På LED-lys med Tomat og Chili

Jeg har også Tomater og Chili. En masse. Synes jeg selv.

Det har været værre. Men vil rigtigt gerne have dem ud i drivhuset snart. Efter frostvarslerne forstås! Den plante tv. er en Plumbargo (Blyrod)

Eller: Små grønne duske, som skal blive til Tomater og Chili. Og smag og velbehag.

Med frugter, altså! :)


Denne gang, kan jeg ikke tage hele æren for det hele. Jeg er nemlig blevet bidt af en gal "Byttemani".  Vi er nemlig nogen, der på Facebook bytter til højre og venstre. Frø og planter. Og specifikt Tomater og Chili. Ellers bare det hele her.


Derfor har jeg nu:

TOMATER :

• Gul Cherry
• Blomme
• Mascotca Ampa
• Yellow Pear
• Black Prince
• Chicco II
• Delicious
• Silvery Fir Tree
• Tiny Tim
• Golden Sunrice
• Currant Sweet Pea

 CHILI:

• Thai Red Demon
• Citron Chili
• Schotch Bonnet
• Chiro Beauty
• Jalapenos
• Twighlight
• Basket

Såååå deeeeeet.

Måske kan vi klare os, tænker jeg i hvert fald. :)

I drivhuset skal de så stå.

Nogle i jorden, nogle i kapilærkassser med Nældegødning i vandet, alle med Basilikum og Citrustagetes i bunden. Som smagsgivere og som skadedyrs"kvælere".

Se fotos fra sidste år her: 

Basikikumtræer inden de blev plantet ud i bubnden af drivhuset

Blomme. POtten er for at beskytte øjnene

Lækre thaichili. De er stærke!

Tænker: I år skal der være knap så meget jungle!

Citrustagetes. De er både smukke og gavnlige.

Men dobbelt så meget god høst!

Men først skal jeg lige have pottet og udplantet og ryddet op og.. og og. i drivhuset, så der bliver plads.  (!!!)

Ellers gik min kølige aftenvandring inden forhåbentlig sidste tildækning i i drivhuset før mulig frostlige forbi disse her æbleblomst-skønheder. Dem gætter jeg I også nyder i jeres haver?

De er allermest vidunderlige og fortryllende, når de er liiiiige på vej fra knop til blomst.

Klar til nydning?

Værsgo´:

Dejlig majaften til alle mine læsere!

PS.
På Facebook deler vi meget erfaring, idéer, news om tilbud, bytter frø og planter - bl.a. i Gruppen Drivhusglæder og haveguf. 

Den Helbredende Have har også en FB-gruppe, (ved navn: Den Helbredende Have) hvor du er meget velkommen. Dér deler vi erfaringer mht. havenydelse, haveterapi, livsglæde og andet - relateret til det vederkvægende og helbredende for krop og sjæl i at være og arbejde i sin have. Jeg tjekker indlæg stort set dagligt. 

Det er så nemt og sjovt med små korte hilsner fra sin IPAD!

Tour de drivhus

"Foregår der overhovedet noget i DEN HELBREDENDE HAVE?" for tiden ...
kunne du måske tænke - bare en enkelt gang i de sidste par måneder? :)

Eller er hun gået ned på udstyr eller entusiasme? 

Til det kan jeg svare.....nej nej nej..... og at JO, det gør der.

I høj grad.

En dam er det blevet til.

Man kan så meget, når man bliver vred. Årsagen er efterhånden ligegyldig nu, men de kræfter, der pludselig bruser i éns årer, hvis man bliver misforstået - selv i en syg krop som min, det er ikke småting.

Skulle jeg lige hilse og sige!

I hvert fald en dam.
Som jeg bliver glad for. Tror jeg.

Når Hostaerne springer ordentligt ud, og når den vokser lidt mere til og når Nøkkerosen er blevet døbt.

Men det her skal mit indlæg slet ikke handle om.

For:

Og sidst lovede jeg et kik ud til Staudesåningen i drivhuset for at dokumentere min selvbestaltede udnævnelse til "plantswoman".

Sådan en gang pral, kan jo ikke få lov til at hænge i luften for længe, vel?

Lad os se at komme derud!

Vi starter lige med et forsigtigt kik på lidt lavendler, solbærsalvie, tvillingblomst, blegselleri, ørepineplante, dusksalvie, trompetkatost og andet, der står til frostopbevaring. Dem kan jeg ikke tage æren for. Jo DUsksalvien og Katosten. Men de er jo sommerblomster.

Så  vi drejer hovedet og indstiller os på at se sommerblomster (1-årige), og stauder i en skønsom blanding.....

Øhhh, hvor skal jeg starte? 

Ovenpå så-spandene med jord står: 

Rød Grønkål, Palmekål,  Potter med Citrustagetes. Sidstnævnte bruger jeg mest i drivhuset mod skadedyr. Kålene skal både spises og være pyntelige.

På gulvet står der bl.a.: 

Vinrøde Talerkensmækkere, Edamamebønner, Flere forskellige slags Cosmos, Oxalis, Etageløg, Pelargonier (Dronning Ingrid), Bredbladet og kruspersille, Dild, Citrustagetes, Klokkeranker, Mirakelblomster (Mirabilis), Duftliljer (Gladiolus Gallianthus), Duftlupiner (Pink Javelin), Laurentia, Potter med div. sorter Dahlia, Hokkaido-græskar. 

På reolerne bagest står der fra loft mod gulv: 

Pottede Basilikum, (kommer til at vokse i bunden af drivhuset som "træer" under tomaterne), Irlandsklokke, Lathyrus, flere Citrustagetes, Mange flere lathyrus(bl.a. Matucana, Painted lady og andre sartviolette/rosa farver + de blandede fra Netto. De er blevet knebet og stiklingeformeringerne a la BLOG pro står på bordet - se nederst th.). 

Desuden er der en halv milion div. Verbascum, Creme med violet midte, Violette og vinfarvede. De kommer med på plantebyttemarked. Desværre har jeg lidt mistet overblikket over, hvilke, der er hvad, eller har hvilken farvesammensætning, men det giver jo noget forunderligt ikke at have fuld kontrol: 

Glæde og overraskelse!

Som sagt har jeg flere skilte med "Det aner jeg ikke", så der er adskillige potter, jeg er blank på. 

Måske skulle man lave et indlæg med et foto af dem? Det tror jeg jeg vil gøre! 

Nå. Hvad finder vi så?

Bladbeder med røde ben, Chili (mange sorter, se indlægget i morgen), Voksurt, Anis, Anisisop, Sødskærm, Farvevajd, Portulak, Verbena Hastata, Verbena Bonariensis.

S 

Med endnu et blik mod gulvet ser vi: 

Kasser med Dild, Ruccula, Egebladssalat, Hovedsalat, Flere Citrustagetes, Flere lathyrus, Klokkeranker, Pragtsnerler, Rosa Torskemund (Lunaria), Potter med nyligt spirede Violfrøstjerner, Stjerneskærm (Astrantia), og andre ting, jeg ikke lige husker. Resten står udendøre og er i gang med at hærde. Det ER jo stauder!

På disse hylder finder vi fortrinsvis: 

Adskillige forskellige sorter af Løvemund.  Der er dybt vinrøde, broncefarvede, pink, sart gule, chancerende orange/rosa, rosa, babylyserøde, hvide. 

Desuden finder vi div. sorter af vinrøde Solsikker (Helianthus), Fontænegræs og Hjertegræs samt flere Irlandsklokker, der er blevet ranglede, fordi jeg såede dem ALT for tidligt! Hvorfor UGLEN I HULEN kan jeg ikke lære det?

Nå. 

"Hvor skal det alt sammen stå? tænker du måske så.....

Det gør jeg nemlig!......

Mjaaaa......Der er lige nogle kanter, jeg skal have stukket af og nogle kantsten, jeg skal have lagt. Sådan ca. 2-3 stk. pr. dag. 

Altså sten. 

SÅ kan det være, der bliver gravet nogle tørv op, så planterne kan komme i jorden. 

Bemærk det manglende aktive levende subjekt i sætningen...... Vi kan også for syns skyld gøre det helt passivt i mangel af beslutning om, hvem der skal gøre det: 

Tørv graves (måske) op. 

Men først er der noget med et lille stakit, som Fru Olsen (også) har bedt om at få sat op. Rundt omkring køkkenhaven, så der skabes et lille "rum" der. Og så jeg kan rode alt det jeg vil, uden at det skæmmer udsynet fra terrassen.

Det med Skagens-stakitter er efter at 2 ruller af Dalby-udgaven af Kastanjehegnet blev sendt retur til Bilka. 

I skuffelse over kvaliteten. 

Ja, du ved, så det er pænt og bondehaveagtigt og så der kan vokse roser og lathyrus op ad....... (Der forekommer mig, at jeg har skrevet om det her før?). Nå men det er nok nogle måneder siden eller et ½ år eller sådan. 

Men det er også det tempo, tingene sker i her. Eller.... er på vej til at ske.

Ikke noget med at forhaste sig. 

Der skal jo tjenes penge. 

Og vaskes tøj, købes ind, laves mad og opmuntres teenagere. (Kan godt kræve sin "mand" - særligt sidstnævnte).

Så nu skal det ledes efter Skagen-stakit. Eller sådan noget.

Hvad der ellers sker i bedene (Både i køkkenhaven, langs terrassen og i forhaven i Den helbredende Have), ser vi på de kommende dage.

Skøn 

skønnere 

SKØNNESTE 

maj!

Den hvide sten

Selvom det ikke lyder sådan, så handler dette indlæg om kærlighed. Og glæden ved blomster og have.

Min mand og jeg har kendt hinanden i mere end 26 år. Vi har været kærester i 16 og i dag har vi kobberbryllup.

Der har været andre mænd og ægteskaber ind over i al den tid. (Har været gift før). Og mange planer om andre liv. Eller andre måder at føre et (sam)-liv på. Men vi - min mand og jeg - er og bliver hinandens soulmates.

Den sommer ( i ´10), da jeg havde slået hovedet, havde vi jo også bryllupsdag. Jeg havde jeg haft god tid til at udtænke en gave til "os". 

Situationen var den, at jeg lå og lå.

Og kunne ikke andet.

Mit skøre hoved, var den gang stort set hele tiden ude af drift . Dog blev det måske imidlertid min "redning", for jeg kunne da tænke (ind i mellem) i al den tid, hvor jeg lå. Og lå.

Ikke bare tænke. Men: "Fintænke" endda. ( En ellers mandlig disciplin (siger min mand). ;)

Nå ham om det. Det er han god til. Men jeg kunne også. Den dag. For..........

Hvad giver man "os" på en brylllupsdag, når gaven skal være personlig, befordrende (for et efterhånden - eller i hvertfald til tider - lidt kommode-agtigt samliv), anderledes, mindeværdigt og langtidsholdbart..... ?

Bevares.

Det er måske mange og STORE krav at stille til sig selv, under de "konditioner". Men sådanne mennesker findes. det ved jeg, du ved.

Og for nu at det hele ikke kammer under i selvfed ros, så skal I jo høre, hvad denne her overskrift går ud på:

DEN HVIDE STEN.

For det var det han fik.

En hvid sten.

"Hvad" tænker du selvfølgelig.

"Hun må have slået hovedet!".

"Ja", siger jeg selv højt foran min 17 tommer skærm.
"Det har jeg.

OG:
"Det kan der godt komme noget godt ud af."!

For nu skal du høre: 

Med bævrende hjerte og mine private noter præntet ind i en temmelig hullet hukommelse over highlights´ne i min "tale", steg jeg op om morgenen på vores bryllupsdag.

Det i sig selv gjorde, at han blev årvågen på et spitsekund.



Jeg satte mig for foden af ham og bad ham om at lukke øjnene. Så gav jeg ham stenen i hånden og forklarede ham, at ligesom Hampus og Fia i barndommens første filmromance, så havde vi nu kontinuerligt resten af vores samliv en udfordring.

Sammen.

Dem har vi faktisk haft en del af, men denne her var, hvad en planteentusiast ville kalde frugtbar. 

At vinde stenen (den hvide) ved at gætte, hvad den anden ønsker.

Det kan godt være rigtigt farligt i et forhold at "lege gættelege". Har gennem mange år lært, at det er bedre at fatte mod og sige, hvad man virkelig gerne vil have i stedet for at den anden skal gå og gætte.

Derfor er der også i denne "gaveleg"

Én regl:

Opgaven for den, der "ejer" stenen for en kort stund, er, at gøre sine ønsker 'gættelige'. For at den anden skal kunne opfylde dem og dermed vinde den.


Det kan være alt muligt. En lækker middag på en restaurant, en tur i skoven, Stegt flæsk med persillesauce, at udholde byggeprojekter i måneder...


I dag skal min mand have den.

Som tak, fordi han giver mig plads til min havedille.

Der måske nok er liiiige ved at kamme lidt i vækstretningen. Opad og udad. Ud over så at sige: ALT.

For selvom vi har et ok stort hus, så er det svært at rette blikket mod noget, der ikke på den ene eller anden måde har med min havedille at gøre.

Jeg har nemlig de sidste uger flyttet haven indenfor.

Eller har tyvstartet den, kan man måske sige:

Og jeg ved at det generer hans "ordenssans" i dén grad.

Altså.
Ikke for at tale ondt om ham! Overhovedet slet ikke. !!! Jeg elsker jo manden. Som han er.

Men jeg ved jo godt, at:

• alt, hvad der samler små sorte fluer, 
• lugter mærkeligt, 
• drysser på det nyvaskede gulv,
• fylder "det hele", 
• ser ud som om det anvender for en allerhelvedes formue i strøm
• og i øvrigt ser anderledes ud end det, det hele plejer at gøre 

- kan i visse - og jeg siger visse - situationer opleves som et personligt anslag mod hans liv.
Hvilket jeg egentlig godt kan forstå, når man som han drøner rundt og karrierejobber m. alt hvad der er i den. Sådan som han gør.



Derfor må han virkelig elske mig, når han finder sig i:

og:

og:

Ahhhhhhhh.

Jeg er en lykkelig kvinde.

Ellers skal vi i aften bare have lidt lækker sushi hjem fra yndlingskineseren og så holder vi et eller andet i haven på vores 13 års dag til august.

Med et flor af Georginer og Roser og Lathyrus og Lavatera og Geranier. Glæder mig!

Lad denne grå tirsdag i februar svøbe sig kærligt om dig resten af dagen.

Lykke"piller" i februar

Ja, så er uge 6 ved at være fortid og normalt plejer min familie at have tjekket skistrømper og pistkort, bestilt tagbox, diskuteret middagsmad med venner og sådan noget. Men sådan skulle det ikke være i år.

Jeg er startet med en hård træningsuge, med 3 dage med balancetræning, kognitiv træning, samt synstræning - og det skal vare ind til juni. Alene det at skulle være sammen med 9 andre mennesker hver anden dag og forholde mig til dem - sætter mig skak mat i mange timer dagligt.

Her er absolut INGEN brok. Jeg er ydmyg og lykkelig for at være blevet tildelt denne træning, men det bliver mega hårdt, ved jeg. Fra andre i lignende situation gennem de sidste 20 år og fra sagkundskaben.

Jeg havde derfor egentlig indstillet mig på at alt plante- og havehobby blev sat på standby, men til min store overraskelse kan jeg faktisk sidde her og skrive til jer i dag. Ovenpå et poar dage i "coma".

Og nu skal i høre.
Om alt det havehobby, der faktisk er sket i denne uge.

I weekenden tog jeg hul på det:

Jeg tog på Aldershvile Planteskole og shoppede for nogle af mine Fødselsdagspenge. De indkøb lovede jeg at fortælle om, så her er de:

Jeg kan SLET ikke stå for denne her ugle, som laves i unika. Drømmer om en hel flok!

 
Startet SÅ godt ud, gik jeg

- lige som jer andre ind i ugen med dette syn udenfor vinduerne:

Selvom vi lige lader dem stå på nethinden et lille øjeblik, så synes jeg det er så smukt.

Og det er vist - håber vi ikke? ;) - allerede ved at gå den anden vej. 

Nå. men jeg indledte derfor med at muntre mig selv (og min familie) lidt op med noget fra supermarkedet

- skulle jeg nu gå helt i dvale:

Og det blev så startskuddet på følgende indkøb på vej til eller fra træning. Oftest til.

Ochidéjord og -gødning.... Jeg har nemlig måttet sætte adskillige af mine ochidéer i pleje (dvs. desideret adoption) hos nogle af mine planteveninder, hvor jeg ved de nu har det godt. Men da jeg kom forbi denne yndling:

Og disse tilbud i netto:

...... så blev jeg alligevel lidt blød i knæene.

Nu skal de resterende 17 orchideer så lige have en kærlig overhaling, så de kan mærke, jeg holder af dem.

De har været gået for lud og koldt vand (bogstaveligt talt) og dog blomstret så yndigt de sidste 5-7 år uden jeg har gjort andet end at 'drukne' dem en gang i mellem hver 2. måned. Så måske det er på tide at ofre dem bare en smule opmærksomhed for al deres flid.

(Nu skal det så nok vise sig, at de går ud i bare chock over al den omsorg, det er jo hørt før).

Andre indkøb foretaget i BILLIGE Netto:

30 kr. stk.

14,50 for potten, 12 for planten og 15 for lysene. Jeg købte tre af hver.

På blogrullen så jeg Idéhaven´s tip om ALDI´s staudepakker. Vi får ikke reklamer, så da jeg læste om det, lagde jeg resolut min ipad fra mig og halsede på min slow-motion-måde afsted i inderbanen med blikket stivt rettet mod vejstriberne og med ALDI fror enden af ruden. 

Jeg har nemlig for nogle år siden haft overraskende gode resultater med de knolde, de sælger til "ingen penge" 0 10 kr. pakken. Til den pris er der råd til fejltagelser.

2x Mandstro, 2 x Hvid Phlox, 2 x Rosa Astilbe, 2 x Iris Germanica oig en enkelt øh, noget, der tiltrækker bier.

F.eks. købte jeg to Staudebrudeslør . Det er blevet til et kæmpebrus af et tylsskørt i min have.

Ikke nok med det. Haveglæden og 'lykkepillerne' i uge 6 fortsætter:

I postkassen (som min mand får lov til at bakse med i denne forfrosne vinter) lå der både et vinder-vidunder-brev fra Fru Fnis (wow, hvor flot!) og frø fra en ny samt en kær, kær gammel blomsterveninde fra Facebook (Citronchili og gul Cherrytomat). Desuden en af julegaverne fra min mor: Isabella Smiths Magasin.

Så nu kan det godt lige så stille og roligt gå hen og blive wwwk-end og uge 7.

Når jeg siger det på den måde (som egentlig var en fejl, men så syntes jeg det så sjovt ud) så er det fordi jeg altså blogger (= www) rigtigt meget for tiden. 

Bare ikke på den forfattende måde. 

Dér siger min koncentration og mine øjne STÅÅÅP, fru Olsen. 

Ja.....

Uanset hvor mange gode undskyldninger jeg har for tiden for at blive vinterdepressiv

- og det mener jeg virkelig -

det blev jeg også før jeg slog mit hoved,

.............så KAN jeg ikke blive i sort humør med alle disse "lykkepiller".

De er desuden langtidsholdbare med det tempo jeg lægger for dagen. Ha ha. Det er jo noget af det ekstra morsomme!

Så sneen og frosten må gerne blive liggende lidt endnu for min skyld. Lidt længe. Skal jo lige blive frisk(-ere) igen.

Tænk lige på alle de Hindbær, Geranier, Studenternelliker, Fredløse, Rynkebladbuske, Bregner, div. fra haveveninder og så min lille havedam, der står og kikker langt efter Frøken ø ude i den Helbredende have.For ikke at tale om alle de halve aftaler jeg har med enkelte søde barmhjertige og gavmilde haveveninder.

Men..... jeg har jo slet ikke tid til at dén lille snottede frøken tø med det fedtede hår og våde vanter kommer forbi lige pt.

Ka´ en anden af jer andre ikke lige byde hende ind til te?

HVA´R? :D

Rod med rod på - del 1

Det er lidt noget rod. For med senskader efter hjernerystelse KAN jeg ikke grave bede denne sommer. Ikke at det er noget, jeg plejer hver sommer. Som i: overhovedet ikke. Men i år skal der mere fut i haven - den skal være LANDBO. Det er den eneste måde, jeg selv kan komme igennem min sygemelding med fornuften og det gode humør i behold.... Men så er der jo altså lige det med gravearbejdet.
Jeg bliver udkørt efter tre spadestik eller noget. Skuldrene spænder fuldstændigt op og hovedet begynder at værke, centralnervesystemet begynder at køre på højtryk og tinnitussen hyler med 12-tonesirener. Så tro mig: Dette her har taget et par dage...

Nu skal du ikke tro at dette indlæg bare er ynk og ynk med mere ynk på. Eller noget, der ligner. Det er bare irriterende ikke at kunne det, man gerne vil. Men så er det at man får udviklet sit intuitive gen. Og det er måske det, jeg allermest er: Den intuitive gartner. Så i dette indlæg skal vi se på, hvordan "den intuitive gartner" arbejder og så kikke på rødder, der reddes! 

2 bede på vej
Vandslangerne angiver, hvor jeg kunne tænke mig, de afgrænser græsset. Og måske kan du allerede se det: Jeg har faktisk gang i to bede. Endnu mere rod.

Det ene
Det ene bed er ved den sten, nogen har valgt at placere lige midt - eller rettere skævt - på min græsplæne i forhaven. Nu kommer der blomster og lidt flere sten omkring. For så kan de få glæde af hinanden: Blomsterne nyder godt af stenens varme, stenen "blødes" lidt op med løvets flirtende naboskab.  Jeg har ind til videre sat 2 mørkerøde Dahlia (Arabian night), et brudeslør og en buskrose, som jeg kom til at smide navneskiltet bort fra (!). Rod igen. Hvad der videre skal ske i dette bed, ved jeg ikke endnu. Kræver som sagt blotlagt jord. Men jeg arbejder fra stenen og ud. Dvs. høje planter nær ved stenen - og så må vi se, hvordan resten udformer sig. Det bliver noget med, hvad der står og fylder alt for meget i de andre bede. Eller måske sommerblomster eller sådan noget. Det skal jo helst koste gratis.

Det andet

Kik lige på den bare jord bagerst i billedet i hjørnet ved hækken. Der er også et bed på vej. Dér voksede skvalderkålen mig til knæene og var alle ved at sætte blomst. Det kan jo også blive meget kønt, og den skal såmen nok få lov, for dér vil jeg have mit "vilde bed". Så selv om jeg kørte bør efter bør væk med skraberakket, så "efterlod" jeg rigeligt med rødder i jorden til, at den kunne dukke op igen og gøre det VILDT. Hvis den skulle få lyst. Og det får den jo nok.

Men altså: Jeg har jo siden februar forkultiveret mange 1- og 2 årige planter, som helst skal kunne klare blomstringen i "det vilde bed" ved selvsåning uden min indblanding til næste sommer:

• Stokrose - Althaea rosea - Den romantiske af romantiske
• Natviol. - Hesperis matronalis, Dufter himmelsk
• Fingerbøl  - Digitalis officinalis - den yndigste af yndige - giftig
• Lupin - Lupinus - indbegrebet af forsommer - stolte spir - får mange vidunderlige farver
• Vingetobak - Nicotiana langsdorffii - dufter lifligt
  
• Levkøj- Matthiola incana - kaldes nattens dronning blandt "aftenduftere"
• Stolte Kavalerer - Cosmos bipinatus - blomstrer 3 - 5 måneder i træk - især hvis man plukker
  

Det er da noget man kan glæde sig til! Det gør jeg. Og det gør planterne også - for jeg havde i foråret glemt at tænke på, at det som regel er i sensommeren, man starter forkultivering af 2-årige, så nu vil de altså rigtigt gerne i jorden. Hvis man spørger dem. Og jeg går jo hver dag og småsnakker med mine planter, så jeg ved det med sikkerhed!

I jorden skal de. Og jeg har lavet små aftaler med min mand og mine sønner. Men der kommer hele tiden noget (vigtigere) i vejen. Engelske stile, kærestebesøg, ølfestival, Godnat Bagsværd. Resten af tiden er de i skole, på job - eller også regner det.

Så dette her indlæg er del 1.

I en pause sætter jeg mig og kikker mig omkring. Har faktisk ikke været på morgenvandring de sidste par dage,  og så kommer næsten det bedste: Overraskelserne! Se lige! Dronningen er ved at trække i selskabskjolen:

Og Bonderosen og de rosa jordbær vil med til bal:

Jeg kan slet ikke forstå, at det allerede er den tid på året! Og det på trods af, at jeg ikke har karriereræset fra herodes til pilatus og glemt at kikke ud af sideruden, men faktisk har været mindful meget af tiden dette forår. Jeg forstår det altså stadig ikke. At det allerede er eksamenstid, den intense sitrende tid på året, hvor alt blomstrer - både forhåbninger, drømme, længsler - og så alle forårsblomsterne! Ah!

Og så er det, at det begynder at danse for mit indre blik: År efter års intense sitrende forårstider - både dem, som skal komme (med alle mine 2 årige fra næste sommer) og dem, som er gået, . Et helt liv. Både det der var, og der der venter.

Tilbage til bedet, sætter jeg greben i helt inde ved den besynderligt placeret sten i min have. Og i bevægelsen på vej op til min trillebør, standser jeg med et sæt. Hvad er det for nogle mærkelige orme?

Måske kan du se det?
Hvis du kikker rigtigt godt efter kan du se en stilk og et blad forenden. Kan du genkende bladet?

Ok, jeg giver mig: Det er et Anemoneblad. Og så går jagten ind; ned på knæ og fingrene i jorden... der er mange flere! Og de ryger tilbage i jorden efter en grundig sortering, hvor græsrødder skilles fra anemonerødder. Det tager tid, skal jeg lige hilse at sige! Det er jo den gave, vi er givet her på jorden: Tid. Og lige for tiden har jeg masser. 

Det var så kræfterne for i dag. Jeg rejser mig og går ind og lægger mig. Da jeg en times tid eller mere kommer til at kikke ud ad et vindue, kan jeg godt selv se det: Det ligner det, der er - noget rod.

Men jeg er på vej. Den rigtige vej.