Derfor har du en fotoserie her, som bærer præg af min 'angst' for at haven blev for alt for blegrosa i år.
Har nemlig haft sådan et liv det seneste års tid, at der altså skulle knald på farverne. De skaber godt humør, synes jeg. Og det må man sige, der er kommet.... Knald på!
Her Haveklinte, som virker flouriserende selvlysende i et bed. Og min elskede blå Hibiscus eller syriske rose, som blomstrer overdådigt selvom den står helt oppe i hjørnet på min forterrasse.
Eller hvad siger du til min "Patricia Guild-buket" som jeg vist har vist før. Dem plukker jeg nærmest hver dag, for Hr. Dalby siger jeg skal plukke og plukke og det passer! De kvitterer ganske rigtigt med et væld af blomster.
![]() |
| Dahlia, Cosmos, Buddeleja, Appelsintagetes |
Så har vi min hjemmesåede Klokkeranke, som er så vidunderlig, at du skal se den i modlys:
![]() | ||||
Og selvom jeg har skrevet om de GULE, så får I lige en gang Appelsintagetes, fordi jeg er blevet helt forelsket i dem. De står i drivhuset og sender deres aromatiske "skræmme-skræmme, gnæk-gnæk"-duft ud, så jeg overhovedet (7,9,13) ikke har haft utøj dér.
Nå, jeg stopper, før jeg farve-forgiver dig.
Er allerede selv i meget bedre humør. Hvad blomster dog ikke kan gøre!
Dejlig sensommeraften til dig!






