Jeg er begavet. Altså ikke i den forstand, at jeg er klog.
Eller noget.
Jeg er som jeg er. Sikkert lige så begavet som alle andre.
Men jeg har fået en gave, som jeg forsøger at forvalte, så godt jeg kan. For sådan nogle (vugge)-gaver, skal man ikke kaste i grams. Ignorere, se stort på. Eller glemme.
For SÅ kan det først gå helt galt!
Min gave er at skrive. At tænke højt, at bruge ordene til at føle med. Til at videregive, hvad jeg oplever med.
Det er ikke så skidt, når nu man gennem årene har lidt af social forbi, stress, depressioner, angst og andet skaberak.
Som så mange andre. I den store verden.
Som er alene. Eller ensomme - selvom de er sammen med andre.
Det er bare, som det er.
Men jeg er altså også blevet begavet, og det er jeg usigelig glad for og taknemmelig over.
For på mit havebord en solbeskinnet majdag lå der pludselig en kæmpestor lækker, indbunden, billedmættet bog som symbol på, at min blog om DEN HELBREDENDE HAVE er værd at læse.
Mangler ord.
Og så kan jeg blive ikke andet end: Stum.
For det er en stor ting. At blive belønnet for det, man allerbedst kan lide at lave. At skrive om haven og livet.
Jeg har modtaget XL-awarden og bogen af Signe fra Signes Vals, en have-blogger, der er blevet mig en kær veninde.
Sidenhen, altså.
Nu er de to måneder gået, hvori jeg har haft bogen til rådighed, jeg har - takket være Lone fra Kreakrampen nydt den i fulde drag og nu skal jeg videregive bogen til en anden have-blogger.
Som altså har fortjent en XL-award.
Her kan man så sige, at jeg næsten er kommet til kort.
For på et eneste år fra 2010 - 2011 er vi "vokset" fra at være ca. 30 havebloggere til at være mere end 120. Det er altså ikke så lidt.
Bare i lille Danmark.
Iflg. Alt om Haven er vi det land i Norden, der har flest havebloggere. Og det er jo bare skønt! Synes man, når nu ens bevidsthed kredser om haver døgnet rundt.
Men hvem skal jeg så vælge?
Jeg har taget opgaven meget seriøst. Har surfet, dvælet, nydt, overvejet, spekuleret, gjort op. Besluttet.
Den haveblogger, jeg har valgt, ville jeg ALDRIG - siger og skriver - ALDRIG have valgt, hvis ikke jeg af omveje skulle besøge hendes have for at lave et have-interview.
Hendes havestil ligger så langt fra min, at jeg simpelthen ikke "trickede" på hendes indlæg om haven. Jeg læste dem. Studsede lidt. Tænkte; 'sær snegl'. Hende dér med HAVERUMMET
Men jeg 'trickede' rigtigt godt på hendes måde at skrive på. På hendes personlige stil. På hendes klare måde at være sig på. På hendes spektakulære og noget maskuline, stramlinede BEVIDSTE måde at NY-tænke have på.
Så da jeg var på havevandring i hendes HAVERUM og sidenhen sad der ude under pergulaen med et rødvinsglas og skulle arbejde professionelt med hende, så var der ikke skyggen af tvivl i mit sind:
Her var en kvinde, der vidste hvad hun ville. Med sin have. Med sin blog. Og med sit liv.
Se selv i hendes menu-linje. Det er ikke småting, hun byder på. Og brugbart. For alle os andre.
Til trods for, at hun kun er i starten af 30'erne, er hun dybt passioneret omkring sit HAVERUM, og samtidigt har hun et skarpt øje, der ser langt.
UD.
UDenfor plankeværket.
UDenfor landets grænser.
UD i den store verden.
Hun er skabt af noget helt særligt!
Se selv:
Du finder hendes blog her: http://haverummet.blogspot.dk/
Kære Karina!
Bogen og XL-Awarden er DIN nu.
Du har Vandrebogen i 2 måneder, og skal huske at spørge først inden du videregiver den til din "udkårne".
Rigtig god fornøjelse!
Kh. M
Eller noget.
Jeg er som jeg er. Sikkert lige så begavet som alle andre.
Men jeg har fået en gave, som jeg forsøger at forvalte, så godt jeg kan. For sådan nogle (vugge)-gaver, skal man ikke kaste i grams. Ignorere, se stort på. Eller glemme.
For SÅ kan det først gå helt galt!
Min gave er at skrive. At tænke højt, at bruge ordene til at føle med. Til at videregive, hvad jeg oplever med.Det er ikke så skidt, når nu man gennem årene har lidt af social forbi, stress, depressioner, angst og andet skaberak.
Som så mange andre. I den store verden.
Som er alene. Eller ensomme - selvom de er sammen med andre.
Det er bare, som det er.
Men jeg er altså også blevet begavet, og det er jeg usigelig glad for og taknemmelig over.
For på mit havebord en solbeskinnet majdag lå der pludselig en kæmpestor lækker, indbunden, billedmættet bog som symbol på, at min blog om DEN HELBREDENDE HAVE er værd at læse.
Mangler ord.
Og så kan jeg blive ikke andet end: Stum.
For det er en stor ting. At blive belønnet for det, man allerbedst kan lide at lave. At skrive om haven og livet.
Jeg har modtaget XL-awarden og bogen af Signe fra Signes Vals, en have-blogger, der er blevet mig en kær veninde.
Sidenhen, altså.
Nu er de to måneder gået, hvori jeg har haft bogen til rådighed, jeg har - takket være Lone fra Kreakrampen nydt den i fulde drag og nu skal jeg videregive bogen til en anden have-blogger.
Som altså har fortjent en XL-award.
Her kan man så sige, at jeg næsten er kommet til kort.
For på et eneste år fra 2010 - 2011 er vi "vokset" fra at være ca. 30 havebloggere til at være mere end 120. Det er altså ikke så lidt.
Bare i lille Danmark.
Iflg. Alt om Haven er vi det land i Norden, der har flest havebloggere. Og det er jo bare skønt! Synes man, når nu ens bevidsthed kredser om haver døgnet rundt.
Men hvem skal jeg så vælge?
Jeg har taget opgaven meget seriøst. Har surfet, dvælet, nydt, overvejet, spekuleret, gjort op. Besluttet.
Den haveblogger, jeg har valgt, ville jeg ALDRIG - siger og skriver - ALDRIG have valgt, hvis ikke jeg af omveje skulle besøge hendes have for at lave et have-interview.
Hendes havestil ligger så langt fra min, at jeg simpelthen ikke "trickede" på hendes indlæg om haven. Jeg læste dem. Studsede lidt. Tænkte; 'sær snegl'. Hende dér med HAVERUMMET
Men jeg 'trickede' rigtigt godt på hendes måde at skrive på. På hendes personlige stil. På hendes klare måde at være sig på. På hendes spektakulære og noget maskuline, stramlinede BEVIDSTE måde at NY-tænke have på.
Så da jeg var på havevandring i hendes HAVERUM og sidenhen sad der ude under pergulaen med et rødvinsglas og skulle arbejde professionelt med hende, så var der ikke skyggen af tvivl i mit sind:
Her var en kvinde, der vidste hvad hun ville. Med sin have. Med sin blog. Og med sit liv.
Se selv i hendes menu-linje. Det er ikke småting, hun byder på. Og brugbart. For alle os andre.
Til trods for, at hun kun er i starten af 30'erne, er hun dybt passioneret omkring sit HAVERUM, og samtidigt har hun et skarpt øje, der ser langt.
UD.
UDenfor plankeværket.
UDenfor landets grænser.
UD i den store verden.
Hun er skabt af noget helt særligt!
Se selv:
Du finder hendes blog her: http://haverummet.blogspot.dk/
Kære Karina!
Bogen og XL-Awarden er DIN nu.
Du har Vandrebogen i 2 måneder, og skal huske at spørge først inden du videregiver den til din "udkårne".
Rigtig god fornøjelse!
Kh. M
