En lillle fjer, der blev til fem høns

Der har været tomt ude i min hønsegård i et par år. Mikkel har været på besøg en enkelt gang, for nogle år siden. Det gav løse fjer spredt over hønsegården og forstyrrede høns, der ikke gav æg den næste måned. Og en husmår har også været på besøg - det var inden gården blev sikret - uha - det var værre! Jeg sparer jer for unødige detaljer - vi var på ferie og det var et rent blodbad, der ventede min , på et tidspunkt teenage-datter - da hun stod op. Den stakkel!

Sådan noget skræmmer sarte sjæle hos haveejere fra at ha´ egne høns i egen have i en rum tid.

Men nu er det slut med den tomme hønsegård. Den lille fjer er blevet til 5 høns:

Den femte stod ovre i skvalderkålen. Det er nemlig en god hønsegård!

For selv om min mand begyndte at have alle mulige planer om at ændre hønsegården til et nyt cykelskur, hvor der også blev plads til havemøblernes opmagasinering for vinteren, så er der altså liv i gården igen nu. På fruens foranledning. Uden indsendelse af ansøgning i flere eksemplarer. Vi har faktisk også skure nok, sådan ca. 30 m2 tilsammen, så mon ikke det går?


Mange forberedelser:
Inden deres ankomst var der en del forberedelser. Der skal gøres grundigt rent i alle kroge af hus og gård og fodertrug før jeg er klar til at hente dem.

Her er så fint! Stenen er til varmepladen, til vandet til vinter.

Økologisk hvede og byg-korn samt og æglægningsfoder står i bagageklappen. Damerne står kratter rundt i kassen.

Det er ikke til at se det, men der er faktisk for over 1000 kr her.

 Her kikker de op i deres nye hjem for første gang.

Der er fem, men den ene ligger underst

Fem blide, tillidsfulde rødbrune skønjomfruer på 18 uger trisser nu smågokkende rundt og er endnu lidt generte. Men de vil gerne snakke. Især hvis man nærmer sig lidt roligt. Og hvis man har hvedekorn, en middagsrest og blide opmuntrende tilråb med.

Vil du se dem?

Lille video på YouTube

Nu har de boet her i en uge.

Og naboens datter på 9 har været inde og give dem navne: Amanda, Frida, Rose, Linda og Lotte. Allesammen fine røde navne. En rød, en lys-rød med skørt, en lys rød uden, en meget spættet og en, der er lidt mindre spættet. Det hjælper unægtelig at besøge dem flere gange dagligt, for at huske det.

Men så giver besøgene også bonus. Nu kommer de når jeg "kalder". Siger "Putte putte putte" med høj stemme og drysser korn ud. I starten nærmest hviskede jeg det, for selvom jeg har slået hovedet vil jeg jo ikke gå for at være blevet totally nuts. Men det duer jo ikke at hviske, når man skal have dem samlet og ind i voileren igen efter en tur i fri dessur i haven.

Så nu kalder jeg med høj stemme. PUTTE putte putte. Og blæser højt og flot på mit image.

Helbredelse
Det er meget helbredende i at have høns! Dels forpligter de jo. Foder, hønsesnak, renholdelse af hus og gård samt de daglige ægge-hentninger er et must. Det giver bevægelse, træner balance, muskulatur i skuldre og ryg, når man muger ud.

Og man får snakket en del med naboerne - og vi har mange her i Erhardt Jacobsens tætpakkede rækkehus-forstad..., som allerede får overskudsæg. 

Det første æg i reden

Ikke bare hønsene er forskellige - æggene er det også

Om en uge får de tilmed lov til at gå på havevandring - det glæder jeg mig vildt meget til! Det tror jeg sådan set også de gør, for efter at 2-3 stykker af dem smuttede med ud af lågen forleden, tripper de efter os, hver gang vi går ud. Så man skal være vaks ved havelågen!

Skal lige måske  have sikret bedene lidt....Med noget stakit eller noget... Vi får se.

Så er der gødningen til haven, som jo inddirekte er helbredende. Helbredende for grøntsagerne, for jordkloden i kraft af at det er økologisk og så for sjælen. Det er så sundt og føles så godt at være vidne til at rester fra aftensmaden ikke går spildt - men via hønen bliver omdannet til noget af det mest vækstfremmende gødning, du kan fremdrive. Det skulle efter sigende slå hestegødning og er kun overgået af duelort. Husk at begge dele skal komposteres eller graves ned og blandes med jorden inden brug.

Ellers er det jo også helbredende at der altid nogen, man kan snakke med, og vel at mærke en samtale, som ikke fordrer ret meget af én.

Og endelig er høns er udtalt gode til - bare at være til. Der er faktisk meget at lære af dér. Er gået i skarp træningslejr.

Inden jeg takker af, får helt lyst til at høre verset fra Frank Jægers "Være-digt" igen:

O at være en høne
ingen kan finde hvor er
gemme sig dybt i en have
pikke et rødhudet bær.

Ribsbusken står allerede med grenene fulde af klaser, der skal modnes og rødme hen over sommeren. I mens ER vi. Hønsene og jeg.