mandag den 15. august 2016

AGAPHANTUS I HUSET



Mine Agaphanthus har været lidt sølle i år. De overlevede lige akkurat efter en vinter i mit kolddrivhus og et forår, hvor jeg glemte at vande og gøde. Men lidt er det blevet til. Særligt dem med de smalle blade (er de ikke også mest vinterhårdfør?) klarede skærene, og satte af til blomster.


Mange, men spinkle stængler, spage kroner, men dog kroner. Som alle sammen er væltet ud over det hele i hver sin retning; egentlig ikke særligt dekorativt, stod jeg her til morgen og afgjorde med mig selv.


Frem med saksen. Kort proces. Ind med dyrene. Af med de slatne og visne blomster, der sad på hver krone og i en vase med resten. Og så ellers i gang med at dulle det hele lidt - bare lidt - op. Vinflasken i sart tyrkis har jeg fået af madskribent og ikon, Hanne Bloch, den står til vores nye Volther spisetole, glasisspanden har et svagt blåligt skær og er et arvestykke. Den lille tyrkise flaske er købt for en tier i Folkekirkens nødhjælp. De lange glasflasker ligeså. Samme stykpris. Slet ikke så tosset, vel?





Vi er ikke kommet ret langt med indretningen af vores genopbyggede hjem. Dels har min mand haft mere end travlt på job, dels er jeg jo selv startet i flexjob. Og endelig har der jo både været sygdom og ferie. Så vi har stadig hvide vægge og ikke ret mange møbler. Derfor er mine agaphantusafklip mere end velkommen indendøre.

I dag er det "Marianne-vejr", Ingen blæst, ingen fuld sol, men mildt og lunt, så i dag har jeg bevilget mig selv FRI. Inden "røde opgaver", som dræner systemet. Kun grønne. Og gæt hvad? Min have, ja. Ses i tankerne derude. KRAM. <3


#agaphantus

onsdag den 30. marts 2016

HOVSA - 5 ÅR SOM HAVEBLOGGER



Kære alle sammen

Jeg er midt i en hel masse forandringer i år. Lover at komme med updates på det hele, men ind til videre handler det om:

HAVE
Den har troligt ventet på mig hele vinteren, men kunnet passe sig selv. Nu råber den imidlertid efter mig - og jeg kommer naturligvis løbende, mens jeg synger: "Jajaja, nu kommer jeg".

BOLIG
... for nu flytter vi familien retur til huset i Den helbredende Have efter branden i november. Huset er færdigt renoveret, selvom der er skønhedsfejl, som lige skal udbedres. Det bliver SÅ godt at komme hjem. Som i: UBESKRIVELIGT godt!



JOB
Er endnu ikke afklaret her mere end 5½ år efter min ulykke, hvor jeg slog mit hoved. Jeg er stadig fuldtidssygemeldt, men regner med at kunne fortælle nyt inden alt for længe. Spændende nyt! Forhåbentligt! Man kan faktisk overraske sig selv, hvad angår tålmodighed. Har jeg opdaget!

BLOGGING
De fleste af jer ved jo nok, at mine sparsomme kræfter og begrænsede skærmtid er blevet brugt på Havefolket de sidste par år. Ved årsskiftet skar jeg endnu en gang drastisk ned, dels fordi jeg jo skal have kræfter til at kunne arbejde i det omfang, jeg nu kan. En anden grund; fordi jeg gerne vil bruge tid og energi på andre (haverelaterede) projekter. Dem glæder jeg mig inderligt til at fortælle mere om.

JUBILÆUM
Da jeg skulle skrive dette indlæg kom jeg til at tænke på, at det vist var i marts, jeg begyndte at blogge om den helbredelse, min have har været for mig. Og så røg det der "HOVSA" ud af min mund: Det var den 19/3 2011, første indlæg blev lavet. Men pyt! Vi siger bare HURRA i dag.

FREMTID
De næste fem år bringer jeg mere fra livet i alle haverne. Mine (for- og baghave) og andres. Det er jo et komplet uudtømmeligt emne!


mandag den 28. september 2015

FARVE-HELBREDELSE MED DAHLIA




"Man" siger så meget. Man siger at rød gør aggressiv. At gul er falskhedens farve og så siger man alt muligt andet. Men jeg bliver så uendelig boblende lykkelig af at have mange og mange stærke farver i min efterårshave. Her er det georginerne eller Dahlia, der bare blomstrer og blomstrer. I et væk.


Skærehaveprojektet på Magasinet HAVEFOLKET satte jo gang i en mindre hamstring af Dahlia, som skulle give energi her nu, hvor dagene bliver kortere og nætterne længere. Det er jo ikke hver nat, der er måner så spændende som den i nat. Jeg håber også disse farver giver dig energi?

At kunne gå og klippe og forære bort har været en større glæde (og gave) end jeg lige havde regnet med. At kunne lave det ene fad efter det andet med forskellige farvekombinationer, har været givende i sig selv - og familien har kvitteret med godt humør og smil. Uden formentlig selv helt at vide hvorfor.

Til næste år vil jeg forfine min samling af Dahlia med disse spektakulære farver. Særligt dem, hvor farvenuancerne glider over i hinanden er jeg vild med. Og jeg har besluttet at jeg vil grave dem op og mærke dem allerede snart, selvom der formentlig er over en måned til første frostnat. Det vigtigste for mig er, at jeg ved nogenlunde, hvilken en det er, samt hvilken farvenuance, de har.

Hvad gør du? Venter du til de klapper sammen, lader du dem stå og polstrer jorden med rockwool, eller hva´ ?




søndag den 27. september 2015

SENSOMMERENS SIDSTE FARVEL









Åh, septembers klare lys - iblandet morgendis i luften og havens klare farver på vej mod fald. Vidunderligt! 




Her til morgen registrerede jeg den første efterårsmorgentåge. Jeg er sikkert sent ude, men da jeg ind i mellem (ufrivilligt) bruger nætterne til at være vågen, er det nyt for mig. Men jeg skal passe Karl, datterbarnet på nu 2½, så jeg er tidligt ude.





Vil nemlig også lige forbi på Kornagervej og hilse på. Mon vi ses der?

mandag den 31. august 2015

HAR FAKTISK VÆRET I HAVEN

....For endelig blev det vejr, som jeg kunne arbejde ude i. Pragtfuldt! Læs evt. mere på min dagbog på HAVEFOLKET


lørdag den 15. august 2015

HJERTELIGT TILLYKKE TIL ANNAS PLADS

Kære Ina, du som spreder så meget haveglæde og liv! Tak for de første 5 år i haveblogverdenen med bloggen ANNAS PLADS


Og tillykke med føsdelsdagen! 

onsdag den 20. maj 2015

HVOR ER JEG ALTSÅ BARE HELDIG!

Jeg er sådan en lykkens pamfilius! Jeg skal spare den nye læser for de snoede omveje, af hvilke, jeg er kommet hertil. Trofaste læsere af denne ustabile og til tider "helt gået i stå"-blog vil vide det. Men jeg er lykkelig. På trods af alt muligt. Tænk at opdage, hvor fantastisk det er at "have have" på hjernen i døgndrift. Det er der altså vækst i. Det er der energi og livsglæde i. Det helbreder, gør det!

Mange spørger mig, hvordan jeg i hedehulen kan få energi til at skrive, bl.a. på HAVEFOLKET, når de ved, at jeg har de skader, jeg nu har. At jeg ikke kan arbejde ret meget. At jeg har dage, der bare ikke duer. Det kan jeg egentlig godt forstå, for ved man bare lidt om, hvad jeg er oppe imod, ikke blot med mit eget hoved, men også med både min søns og min mors, så er der da så rigeligt brug for en helbredende have. Så rigeligt!


Forklaringen er imidlertid såre enkel: Det helbreder OGSÅ at beskæftige sig med havelivet i tankerne - ja, eller med fingerspidserne dansende hen over tastaturet. At kunne tænke på sig selv som en, der yder, en, der kan et eller andet. En der gør noget for nogen. I stedet for én, der ikke kan.

Og det helbreder at have have indenfor synsfeltet. Ofte! Ja, helst hele tiden! At snakke om have med andre haveelskere, at planlægge have, fantasere om have osv osv. Så når livet som sådan bare ikke duer ret godt.... når der er ulideligt mange smerter både i krop og i sind, så er det så lindrende at forsvinde ind i en verden af fotografier, at dvæle ved skønne havebøger, at tage på en lille tur med min familie til en smuk have, eller at drøfte emner og fokusområder med mine haveveninder og "kolleger" på HAVEFOLKET. At alle gøremålene så samtidigt er med til at gøre andre glade, ja, det glæder dybt inde i. Det helbreder faktisk. Også. Som i udover at gå ud i den helbredende have.


Jeg har da heldigvis været en hel del ude i min egen have, for Lene og jeg har jo i HAVEFOLKET sat os for at lave en skærehave og ovenikøbet skrive om både op og nedture i den. Det får du så besked om i magasinet. For tro mig, dét har der været. Op og ned, altså. Mest af alt har det været op og ned som i "hagl hopper op og ned i højbedene" men der har da også været lidt "duer og skader og snegle og katte hopper op og ned" på de nyudplantede små ti cm høje sommerblomster. Jo jo! Men jeg kan love for, at der også har været andre udfordringer. Dem får du høre meget mere om i det kommende sommermagasin. 

Nå. Ja. Det ville jeg jo også sige: Magasin er på vej. Igen. Denne gang bliver det altså det bedste ind til dato! (Det siger vi hver gang). Men som I kan se, har jeg både "skullet" i Tivoli, I barokhaven på Frederiksborg og Fredensborg Slot, ud i min egen skærehave og så har jeg været så heldig at tale med kendte og professionelle havefolk fra alverdens kroge af vores lille land. Det er altså megasjovt og ikke spor svært. Blot træning for min tågede hjerne. Og så er jeg så privilegeret, at jeg kan få lov til at "tænke højt" på sidste side og ovenikøbet får en specialdesignet klummegrafik som illustration. Det er ikke alle forundt. Men mig er det. Jeg er da heldig. En lykkens pamfilius. Jeg vil ikke røbe mere.


Blot sige, at vi er gået bort fra at være "Gavefolket", der giver det hele gratis bort på ISSUU - til at være HAVEFOLKET. Og hvis du vil læse alt muligt til, fra og om havefolket, så knast ind på web-siden og bestil dit eksemplar af det trykte magasin. Vi har netop åbnet en ny e-shop. De daglige små indlæg, får du stadig på bloggen selvfølgelig, så dér skal du ikke gå forgæves. Vi er til for dig. For haveglæden. For os selv. For det er simpelthen livsforsødende, og -forlængende. Frugtbart på mere end een måde.

Der er så meget i vente!