torsdag den 25. august 2011

Skønhed i forfald

Det her bliver det underligste indlæg, jeg har skrevet. Jeg vil gerne dele det med jer, for det gør ondt samtidigt med, at det ejer en egen skønhed.

Forfaldet. Det er det, jeg taler om.

Ikke det, der om føje tid lægger sig over vores haver, naturen, livet i sig selv. Alt, der er cyklisk, det, der forgår og vender tilbage i en ny form.

NEj, Det er ikke det forfald, selvom det har sin charme og sin tid. Til beskrivelse. væmmelse, ærgrelse og nydelse. I en sammenblanding.

Det her er et sted, ikke frygteligt langt fra, hvor jeg bor.

Dér har jeg fra tid til anden i august måned og indtil frostens komme, nydt at køre en lidt besværlig omvej forbi et gammelt - nu nedlagt gartneri.

I dag tog jeg mod til mig og gik op og forevigede det inden gravemaskinerne lægger vejen forbi. For det gør de om føje tid!

Jeg vil ikke hæfte særligt mange flere ord på.

Laver et udvalg af de fotos jeg tog og lader dem tale for sig selv.


Det starter sådan her: Skønt!


Eller ... i hvert fald interessant!




Rundt omkring mig ser det imidlertid ca. sådan her ud:



Men også sådan her:





Ja.................... Suk! Fordoms tider.

Jeg tror det er svært at klare sig i konkurrencen. Især hvis man vil være ervhervsgartner.

Tror mere på det økologiske gartneri i mindre skala. Og på en meget specifik målgruppeudvælgelse og noget med viral og digital markedsføring. (Nå, der tittede min faglige indfaldsvinkel lige lidt frem, sorry).

Men altså!
Det er stadig et meget forunderligt sted!

Tænk, at det kan frembringe disse gudinder:


Sensommer på vej mod forvandlingen;
M

9 kommentarer:

  1. Åh, det ligner et sted, som jeg også af og til kører forbi! Tænk sig alle de planer, forhåbninger, tanker, drømme osv. som engang har gjort dette sted dejligt. Og hvor må sådan et forfald gøre ondt for ejeren :-/

    SvarSlet
  2. JA, det var også, hvad jeg tænkte, da jeg var der. Men jeg tror han har skrantet længe og siden hen måske er afgået ved døden. For det er forfald over lang tid, kan man se.

    Dog er dahliamarken intakt, det er det, der er så mærkeligt. At de kommer igen efter den vinter, vi har haft.

    Måske bor vi ikke så langt fra hinanden, Susanne?

    SvarSlet
  3. Jeg undrede mig også over alle Dahliaerne, hvis det er et forladt sted. Måske frøsår de sig også.
    Har du plukket buketterne, for ellers må der jo være nogen.
    Det er da helt forfærdeligt, hvis den flotte dahlia-mark bare bliver jævnet med jorden. Jeg tror jeg ville køre ud med en spade og grave så mange op, som jeg kunne :-D

    SvarSlet
  4. Ja det er da triste billeder, det har sikkert været fantastisk en gang. Håber egentlig ikke at ejeren får det at se sådan.
    Og sikke en mark med dahlia, det må være et fantastisk syn.

    SvarSlet
  5. Det er så smukt og jeg bliver nysgerrig efter at vide hvor det ligger? Nogen klipper af de Georginer (jeg holder af det navn) ser det ud til:)

    SvarSlet
  6. Ja, Hanne og Lisbeth og Lisbeth - trist men også dragende pga. af blandingen af skønhed og forfald.

    Det er ikke mig, der har plukket buketterne og sat dem til salg. Jeg havde en rosensaks med i baglommen, men den blev altså dernede, da jeg så det.

    Ja, der bor nogen, har jeg opdaget, så det med at snuppe en spade og så bare grave her til frostens komme, tøver jeg lige en kende med. Jeg vil i hvert fald have lov først. Blomster og al den slags haveting skal bære på "god karma". :)

    Lisbeth (Samsø) det er som at stå i himmelen på jord! Jeg var fuld af ærefrygt og samtidig eufori!

    Selv i den inderste Amazonejungle på den anden side af jordkloden vokser de mest vidunderlige blomsterskabninger uden at nogen nyder dem. Sådan må det gerne være, har jeg tænkt.

    Mon det også sådan er det også med mennesker. At der lever smukke mennesker i verden uden at der er nogen, der har lagt mærke til det?

    SvarSlet
  7. Der er en helt speciel stemning over det sted - kan godt forstå, at du bliver tiltrukket af stedet med både nysgerrighed og vemod. Jeg har det ligeså med forladte huse/haver - tankerne går mod det liv, der har været levet der. Interessant indlæg :)

    SvarSlet
  8. Tak Achillea
    Jeg kørte faktisk også forbi et forladt hus på Bornholm med en ekseptionelt blomstrende have. Man kunne se, at den havde selvsået sig ad flere omgange. Had desværre ingen fotos med af den. Men det står tydeligt i hukommelsen.

    Jeg glæder mig over at nogen har nydt den en gang. Ligesom med gartneriet. Det har tydeligvis haft kronede dage!

    PS. Achillea, vi er begge to til hestebønner. Har aldrig fået lavet et indlæg om det. Venter vinter, hvor der ikke er så meget at skrive om.

    Tak for dit besøg her på bloggen!

    SvarSlet
  9. Skønne, vemodige billeder

    SvarSlet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!