I kender det godt! Man suser rundt.
Oplever, opfinder, opdager.
Alt det, man kan.
Eller vil. Eller ville have kunnet. Hvis man gjorde det.
Hvis man havde råd, tid, gode forbindelser. Bedre selvindsigt.
God jord, god vind, godt mod.
Men når der er "hul igennem", så kan det jo ikke lige stoppes.
Vel?
Man inspireres, man tænker tanker, man ser det for sig, man kan både høre, føle og mærke det.
Sommerfuglen lavede simpelthen en nødbremsevending lige ud ud for én, og man er fortryllet og allerede på vej ud i den store verden på ryggen af den.
Man får alle mulige og måske-mulige og helt utrolige idéer, som man simpelthen bare VED er gode. Mere end gode.
Storartede! Formidable. No more no less.
Man klør på.
Det er som at lege. Man bliver ved og ved. Og ved.
Det bliver godt!
Og så............................................
For hvad vil de andre sige? Og hvad er nu bedst - altså ALLERBEDST?
Det her ... eller det her?
SÅ...."mine damer og herrer"
(som Dan Turèll så smukt, men bestemt siger det i mit indre øre. Med trommehvirvel og det hele).
SÅ er det, at man skal grave et hul.
I jorden.
Et stort hul.
Så stort, at man kan komme ned i det og sætte sig der. Og blive siddende lige til man er (blevet) klar igen.
Er selv i fuld gang, som du kan se!
Oplever, opfinder, opdager.
Alt det, man kan.
Eller vil. Eller ville have kunnet. Hvis man gjorde det.
Hvis man havde råd, tid, gode forbindelser. Bedre selvindsigt.
God jord, god vind, godt mod.
Men når der er "hul igennem", så kan det jo ikke lige stoppes.
Vel?
Man inspireres, man tænker tanker, man ser det for sig, man kan både høre, føle og mærke det.
Sommerfuglen lavede simpelthen en nødbremsevending lige ud ud for én, og man er fortryllet og allerede på vej ud i den store verden på ryggen af den.
Man får alle mulige og måske-mulige og helt utrolige idéer, som man simpelthen bare VED er gode. Mere end gode.
Storartede! Formidable. No more no less.
Man klør på.
Det er som at lege. Man bliver ved og ved. Og ved.
Det bliver godt!
Og så............................................
.........................................................Går man i stå.
For hvad vil de andre sige? Og hvad er nu bedst - altså ALLERBEDST?
Det her ... eller det her?
SÅ...."mine damer og herrer"
(som Dan Turèll så smukt, men bestemt siger det i mit indre øre. Med trommehvirvel og det hele).
SÅ er det, at man skal grave et hul.
I jorden.
Et stort hul.
Så stort, at man kan komme ned i det og sætte sig der. Og blive siddende lige til man er (blevet) klar igen.
Er selv i fuld gang, som du kan se!
