Det muliges kunst!

Så er der gang i urtehaven.

(Hekse-)Mutter  har fået lavet sine jordbærbede.
Som alting i Den helbredende have sker der det, der nu en gang kan lade sig gøre...

Og det er langt fra altid det, jeg drømmer om.

Men lidt har også ret...

...og jeg er faktisk blevet rigtigt glad for at konstatere at jordbærrene må være at en ret robust sort.

De stod nemlig for lud og koldt vand (og is) i vinters i en opvaskebalje under en havebænk, fordi jeg ikke havde kræfter til at plante dem ud. Og i løbet af forsommeren stod de så i nogle potter og blev vandet flittigt ind i mellem, når haveslangen kom forbi.

Nu er de plantet ud og er blevet nurset og puslet og talt sødt til og gjort ved. Jeg er sikker på de giver godt til næste år! I Pallerammen bagerst står også salat og en hokaido græskar.

Græsafklippet er lagt omkring alle afgrøderne i højbedene. Det både gøder, holder på fugten og forhindrer ukrudt i at komme op. Et rent kinderæg! og så en tillægspræmie fordi det beskytter jordbærrene. Hvem siger det behøver at være strå?

Grønkålene er på vej ud over alle breder....

De er faktisk omkring 50x50 cm i omfang lige nu og måske må jeg flytte nogle af dem... overvejelser om flere pallerammer er sendt i hurtigtarbejdende udvalg.

Den kvikke og trofaste læser ved også at jeg bestilte Bilka-Dalbys kastanjehegn, men syntes de var for skramlede og pisserællike-agtige når man skulle sidde lige ved siden af dem og nærkikke på dem. Derfor blev de sendte dem tilbage.

Nu står der et "skagenstakit" som altså først bliver rigtigt "Skagen" (læs: hvidt), når de bliver malet til næste forår. Efter trælastmandens anvisninger.

I mangel af højbede, har jeg foret nogle af vores gamle Ølkasser , hvor der i vores ungdom stod udsøgte LP-plader i.

Og se lige, hvad der allerede er på vej! En sød lille hun blomst!  Men Squash på. Så "Karl Oscar, jeg´med barn igen"!

It´s a jungle out there!

Jeg kunne mærke det i morges, jeg kunne måske også se det, hvis jeg altså lagde mærke til det. Jeg ved det ikke. Allerede da jeg slog øjnene op blev jeg ramt af følelsen af, ikke rigtigt at vide noget som helst. Og den blev mere og mere overvældende som morgentimerne skred frem.

Himlen havde det ligesådan. Den vidste hverken ind eller ud eller op eller ned eller hvilken farve, den egentlig skulle vælge i dag... Siden - i løbet af dagen - har vægelsindet raset: Den har efterprøvet, hvad der nu var bedst - lidt skrå regn. så en ordentlig gang rusk, så på med solen - for fuldt blus, for så med turbo at sende skyer i alle nuancer fra sart-røg til dyb koksgrå hen over alt det forårsblå. April i sidst i maj, netop som juni står i kulissen og er klar med kindrødt på og det hele. VILDT!

Det bliver (heller) ikke i dag, jeg får de 2-årige i jorden. De må stå og være jungle lidt endnu! Så meget kunne jeg da vurdere.

Jeg overgav mig til følelsen (hvilket jo faktisk var nemt, eftersom jeg jo heller ikke kunne bestemme mig for noget som helst). Og hang ud en stund. Haven kan virkelig forplante sig i ens sind, hvis man lader den!

Trykkede næsen flad mod ruden ud mod baghaven og kom til - uden at vide hvorfor - at trykke dørhåndtaget ned og gå derud.

Dryssede rundt.

Og fik øje på dem her:

Nyudsprungne hestebønne-blomster. En praktisk pryd, der efter sigende er den eneste plante i hele floraen, hvis blomster bærer ægte sort. "Øjnene" i blomsterne er smukke, de ligner lidt et dyr, der kikker frem og hvem ved, måske er det plantens smarte måde at skræmme utøj, som f.eks. sultne høns, duer og skader væk på. Men ikke mig.

Det er det jeg siger; "Grønt er det nye sort"!

Går ind og sunder mig lidt på opdagelsen. Vejret er selvfølgelig skiftet, da jeg kommer ud igen.

Tre fire skridt længere ude i vildnisset får jeg øje på den første svulmende blomst på squashen. VILDT MAND! Allerede! Har læst mig til at squash kan blive lige så store som græskar - så måske er det lige lovligt optimistisk at plante tre planter i én spand? Det kunne faktisk nok godt gå hen og blive lidt jungle-agtigt hen over sommeren...?

Jeg lader blikket glide nedad mod jorden.

De siger ikke noget, overhovedet.
Ikke et suk. Eller et støn for den sags skyld. De var faktisk helt stille. Men lige nedenfor squashen var der hed hed sex - ja, eller også skulle de lige til det, eller var lige blevet færdige. Ikke til at sige. Dette her stillbillede stod faktisk i et kvarter eller sådan noget. Sammen med mig. Måske de bare flirtede de lidt først? Hvem ved? Jeg havde ikke tålmodighed til at finde ud af det, og her til aften var de i hvert fald blevet færdige og var forduftet igen. På den tyste måde.

Det kan man da kalde en begyndelse på en dag, der måske byder på mere. Af en art.

Og det gjorde den. Hvilket den jo slet ikke lagde op til. (Eller også var det det, den gjorde?)

Frida (en af mine nyerhvervede høns) jagtede en fedladen due hen over græsplænen. Den var færdig med sit tredie sexorgie den morgen og nu i gang med at finde pinde fra vores nedbrændte bålplads til at huse afkommet med. I naboens hyldetræ.

Så har man set det med.

Det er ikke kun i politik og elskov, der er territorialkampe mellem kvinder.

Det blev duen, der måtte forlade arealet. For en stund i hvert fald.

Senere stod hun (Frida) oppe i min kørvel i grønsags-højbedet og skrapede. Hun er sgu frisk, den unge dame! Nu skal bedet altså have et hegn omkring, kan jeg forstå. Jungle siger jeg bare! Jungle!

Ding! En prås går op for mig.
A-haaa!

Jeg tænkte nok, der ville blive bragt en forklaring på, hvorfor stor og hjælpsom mand med sikkerhedsudstyr larmede i min have i det tidlige forår!  (Som om han skulle til demo i byjunglen - på ordensmagtens side vel at mærke). Det var ret vildt! Men der var selvfølgelig en forklaring: 

Det gjorde han fordi det var det, jeg skulle bruge alle de hasselkæppe til! Noget nyttigt....Nu har jeg noget at bygge hegn med.

Dagen er allerede fuld af opklaring!