Tour de drivhus

"Foregår der overhovedet noget i DEN HELBREDENDE HAVE?" for tiden ...
kunne du måske tænke - bare en enkelt gang i de sidste par måneder? :)

Eller er hun gået ned på udstyr eller entusiasme? 

Til det kan jeg svare.....nej nej nej..... og at JO, det gør der.

I høj grad.

En dam er det blevet til.

Man kan så meget, når man bliver vred. Årsagen er efterhånden ligegyldig nu, men de kræfter, der pludselig bruser i éns årer, hvis man bliver misforstået - selv i en syg krop som min, det er ikke småting.

Skulle jeg lige hilse og sige!

I hvert fald en dam.
Som jeg bliver glad for. Tror jeg.

Når Hostaerne springer ordentligt ud, og når den vokser lidt mere til og når Nøkkerosen er blevet døbt.

Men det her skal mit indlæg slet ikke handle om.

For:

Og sidst lovede jeg et kik ud til Staudesåningen i drivhuset for at dokumentere min selvbestaltede udnævnelse til "plantswoman".

Sådan en gang pral, kan jo ikke få lov til at hænge i luften for længe, vel?

Lad os se at komme derud!

Vi starter lige med et forsigtigt kik på lidt lavendler, solbærsalvie, tvillingblomst, blegselleri, ørepineplante, dusksalvie, trompetkatost og andet, der står til frostopbevaring. Dem kan jeg ikke tage æren for. Jo DUsksalvien og Katosten. Men de er jo sommerblomster.

Så  vi drejer hovedet og indstiller os på at se sommerblomster (1-årige), og stauder i en skønsom blanding.....

Øhhh, hvor skal jeg starte? 

Ovenpå så-spandene med jord står: 

Rød Grønkål, Palmekål,  Potter med Citrustagetes. Sidstnævnte bruger jeg mest i drivhuset mod skadedyr. Kålene skal både spises og være pyntelige.

På gulvet står der bl.a.: 

Vinrøde Talerkensmækkere, Edamamebønner, Flere forskellige slags Cosmos, Oxalis, Etageløg, Pelargonier (Dronning Ingrid), Bredbladet og kruspersille, Dild, Citrustagetes, Klokkeranker, Mirakelblomster (Mirabilis), Duftliljer (Gladiolus Gallianthus), Duftlupiner (Pink Javelin), Laurentia, Potter med div. sorter Dahlia, Hokkaido-græskar. 

På reolerne bagest står der fra loft mod gulv: 

Pottede Basilikum, (kommer til at vokse i bunden af drivhuset som "træer" under tomaterne), Irlandsklokke, Lathyrus, flere Citrustagetes, Mange flere lathyrus(bl.a. Matucana, Painted lady og andre sartviolette/rosa farver + de blandede fra Netto. De er blevet knebet og stiklingeformeringerne a la BLOG pro står på bordet - se nederst th.). 

Desuden er der en halv milion div. Verbascum, Creme med violet midte, Violette og vinfarvede. De kommer med på plantebyttemarked. Desværre har jeg lidt mistet overblikket over, hvilke, der er hvad, eller har hvilken farvesammensætning, men det giver jo noget forunderligt ikke at have fuld kontrol: 

Glæde og overraskelse!

Som sagt har jeg flere skilte med "Det aner jeg ikke", så der er adskillige potter, jeg er blank på. 

Måske skulle man lave et indlæg med et foto af dem? Det tror jeg jeg vil gøre! 

Nå. Hvad finder vi så?

Bladbeder med røde ben, Chili (mange sorter, se indlægget i morgen), Voksurt, Anis, Anisisop, Sødskærm, Farvevajd, Portulak, Verbena Hastata, Verbena Bonariensis.

S 

Med endnu et blik mod gulvet ser vi: 

Kasser med Dild, Ruccula, Egebladssalat, Hovedsalat, Flere Citrustagetes, Flere lathyrus, Klokkeranker, Pragtsnerler, Rosa Torskemund (Lunaria), Potter med nyligt spirede Violfrøstjerner, Stjerneskærm (Astrantia), og andre ting, jeg ikke lige husker. Resten står udendøre og er i gang med at hærde. Det ER jo stauder!

På disse hylder finder vi fortrinsvis: 

Adskillige forskellige sorter af Løvemund.  Der er dybt vinrøde, broncefarvede, pink, sart gule, chancerende orange/rosa, rosa, babylyserøde, hvide. 

Desuden finder vi div. sorter af vinrøde Solsikker (Helianthus), Fontænegræs og Hjertegræs samt flere Irlandsklokker, der er blevet ranglede, fordi jeg såede dem ALT for tidligt! Hvorfor UGLEN I HULEN kan jeg ikke lære det?

Nå. 

"Hvor skal det alt sammen stå? tænker du måske så.....

Det gør jeg nemlig!......

Mjaaaa......Der er lige nogle kanter, jeg skal have stukket af og nogle kantsten, jeg skal have lagt. Sådan ca. 2-3 stk. pr. dag. 

Altså sten. 

SÅ kan det være, der bliver gravet nogle tørv op, så planterne kan komme i jorden. 

Bemærk det manglende aktive levende subjekt i sætningen...... Vi kan også for syns skyld gøre det helt passivt i mangel af beslutning om, hvem der skal gøre det: 

Tørv graves (måske) op. 

Men først er der noget med et lille stakit, som Fru Olsen (også) har bedt om at få sat op. Rundt omkring køkkenhaven, så der skabes et lille "rum" der. Og så jeg kan rode alt det jeg vil, uden at det skæmmer udsynet fra terrassen.

Det med Skagens-stakitter er efter at 2 ruller af Dalby-udgaven af Kastanjehegnet blev sendt retur til Bilka. 

I skuffelse over kvaliteten. 

Ja, du ved, så det er pænt og bondehaveagtigt og så der kan vokse roser og lathyrus op ad....... (Der forekommer mig, at jeg har skrevet om det her før?). Nå men det er nok nogle måneder siden eller et ½ år eller sådan. 

Men det er også det tempo, tingene sker i her. Eller.... er på vej til at ske.

Ikke noget med at forhaste sig. 

Der skal jo tjenes penge. 

Og vaskes tøj, købes ind, laves mad og opmuntres teenagere. (Kan godt kræve sin "mand" - særligt sidstnævnte).

Så nu skal det ledes efter Skagen-stakit. Eller sådan noget.

Hvad der ellers sker i bedene (Både i køkkenhaven, langs terrassen og i forhaven i Den helbredende Have), ser vi på de kommende dage.

Skøn 

skønnere 

SKØNNESTE 

maj!

Herfra og til evigheden med Pelargonier

I dette indlæg kikker vi på overvintring og formering af pelargonier. Og ork! Jeg ved det godt: Mange af jer har allerede opmagasineret jeres pelagoner i kældre eller i udestuer, men nogen har måske ikke endnu. Og du kan sagtens nå det.

Så længe de har stået under tag eller måske allerede er blevet lidt frostsvedet på bladene kan du allligevel overvintre dine planter og få noget godt ud af det til foråret.


Hvad der er sparet er der tjent. Og man kan få et ret familiært forhold til dem, skulle jeg hilse og sige. Når man sådan genser dem år for år. Og når de er så trofaste og velvillige. Og smukke og ...

Hvis jeg havde plejet min haveglæde hvert år siden jeg var 13-14 år, havde jeg stadig haft aflæggere af min allerførste pelagonie. For pelagonierne er da nogle af mine yndlings.

Jeg ved godt, at nogen mennesker er helt "frimærkesamler"-begejstrede for deres pelagonier, og overvintring og opformering af dem er da også noget af det, der bliver betegnet som lidt af en videnskab.

Jeg er autodidakt og overhovedet ikke specialist. Jeg er ikke samler. Endnu. For det tror jeg faktrisk godt jeg kunne få hang til. Jeg beundrer alle slags, både engleske, duftende, hængende osv.

Men i den helbredende have har jeg nogle få arter, som nu har fulgt mig gennem 8-10 år. eller sådan noget. Moderplanterne og alle deres børn, børnebørn og oldebørn.

Jeg er, som rigtigt mange kvinder, mest forgabt i Dronning Ingrid. Men jeg har også en anden lidt mere "Jalsø"-lyserød. og den er også ret sød.

Nå, nu går vi til markronerne - ikke al den snak!

Her skal vi se på overvintring og formering

Vi starter med overvintring:

Der er (mindst) tre måder at gøre det på - jeg afprøver til stadighed dem alle, for hvis nu den ene af dem af en eller anden grund ikke dur det år.... men det gør den. og jeg er lige begejstret for dem. Det er min dovenskab (= sygdom og/eller travlhed - i omvendt rækkefølge), der får mig til at foretrække metode nr. 2. Men som sagt: Jeg anvender dem alle.

1. Stil dem ind i stuen. Studs dem, stil dem i et vindue med mest muligt sol. Bedst også lidt køligt, for de kan godt blive noget ranglede hen over vinteren. Vand jævnligt, de skal stadig tørre ud mellem vandingerne, som de plejer. I foråret klipper du dem ned til ca. 5 - 10 cm stængler, (eller hvor du synes de skal skyde fra) , så de kan starte på en frisk.
2. Stil dem frostfrit (bedst ved 5 - 15 grader C), lyst og tørt. En kold kælder er god. Glem dem = Vand dem næste stort set ikke. Om foråret: Klip ned, genopliv .
3. Hiv dem ud af potten. Ryst og nuldr jorden af dem, hæng dem op med hovederne nedad eller læg dem et sted i køligt mørke (som ovenfor). Glem dem fuldstændigt = Overhovedet ingen vand. Om foråret: Klip ned, genopliv .

Den sidste metode lyder simpelthen som en slags Guantanomo for planter. Vold og modbydeligheder. Jeg har metoden fra Søren Ryge Pedersen, det rare menneske, for hvem intet ligger mere fjernt. Altså Modbydelighederne.

Og det virker.

For genoplivning i foråret af pkt. 2 og 3 gælder det, at de skal klippes helt i bund og have frisk ny jord i starten af marts: herefter taler man kælent og humørfyldt med dem hver eneste dag og man vækker dem langsomt til live igen. Med kæl og kys. Smil og klap. Med vanding, lys, kærligt nusseri og efter en periode på 3- 4 uger også med gødnig.

Du vil inden længe il din glæde opdage, at planten virkellig har savnet dig og den skyder nu med de sødeste, optimistiske skud og blomstrer så herfter frodigt og velvilligt hele sommeren lige ind til oktober og frostens komme.

Dette billede er taget i går d. 15/10.

En god saks er én man IKKE klipper sig i fingrene med. Og sådan én er det her. Der er nemlig en gummekant på den ene side af skæret...

JA. Og så er det faktisk bare at gå i krig. Denne pelargonie har ikke været pudset af i længere tid. Jeg vidste jo godt hvor det bar henad.


Afklippet kan man nu i efteråret og så igen om foråret bruge til:

Formering: 

Pelagonier kan frøformeres, men det er der vist ikke ret mange, der begiver sig af med.

Som du ser her, så er der faktisk anlæg til flere planter langs stilken, som egentlig bare kunne klippes af og få hver sin potte. Men da der er rigeligt at tage af, klipper jeg desiderede stiklinger, som jeg udplanter i muld og stiller køligt, lyst og frostfrit. Går de til er det bare ærgerligt. Så er der mere at tage af til foråret af dem, der har overvintret efter metode 1.

Stiklingeformering (vegetativ) af pelargonie er langt mere eftfektiv end frøformering. Og langt nemmere. Faktisk knækkede der en stilk af med blomst og det hele og jeg smed den bare ud i zinkskraldespanden med sammenkrammet plastik og andet skidt. Efter en måneds tid og en hel del regn, tømte jeg spanden og opdagede, at den stadig blomstrede og for enden af den sad de fineste rødder.Nu har den selvfølgelig fået en potte. Sådan en vedholdende lille rad skal ha en chance!

Om sommeren kan man såmend også bare stikke et knækket skud direkte i jorden ved siden af moderplanten (eller i en potte for sig), og den vil velvilligt gro. 

Nå til klipperiet:
Efter en grundig studsning ligner planterne en katastrofe! Det er med vilje, jeg ikke klipper helt i bund. De skal "have noget at leve af". Dvs. at de tørre ned (ind) udefra så at sige. Som løgplanter vil jeg tro. Nogle år klipper jeg dem slet ikke ned. Men det har jeg valgt i år, da jeg vil formere og da jeg synes de var blevet lige lovligt langbenede.

Der bliver rigtigt meget affald i år, synes jeg. På komposten med det og tilbage har du sådan en fætter her: Der skal være nogle "led" eller knæ, eller hvad man nu kalder det - på stilken. Væk med bladsansatser på stilken og fjern også evt. blomst, knop og blade og lad et eller to blade blive tilbage. Dem ånder stiklingen med og så kan den koncentrere sig om det væsentlige: at sætte rødder og at overleve. Faktisk behøver det ikke at være en topstikling. Der kan sagtens komme en plante ud af det alligevel!

Så er det bare op i en gang pottemuld blandet med lildt havejord, sand og eller grus. OG ind i garagen. Jeg skal lige have min mand til at samle bordet, så ind til videre får de et uldsjal over sig og masser af bloglys i drivhuset om natten. Det skal nok gå. Så kommer de i garagen i morgen.

Det smukkeste af afklippet ryger i en vase. Så kan de lave nogle rødder, hvis de har lyst.

Må evigheden være indenfor rækkevidde!

Rod med rod på - del 1

Det er lidt noget rod. For med senskader efter hjernerystelse KAN jeg ikke grave bede denne sommer. Ikke at det er noget, jeg plejer hver sommer. Som i: overhovedet ikke. Men i år skal der mere fut i haven - den skal være LANDBO. Det er den eneste måde, jeg selv kan komme igennem min sygemelding med fornuften og det gode humør i behold.... Men så er der jo altså lige det med gravearbejdet.
Jeg bliver udkørt efter tre spadestik eller noget. Skuldrene spænder fuldstændigt op og hovedet begynder at værke, centralnervesystemet begynder at køre på højtryk og tinnitussen hyler med 12-tonesirener. Så tro mig: Dette her har taget et par dage...

Nu skal du ikke tro at dette indlæg bare er ynk og ynk med mere ynk på. Eller noget, der ligner. Det er bare irriterende ikke at kunne det, man gerne vil. Men så er det at man får udviklet sit intuitive gen. Og det er måske det, jeg allermest er: Den intuitive gartner. Så i dette indlæg skal vi se på, hvordan "den intuitive gartner" arbejder og så kikke på rødder, der reddes! 

2 bede på vej
Vandslangerne angiver, hvor jeg kunne tænke mig, de afgrænser græsset. Og måske kan du allerede se det: Jeg har faktisk gang i to bede. Endnu mere rod.

Det ene
Det ene bed er ved den sten, nogen har valgt at placere lige midt - eller rettere skævt - på min græsplæne i forhaven. Nu kommer der blomster og lidt flere sten omkring. For så kan de få glæde af hinanden: Blomsterne nyder godt af stenens varme, stenen "blødes" lidt op med løvets flirtende naboskab.  Jeg har ind til videre sat 2 mørkerøde Dahlia (Arabian night), et brudeslør og en buskrose, som jeg kom til at smide navneskiltet bort fra (!). Rod igen. Hvad der videre skal ske i dette bed, ved jeg ikke endnu. Kræver som sagt blotlagt jord. Men jeg arbejder fra stenen og ud. Dvs. høje planter nær ved stenen - og så må vi se, hvordan resten udformer sig. Det bliver noget med, hvad der står og fylder alt for meget i de andre bede. Eller måske sommerblomster eller sådan noget. Det skal jo helst koste gratis.

Det andet

Kik lige på den bare jord bagerst i billedet i hjørnet ved hækken. Der er også et bed på vej. Dér voksede skvalderkålen mig til knæene og var alle ved at sætte blomst. Det kan jo også blive meget kønt, og den skal såmen nok få lov, for dér vil jeg have mit "vilde bed". Så selv om jeg kørte bør efter bør væk med skraberakket, så "efterlod" jeg rigeligt med rødder i jorden til, at den kunne dukke op igen og gøre det VILDT. Hvis den skulle få lyst. Og det får den jo nok.

Men altså: Jeg har jo siden februar forkultiveret mange 1- og 2 årige planter, som helst skal kunne klare blomstringen i "det vilde bed" ved selvsåning uden min indblanding til næste sommer:

• Stokrose - Althaea rosea - Den romantiske af romantiske
• Natviol. - Hesperis matronalis, Dufter himmelsk
• Fingerbøl  - Digitalis officinalis - den yndigste af yndige - giftig
• Lupin - Lupinus - indbegrebet af forsommer - stolte spir - får mange vidunderlige farver
• Vingetobak - Nicotiana langsdorffii - dufter lifligt
  
• Levkøj- Matthiola incana - kaldes nattens dronning blandt "aftenduftere"
• Stolte Kavalerer - Cosmos bipinatus - blomstrer 3 - 5 måneder i træk - især hvis man plukker
  

Det er da noget man kan glæde sig til! Det gør jeg. Og det gør planterne også - for jeg havde i foråret glemt at tænke på, at det som regel er i sensommeren, man starter forkultivering af 2-årige, så nu vil de altså rigtigt gerne i jorden. Hvis man spørger dem. Og jeg går jo hver dag og småsnakker med mine planter, så jeg ved det med sikkerhed!

I jorden skal de. Og jeg har lavet små aftaler med min mand og mine sønner. Men der kommer hele tiden noget (vigtigere) i vejen. Engelske stile, kærestebesøg, ølfestival, Godnat Bagsværd. Resten af tiden er de i skole, på job - eller også regner det.

Så dette her indlæg er del 1.

I en pause sætter jeg mig og kikker mig omkring. Har faktisk ikke været på morgenvandring de sidste par dage,  og så kommer næsten det bedste: Overraskelserne! Se lige! Dronningen er ved at trække i selskabskjolen:

Og Bonderosen og de rosa jordbær vil med til bal:

Jeg kan slet ikke forstå, at det allerede er den tid på året! Og det på trods af, at jeg ikke har karriereræset fra herodes til pilatus og glemt at kikke ud af sideruden, men faktisk har været mindful meget af tiden dette forår. Jeg forstår det altså stadig ikke. At det allerede er eksamenstid, den intense sitrende tid på året, hvor alt blomstrer - både forhåbninger, drømme, længsler - og så alle forårsblomsterne! Ah!

Og så er det, at det begynder at danse for mit indre blik: År efter års intense sitrende forårstider - både dem, som skal komme (med alle mine 2 årige fra næste sommer) og dem, som er gået, . Et helt liv. Både det der var, og der der venter.

Tilbage til bedet, sætter jeg greben i helt inde ved den besynderligt placeret sten i min have. Og i bevægelsen på vej op til min trillebør, standser jeg med et sæt. Hvad er det for nogle mærkelige orme?

Måske kan du se det?
Hvis du kikker rigtigt godt efter kan du se en stilk og et blad forenden. Kan du genkende bladet?

Ok, jeg giver mig: Det er et Anemoneblad. Og så går jagten ind; ned på knæ og fingrene i jorden... der er mange flere! Og de ryger tilbage i jorden efter en grundig sortering, hvor græsrødder skilles fra anemonerødder. Det tager tid, skal jeg lige hilse at sige! Det er jo den gave, vi er givet her på jorden: Tid. Og lige for tiden har jeg masser. 

Det var så kræfterne for i dag. Jeg rejser mig og går ind og lægger mig. Da jeg en times tid eller mere kommer til at kikke ud ad et vindue, kan jeg godt selv se det: Det ligner det, der er - noget rod.

Men jeg er på vej. Den rigtige vej.

Farvel og goddag!

Ok, lidt analytisk sans og kreativitet MÅ der til, når jeg skal have forvandlet min forstadshave til en landbohave.

For stort set ingen penge.

Jeg har flere krav:

1. Haven må ikke være ALT for tidskrævende - sådan lidt a la nem. 
2. Den skal dufte
3. Der skal være en stemning af landbo
4. Planterne skal være nogle af mine yndlings 
5. De skal helst være til at formere
6. Man skal kunne færdes i den uden at være forsigtig
7. Der skal være flere mindre "rum"

Jeg er et stykke vej allerede, for det må have ligget og simret i min bevidsthed, at det var en landbohave, jeg drømte om, da jeg indkøbte, rapsede og ønskede mig planter i de år, der er gået. 

Nå men fejlkøb og et uklart mål har jo hersket...

Så hvad skal jeg sige farvel til?
 
Farvel til:

• Det ukrudtshærgede Staudebed
• Der skal fyldes "huller" ud med sommerblomster
• Der skal kantstikkes, så græsset ikke vokser ind og kvæler
• Der skal luges
• Det perfekte staudebed
• Har besluttet at det godt må være lidt vildt og tilfældigt.
• Det er også nemmere.
• Utidige blomster (f.eks. liljer og elefantgræs)
• fodboldplænen
• Drengene er blevet store nu. 
• Det er kun sjovt med hårde bolde
• Ned på fodbolbanen med jer.
• Bede langs havens kanter
• Kedeligt!!!
• Er i øvrigt groet totalt til i kvikgræs og skvalderkål
• Ukrudt i enorme mængder
• JA, det er jo det jeg siger. SLUT!
• I hvert fald i store mængder
• Betyder lugning fru Olsen!
•  Grimme ting
• F.eks. et skævt rustent jernrækværk
• En umulig pilskæv og halvvissen tornehæk
• Bølgende ligusterhække og grimme stakitter
• Ren intuition og slet ingen plan eller overvejelser
• Man skal vide, hvad man vil ha´for at kunne skabe det. 

Så hvilke billeder danner der sig på min nethinde, når jeg taler om en landbohave?
Hmmmmm.

Det er noget med hvide stakitter. Masser af Oldemorplanter, planter (blomster) både i højden og rundt i krogene, Græsafstukne kanter, en hyggebænk eller to, høns, fritliggende bede, små hække, der skaber rum, en blomstereng, klatrerplanter.

Så goddag til:

• Områder med samme type blomst i staudebedet
• Opbinding af planter
• Lugejern og kantstikker
• Klatreroser, klematis og kaprifolier
• Mere styr på køkkenhaven
• Bede omkring de få træer, vi har tilbage
• Fritliggende bede
• Espallier - mange samt andre stativer til klatrende blomster
• Bænke
• Høns
• Oldemorblomster

Oldemorblomster...og hvad er det så for nogen? 
Ja, det er sådan nogen, man havde for 100 eller 200 år siden. Det kunne f.eks. være:

Pæoner, Latyrus, Digitalis, Stokroser, Bregner, Sankthansurt, Hasselurt, Pelargonier, Skovjordbær, Høstanemoner, Humle, Aurikler, Dahlia (Georginer), Blomsterkarse, Hortensier, Bonderoser, Solsikker, Lupiner. Klatreroser, Kaprifolier, Klematis, Brudeslør, Tulipaner, Narcisser, Erantis, Vintergæk, Hyacint, Perlehyacint, Julerose, Forglemmigej, Liljenkonval, Storkonval, Oxalis, Lavendel, Buskbom, Studenternelliker, Phlox, Dronningebusk, Pibeved, Syren, Vingetobak, Natviol, Valmue.

De er alle sammen forholdsvis nemme! De breder sig, kan flyttes, deles og formeres uden det store stohej.Og Rigtigt mange af dem vokser allerede i min have. Jep. De gør så.

Det gør et par rododendron også. Og en lilla Budeleja, En blå Hibiscus og Figen. Ikke just Oldemor. I hvert fald ikke i Danmark. For 200 år siden. Meeeen. Min mand er vild med dem (undtagen figen), så jeg kan ikke nænne at skille mig af med dem.

Men så er der jo nemlig også lige det med spørgsmålet om at være perfekt. Det skal det ikke være. Det skal være ærligt. Og lade sig gørligt.

Styr på køkkenhaven? 
En tanke slår mig: Hvad med KUN at dyrke det, vi spiser allermest? Ikke alt for mange eksperimenter her. Først og fremmest skal den være til at komme til. Sidste år lavede min mand mig et længe ønsket højbed. Som en af mine veninder sagde til mig: Det er et meget lavt højbed, ikke? Jo. Men det er højere end den flade jord. Og kaldes altså højbed. Hertil et par sandkasser. Og drivhuset.
Hvis vi skal have kartofler - og det skal vi - må vi nok grave. Men det er også ok. Så længe jeg kan sætte en søn til det. ;)


Så listen over køkkenhaven ser sådan ud: 
Rødløg, hvidløg, kartofler, spinat, div. salater, rabarber, solbær, jordbær, jordskokker, persille, dild, rosmarin, salvie, oregano, timian, mynte, pebermynte, purløg, korender, hestebønner og pralbønner, tomater, chili, peber, rødbeder, pastinak, grønkål. Ja, det var vist det. Og det er også nok. Synes jeg.

Realisme
Nå. Det er vist en langsigtet plan, jeg har. Håber vi bor her længe nok til at jeg ser den virkeliggjort. Nå det er jo også processen. Har jeg selv skrevet.
Kan imidlertid godt se, at endnu en goddag og farvel-liste må laves:

Nu starter vi med Goddag:
til.........

• Masser af gravearbejde
• Diskussioner med resten af famililen
• Bortkørsel af tørv
• Rygsmerter
• lugning, lugning, lugning
• daglige morgen- og aftenvandinger i både for- og baghave
• Have og hønse-sitter i ferierne
• Tålmodighed (min) og min families - med mig)
• Justering af, hvad det er, jeg har gang i

Derfor farvel til

• Drømmen om brolagt terrasse
• Drømmen om en naturlig randbeplantning uden hække og langt til alt og alle
• Drømmen om udsigt til marker, skov hav, sol-op- og nedgange
• Stilhed - fravær af villabyens omklamrende forstads-smålighed
• Forestillingen om naboer, der bor flere km væk
• Drømmen om at være selvforsynende

Og så måske også noget om nogle får og gæs og hunde og katte og en hane.

Og ja, du har ret: Jeg tror faktisk at "Bonderøven" har sneget sig ind i min bevidsthed. Men - drømmen var der altså før programmet.  Hvilket jeg jo nok ikke er ene om, antallet af seere taget i betragtning.

Tror det var (og er) Carl Larsson, der altid har boet i mit hjerte. Faktisk!

Vil lige konsultere mine C.L.-bøger.