Viser opslag med etiketten Solen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Solen. Vis alle opslag

lørdag den 24. september 2011

For oven over al ting....

De sidste små to uger har Den Helbredende Have været mere helbredende at kikke på og vide, at jeg har, end desideret at være og arbejde i. Jeg har nemlig fået tilbagefald.

Hvilket formentlig nok har noget at gøre med at kommunen i tirsdags sendte mig et brev med besked om at mine sygedagpenge ophører og at de nu mener, jeg er fuldt arbejdsdygtig (skønt der ligger ansøgning om genoptræning på Regions Støorkøbenhavns synscenter og genoptræning på Center for hjerneskade).

Nå. UD og SLUT med sygesnak. Det er helbredelse det handler om.

For midt i tårer, hovedsmerter, hjernetræthed og nedtur tjekker jeg min mail på Ipad´en og ser at Susanne fra H(e)aven har tildelt mig en award. Jubel - og ......

bekymring. For lige nu kan jeg ikke stort herinde i blogland. Andet end at kikke med. Når jeg altså kan det. Ligesom jeg heller ikke kan stort i haven..... Andet end at være der. Eller kikke på.

Det er øjnene og trætheden og manglen på energi og koncentration, der forhindrer mig.

Derfor får jeg heller ikke kommenteret alle de af jeres dejlige blogs, jeg gerne ville. Og slet slet ikke skrevet alle de indlæg, jeg gerne ville. Bær over med mig, jeg skal nok komme stærkt igen.

Ind til videre skal I vide, at jeg stod ude i min have og overværede en interessant samtale mellem Linda (middelsvær rød høne) og Egon (emsigt lille egern - samme farve).

Går ud fra at den ene blev sur over at den anden gravede orm op, lige dér hvor flere rigtigt gode hasselnødder just var nedgravet. Og at Linda nu er ved at give ham en svada for at have rodet uretmæssigt rundt i "hendes" bed.



Ved godt at det ser ud som om Egon ikke hører efter, men (er det i øvrigt ikke ofte sådan med mænd? - nå sorry), men altså.... han er vist netop ved at finde alternative gemmesteder. Smarte er de jo!

Bemærk i øvrigt terrassens og potteplanternes beskaffenhed. Bærer tydeligt præg af værtindens manglende helbred.

Nå ind igen og ligge ned.

Og så da postens smæld i entreen så bød på et brev med besked fra samme sagsbehandler og jobcenter om, at de måske alligevel lige vil tale med mig om min sygdom om mine muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet - da brød solen frem.

ha ha - bemærk lige mine fingre! Kender du det... når de svejer?

Kort efter tikkede en sms så ind om, at det havde været en rigtig hyggelig plantebyttedag i Bagsværd (også uden mig).

Og så kunne jeg pludselig godt mærke, at det måske alligevel vil blive et godt, lunt og smukt efterår.

Må en varm  weekend være god for dig!

onsdag den 14. september 2011

Some days...........

Nogen dage forsvinder i regn og blæst og selvmedlidenhed. Sådanne dage kender vi alle sammen. Når de flyder ud over det hele..



Så må vi hjælpes ad. 
Særligt med at huske på at der findes noget godt!
Også udenfor havens ligusterhæk. I Danmarks haver.



F.eks. at solen er der et sted. Måske bare pletvis. Eller langt væk. Skjult, så vi ikke kan se den.

Vid, derude bag ved skærmen, at selvom den går ned, står den op igen. 


 


Omfavnelser til alle på en onsdag i livet;