Viser opslag med etiketten Rosmarin. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Rosmarin. Vis alle opslag

tirsdag den 24. juli 2012

Urter og vilde stauder i Alperne

Er jo hjemkommet fra Tyrol i Østrig. Ligesom Idehaven. Og har en masse med hjem. 



Minder om at se langt, grounde og svælge i skønhed.

Oh, Østrig, smukke land:



Og bare en enkelt tur på ½ time op på bjerget den første dag forvissede mig om, at der var "plante-stiklinger" at hente.

Med hjem. 

Var altså også forberedt:

Havde nemlig en rulle fryseposer, en rosensaks, en håndskovl og en CD-pen med i bagagen.
Det viste sig at være godt "givet ud".

For se lige, hvad jeg har haft med hjem:

En Fladbælg af en art

Krybende Timian

Hvid Stjerneskærm

Violet Knopurt

Og foruden en masse vilde Orchidéer, som jeg lod stå,


... var der også disse på Alpens bjergside:

Scabiose
Johannseurt (Prikbladet perikon)
Johannesurten er der lavet brændevin af. Det styrker Seretoninen i hjernen. Naturens lykkestof. må have meget!

Rød Kløver

En rosa vild skærm?
Derudover var der også : Skovjordbær, Kvan, Margurit, Geranier af flere forskellig slags og rigtigt mange forskellige græsser. Heriblandt Hjertegræs, som jeg også hjembragte.

Da jeg så stod der i skyggen ved mit plantebord i Basværd med alle poserne med urterne i, og skulle til at potte, kom jeg til at tænke på alle de mine sjælevenner gennem tiden. Alle de, som med bævrende hænder pakkede ud og forsigtigt undersøgte, om urterne havde klaret rejsen. Alle de, der som jeg, ønskede at udbrede flora.

Alle de, der gennem tiden har hjemført urter og planter. Til deres eget hjem.

Lige fra korsridderne, der medbragte liljer i bagagen på deres heste og munkene, der indførte Skvalderkålen, Timian, Salvie, Rosmarin og en mængde andre urter, til husmoderen fra Rødovre, der har haft en Agave og Nerie med i kufferten.

Et sjovt slægtskab sammenføjet af en fælles lidenskab til planterne. Uanset stand, segment eller overbevisning.

Planteelskere alle til hobe.

Uden tid og had eller strid.

fredag den 1. juni 2012

Køkkenhaven - netop nu

Jeg er gået i "selvforsynings"-mode. Ikke at jeg tror, jeg på nogen måde kan blive selvforsynende med den 4 m2 jord, jeg har i et højbed, men med drivhus, krukker, spande, kapilærkasser og andet godt, så kommer jeg et stykke vej.

Og hvor der er vej - er der vilje... har jeg omdøbt ordsproget.

Kartofler, Løg, hvidløg, rødløg, kinaløg, rødbede, bladbede
Og selv om jeg er vild med prydhaven er jeg OGSÅ vild med oplevelsen af at gå ud og hente salat eller purløg eller basilikum til skålen hver aften. Bliver så glad, når ærterne, løgene, hvidløgene og bønnerne kommer.

Grøn mynte, Anisisop, Rosmarin, timian, Purløg, Citronmelisse

Lavendelstiklinger, Rosmarin, Flere purlløg, Salie, flere Timian

Rød og broget Salvie, Chokolademynte, Rød grønkål, salat, Timian, Oregano, Tvillingblomst-rester og lidt Stedmoder

Og for krydderurterne, som jeg kan gå lige ud og tage af hele sommeren. Til te, til en lammekølle, til fisken på grillen. Til Kartoflerne.

Kartofler,ja. Ahhhhh, det bliver skønt at "grave guld" , når den tid kommer. Og drysse eller stege sammen med løg, krydderurter og flere krydderurter.

Purløg, koreander, salat, Tagetesm Spinat, Palmekål (der skal flyttes) Rød grønkål
For ikke at tale om Jordbærrene, solbærrene, ribsne, æblerne, hasselnødderne....

Ja.

Jeg har en trang til at mærke, at naturen er RIG.

At vi bare kan sanke fra den med god samvittighed.
At det er godt at vi bruger den.
At det er meningen.