdi af! Det er jo langt bedre end KEMI i form af Cipramil, 'drugs' i form af rødvin eller "Lykke" og "Jeff" og "Dalby" på TV - Selvom det jo ikke er at kimse af. Nogen af delene. Slet slet ikke.

Men at gennemse ens egne fotos i ens egen have (eller andres, som vi så selv har fotograferet), det efterlader altså - i hvert fald hos mig - en gennemgribende og længtidsholdbar LYKKEFØLELSE.

Kærmes. Selvsået ved komposten. Der bliver den

Jeg tror, jeg i dette sekund har dedikeret hele Januar i Den Helbredende Have til at vise div. fotos fra Arkivet her på bloggen. Et helt år er heller jo ikke gået endnu, siden jeg startede bloggen op, og det at nusse rundt i mapperne på min PC gør, at jeg kan se, jeg skal have organiseret tingene helt anderledes.

Desuden har jeg haft så mange "tavse" perioder, hvor jeg ikke fik skrevet om - eller vist - alt det, der skete i haven, og det kan jeg så råde en smule bod på her i januar. 

Endnu en vinterbeskæftigelse.

• Med eftertænksomhed i.
• Med blomster og have i.
• Med begejstring og fordybelse.

Vi starter med Filmappen "Blomster" - Forhåbentlig ikke noget dårlilgt valg, fordi vi alle sammen sådan længes.

Og jeg kom slet ikke dem alle samme igennem, så der er masser at tage af.

Lad os begynde med 201-dillen i DHH - Georginer - de fleste i haven er i i Mexico-farver eller Tricia Guild: 

 

Og så en ting, jeg slet ikke troede, jeg kunne: Rosenslynger.
Den er en meget træven og langsom starter, som jeg var ved at opgive flere gange, men da den først kom i gang (og i øvrigt fik noget at klarte op ad) leverede den blomster i hobetal. Det fantastiske ved den er bl.a. at de afblomstrende "skørter" i Cyklamen også er meget smukke. Og de holder i laaang tid.

Jeg har frø af den, iøvrigt! Så sig til, hvis du vil prøve. Den skal startes om en lille måneds tid. Samtidigt med Chili.

Hjemmefremstillet Rosenslynger

Her er nogle yndlings, som jeg har gravet op af Zinken og flyttet over som "Hæk" mellem brændeskuret og Køkkenhaven (Altså hen til muren i baggrunden): 

Div. blå høstphlox, som jeg desværre har glemt navnene på.

Ærgrelser:
Endelig en ting, som jeg - nu hvor jeg ser mit foto  af disse skønne "ædelstens-agtige" bær nedenfor, stadig ikke er færdig med at ærgre mig over. Ribsbusken. Jeg kunne nemlig ikke se mine høns fra køkkenvinduet, da Ribsene stod i vejen. Og da det var en kæmpemæssig rod på en 20 -25 år, knækkede den under opgravningen (som i øvrigt tog mig adskillige dage). Og så røg det hele på bålpladsen. Uden at jeg så meget som overvejede at tage en stikling eller tre. Heller ikke af roden.

Jeg kvaj!

Nå. Men erstatningen må være: Flere blomstrende buske med bær/hyben (til fuglene forstås) - og det må gerne være Aicha eller Nevada.;)

Lad os en kort stund mindes denne skønhed.

Og så: RIP.

Sidst: en a-ha-oplevelse, som jeg vil dele med jer.

I har sikkert allerede haft den selv, men for mig var det stort:

 

Èn blomst, kan redde en hel dag: 

Den smukkeste morgen i 100 år

Så kom den første frostnat.

I går fik jeg lagt viskestykker over to af mine dahlia, én fik jeg klippet ind i en vase:

Det er blomsten, der er fotomodel - ikke fotografen med morgenhår ;)

De øvrige er gået til og skal op nu.

Tallerkensmækkerskoven langsdrivhuset er kolapset - jeg har ellers været i gang med at forære hønsene dem. De ELSKER simpelthen den plante. Nu bliver de præsenteret for de slatne rester sammen med gårsdagens risrest - så må vi se om det glider ned.

Jeg elsker alle årstider. Men de, hvor man kan mærke forvandlingen, se den, lugte den.... De er fanstatiske! De indgyder til håb og erindrer om livets store hjul, at det drejer endnu en tak.

Minder mig om at alt ER. 

Sådan en årstid har vi lige nu! Fuld af forandring.

Det bliver kun et kort indlæg i dag. Er helt baldret i hovedet oven på atter en omgang kommunebølv-brevskrivning i går.

Så vi tager lige en rundtur med det, der faldt for mit øje.

Er så betaget af rim

Min elskede troldhassel

Mit 2-årige bed er på vej. Digitalis, haveklinte, Div. katost og kongelys ses i baggrunden

Sendum er store som håndflader i år.

Livet er uforudsigeligt. Prøv f.eks. lige at se en efterblomstring med rim på, på denne Vellugtende Natviol (Hesperis):

Indendøre falder jeg over min yndlingsdahlia, som jeg har glemt navnet på. En rigtig lækker fotomodel.

Hvis du kan genkende den, så sig til.

Er den ikke fabelagtig?

Ønsker mig i øvrigt en linse, der kan tage nærbilleder. Har du et godt forslag til en Canon EOS 500 D? Der behøver ikke at være billedstabilisator i. (Aner heller ikke hvad jeg skal bruge det til.).



Må en vidunderlig og foranderlig verden vente dig forude!

Teknisk spørgsmål til haveblogging på blogspot

Hvis jeg nu lover at lægge et blomsterfoto ind, så stiller jeg altså lige et par spørgsmål af teknisk art, som har drillet mig længe:

Når jeg deler mit aktuelle blogindlæg på Facebook, så vil jeg gerne have at det er de første 5 linjer eller så, af selve indlægget, der bliver eksponeret. Lige som på vores blog-rull-side.

Hvordan gør jeg det?

OG: Kan man også godt - ja, det må man da kunne.... lave blog-rull på sin egen side af de indlæg, der passer til emnet?

Jeg kan se, at flere af jer har den feature, der hedder "you might alså like".... How2?

Hvis du har tid, ork og viden om det, smider du så ikke lige 3 ord om det?

PS. er der nu knas igen med blogspot? Mit indlæg om at se græsset gro dukker ikke op i rullen.

Skønhed i forfald

Det her bliver det underligste indlæg, jeg har skrevet. Jeg vil gerne dele det med jer, for det gør ondt samtidigt med, at det ejer en egen skønhed.

Forfaldet. Det er det, jeg taler om.

Ikke det, der om føje tid lægger sig over vores haver, naturen, livet i sig selv. Alt, der er cyklisk, det, der forgår og vender tilbage i en ny form.

NEj, Det er ikke det forfald, selvom det har sin charme og sin tid. Til beskrivelse. væmmelse, ærgrelse og nydelse. I en sammenblanding.

Det her er et sted, ikke frygteligt langt fra, hvor jeg bor.

Dér har jeg fra tid til anden i august måned og indtil frostens komme, nydt at køre en lidt besværlig omvej forbi et gammelt - nu nedlagt gartneri.

I dag tog jeg mod til mig og gik op og forevigede det inden gravemaskinerne lægger vejen forbi. For det gør de om føje tid!

Jeg vil ikke hæfte særligt mange flere ord på.

Laver et udvalg af de fotos jeg tog og lader dem tale for sig selv.

Det starter sådan her: Skønt!

Eller ... i hvert fald interessant!

Rundt omkring mig ser det imidlertid ca. sådan her ud:

Men også sådan her:

 

Ja.................... Suk! Fordoms tider.

Jeg tror det er svært at klare sig i konkurrencen. Især hvis man vil være ervhervsgartner.

Tror mere på det økologiske gartneri i mindre skala. Og på en meget specifik målgruppeudvælgelse og noget med viral og digital markedsføring. (Nå, der tittede min faglige indfaldsvinkel lige lidt frem, sorry).

Men altså!
Det er stadig et meget forunderligt sted!

Tænk, at det kan frembringe disse gudinder:

Sensommer på vej mod forvandlingen;
M

Kik ind - til alt det skønne

At være og at arbejde i en have giver én muligheden for at stille ind på uendeligt. Eller på lige her og nu. Mindfulness har vi haveelskere kendt til gennem årtusinder! Vi er nærværende i det, vi gør, vi skaber, vi nyder, vi nusser rundt eller vi slæber, graver og gør ved. Det giver trivsel og helbredelse - skulle vi fejle noget. Eller lide af mismod. En skavank, der kan kommer over selv den bedste.

Men det er jo helbredelse i sig selv at besøge haveblogs med skønne fotos af skønne haver, blomsterarrangementer, dyr, havemøbelopstillinger eller dekorationer.

Jeg kan godt lide at "kikke ind". Da jeg var barn legede jeg utroligt meget med dukkehus og noget af det aller bedste, jeg vidste, var at skulle hjem fra selskab med mine forældre om aftenen. Og så kikke ind af folks ruder og se hvordan de boede. Det var ikke sådan at jeg stod og trykkede næsen flad og lurede, slet ikke. Men lige at få fornemmelsen af, hvordan der var hos dem....

Jeg kan stadig som grand voksen (dannet og veluddannet) kvinde ikke sige mig fri for at nyde at "kikke ind" når jeg kan se mit snit til det. Det er der da også mange tv-programmer, der har opdaget giver gode seertal. Men det er jo ikke hvad som helst, man gider se på.

Vel?

Her hos os havebloggere er rigtigt mange, der gør rigtigt meget ud af det. Og som bare bor så dejligt, naturskønt eller har investeret lang tid, kærlighed og nænsomhed og i særdeleshed opfindsomhed i haverne. Og som faktisk gør sig den ulejlighed at fotografere det og skrive et par linjer om det.

Det er rørende at se al den omhu og skaberkraft. Og det giver glæde og det giver fornemmelsen af at høre til at vide, at der er andre, der nørder med det samme som én selv. Og så synes jeg også der hersker en særlig venlighed og hjæølpsom kultur her blandt have- og plantenyderne! Det bliver hyggeligt at ses til september på Haveblogger-træf!

I en sommer som den vi har haft i Danmark i år, har det været en særlig udfordring, at pleje sin have og skabe skønhed. Regnen har - modsat sidste år, som var et meget varmt og tørt år - stået ned.

I store mængder. Meget. Længe og jævnligt.

Læg lige mærke til hønserøven ;)

Det kommer der altså ikke megen blomsterpragt eller skønheder ud af. Roserne mugner inden de går i flor, eller springer slet ikke ud. Både Georginerne og Bonderoserne glor ned i jorden, som var himlen ikke værd at vide af.

 

Regn og uvejr kan godt få ens humør til at sejle lidt.  I år gik jeg det meste af sommeren og hældte vand fra lanternerne. Og lavede små opstillinger på bordene bare for at have noget smukt at se på...

Nu skinner solen. Jeg må ud og sanke og tørre urter.

Tak for os. Tak for skønheden. Tak for opfindsomheden og tak fordi vi deler med hinanden.

Nyde! nyde! nyde! Comfort and joy!

Det siges at havearbejde er sundt. Især når vi husker at nyde. 

Jeg lovede godt nok (mig selv) i går at jeg ville se at få fingrene op af lommerne og ned i mulden, men det går ligsom ikke rigtigt.

Er SLET SLET ikke færdig med at nyyyyyde!

Mange Dahlier i flok er fantastisk!
En enkelt Dahlia er da ganske og aldeles vidunderlig. Sjovt nok mest fra fra siden. Ha ha. Og Oldemors gamle krystalskål er næsten for meget, jeg ved det godt! Men kunne altså ikke lade være. Lidt flæseromantiker er man vel. Mexiko-temaet, Frida Kahlo og Patricia Guild til trods.

Og så er der Köhnichen Charlotte - Høstanemonerne, der da vist nok er blevet foreviget i næsten alle havebloggernes haver, men jeg melder mig ind i klubben. Hvis jeg må. For jeg kan simpelthen ikke lade være:

Hun er smuk i al slags vejr, dis, sol, skygge, og til alle tider; morgengry, middag, skumring og aften.  Absolut INGEN duft what so ever, men det behøver hun heller ikke, skønt jeg gør en del ud af at skabe en dufthave, der pirrer sanserne. Næh. Hun er såmend god gammeldaws skønhed, det helbreder et flosset sind, uanset hvad.

Og så er der The grand old lady; Hortensia, som af ufattelige grunde minder mig om, hvordan jeg jeg gerne selv vil være, når jeg engang bliver gammel: Sart, robust, lidt slidt i kanterne og dog yndefuld, varierende i farvepragten, charmerende, dragende (JA!) og helt, helt uundværlig i et selskab.

Og hun ældes med ynde!

Vi snupper lige ét til:

JA, det går op for mig, at jeg holder mest af hende når hun ældes. Det er faktisk slet ikke nogen dårlig tanke.

Sådan en mandag i sensommeren!


Og nu vi er ved det; forfald kan være helt inciterende:

Jeg ved godt at mange farer ud med moderne klojern og fjerner dem. Men jeg lader græsslåmaskinen tage dem og de generer ikke mit øje. Tvært imod.

Og jeg "armchair-gardener" stadig, fordi jeg skal hvile så meget:

Lader havehandskerne hænge og græsslåmaskinen stå lidt endnu og nyder mine tusindfryd.

 

God nydning!