Viser opslag med etiketten webindkøb. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten webindkøb. Vis alle opslag

torsdag den 9. februar 2012

Lykke"piller" i februar

Ja, så er uge 6 ved at være fortid og normalt plejer min familie at have tjekket skistrømper og pistkort, bestilt tagbox, diskuteret middagsmad med venner og sådan noget. Men sådan skulle det ikke være i år.

Jeg er startet med en hård træningsuge, med 3 dage med balancetræning, kognitiv træning, samt synstræning - og det skal vare ind til juni. Alene det at skulle være sammen med 9 andre mennesker hver anden dag og forholde mig til dem - sætter mig skak mat i mange timer dagligt.


Her er absolut INGEN brok. Jeg er ydmyg og lykkelig for at være blevet tildelt denne træning, men det bliver mega hårdt, ved jeg. Fra andre i lignende situation gennem de sidste 20 år og fra sagkundskaben.

Jeg havde derfor egentlig indstillet mig på at alt plante- og havehobby blev sat på standby, men til min store overraskelse kan jeg faktisk sidde her og skrive til jer i dag. Ovenpå et poar dage i "coma".

Og nu skal i høre.
Om alt det havehobby, der faktisk er sket i denne uge.

I weekenden tog jeg hul på det:

Jeg tog på Aldershvile Planteskole og shoppede for nogle af mine Fødselsdagspenge. De indkøb lovede jeg at fortælle om, så her er de:





Jeg kan SLET ikke stå for denne her ugle, som laves i unika. Drømmer om en hel flok!
 
Startet SÅ godt ud, gik jeg

- lige som jer andre ind i ugen med dette syn udenfor vinduerne:









Selvom vi lige lader dem stå på nethinden et lille øjeblik, så synes jeg det er så smukt.

Og det er vist - håber vi ikke? ;) - allerede ved at gå den anden vej. 

Nå. men jeg indledte derfor med at muntre mig selv (og min familie) lidt op med noget fra supermarkedet

- skulle jeg nu gå helt i dvale:





Og det blev så startskuddet på følgende indkøb på vej til eller fra træning. Oftest til.

Ochidéjord og -gødning.... Jeg har nemlig måttet sætte adskillige af mine ochidéer i pleje (dvs. desideret adoption) hos nogle af mine planteveninder, hvor jeg ved de nu har det godt. Men da jeg kom forbi denne yndling:


Og disse tilbud i netto:


...... så blev jeg alligevel lidt blød i knæene.

Nu skal de resterende 17 orchideer så lige have en kærlig overhaling, så de kan mærke, jeg holder af dem.

De har været gået for lud og koldt vand (bogstaveligt talt) og dog blomstret så yndigt de sidste 5-7 år uden jeg har gjort andet end at 'drukne' dem en gang i mellem hver 2. måned. Så måske det er på tide at ofre dem bare en smule opmærksomhed for al deres flid.

(Nu skal det så nok vise sig, at de går ud i bare chock over al den omsorg, det er jo hørt før).

Andre indkøb foretaget i BILLIGE Netto:

30 kr. stk.


14,50 for potten, 12 for planten og 15 for lysene. Jeg købte tre af hver.
På blogrullen så jeg Idéhaven´s tip om ALDI´s staudepakker. Vi får ikke reklamer, så da jeg læste om det, lagde jeg resolut min ipad fra mig og halsede på min slow-motion-måde afsted i inderbanen med blikket stivt rettet mod vejstriberne og med ALDI fror enden af ruden. 

Jeg har nemlig for nogle år siden haft overraskende gode resultater med de knolde, de sælger til "ingen penge" 0 10 kr. pakken. Til den pris er der råd til fejltagelser.

2x Mandstro, 2 x Hvid Phlox, 2 x Rosa Astilbe, 2 x Iris Germanica oig en enkelt øh, noget, der tiltrækker bier.
F.eks. købte jeg to Staudebrudeslør . Det er blevet til et kæmpebrus af et tylsskørt i min have.

Ikke nok med det. Haveglæden og 'lykkepillerne' i uge 6 fortsætter:

I postkassen (som min mand får lov til at bakse med i denne forfrosne vinter) lå der både et vinder-vidunder-brev fra Fru Fnis (wow, hvor flot!) og frø fra en ny samt en kær, kær gammel blomsterveninde fra Facebook (Citronchili og gul Cherrytomat). Desuden en af julegaverne fra min mor: Isabella Smiths Magasin.




Så nu kan det godt lige så stille og roligt gå hen og blive wwwk-end og uge 7.

Når jeg siger det på den måde (som egentlig var en fejl, men så syntes jeg det så sjovt ud) så er det fordi jeg altså blogger (= www) rigtigt meget for tiden. 

Bare ikke på den forfattende måde. 

Dér siger min koncentration og mine øjne STÅÅÅP, fru Olsen



Ja.....

Uanset hvor mange gode undskyldninger jeg har for tiden for at blive vinterdepressiv

- og det mener jeg virkelig -

det blev jeg også før jeg slog mit hoved,

.............så KAN jeg ikke blive i sort humør med alle disse "lykkepiller".

De er desuden langtidsholdbare med det tempo jeg lægger for dagen. Ha ha. Det er jo noget af det ekstra morsomme!

Så sneen og frosten må gerne blive liggende lidt endnu for min skyld. Lidt længe. Skal jo lige blive frisk(-ere) igen.

Tænk lige på alle de Hindbær, Geranier, Studenternelliker, Fredløse, Rynkebladbuske, Bregner, div. fra haveveninder og så min lille havedam, der står og kikker langt efter Frøken ø ude i den Helbredende have.For ikke at tale om alle de halve aftaler jeg har med enkelte søde barmhjertige og gavmilde haveveninder.

Men..... jeg har jo slet ikke tid til at dén lille snottede frøken tø med det fedtede hår og våde vanter kommer forbi lige pt.

Ka´ en anden af jer andre ikke lige byde hende ind til te?

HVA´R? :D



onsdag den 28. december 2011

Gæt hvad jeg har fået i julegave...

Jow jow, julelysene fra sidste år er brændt ned,


 træet skal "ribbes" igen for dette her.....som skal i kasser og op på loftet:




og traveturene i skoven har båret "frugt":

Birkestammer - et kunstværk i sig selv!

Jeg elsker mos. Blev sort og våd på knæene, men bemærkede det først i bilen hjem

Faldt i svime over en hyldeknop
Kom nu.
I har gættet, hvad jeg fik i julegave af min mand, ikk´?

Tra tra de raaaaaaa...... (og en trommehvirvel, men billedet af trommem blev helt vildt uskarpt, mens grangrenen stod som skåret ud med en skærebrænder. Skal jo lige øve mig - og hvem ved - ønske mig bog og kursusforløb):



Her kommer det:


Navnene på det her grej er lige så mærkelig nørdede på deres egen måde som de latinske blomsternavne
JA, altså ikke kameraet (EOS Canon 500D), det fik jeg sammen med en Canon Tele EFS 18-35 mm image stabilizer sidste år, (vi deler det vist nok), men makroen (en Canon EF-S 60 mm f/1:2:8 USM Ultrasonic) (!) og lyskappen fik jeg i år.

Efter megen omtale.

Igen og igen.

Tidligt og silde.

Vil jo også hjælpe på min synstræning at tage billeder af blomster og natur !!! "Kan du da nok forstå, Per! ikk`?"

Så er man altså en nørd! 

(Tror også det var det, min IT-og gadget-mand faldt for, det er derfor min egen web-haveshopping går afmok en gang i mellem med en vildfaren klikfinger. Nå det er en anden historie. Vi må spise havregrød resten af ... januar, februar, marts og april...)

Aldrig har familien set mig springe badut en juleaften mellem sammenkrøllet papir, til-og-fra-kort og enlige stillethæle,  som i år.

OG det, selvom jeg har været på dette her siden d. 8/12:


....og var ved at aflyse hele molevitten. (Hvilket også er derfor, jeg ikke har kommenteret ret meget på jeres sider, men læst dem, det har jeg altså!)

Nå.
Min badut resulterede selvfølgelig i, at jeg tiltede og rev et par vaser med tulipaner med mig i faldet, men det gjorde ingenting. Alle andre vimsede storgrinende rundt med klude og køkkenruller, mens jeg svimlede og var i den 7. himmel.

Har været dér (i himlen - med feber og ørersmerter dog) ind til nu, hvor jorden kalder og jeg kan tænke rationelt med HELE hovedet igen.

Og skal til at rydde op efter højtiden.

Men altså:

Inden juletræet skal ribbes for pynt  og klippes op til bedene, skal I lige til at berede jer på en `Signe-agtig` rundtur i mit juletræ og lidt af mit julepynt.

Håber i holder til det. Det bliver det sidste jul fra min side i de næste mindst 11 måneder!

I promise!







Skal jo også genoptage min synstræning....


Glædelig bagjul og

kom forår
kom sol
kom varme!