Jeg har nemlig været på besøg hos mine forældre og har, ud over samværet med dem, behaget mig selv med:
Nogle aflagte "Alt om Haven", som min mor har hamstret på genbrugsstationen. Utroligt, at nogen vil skille sig af med dem! Og det var bare skønt at ligge under regnens trommen i deres havestue med overvintrende Citrontræer, Nerier, Pelargonioer og Engletrompeter og hvile/sove (også om natten).
Det var ikke megen søvn, jeg fik, skulle jo lige nå at "læse billeder" - stor nydelse! Eller også var det... - og det var det nok - omvendt:
I de perioder, jeg havde svært ved at falde i søvn - eller blev vækket af tinnitussen, nakkesmerter eller regnen, havde jeg lidt at beskæftige mig med.
Inden jeg tog hjem, gik vi ud og gravede lidt div. op til mig:
Det var bla. Nogle stikllinger og vildskud fra Rynkeblad, en smuk stedsegrøn busk. 5-7 1-års-rosetter af Digitalils, en enkelt Bergenia mere (for hønsene har skrabet alt væk. undtagen stokkene, af dem jeg fik tidligere), en del studenternelliker (1.-årsskud) samt - og det her er det bedste:
To rødder af Vinrabarber.
Jeg havde selv de skønneste.... som du kan se her, men jeg var kommet til at vande dem med et "hekse-afkog" af UFORTYNDET brændenældevand og hønsemøg. Og det kunne de jo altså ikke klare!
Mørkets kræfter skal anvendes med den allerstørste omhu! (Vidste det egentlig godt).
Nu til Kavalkaden:
Haveklinte er nogle af de "ukrudts-agtige 2-årige, jeg nyder at have iu haven. De spreder sig over det hele, hvis ikke man er der med saksen, men de er vidunderlige "humørspredere" i et bed. Med deres distinkte skarpt - nærmest psykadeliske pink/cyklamen farve i små skyer, er det eminente til at skabe kontraster i alt det grønne eller yndige blegrosa.
Mine høstphlox har vi vist kikket på før, men jeg er også ret vild med dem! Har tilsyneladende fået en lille rod med fra planteskolen med en sart lyserød. Hvis der er nogen, der kan genkende sorterne, så sig endellig frem. Har glemt at gemme informationerne. Desværre, kunne man sige. Men det gør jo ikke nydelsen af dem mindre.
Digitalis, mine skønne duller. De er bare så vidunderlige. Selvrådende, stærke og dog sarte at se på på samme tid, robuste og selvvedligeholdende. Smukke som babyer, rolige 1-årige og famefatale-i blomst!
En kvinde af format!
Kan dog ikke lige finde fotos, der yder dem den retfærdighed, men måske er det ligemeget, for de er fantastiske i alle stadier, synes jeg!
Her vokser i i blandt Alm Katost, som er selvsået i bedet. En god kombination, fandt jeg ud af. Jeg har med møjsommelighed flyttet dem (altså Katost) over i mit toårige bed, hvor jeg klippede den ned og det ser ud til at den vil muntre sig i min have i endnu et år.
Jeg håbr, Jeg håber!
Cosmos har også været en førstegangs-succes, som jeg synes, jeg vil femhæve. Om ikke andet for min egen skyld! Havde jo slet ikke regnet med at jeg kunne finde ud af det. Men se bare.
Kom jo så altså til at gøde dem for kraftigt, så de var en krig om at komme i blomst, men da vi havde et langtrukkent efterår, fik jeg stor glæde af dem længe. Har danset med dem, sunget og siddet mussestille klokken 05:12 om morgenen.
Og bare nydt og nydt.
De står her mellem Hortensierne (som var frosset ned og som jeg troede bare skulle stå og være kedelige hel sommeren, men det får du at høre om en anden dag) og let blandet med Rudbedika, en skarp gul solhat. Det var faktisk overraskende godt! Desværre har jeg ikke nogle fotos, hvoraf det fremgår, men skidt pyt. Brug din forestillingsevne.
Som du ser af ovenstående foto, er nogle af Cosmosserne store som træer og det skæmmer bedet noget. I det hele taget er det - har jeg fundet ud af - et svært bed, jeg har: det skal nemlig kunne ses fra begge sider. Det glæder jeg mig til at gøre lidt mere ved og til at vise jer mine overvejelser og ressultater hen ad vejen.
Lad os også lige snuppe en buket, som I vist ikke har set:
Her indgår både Nicotiana Lime og den cyklamen Haveklinte sammen med Høstanemone, Buddeleja 'Black Knight' og Sct. Hansurt.
Nå. Det slider at have været væk fra hjemmet. Har vandet, pakket ud, beundret en nyudsprungen amaryllis og stillet hønsenes festmåltid (skønne hornvioler, der ventede på udplantning) væk i håb om, at de alligevel vil forsøde forsommeren i den helbredene have de kommende måneder. :)
Altså både hønsene og violerne.
