mandag den 12. september 2011

Et spørgsmål om løg

Det er vidunderligt at gå og glæde sig til forårets tulipanflor.

Så nu har jeg været i Netto og snuppe alle de mørkelilla tulipaner og bestilt for en formue hjem for fra Isabellas, selvom jeg havde lovet mig selv, at jeg holde nalderne fra web-shops foreløbig.

En tur i Bilka orker jeg ikke, selvom Dalbys løgkasse jo lokker -. ja og jeres billeder. Særligt når vi har kunnet læse om indkøbsturen her på bloggen.



 Jeg har også været i skuret og rode efter dem, jeg gravede op i slutningen af foråret, fordi jeg var overbevist om, at jeg ville have langt flere kræfter her i efteråret.

Nå lad det nu være. Lysten fejler jo ikke noget.

Jeg kunne jo heller ikke vide, at jeg ville få nogle dejlige stauder forærende af Anne-Gine oppe i Frederiksværk i Staudecafeen. Og resten til en billig penge. Jeg kom hjem med både 4 forskellige storkenæb, rosa/orange kongelys, lægestokrose, pink lavatera og mange andre søde. Og fik en hyggelig snak med mig hjem at "simre" på.

 Man bliver så dejligt glad når man kan glæde andre! Det er Anne-Gine tv. Bemærk det brede smil!

De står jo så også og tripper på havebordet og vil i jorden.



Sådan er universet: Hvis man ikke får byttet den ene dag, så får man noget forærende den næste. :) En eller anden form for ligevægt og udligning er der. Og der er nok derude til mig. Det tror jeg på! Og så er der jo også en masse andre, der bliver glade. :)

Nå men altså først til løgene. Og alle spørgsmålene:

De skal derhen, hvor jeg har haft "børnehave" til mine 2 årige, hvoraf de fleste altså blomstrede alligevel i år. Mon de så gør det igen til næste år? Hvad er dine erfaringer??? Det er fortrinsvis mine røde lupiner, der blomstrede allerede i år.

Nå men løgene: Jeg synes altså det er ret bikset at have løg i haven. Altså ikke at gå og glæde sig og nyde tulipanerne, når de er her. Men at gå og vente på at de blomstrer af..........

Hvad sætter man, der hvor de har været, når de først en gang i maj/juni kan klippes ned? Jeg kan kun finde på sommerblomster (som så først skal til at blomstre nu, hvis de bor hos én som er kommet til at gøde dem (ja, det er de dovne Kavalerer, der langt om længe er begyndt at danse og vist har tænkt sig at blive ved til frostens komme).




Jeg er i 7 sind!

Og hvad med at lægge nogen af dem på hovedet så de får længere blomstring?
Gør du det? Og med hvilken erfaring?

Jeg synes på en eller anden måde, det er lidt af et overgreb, at de skal besværes sådan (løgene altså - ej - jeg kan godt selv høre det), for hvis vi på den anden side kan gå og være tulipan-glade en hel måned mere i foråret i en forlænget blomstringstid, så er det da egentlig godt "givet ud".

Eller hvad synes du?

JA, sorry! Mange spørgemål, ved det godt!



Sig til, hvis du har nogle forslag, mht. hvad du sætter i bedet ovenpå løgene.... eller ved siden af, som så kan fylde, når det vokser til...... Eller om de kommer i på hovedet.....

Giv dig god tid.

Jeg er alligevel gået i vandret af udmattelse ovenpå dagens 1½ times have"-træning". Til gengæld glæder jeg mig til at høre om, hvad du gør. Og til at kunne komme ud igen!

Skøn mandag med mange tanker, mange ting at glæde sig til.

I den helbredende have.

7 kommentarer:

  1. hej Marianne.
    Tak for sidst, det var rigtigt hyggeligt med dit besøg:) Synte jeg kan genkende lidt småplanter ha ha. Det med tulipanerne ved jeg ikke, ved kun at jeg selv har købt ALT for mange løg, var lige forbi Føtex i dag ... og hvad røg ned i kurven 4 poser til:)Anne Gine

    SvarSlet
  2. Samme problem hos mig. Jeg havde sat over 100 løg de sidste par dage, men smuttede også lige i Netto og købte 60 mere. Jeg prøver at sætte dem sammen med hostaer, så de dækker bladene på tulipanerne. Indtil i år har jeg ikke helt haft held med det, og mig irriterer de også, når de er afblomstret og bare står med de halvslatne blade. Så jeg håber, at hostaerne dukker op og dækker dem hurtigt.
    Jeg har ikke prøvet at vende løgene på hovedet, så det spørgsmål har jeg ikke svar på.

    SvarSlet
  3. Ja, suk... de forårsløg, de frister. Og det er da en ordentlig portion, du der har fået købt dig. Det bliver da vildt flot til foråret :-)
    Jeg kender godt det med at føle, at det er helt uoverskueligt at få det hele i jorden. Men mit bedste råd er, ikke at gå i panik og tage det fra en ende af. Vi kan plante både løg og små-planter i flere måneder endnu, så der er masser af tid.
    Jeg ved godt at man bliver stresset, når alle skriver at nu har de plantet alle løg, og alle nye planter. Men jeg kan love dig, at jeg er aldrig færdig før hen sidst i oktober, og ofte heller ikke før i november. Og tingene klarer sig fint alligevel.
    Det eneste som er vigtigt at få i jorden lige nu, er narcis-løg og stedsegrønne planter. Så hvis du har nogle af dem, så ville jeg koncentrere mig om dem først.
    Jeg håber ikke at du bliver stødt, hvis det her bliver en længere forelæsning. For jeg prøver bestemt ikke at være bedrevidende. Jeg kan bare fornemme i dit indlæg at du er ved at miste modet ind imellem. Og det kender jeg kun alt for godt, fordi jeg har sloges med det her forbaskede manglende helbred i mange år.
    Og sikke en skøn gang planter, du fik med hjem fra Anne Gine. Det ligner rigtigt gode sager :-)
    Jeg starter fra en ende med dine spørgsmål.
    Jeg er sikker på at de fleste af dine to-årige nok skal komme igen og blomstre til næste år. Hvis du sørger for at klippe frøstandende af dem, så 'glemmer' de, at de har blomstret :-) Sådan kan man faktisk også snyde dem til at holde i mere end to år. Men det er en helt anden sag. Så af med hovederne på de to-årige :-)
    Mht. til løgene har jeg også brugt mange år, på at finde en måde som vi kan enes på. Hos mig blev vi først rigtigt gode venner, da jeg begyndte at få en masse planter som sætter blade tidligt om foråret og dækker de nedvisnende løg-planter. Og dem har du jo netop fået nogle af hos Anne Gine, nemlig Geranium af alle slags.
    Jeg sender lige denne og starter på en ny, for jeg ved ikke hvor meget man kan skrive, ok :-)

    SvarSlet
  4. Det er jo en smagssag hvordan man kan lide at plante sine tulipaner. På den måde du har plantet dem på billedet, kan jeg godt forstå hvorfor du synes at det er et problem at skjule bladene når de er afblomstret. Men det kan faktisk godt lade sig gøre. Og du skal ihvertfald ikke grave dem op nu hvor du har brugt kræfter på at plante dem :-)
    Nu ved jeg ikke hvilke farver du har i dette bed. Men jeg ville plante geranium rundt om den cirkel du har plantet løgene i. Geranium breder sig godt, så de vil vokse godt ind over løgene.
    Og hvis du gerne vil have en sommerblomst eller to i løg-cirklen til sommer, kan du enten plante den forsigtigt ned imellem de nedvisnende tulipan-blade, eller så lidt frø mellem tulipan-løgene. Hvis jeg ser rigtigt er det i forgrunden af et bed, ikke? Der kunne du plante lave tobaksplanter, lavere cosmos eller andre lave sommerblomster. Man kan sagtens lirke dem ned mellem løgene. Det er det Claus Dalby kalder at skrue planter ned :-)
    Jeg lægger alle løgene den samme vej. Til gengæld har jeg tulipaner som blomstrer på forskellige tidspunkter. Men det med at plante på hovedet er da værd at prøve. Jeg tror nu kun at det virker første år, for jeg tror at tulipanerne flytter deres løg, hvis de ligger forkert.
    Jeg håber at du kunne bruge denne smøre :-)
    Og ellers spørger du bare igen, ikke.

    SvarSlet
  5. Nu glemte jeg selvfølgelig at fortælle hvordan jeg gør.
    Jeg kan bedst lide at tulipanerne er spredt rundt i mine bede imellem planterne. Så jeg tager udgangspunkt i de planter som er i bedet. og så stopper jeg nærmest løgene ned bag stauderne. Det er lidt svært at forklare. Men hvis du forestiller dig at der feks. stod tre planter forskudt i dit bed. Så ville jeg plante 3-4 løg rundt bag ved plante i en lille halvcirkel. Så vokser planten nemlig op og dækker for tulipan-bladene. På denne måde kan man slet ikke se løg-bladene og de får bare lov at blive til de er formuldet i løbet af sommeren.
    Gav det mening?
    Men vær sød at huske på at det har taget mig 14 år at finde ud af det her :-) Og en masse 'trial and error' :-)
    Måske skulle jeg lave et indlæg om det?
    Kh Hanne

    SvarSlet
  6. Hej Hanne. 1000 tak fordi du har taget tdig tid til at besvare mine spørgsmål. Der skal meget til at gøre mig stødt. Og jeg har jo stillet en masse spørgsmål, så du gør mig bare glad(-ere).
    Jeg vil begynde med dt sidste - ja, det synes jeg da du skal! (lave indlæg om). Du skriver virkelig forklarende og jeg er nu ved meget bedre mod.

    Altså:
    1) vær tålmodig, der er masser af tid at tage af
    2) skru dem ned i nærheden af tidlige stauder, hvis blade dækker og
    3) dead-heading af 2-årige, så de blomstrer igen til næste år.

    Jeg tror nu alligevel jeg vil flytte lidt rundt på det, jeg har gang i, skønt jeg elsker hele Tulipan"marker". Jeg har jo mange bede, hvor f.eks. Hosta vil kunne dække. Og så er der jo Geranium, som du nævner. Og dem fik jeg jo en del af fra Anne Gine.

    Det er det, jeg siger: Det hele går op i en højere helhed.

    Og hver ting til sin tid, forresten.... ;D

    Skøn tirsdag!

    SvarSlet
  7. Anne Gine. SOm du ser, har du noget af løsningen på mit løg-problem! Tak, endnu en gang!

    SvarSlet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!