torsdag den 9. februar 2012

Lykke"piller" i februar

Ja, så er uge 6 ved at være fortid og normalt plejer min familie at have tjekket skistrømper og pistkort, bestilt tagbox, diskuteret middagsmad med venner og sådan noget. Men sådan skulle det ikke være i år.

Jeg er startet med en hård træningsuge, med 3 dage med balancetræning, kognitiv træning, samt synstræning - og det skal vare ind til juni. Alene det at skulle være sammen med 9 andre mennesker hver anden dag og forholde mig til dem - sætter mig skak mat i mange timer dagligt.


Her er absolut INGEN brok. Jeg er ydmyg og lykkelig for at være blevet tildelt denne træning, men det bliver mega hårdt, ved jeg. Fra andre i lignende situation gennem de sidste 20 år og fra sagkundskaben.

Jeg havde derfor egentlig indstillet mig på at alt plante- og havehobby blev sat på standby, men til min store overraskelse kan jeg faktisk sidde her og skrive til jer i dag. Ovenpå et poar dage i "coma".

Og nu skal i høre.
Om alt det havehobby, der faktisk er sket i denne uge.

I weekenden tog jeg hul på det:

Jeg tog på Aldershvile Planteskole og shoppede for nogle af mine Fødselsdagspenge. De indkøb lovede jeg at fortælle om, så her er de:





Jeg kan SLET ikke stå for denne her ugle, som laves i unika. Drømmer om en hel flok!
 
Startet SÅ godt ud, gik jeg

- lige som jer andre ind i ugen med dette syn udenfor vinduerne:









Selvom vi lige lader dem stå på nethinden et lille øjeblik, så synes jeg det er så smukt.

Og det er vist - håber vi ikke? ;) - allerede ved at gå den anden vej. 

Nå. men jeg indledte derfor med at muntre mig selv (og min familie) lidt op med noget fra supermarkedet

- skulle jeg nu gå helt i dvale:





Og det blev så startskuddet på følgende indkøb på vej til eller fra træning. Oftest til.

Ochidéjord og -gødning.... Jeg har nemlig måttet sætte adskillige af mine ochidéer i pleje (dvs. desideret adoption) hos nogle af mine planteveninder, hvor jeg ved de nu har det godt. Men da jeg kom forbi denne yndling:


Og disse tilbud i netto:


...... så blev jeg alligevel lidt blød i knæene.

Nu skal de resterende 17 orchideer så lige have en kærlig overhaling, så de kan mærke, jeg holder af dem.

De har været gået for lud og koldt vand (bogstaveligt talt) og dog blomstret så yndigt de sidste 5-7 år uden jeg har gjort andet end at 'drukne' dem en gang i mellem hver 2. måned. Så måske det er på tide at ofre dem bare en smule opmærksomhed for al deres flid.

(Nu skal det så nok vise sig, at de går ud i bare chock over al den omsorg, det er jo hørt før).

Andre indkøb foretaget i BILLIGE Netto:

30 kr. stk.


14,50 for potten, 12 for planten og 15 for lysene. Jeg købte tre af hver.
På blogrullen så jeg Idéhaven´s tip om ALDI´s staudepakker. Vi får ikke reklamer, så da jeg læste om det, lagde jeg resolut min ipad fra mig og halsede på min slow-motion-måde afsted i inderbanen med blikket stivt rettet mod vejstriberne og med ALDI fror enden af ruden. 

Jeg har nemlig for nogle år siden haft overraskende gode resultater med de knolde, de sælger til "ingen penge" 0 10 kr. pakken. Til den pris er der råd til fejltagelser.

2x Mandstro, 2 x Hvid Phlox, 2 x Rosa Astilbe, 2 x Iris Germanica oig en enkelt øh, noget, der tiltrækker bier.
F.eks. købte jeg to Staudebrudeslør . Det er blevet til et kæmpebrus af et tylsskørt i min have.

Ikke nok med det. Haveglæden og 'lykkepillerne' i uge 6 fortsætter:

I postkassen (som min mand får lov til at bakse med i denne forfrosne vinter) lå der både et vinder-vidunder-brev fra Fru Fnis (wow, hvor flot!) og frø fra en ny samt en kær, kær gammel blomsterveninde fra Facebook (Citronchili og gul Cherrytomat). Desuden en af julegaverne fra min mor: Isabella Smiths Magasin.




Så nu kan det godt lige så stille og roligt gå hen og blive wwwk-end og uge 7.

Når jeg siger det på den måde (som egentlig var en fejl, men så syntes jeg det så sjovt ud) så er det fordi jeg altså blogger (= www) rigtigt meget for tiden. 

Bare ikke på den forfattende måde. 

Dér siger min koncentration og mine øjne STÅÅÅP, fru Olsen



Ja.....

Uanset hvor mange gode undskyldninger jeg har for tiden for at blive vinterdepressiv

- og det mener jeg virkelig -

det blev jeg også før jeg slog mit hoved,

.............så KAN jeg ikke blive i sort humør med alle disse "lykkepiller".

De er desuden langtidsholdbare med det tempo jeg lægger for dagen. Ha ha. Det er jo noget af det ekstra morsomme!

Så sneen og frosten må gerne blive liggende lidt endnu for min skyld. Lidt længe. Skal jo lige blive frisk(-ere) igen.

Tænk lige på alle de Hindbær, Geranier, Studenternelliker, Fredløse, Rynkebladbuske, Bregner, div. fra haveveninder og så min lille havedam, der står og kikker langt efter Frøken ø ude i den Helbredende have.For ikke at tale om alle de halve aftaler jeg har med enkelte søde barmhjertige og gavmilde haveveninder.

Men..... jeg har jo slet ikke tid til at dén lille snottede frøken tø med det fedtede hår og våde vanter kommer forbi lige pt.

Ka´ en anden af jer andre ikke lige byde hende ind til te?

HVA´R? :D



22 kommentarer:

  1. tak for en dejlig, lys, let og glad historie, der dufter af glæde og sommer :-) er meget nysgerrig; hvad er det for et kursus / forløb, du deltager på? (hvis man da må vide det)
    Mange hilsner Zaenia

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Zaenia og velkommen her til den Helbredende have i vinterdragt.

      Jo jo, selvfølgelig må du spørge! Jeg har fået en mindre hjerneskader efter et slag i hovedet sidste sommer. Det betyder at jeg (min hjerne) har stort besvær med at integrere sanseindtrykkene. Du kan læse lidt mere detaljeret om det under "om mig", hvis du er interesseret. Kurset er neuropsykologisk træning (hukommelse, overblik, struktur, så er der balancetræning, thai chi og afspænding. Desuden får jeg trænet mit samsyn. Det er en vældig stor mundfuld for en skadet hjerne at arbejde med. Men det går langsomt fremad. :)

      Slet
  2. Tak for at du delte lykkepillerne med os, de ryger helt her over til Samsø, det er ok med frost lidt endnu, men ikke for længe. 1. marts skal det være slut, kan vi blive enige om det? Jeg købte også chrysanthemum i Netto, de var så skønne, men de er ikke nemme at holde liv i, trods ivrig vanden tørrer de nye knopper ud :o(
    Den der weibulls til 30 kr. er jeg gået glip af, kan ikke se, hvad den er til, billedet er lidt utydeligt.
    Og ja sneen lå smukt i sidst weekend, der kom skønne billeder ud af det, så længe det varede :o)
    Held og lykke med træningen, det lyder som om det dur. Heldigvis.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja tak, Lisbeth, det tror jeg også.

      Weibulls er nogle såbakker. Billige og ikke særligt holdbare, men et godt supplement, når nu man som jeg er gået frøbeserk.

      Ja, mine krysser går somregel også ud for mg inden en uge.

      Mangler nu bare en vækstlampe.

      Slet
  3. Håber din træning kommer til at give dig meget mere overskud og energi :-)
    Godt at du lige nu kan holde vinterdepresionen fra døren.

    SvarSlet
  4. Skønt at høre fra dig igen, Marianne - bare klø på med træningen, du ser fremskridt, det er dejligt. Du må altså også have et vist overskud, når du ligefrem kan lave sådant et langt blogindlæg og med så megen tekst, men det er meget opmuntrende at læse.

    Skønne indkøb i både plantecenter og Netto, man kan altså også sagtens holde sit gode humør med sådan en gang power-shopping.

    Hold nu humøret højt og se ud i den lyse vintersol, den gavner os mere end regn og rusk. Nu må du så i gang med at så, når du har energien til det.

    Ha' en dejlig uge 7, som så i år kommer til at stå i havenissens tegn :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det godt at høre, Ulla, at det er opmuntrende at læse, selvom jeg sprænger "regel-sættet" indenfor blogging med flere tapetlængder. Dels blogger jeg ikke så tit som jeg gerne ville (helst ville jeg dagligt), dels har jeg svært ved at stoppe, når jeg først kommer i gang.

      Yes, god uge 7. Den er begyndt godt, ser jeg hos Fru Fnis. Jeg glæder mig til at ses IRL i Kolding til sommer!

      Slet
  5. Altså det der skønne birketræs fuglehus bliver du glad for. Jeg har også købt et samme sted. Vi har haft både blåmejser og musvitter i det. Det holder!
    Uglen og din bakke med små frynser - er da også et rent hit. Du forstår at shoppe igennem, når du går i gang!
    Jeg har som du, også negligeret mine orkideer. Men sidste år forbarmede jeg mig over dem jeg har, og sandelig siger jeg eder, det sparker øh jae... bagdel! Det hjælper altså hvis man gøder en anelse!
    Pøj pøj med træningen du ender som en ren vårhare og du har jo allerede skudt såningen i gang for længst, så god fortsættelse.......

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Bente, jeg håber også kjewg bliver et par eller 20 kilo slankere og bare et enkelt årti yngre af al den træning. .... Ja ja. Jeg kan nu godt leve men den "mig" jeg er lige pt., selvom den model, jeg sagde farvel til for 1½ år siden var (eller kunne og så ud) ...... alt muligt andet.

      JEg glæder mig også rigtigt meget til at få nye indnyggere i haven til sommer!

      Skal jo have gravet min dam ned igen, så nu kommer der også myggelarver til dem! "Kun 900 cm til havudsigten"! ;)

      Slet
  6. Sikke da meget du har fået ud af de fødselsdagspenge. For slet ikke at tale om alt det der senere kommer ud af det. Slet ikke så tosset-

    God bedring fortsat og held og lykke. Det skal nok blive godt.

    Mange tanker fra Helga

    SvarSlet
  7. Jeg må sige du har fået powershoppet. Det er skønt når man får pengegaver.
    Selv har jeg et gavekort fra jul, som jeg skal bruge i Bilka.
    Sidder lige nu og venter på en mand der skal tjekke oliefyret - han har lige præcis en halv time igen til at komme i - ellers er jeg nødt til at køre ud og shoppe (jeg har fået rigtig meget lyst efter at have læst dit indlæg).

    Jeg håber så meget for dig at din træning hjælper, så du kan klare mere end et par timer ad gangen.

    Jeg er ked af at sige det, men jeg byder meget gerne Frøken tø indenfor, også selv om hun har fedtet hår og våde vanter :) (se mit indlæg i dag - hvis du orker).

    SvarSlet
  8. Skønt indlæg Marianne. Mange varme tanker :O)

    SvarSlet
  9. Hej søde Marianne. Jeg bliver altid så glad, når jeg læser dine indlæg. Du er fantastisk! Stort tillykke med dine dejlige indkøb. Jeg glæder mig til at se billeder, når alle dine frø spirer, håber, du synes, det er en god idé. Rigtig god weekend. Mange hilsner fra Birgitte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih, BIrgitte hvor bliver jeg glad for at få sådan en feedback!

      Altså virkelig glad!

      Jo jo, I skal nok få at se, hvad det hele bliver til. Mon ikke jeg g¨r berserk i spørgsmål og frustration, når nu jeg ahr kastet mig ud i sådan noget med forspiring af stauder i en nordisk have?

      Knus og glade tanker i din retning, Birgitte

      Slet
  10. Jamen du godeste, hvor har du shoppet igennem ;-D
    Blomster går man jo aldrig af vejen for, de kan altid sætte ens humørbarometer nogle streger, eller 5, op.
    Jeg er vild med de grene med de bristefærdige knopper, og de der barkfuglehuse er da bare skønne. Ja og den nuttede ugle.... jamen altså, der er sørme ikke noget at sige til der ikke er plads til at blive vinterdepressiv. Og at du så tilmed er begyndt at spore små fremskridt med helbredet, det kan da også få humøret op.
    Hvor er det dejligt for dig, at du har fået mulighed for at træne med nogle folk som har erfaring på det område, så du får mest muligt udbytte af det. Ønsker dig alt det bedste nu og i fremtiden :-D
    Hilsen din navnesøster ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak for dine søde og hjertevarme ord, Mamse-mor. Det er nemlig det: At nogen ved, hvad det hele drehjer sig om.

      Når man lider af sådan en usynllig sygdom/lidelse, så er det befriende, at være i selskab med nogen som ikke bare siger: Jamen jeg er da ogs glemsom eller bliver træt eller vrøvler eller kan ikke sove. ''De mennesker, jeg er i hænderne hos, ved hvad en hjerneskade drejer sig om og hjælper én til at tage hensyn til sig selv.

      Det er guld.

      Det er også GULD at I kan forstå, hvad jeg beretter om!

      Knus fra M :D

      Slet
  11. Jamen Søde Marianne....sikken en fomidabel udsigt med puderdækket eller frostet træer........sådan har vi slet ikke set træerne pyntet her i vinter. Vi fik et drys på tre centimeter for flere uger siden og der er ikke kommet yderliger....men jeg håber på lidt mere her til vinterferien så Frøken frost kan godt pakke sig kan hun - i hvertfald indtil uge 8 ;0)

    Jeg skal da love få at du har fået fat i noglelykkepiller der virker......og kraften fra dem er så god at de virker helt her ovre i jylland også.....super når det kan klares uden kemi - at hoæde vintet tristesserne på afstand.

    Held og lykke med den hårde og intensive træning de næste måneder......og hold hovedet højt og øjnene focusert.....så vil jeg ønske for dig at det hele snart bliver bedre.....meget bedre ;0)

    Varme vinter knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Dine ord hjælper, Søde DORTE!

      JA, hjeg holder hovedet højt. Og humøret ligeså. Kan ikke andet, når jeg ved, jeg har jer, og når jeg ved, at der står mange timers have- og planteglæde og venter.

      Der er allerede lidtmug på nogen af mine såninger, så jeg må have atamonsprøjten frem i morgen igen.

      Vinterknus i din retning, Dorte

      Slet
  12. Hold da helt op for en masse skønne lykke-'piller' du præsenterer os for. Det kan da tø ethvert frossent havehjerte :-)
    Hvor lyder det godt at træningen virker, selvom jeg godt kan forestille mig at det er hårdt. Hvis jeg kender dig ret, så gør det ikke noget at det er hårdt, bare der sker fremskridt, ikke :-)
    Det bliver da et forrygende forår og sommer hos dig, med alle de plantebørn du har planlagt.
    Men man kan altså godt så og nusse selvom det er tøvejr, så du får ikke min stemme til mere frost :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det gør du: kender mig ret. Det må gerne fære hårdt (og DET er det.. Men jeg tror på det.

      ØNsket om tøvejrets udsættelse handler om, at det vil var en måned eller to, før jeg er klar til at det, der handler om udeliv og aktivitet. Jeg ligger jo mere end halvdelen af ugen på langs. Og jeg overdriver ikke her. Snare tværtimod.

      Hvor føles det godt at blive forstået!

      Krammer!

      Slet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!