Staudesåningens mysterier - Del 2

Nå, det river og rusker jo gevaldigt både i tagstenene, de nøgne grene.
Og i mig, må jeg indrømme.

Det der jul er ok-godt i gang - efterhånden også hos mig. Jeg ved, at jeg kommer i det rigtige 'julemode', når jeg har fået mættet min såningstrang. Jeg tænker, at blot ét eneste forår i mit liv, hvor jeg prikler og prikler og potter om måske kan "vaccinere" mig?

Skulle jeg nu være heldig at hele skidtet spirer (og det er jeg jo)... ;)

Men altså frøene - dem, jeg havde byttet mig til, og som jeg ikke orkede at så for en måned siden - lå ude i vores garagekøleskab og kaldte på mig med en skinger stemme. Da jeg er ret lydoverfølsom og i øvrigt ikke kunne sove i nat (igen), besluttede jeg , at det var tid til at tage sig lidt af de små.

Så kl. 02:14 startede med at finde kuverten med november/december/januar-staudefrøene frem. Utroligt som man kan sidde længe og nusle med sådan nogen. (Næsten som da jeg samlede på glansbilleder som en ranglet 12årig).

Her til morgen var der stormende kuling og det efterlod jo kun èt sted, man (jeg) kunne opholde mig udendøres i længere tid ad gangen. Så iført 3 lag tøj (skiundertøj, vinterløbetights, ragsokker, hue, halstørklæde osv osv.) og bevæbnet med frø, div. udstyr og en kop termo-te, blafrede jeg ud i drivhuset.

Her stod bakker med gennemvædet jord klar fra forleden.

Herefter følger noget, som - hvis det blev vist på tv - skulle være kørt i 8-dobbelt hastighed. For sæven da også! Måtte ind og ud et utal af gange, fordi der hele tiden var et eller andet, jeg havde glemt. Og det er altså ikke fordi jeg ikke tænker mig om. Men glemsomhed er og bliver måske min redning, nu hvor jeg ikke dyrker særligt meget motion. Kom jo også til at rydde op efter mig selv sidst. Nævner det bare.Så der var en del. Og i 3-lagsudstyret blev det en temmelig varm omgang!

Her følger en liste udarbejdet efter såningen (og motionen):
Skulle jeg nu få brug for det en anden gang. Eller skulle du måske få lyst til at smide et par frø i jorden?

Udstyrsliste:

• Bakker fra kød/frugt/grønt. Husk at rense/skolde dem godt forinden. Skær revner/huller i bunden til dræn. Du kan også bruge flamingo-bakker.
• Så- og priklejord. Evt. blandet med Perlite eller grus/sand (til dræn og luft)
• Vandsprays. En til at topvande efter såningen og en med Atamonvandblanding, til at slutspraye med. (Til forhindring af udtørring, råd og mug og svamp og andet bras)
• Spatel til at glatte jorden ud med, så den er lige høj alle steder, og spiringen dermed sker nogen lunde samtidigt i hele bakken. 
• Kniv til at åbne frøbreve med og til at flytte lidt rundt på frøene med, så de bliver fordelt jævnt i hele bakken.
• Så- og priklepind til at trykke større frø ned i jorden med. En blyant, bambusstok eller kniven kan også bruges. 
• Skål til at blande små frø med sand/jord i, så de er nemmere at så jævnt. 
• En Klud til at tørre skålen efter med, så den er HELT tør inden du drøsser de næste frø i. Samt til dine fingre
• Papirklips til de frøposer, du har åbnet, og som du glemmer og lukke. Forhindrer ærgrelser!

PS. Har købt keddeldragt til mig selv på nettet nu for at slippe for de 3 lag. Synes selv det er en fabelagtig løsning. Knapt så sexet. Men hvem er det i haven om vinteren?

PPS. Sidst (Staudesåningens mysterier - Del 1) fik jeg en del skønne kommentarer som handlede om selve såmetoden. Skulle de stå ude? Inde, på køl, under en bænk, i drivhuset osv.

Jeg hælder jo til VENT OG SE-metoden, dvs. at efterligne naturens gang med temperaturer og vejrlig som svinger.

Har i øvrigt fundet ud af, at den metode er yderst anvendelig i rigtigt mange af livets andre forhold.

Det hele handler om tålmod og forventninger :D

Frøhilsen på en frisk fredag!

Bladdyne til mine Hortensia

I foråret efter den hårde lange og trælsomme vinter i 2010, kunne jeg konstatere at mine hortensiaer var frosset ned. Det var dengang med stor sorg i sinde, at jeg klippede dem helt ned til sokkeholderne og havde derfor ikke forventet det store fra deres side i år.

Men de skød faktisk ret kraftigt i dette regnfulde år (de elsker jo vand - Hydrangea betyder vandfad på græsk), så de har alle - på nær de nyindkøbte - fået meget lange ben i løbet af sommeren.

Og deres skønhed - bare i en enkelt blomst er jo helt uforligenelig! Både i knop, i halv og hel bromstring og i afblomstring!

Mmmmmm!

Er du parat? For jeg...

går lige lidt a-hortensia-mok....:

Flere blomster i en

 

Levende og dog med personlighed og karakter. Helt sin egen, som en kvinde i sin bedste alder (omtrænt min?)

Det forfald er ikke til at stå for

(Bemærk, hvordan alle billederne er taget efter en byge)

Nå, tilbage til den røde tråd og ... de lange ben og dynen: 
Forhåbentligt fremgår det af fotoet her, at de har fået frygtelilgt lange ben.

Tingene i kasser og poser er bytteplanter - bla. gerania til at dække de lange ben.

Det er jo ellers mere end klædeligt til en kvinde - det med de lange ben, men de skal jo holde varmen hele vinteren, for knopperne (som jo allerede er sat nu - gå ud og kik) skal jo helst ikke ende som dem her:

Helt visne! Jeg ventede til sent i april med at klippe ned!

Men altså - der kom jo kun få blomster, på 1. årsskudene, hvilket jo i sig selv var dejligt, men også lidt sært, når der er tale om en Macrophylla, er det ikke?

Nå men til næste år vil jeg jo meget gerne have tættere buske og langt større blomstersætning.

Så: What to do?

Brug bladene! 
Nu fældede vi de langløbne og meget, meget gamle pæretræer, der stod og skyggede mod syd, da vi flyttede ind for 13 år siden, så når bedene er fyldt op, er der er faktisk ikke så mange blade tilbage til projektet. Og de fleste havner som sagt her:

For nu ikke at naboerne nu skal synes jeg er helt gak (jeg møder dem jo iført havehandsker, jord på næsen og våde knæ kl. 06.30 om morgenen, når de haster ud til bilen på vej til arbejde), så vil jeg altså ikke gå ind og spørge om jeg må få deres blad-sække. Ikke at det ellers plejer at genere mig, hvad andre folk tænker om mig, men... Ja, jeg ved ikke hvad. I hvertfald fandt jeg på andre løsninger.....:

Jeg har været på bladrov.

I omegnen.

Hvis i lover ikke at sige det til nogen som helst, så har jeg nolet nogle sække, der stod og ventede på storskraldbilen udenfor en have i nabolaget, der altid ser så velplejet ud .

Så nu har jeg altså mange blade til min blad-dyne, men det afstedkommer så, at jeg en gang i mellem ligger i min sofa og spekulerer over, hvilke mulige planter, der kan komme til at invandre i min have, hvis der ligger frø mellem de frememde blade, jeg anvender.... Og det gør der jo nok.

Men hva´- det må jo blive en af de overraskelser, der hører med til at være innovativ haveejer af min karat.

(Mangfoldighed og uforudsigelighed længe leve).

Nå.

Så her er min dyne:

Opskrift:

• Fej eller riv blade sammen eller - brug en bunke stjålne, lånte, inporterede blade, du har tillid til
• Find et kit bestående af det bløde grønne fuglenet og en saks frem
• Klip et passende stykke af
• Start for neden med at binde fuglenettet omkring planten. 
• Træk det op omkring de lange ben
• Fyld blade i - kom dem godt ind imellem og omkring planten. 
• Luk til i siden til sidst. 
• Man kan vælge at "sy" med snor, men jeg bandt bare et par gange op langs siden med det grønne net.

Et par ting, du lige skal være opmærksom på, inden du kaster dig ud i projektet:

• Det er smartest at være to om det - men det kan lade sig gøre at være en.
• PAS PÅ de nye anlæg til blomsterknopperne langs stilkene (benene). Det grønne fuglenet sidder meget nemt fast i dem. OG så er der altså ingen blomster til næste år, og så ryger hele pointen. 
• Læg mærke til, hvilken led dit afklippede fuglenet er længst på. Mit var 10 x 2 meter, hvilket betød, at det for flere af de små planters vedkommende bedst kunne betale sig at binde på den anden led. 

Hvis du nu kke lige står og har en (eller et par meter fulgenets-rest liggende, så kan du nøjes med at fylde godt op med blade omkring stænglerne (benene)., som du kan se, jeg har gjort med de kortere og tættere buske i Zinken.

Skal nu selv ud og ordne de sidste 5 hortensier ude i forhaven.

 
Saks og net skal lige tø op først.

Skøn søndag i Danmark!

Herfra og til evigheden med Pelargonier

I dette indlæg kikker vi på overvintring og formering af pelargonier. Og ork! Jeg ved det godt: Mange af jer har allerede opmagasineret jeres pelagoner i kældre eller i udestuer, men nogen har måske ikke endnu. Og du kan sagtens nå det.

Så længe de har stået under tag eller måske allerede er blevet lidt frostsvedet på bladene kan du allligevel overvintre dine planter og få noget godt ud af det til foråret.


Hvad der er sparet er der tjent. Og man kan få et ret familiært forhold til dem, skulle jeg hilse og sige. Når man sådan genser dem år for år. Og når de er så trofaste og velvillige. Og smukke og ...

Hvis jeg havde plejet min haveglæde hvert år siden jeg var 13-14 år, havde jeg stadig haft aflæggere af min allerførste pelagonie. For pelagonierne er da nogle af mine yndlings.

Jeg ved godt, at nogen mennesker er helt "frimærkesamler"-begejstrede for deres pelagonier, og overvintring og opformering af dem er da også noget af det, der bliver betegnet som lidt af en videnskab.

Jeg er autodidakt og overhovedet ikke specialist. Jeg er ikke samler. Endnu. For det tror jeg faktrisk godt jeg kunne få hang til. Jeg beundrer alle slags, både engleske, duftende, hængende osv.

Men i den helbredende have har jeg nogle få arter, som nu har fulgt mig gennem 8-10 år. eller sådan noget. Moderplanterne og alle deres børn, børnebørn og oldebørn.

Jeg er, som rigtigt mange kvinder, mest forgabt i Dronning Ingrid. Men jeg har også en anden lidt mere "Jalsø"-lyserød. og den er også ret sød.

Nå, nu går vi til markronerne - ikke al den snak!

Her skal vi se på overvintring og formering

Vi starter med overvintring:

Der er (mindst) tre måder at gøre det på - jeg afprøver til stadighed dem alle, for hvis nu den ene af dem af en eller anden grund ikke dur det år.... men det gør den. og jeg er lige begejstret for dem. Det er min dovenskab (= sygdom og/eller travlhed - i omvendt rækkefølge), der får mig til at foretrække metode nr. 2. Men som sagt: Jeg anvender dem alle.

1. Stil dem ind i stuen. Studs dem, stil dem i et vindue med mest muligt sol. Bedst også lidt køligt, for de kan godt blive noget ranglede hen over vinteren. Vand jævnligt, de skal stadig tørre ud mellem vandingerne, som de plejer. I foråret klipper du dem ned til ca. 5 - 10 cm stængler, (eller hvor du synes de skal skyde fra) , så de kan starte på en frisk.
2. Stil dem frostfrit (bedst ved 5 - 15 grader C), lyst og tørt. En kold kælder er god. Glem dem = Vand dem næste stort set ikke. Om foråret: Klip ned, genopliv .
3. Hiv dem ud af potten. Ryst og nuldr jorden af dem, hæng dem op med hovederne nedad eller læg dem et sted i køligt mørke (som ovenfor). Glem dem fuldstændigt = Overhovedet ingen vand. Om foråret: Klip ned, genopliv .

Den sidste metode lyder simpelthen som en slags Guantanomo for planter. Vold og modbydeligheder. Jeg har metoden fra Søren Ryge Pedersen, det rare menneske, for hvem intet ligger mere fjernt. Altså Modbydelighederne.

Og det virker.

For genoplivning i foråret af pkt. 2 og 3 gælder det, at de skal klippes helt i bund og have frisk ny jord i starten af marts: herefter taler man kælent og humørfyldt med dem hver eneste dag og man vækker dem langsomt til live igen. Med kæl og kys. Smil og klap. Med vanding, lys, kærligt nusseri og efter en periode på 3- 4 uger også med gødnig.

Du vil inden længe il din glæde opdage, at planten virkellig har savnet dig og den skyder nu med de sødeste, optimistiske skud og blomstrer så herfter frodigt og velvilligt hele sommeren lige ind til oktober og frostens komme.

Dette billede er taget i går d. 15/10.

En god saks er én man IKKE klipper sig i fingrene med. Og sådan én er det her. Der er nemlig en gummekant på den ene side af skæret...

JA. Og så er det faktisk bare at gå i krig. Denne pelargonie har ikke været pudset af i længere tid. Jeg vidste jo godt hvor det bar henad.


Afklippet kan man nu i efteråret og så igen om foråret bruge til:

Formering: 

Pelagonier kan frøformeres, men det er der vist ikke ret mange, der begiver sig af med.

Som du ser her, så er der faktisk anlæg til flere planter langs stilken, som egentlig bare kunne klippes af og få hver sin potte. Men da der er rigeligt at tage af, klipper jeg desiderede stiklinger, som jeg udplanter i muld og stiller køligt, lyst og frostfrit. Går de til er det bare ærgerligt. Så er der mere at tage af til foråret af dem, der har overvintret efter metode 1.

Stiklingeformering (vegetativ) af pelargonie er langt mere eftfektiv end frøformering. Og langt nemmere. Faktisk knækkede der en stilk af med blomst og det hele og jeg smed den bare ud i zinkskraldespanden med sammenkrammet plastik og andet skidt. Efter en måneds tid og en hel del regn, tømte jeg spanden og opdagede, at den stadig blomstrede og for enden af den sad de fineste rødder.Nu har den selvfølgelig fået en potte. Sådan en vedholdende lille rad skal ha en chance!

Om sommeren kan man såmend også bare stikke et knækket skud direkte i jorden ved siden af moderplanten (eller i en potte for sig), og den vil velvilligt gro. 

Nå til klipperiet:
Efter en grundig studsning ligner planterne en katastrofe! Det er med vilje, jeg ikke klipper helt i bund. De skal "have noget at leve af". Dvs. at de tørre ned (ind) udefra så at sige. Som løgplanter vil jeg tro. Nogle år klipper jeg dem slet ikke ned. Men det har jeg valgt i år, da jeg vil formere og da jeg synes de var blevet lige lovligt langbenede.

Der bliver rigtigt meget affald i år, synes jeg. På komposten med det og tilbage har du sådan en fætter her: Der skal være nogle "led" eller knæ, eller hvad man nu kalder det - på stilken. Væk med bladsansatser på stilken og fjern også evt. blomst, knop og blade og lad et eller to blade blive tilbage. Dem ånder stiklingen med og så kan den koncentrere sig om det væsentlige: at sætte rødder og at overleve. Faktisk behøver det ikke at være en topstikling. Der kan sagtens komme en plante ud af det alligevel!

Så er det bare op i en gang pottemuld blandet med lildt havejord, sand og eller grus. OG ind i garagen. Jeg skal lige have min mand til at samle bordet, så ind til videre får de et uldsjal over sig og masser af bloglys i drivhuset om natten. Det skal nok gå. Så kommer de i garagen i morgen.

Det smukkeste af afklippet ryger i en vase. Så kan de lave nogle rødder, hvis de har lyst.

Må evigheden være indenfor rækkevidde!

Et spørgsmål om løg

Det er vidunderligt at gå og glæde sig til forårets tulipanflor.

Så nu har jeg været i Netto og snuppe alle de mørkelilla tulipaner og bestilt for en formue hjem for fra Isabellas, selvom jeg havde lovet mig selv, at jeg holde nalderne fra web-shops foreløbig.

En tur i Bilka orker jeg ikke, selvom Dalbys løgkasse jo lokker -. ja og jeres billeder. Særligt når vi har kunnet læse om indkøbsturen her på bloggen.

 Jeg har også været i skuret og rode efter dem, jeg gravede op i slutningen af foråret, fordi jeg var overbevist om, at jeg ville have langt flere kræfter her i efteråret.

Nå lad det nu være. Lysten fejler jo ikke noget.

Jeg kunne jo heller ikke vide, at jeg ville få nogle dejlige stauder forærende af Anne-Gine oppe i Frederiksværk i Staudecafeen. Og resten til en billig penge. Jeg kom hjem med både 4 forskellige storkenæb, rosa/orange kongelys, lægestokrose, pink lavatera og mange andre søde. Og fik en hyggelig snak med mig hjem at "simre" på.

 Man bliver så dejligt glad når man kan glæde andre! Det er Anne-Gine tv. Bemærk det brede smil!

De står jo så også og tripper på havebordet og vil i jorden.

Sådan er universet: Hvis man ikke får byttet den ene dag, så får man noget forærende den næste. :) En eller anden form for ligevægt og udligning er der. Og der er nok derude til mig. Det tror jeg på! Og så er der jo også en masse andre, der bliver glade. :)

Nå men altså først til løgene. Og alle spørgsmålene:

De skal derhen, hvor jeg har haft "børnehave" til mine 2 årige, hvoraf de fleste altså blomstrede alligevel i år. Mon de så gør det igen til næste år? Hvad er dine erfaringer??? Det er fortrinsvis mine røde lupiner, der blomstrede allerede i år.

Nå men løgene: Jeg synes altså det er ret bikset at have løg i haven. Altså ikke at gå og glæde sig og nyde tulipanerne, når de er her. Men at gå og vente på at de blomstrer af..........

Hvad sætter man, der hvor de har været, når de først en gang i maj/juni kan klippes ned? Jeg kan kun finde på sommerblomster (som så først skal til at blomstre nu, hvis de bor hos én som er kommet til at gøde dem (ja, det er de dovne Kavalerer, der langt om længe er begyndt at danse og vist har tænkt sig at blive ved til frostens komme).

Jeg er i 7 sind!

Og hvad med at lægge nogen af dem på hovedet så de får længere blomstring?
Gør du det? Og med hvilken erfaring?

Jeg synes på en eller anden måde, det er lidt af et overgreb, at de skal besværes sådan (løgene altså - ej - jeg kan godt selv høre det), for hvis vi på den anden side kan gå og være tulipan-glade en hel måned mere i foråret i en forlænget blomstringstid, så er det da egentlig godt "givet ud".

Eller hvad synes du?

JA, sorry! Mange spørgemål, ved det godt!

 

Sig til, hvis du har nogle forslag, mht. hvad du sætter i bedet ovenpå løgene.... eller ved siden af, som så kan fylde, når det vokser til...... Eller om de kommer i på hovedet.....

Giv dig god tid.

Jeg er alligevel gået i vandret af udmattelse ovenpå dagens 1½ times have"-træning". Til gengæld glæder jeg mig til at høre om, hvad du gør. Og til at kunne komme ud igen!

Skøn mandag med mange tanker, mange ting at glæde sig til.

I den helbredende have.

Teknisk spørgsmål til haveblogging på blogspot

Hvis jeg nu lover at lægge et blomsterfoto ind, så stiller jeg altså lige et par spørgsmål af teknisk art, som har drillet mig længe:

Når jeg deler mit aktuelle blogindlæg på Facebook, så vil jeg gerne have at det er de første 5 linjer eller så, af selve indlægget, der bliver eksponeret. Lige som på vores blog-rull-side.

Hvordan gør jeg det?

OG: Kan man også godt - ja, det må man da kunne.... lave blog-rull på sin egen side af de indlæg, der passer til emnet?

Jeg kan se, at flere af jer har den feature, der hedder "you might alså like".... How2?

Hvis du har tid, ork og viden om det, smider du så ikke lige 3 ord om det?

PS. er der nu knas igen med blogspot? Mit indlæg om at se græsset gro dukker ikke op i rullen.

Du kender først dagen når solen er gået ned!

Vi ved det godt alle sammen! Når man sætter noget i gang i en have, opstår der hele tiden nye opgaver. Det kan være småting: At flytte en plante, gør at man skal flytte en anden først, eller grave bunddækket op og opmagasinere det.... Et eller andet.

Sådan nogle ting kan faktisk godt gøre en dag i haven ret lang. Men tiden går jo af sig selv! Deri ligger noget af helbredelsen! Men det kan også gøre dagen om end temmelig rodet.

Men altså. Det minder mig jo (og formentlig også dig) om, at det der ..... med at have have, er en proces, en tilstand, en multitasking-opgave - langt mere end at det er et resultat. Ligner på mange måder et ganske almindeligt job. Eller at have børn. Eller et parforhold!

Den erkendelse er ret værdifuld, at processen er det vigtige og ikke resultatet - ikke bare sådan i al almindelighed, men i særdeleshed for sådan nogle skabs-perfektionister, som jeg kan være et eksempel på. Men altså. Også for andre.... så som samboere, dvs. f.eks. mænd, kærester og så besøgende, der lige dropper forbi og vil bese haven, inden de indtager kaffen. Og stiller mærkelige, nærgående spørgsmål.

Planter i kø
Der er altid noget at lave, mere end rigeligt! Særligt på denne årstid. I maj. En rigtig lun maj. Tag nu f.eks. mit overfyldte drivhus.Vi har nemlig lige haft funfirmation sidste weekend og selvsagt blev alle have-projekter skrinlagt og har været det nu i næsten 14 dage. Pokkers til tidspunkt, når nu det hele står i kø! Trippende, pasningskrævende, utålmodige, som forårskåde heste, der gerne vil på græs.
NU!

Ergo....Ud i haven med fru Olsen og videre med det hele. På èn gang! Basilikum og chilli ud i drivhuset.... og gang i bedet med alt ukrudtet og de halvdøde hortensiaer. For ellers er der ingen plads til de fremspirede Dahliaer.
Og det går jo ikke. Ikke at have plads!

Denne udsigt fra køkkenvinduet taler for sig selv
- måske....

Især hvis vi går tættere på:

 

Ikke kønt, vel?

Hvis vi tager et nærmere blik på fotoet ser vi følgende:

• 2 stk. nyplantede roser op ad den jerndrager, som jeg knaldede min hjerne ind i for mere end 10 måneder siden. (bemærk sutteflasken (en opklippet sodavandsflaske, som jeg kan vande i)
• 2 buskbom og en oregano, som også gør det ud for skjold, så man ikke kommer til at nærme sig pælen umotiveret..
• et fuglebad
• en halvt udgået stueplante (rød Oxalis)
• to kasser med sort plastik lagt i som foer..... (forklaring følger)
• en gammel terrassoplade, som jeg gemmer fordi jeg drømmer om et udekøkken
• og i baggrunden en sort plastspand, med brændenælde-afklip i og gødnigsvand.

Der sker nemlig mange ting i haven på én gang.

F.eks:
Et halvt gravet bed, som jeg måtte forlade igen, fordi - da jeg sætter greben i jorden og skal til at hale indendøreshortensier op, der ikke har blomstret siden de kom i jorden for 4 år siden, ja, så står jeg og mangler trillebøren at smide dem op i....

What to do? ...
Tøm den.

Ok, det kan jeg da godt, men så må jeg lige fore de kasser, som dahliaerne skal op i, så jeg kan tømme den jord ud, der står i trillebøren fra et tidligere projekt. Før kan jeg ikke komme videre. 

Så greben bliver stående. Et øjeblik.

 

Men kasserne bliver foret.

Her har du startkittet og en opskrift på forede kasser:

• 1, 2 eller flere gamle øl-trækasser, der har fået hvid (eller anden) træbehandling
• en sort rulle plastsække
• en saks
• klemmer - !

Start med at klippe bunden af en en sort sæk. Og klip op langs siden. Læg den på den lange led over kassen og tryk ned, så bunden er dækket og plasten ligger fladt, glat ud langs bunden og siderne og saml plasten i en slags flæser i hjørnerne. 

Brug klemmerne til at holde styr på plasten hele vejen rundt, særligt i "flæserne" i hjørnerne! Klip huller i bunden, hvor der i forvejen er en lang revne i kassen, sådan at vandet kan løbe fra.

Fyld dræn i i form af leca-sten, som også hjælper med at holde fugten, skulle de nu skulle klare sig selv i en ferie, i tørkeperioder eller længere tid uden vanding.

Så er det bare i med jord på og planter. Evt. lidt vacumlite (igen for at sikre fugten i tørre perioder). Forudseenhed og omtanke kan trænes her. Så husk lige at klippe plasten af langs jordkanten INDEN du sætter planterne i. Jeg nævner det bare.

Pause Poul! 

Som Andrea sagde til Poul Kjøller, når det hele gik lidt for vildt for sig. 

For når man er i haven, samtidig med at man er syg, eller hvis man bare bliver træt, så må man jo ligge ned. Ind i mellem. Eller gå ind, når det regner. Eller når man er sulten, tørstig, skal tisse eller når fastnettelefonen ringer. Eller man bare segner ! 

Der er altid en eller anden pause, der opstår helt af sig selv, når man arbejder i haven. Hvis man altså husker den! Det er ikke alle, der gør det.

Men den er helbredende!

Så - ja - så langt som til at grave tingene ned, kom jeg ikke. For så kom der en regnbyge. 

Og det er en vigtig lære at være lidt tålmodig med sig selv. Det er faktisk helende og livslang læring, som kan bruges til hvad som helst! Og regnbygen kom virkelig belejligt! For under andre omstændigheder, som i før min ulykke, ville jeg være den, der bare fortsatte og arbejdede og arbejdede. Når jeg er i gang med at nå et mål. Så når jeg det. 

Så kan man altid hvile bagefter..... 

Nu er jeg klog af skade og kan aflæse kroppens sprog. Den lyver ALDRIG!

Så regnbygen kom belejligt! Jeg hvilede.

Tur? Nu?

Men så kom den virkelige udfordring: For da solen kikkede frem igen, spurgte min mand, om vi skulle ta´ gå en søndagstur.... Sammen. Og det siger man jo ikke nej til. I hvert fald ikke, hvis man er mig! Uanset hvad jeg har gang i.

Da jeg vendte retur fra søen, fik sofaen først en tur, derefter de opgravede, tørstende og forvirrede stauder, der skal i ventebed.

Og til sidst selve bedet: 

Det blev til en hel trillebør skvalderkål!

Herefter kom turen til kasserne. Det bliver pænt en dag i august, når de er vokset sig 1½ meter høje og er fulde af blomster! Orange chancerende over i det gule og rosa - dahliaer:

Nå men hen i bedet og i jorden med resten af dahliaerne (de rosa og pink), et par jordbær og nogle lathyrus, som ikke gad trippe i drivhuset mere nu..

Men hastværk er lastværk. Det var først da jeg havde sat dem alle, at jeg opdagede et frøbrev, der fortalte mig, at de var lavendelblå.....

Ej, det duer da ikke!........ De må flyttes igen! 

Det bliver en anden dag! Orker ikke mere. Proces proces proces.
Livet er kun en overgang og ALT er ingen ting............ tra la lalala.

Nå. 
Så mens rulleteksterne kører, kan vi lige nå at kaste et blik på redskaberne. For der skal overraskende mange til. Også selvom man synes, det er et af de mindre projekter, man har gang i:

1. En tom trillebør
2. Staudespade
3. Kantstikker
4. Greb
5. Kost
6. Graveske
7. Håndkultivator (klo)
8. Grensaks

Og så mangler jeg endda at lægge havehandskerne og stille spandene frem. Og en flaske vand til gartneren. Og sofaen til hvilene, og så - aller aller vigtigst - en forstående ægtemage. Alt sammen yderst nyttige og meget nyttige redskaber i den helbredende have.

Synes du ikke?

Den beskyttende, helbredende brændenælde

Jeg kommer tit til at bande over ukrudt. Og i vores have har vi meget! En ven af mig sagde en gang, at vi måtte have meget frodig jord, og det grinede vi selvfølgelig af, men der er faktisk noget om det.
For der er én slags ukrudt, jeg faktisk overvejer at flytte samlet hen til egen vokseplads - ja, læs: bed. Og selvom jeg har slået hovedet er jeg ikke blevet skør.

Det er Stor Nælde, (Urtica Dioica), bedre kendt som brændenælde. På billedet her er den ikke ret stor, men den kan blive godt en meter eller mere. på begge ledder. Vi har faktisk en hel del i haven og efter flere kilder at dømme (bl.a. Esrum Kloster) er det faktisk fordi man har en jord, der er meget rig på næring. Nælderne vokser nemlig dér, hvor rødderne finder næring, som planten så kan optage, hvilket så giver planten en hulens masse gode egenskaber.




Lad være med at forveksle Brændenælde med Døvnælde, selvom bladene ligner hinanden. Det er meget nemt, for Døvnælden er fuldstændig harmløs og har næblignende bløde hvide blomster og er nydelig i buketter:

Brændenælden får også blomster, men de kommer midt på sommeren og er ubetydelige, hænger i klaser og ser ikke særligt dekorative ud. Så dem springer vi over.


Hva?
Ja, det hørte jeg godt, du sagde. "Hva?" Sådan med a´et langt nede i den bagerste del af ganen. Som aét i arbejde. Men det er altså rigtigt. For selv om du kan brænde dig noget så nederdrægtigt på den, så er den en skattet lægeurt gennem årtusinder og en ualmindelig praktisk haveplante for haveelskere, der ønsker at undgå kemiske sprøjtemidler i haven. Det ser vi alt sammen lidt nærmere på her.

Vi starter med nødhjælpskassen: 

Hvis du har brændt dig eller gør det fremover, er der råd at hente: Find straks en plante i Skræppefamilien. Det kan være vejbred, rabarber eller andet og tag bladene og gnid på det ramte sted, så der kommer plantesaft ud og siver ned i huden. Hvis du ikke lige har det ved hånden, så grib en håndfuld saftigt græs og gnid på. Efter kort tid -et par minutter måske - fortager svien sig og efter lidt flere minutter forsvinder udslettet. Godt så. Så er vi rede til at gå i gang.

 Planten indeholder som sagt en lang række af berigende stoffer, der er gode for mennesker og planter. Da jeg ikke er kemiker eller hortonom eller sådan noget, vil jeg ikke gå i dybden med det her, give kildeangivelser osv. Blot lige liste op. Vi lægger ud med det helbredende og gavnlige for mennesker, og derefter for haven:

Hvad er den god for? 
Brændenælder er fulde af jern, Zink, Silicium, Klorofyl, Kalium, Kalcium, Flavonider, Histamin, Serotonin, Vitamin A, C og K samt sikkert flere andre aktive stoffer, jeg ikke aner noget om.

Dvs. at de er virksomme på rigtigt mange ting. De

• får dit blodsukker til at falde
• menes at fremme mulighederne for at blive gravid
• fremmer mælkedannelsen hos ammende mødre
• hindrer eller lindrer allergiske anfald og eksemer
• øger blodomløbet
• lindrer alle slags gigtsmerter
• renser blodet
• er vanddrivende, dvs. lindrer bl.a. urinvejsinfektioner
• lindrer hovedpiner
• er effektivt hårskyllemiddel
•  (f.eks. siges det at fremme hårvæksten og hindre skæl)
• frisker ømme fødder op (fodbad)

I tidligere tider var det jo afgørende at familien fik en masse vitaminer, kraft og styrke efter den lange, trange og kedsomme vinter, hvor kosten stod på vælling og grød. Og saltede sild, når der var fest. Så du kan gøre som vores formødre: gå ud og høste til en dejlig duftende brændenældesuppe (det er om foråret, den er aller mest virksom og fuld af saft og kraft). Når plantens blade bliver kogt, så brænder de ikke længere, hvilket er rart at tænke på, når man skal spise det. Her er flere opskrifter på anvendelse af urten. Og internettet er fuld af flere.

Jordforbedring
Jeg ved ikke om du har bemærket det. Men hvor de har vokset, er der altid nemt at komme i jorden med en spade. Man kan nærmest bare stikke hænderne ned i jorden med udstrakte fingre efter man har flyttet den. Dvs. at den ilter jorden og gør den anvendelig til at plante i. Man kan godt (især her om foråret, hvor den endnu ikke har vokset sig så stor) blive overrasket over det kæmpe rodnet, sådan en plante kan have. Rødderne kan godt gå langt ned, men de er så fintmaskede at de nærmest danner en måtte. Og den er ikke vanskelig at få op. Jeg selv bruger opvaskehandsker, for selv om jeg nøjes med at røre rødderne, som brænder knap så meget og selvom jeg kan lindre med græs, vil jeg selvfølgelig helst undgå smerten fra de små hår på bladene.

Men mit råd ti dig er, at hvis den ikke står et meget uheldigt sted, så lad den stå.

Skadedyrsbekæmpelse og gødningsvand
For du kan bruge af den hele sommeren - strakt ud som en elastik: Dvs. sommeren fra nu af, hvor de første blade titter frem og så indtil frosten tager den.

Til bekæmpelse af skadedyr og som biodynamisk ukemisk gødning til havens planter, kan du høste hele den lyse del af året. Når du tager af den, sætter den blot nye skud, så blot du efterlader ca. 10 cm. af planten, så kommer den sig hurtigt igen.

Der er flere måder at lave plantevandevand på:

• Fyld bunden af en vandkande ti formålet i op til en håndsdybde med friske skud.
• Hæld vand over og lad den stå i solen i et døgn eller to. 
• Brug det. Fyld op igen og lad stå i en dag eller to.
• Genfyld sådan ca. 8-10 gange. 
• Det udtyndes selvfølgelig, men planten når jo også at vokse og vandet at virke.

Den anden metode er at fylde et kæmpe kar til randen med planten (stængler og det hele), hælde vand over  og lade det stå og gære i sommeren bagest i haven. Det kommer der koncentreret brændenældevand ud af.

Fortynd vandet ca. 1 eller 2, afhængigt af behov for styrke. Med naturlig skadedyrsbekæmpelse, kan man ikke ødelægge de planter, der vandes med vandet, så længe, du ikke bruger det ufortyndet. Så visselig er naturen indrettet.

Bonusordning
En sidste ting, som brændenælden "gør for dig" er, at den ved sin blotte tilstedeværelse tiltrækker sommerfugle, bier og andre insekter, der hjælper bestøvningen af havens øvrige planter. Så hvis du ikke har så mange af den slags planter, der gør det, så har du en ekstragevinst her. 

Billigt
Hvis du er interesseret i denne artikels emne, så surfer du sikkert rundt på nettet lige om lidt og læser om alle de begejstrede menneskers erfaringer og om den 1000-årige kulturhistorie, der knytter sig til planten. Det kan også være, du vil købe te (fordi det ikke huer dig at plukke selv, eller fordi du netop har smidt dem i kompostbeholderen eller din affaldssæk. Det kan også være, du ikke har nogen nælder i haven).

Gør bare det. der findes mange udgaver (økologiske, biodynamiske, almindelige osv.) og til en billig penge.OG de smager forbavsende godt! Der er ikke en gang brug for honning til at søde med. Det er som om, den indeholder et let sødestof i sig selv.

Men allerbilligst (hvis nu du vil drikke MEGET) er det at snige sig ind i ALDI og købe en æske med tebreve til omkring 8 danske gode kroner.

Jeg sidder netop og har tømt dagens første kop. Og jeg skal have flere!