Viser opslag med etiketten haveplanproces. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten haveplanproces. Vis alle opslag

fredag den 30. december 2011

Vær så velkommen nye år, velkommen her!

Ja. Det er jo det.

Et år er gået - og vi er flere der skuer tilbage.

For minder er der nok af!
I 2011 har jeg siden ulykken opnået:
  • At kunne være i haven i mere end 1 time hen over en dag - faktisk op til 3-4 timer på en god dag!!! 
  • At kunne være på pc i mere end 5-10 min ad gangen. 
  • Følelsesmæssigt at kunne håndtere at have sagt farvel til min drømmestilling, som jeg lige var blevet headhuntet til. 
  • At kunne grave huller til mine roser - YES!
  • At kunne læse i mere end 10-15 min ad gangen. Særligt (haveblogs) på min ipad!
  • At kunne udgive et indlæg på bloggen samme dag, som det er fotograferet og skrevet. 
  • At så mine egne stauder og sommerblomster (Div sorter Chili, Tomat, Agurk, Peber, Lupin, Lathyrus og Hesperis fra marts 2011)
  • At blive en del af et fæællesskab i blogverdenen (til trods for at jeg har haft mange stille indlægs- og kommentar-perioder). Tak fordi jeg stadig her i blandt jer!
  • At blive klar over, hvordan min genoptræning skal foregå samt indse, hvilket tidsperskeptiv, der er for det. (Suk)
  • At acceptere. ALT muligt. Mine vilkår sådan generelt, mit progressionstempo, mit ægteskabs vilkår, at noget dør ud og andet blomstrer op, At noget kan komposteres og genopstå i nye former, at jeg begår fejl og lærer af det, at jeg kan (mestrer) langt mere end jeg troede, jeg kunne. Og at jeg er langt mere sårbar, end jeg troede jeg var.Endelig: At jeg har et humør, som tilsyneladende har slumret, men nu er vågnet.
  • At have tillid. Til livet. Til naturens gang. Til alt det, jeg troede jeg kontrollerede, men som jeg nu kan se, fungerer, selvom jeg ikke har styr på en pind. F.eks. i min have. I min familie. i livet som sådan.
  • At indse, hvor meget haven og naturen og fællesskabet omkring mig, er helbredende!
Ramsløgstrappe nord for Gudhjem

Af det mere haverelaterede:
  • X sat i kalenderen til Bloggerhavetræf på Samsø d. 19/5 og i Kolding d. 2/6 2012.:D
  • Note lavet i min havekalender over at skulle besøge Signes Vals i September :D
  • Note lavet i min havekalender over at tikke om at komme på et forsinket minibesøg hos Hanne i haven.... ? ;D ?
  • Planer om
    • At besøge flere haver
    • At deltage i flere plantebyttedage
    • At sende frø rundt til alle dele af landet til dem, der vil have: på Håndholdt blog om selvforsyning11/10/frhsten-2011-er-i-hus.html
    • At bytte planter hos flere blomsterveninder
    • At prikle og potte flere hundrede stauder (som seslvfølgelig spirer):#
    • At skrive oftere på bloggen
    • At kommentere langt mere og bedre (ikke fra Ipadden, som vrøvler) på jeres dejlige indlæg

  • Planer om:
    •  At geninstallere havebassinnet og tilplante det
    • At grave bedet større omkring stenen
    • At lægge kantsten omkring alle bede
    • At flytte bålpladsen
    • At bygge et klatrestativ eller to til mine roser
    • At forsøge mig med noget Lene-agtigt med jern til de dersens roser... hvis nu byggeprojektet svigter
    • At overtale min mands bedste ven om at hjælpe med at lave et skagensstakit omkring køkkenhaven.
Solnedgang ved Hammershus


Listen er længere, sådan set ret meget længere, men jeg ved jo allerede, at det slet ikke kan realiseres alt sammen. På ét år.
I mit tempo.

Med min energi.

Pt.

Men det er også OK. Det der med de drømme, som Dalbyen nævner. (Hjernens legeplads).
Sådan har det været med alle mine lister. So far.


Og sådan vil det også være i det ny år. Og fordi jeg kører noget ACCEPT-trip, så er det også ok! :)

Min meget accepterende mand (fik jo nyt kamera)

Hjerteligt velkommen søde, løftefulde nye år.

2012.

Det spirituelle skelsår.

Dér, hvor ALT sker. Alt det gode. Alt det, der vil forandre alt.

Det kommer det også til. Det ved jeg.

I mit hjerte, i hvertfald.

Og:
I den Helbredende Have.

Kom godt ind i det nye år, alle bloggere!!!
Må dine drømme følge dig og gøre det godt for dig!

Knus fra mig!

tirsdag den 22. marts 2011

Haveplanernes endeligt

Hvordan bliver skønne haver til?

Ved inspiration, drømme, forestillinger.

Ved planer, gennem overblik - og så ved at GØRE det, selvfølgelig. Få det hele til at blive til virkelighed.

Det er særligt det sidste, der handler om helbredelse - at gå rundt derude. Og rumstere. Lade tiden forsvinde, have et eget ur - mavens, solens, årstidens..... Pausens.........

Men i lange perioder har jeg ikke kunne komme ud og gøre noget.

Af flere grunde:

Kong vinters regeringsperiode og så det faktum at jeg kun er frisk i 3 - 5 timer dagligt. Resten af tiden skal jeg hvile. Kan ikke andet. Håber på fremgang- og synes allere det er på vej. Det hjælper unægtelig gevaldigt at have noget at være motiveret af!

Sådan en vil jeg også ha´
Men altså.. I lang tid har jeg kun kunnet ligge og kikke ud ad havedøren og forestille mig paradiset - skiftevis bladre i "Alt om haven", "Isabellas", og et hav af bøger, der alle med deres vidunderlige billeder, skaber oceaner af "gid det var min"-oplevelser.
I alle de bøger, jeg konsulterer (der er heller ikke flere tilbage på bibliotekets hylder) slår de et slag for haveplanen. Lav en plan før du går i gang. Jeg ved nu ikke om det duer...

Af en eller anden grund har det aldrig rigtigt fænget hos mig. Jeg er - om jeg så må sige - et intuitivt havemenneske. Hvad mangler der her.... bum bum, hvad har vi? Nå men så flytter vi dronningebuskene her over, nedlægger det der bed og smider to brudeslør her hen til at fylde op.

Det bliver faktisk meget pænt. Ind til det altså skal laves om igen, fordi jeg finder på noget nyt. Er det ikke bare sådan at have have? Det er processen, der styrer.

Haven i proces - et spejl af ejeren
Helt i baglås går jeg, når jeg ser Hr. Dalbys have. Han er da gået helt over gevind! Køber 800 tulipanløg til en havejord, der ikke kan presses flere ned i. Og fylder krukker op med resten. Kan slet ikke se, det er en have. Det er... ja, hvad er det? En præstation. Et udstillingsvindue. Se hvad jeg kan!

Men det kan han selvfølgelig også. Han ved. hvad han taler om, og han er virkelig god! Giver inspiration. Til mange. Bare vi husker at vi ikke alle har et helt palads. Og et budget af samme volumen.

Nej. Sådan tænker jeg SLET ikke på have.

For mig er haven er et sted der afspejler mig selv. En proces, der er løbende og levende og hele tiden i gang, i forandring. Som viser, hvad ejeren har prioriteret af tid (og- indrømmet penge) i men allermest engagement og knofedt.

For mig er have et sted, hvor jeg glemmer mine egne - eller resten af verdens  - fortrædeligheder. Et sted, der skal kunne nydes, et sted, der ind i mellem bestemmer selv (hvilket faktisk er noget af charmen!), og et sted, hvor stemningen og roen og oplevelsen er i centrum.

(Der er LANG vej til min vision bliver opfyldt, men det er vel også en del af helbredelsen. At se det vokse - udvikle sig).

Ikke på 2½ døgn og voila - så har du ønskehaven med 20 menneskers hjælp og surprice surprice, som de viser det på tv. Men en proces, der løber over mange år. Ja, så det at være tålmodig er også en del af helbredelsen. Og absolut ikke én af mine allerstærkeste sider.
Men det bliver man jo nødt til at være (lære at være), hvis man vil se sine havedrømme virkeliggjort.

Det behøver ikke at koste kassen
Mht. det at have have - og lægge planer, så er jeg nok mere ovre på Signe Wenneberg´s fløj. Det må gerne være lidt skævt, lidt sjovt og lidt anderledes. Og det BEHØVER ikke at koste en formue. Nærmest tvært i mod.

Det kan godt blive en sport!

I vores familie er det kun mig, der har denne hobby. Min mand er opvokset på broerne i Kbh N, og er IKKE handyman what so ever. Synes han selv. Jeg synes nu han er ret god. Når han nu ikke har lært noget af nogen.

Og vi har ingen håndværkervenner, der lige kan komme og fixe tingene. Så jeg har hverken et havebudget, eller halvprofessionel hjælp med etablering af bede, pergolaer, terrasser, udekøkkener, havedamme osv. osv. What 2 do?

Networking og kreativitet er gødningen så drømmene sætter blomst
Så må man jo justere fantasien derefter. Betale sig fra lidt af det og gøre resten selv med masser af kreativitet, et skarpt blik for tilbud og en tiltagende sans for at networke med andre have-entiusiaster. (fedt ord!). Se f.eks. Blomster der kan formeres nemt og billigt på Facebook.

Plantebyt
Vi har planer om en plantebyttedag i oktober i Bagsværd- du skal være så velkommen. Både til at lade dig inspirere (sæt sedler op i supermarkedet eller i lokalavisen, der hvor du bor) eller til at møde op her med det, du har at bytte med. Tror det bliver noget med at tage lidt kage med og en kande kaffe.

Jeg er ved at skabe overblik over, hvad jeg selv kunne tænkes at kunne fremavle, som jeg ikke selv kan bruge her i haven. Måske bliver det alt sammen til noget, måske kikser noget af det. Måske finder jeg på endnu mere. Det blir´som det blir´og vi får se. Det er godt at have noget at se frem til. Nå man nu kommer til at gå over gevind med stiklingeformeringen.

Hold øje med Plantebyttecentralen på Facebook. Se links t.h. for denne tekst.

Drømme skal ud at flyve... - kræver en startbane, når nu sommerfuglene endnu ikke er kommet ud af deres puppe.


Havedagbog
Derfor har jeg - ud over en havedagbog ført de sidste 10 års tid - glæde af at skrive i en huske- drømme- og tænkebog. Det er storartet at sætte sig et øjeblik for at samle tanker og kræfter til det næste, der skal ske. (En udfordring for det intuitive havemenneske, der kan gå fra adskillige halvfærdige indsatser til det næste, der står og kalder, for så at vende tilbage igen nogle timer senere..). Kræfterne kan godt løbe tør - og så er det godt at huske, hvad man havde tænkt sig.

Læs: at lære at tøjle bare lidt af "det intuitive".

I bogen har jeg forsøgt mig med at tegne haven og skrive ned, hvad der står i forvejen, hvad der skal flyttes og hvad der skal plantes eller sås. Men af en eller anden grund bliver det aldrig helt som planlagt. Det er sjovere at stå derude og gøre det, imens man får idéen. Så kan man nemlig se om det holder. Om der er plads. Om det ser ud, som man gerne vil have osv.

Men du skal nu alligevel have lov til at se planen.

Kan ikke vende billedet af en eller anden grund. Så du må vende hovedet.

Som du ser er det et mindmap. Med hovedspørgsmålet: Hvad skal der til for at skabe en landbohave i en forstad?

Jeg har også skrevet en oversigt over i:

Farvel og goddag

Det kikker vi på i næste blog.