søndag den 8. juli 2012

XL-have-blog-award-vandrebogen går videre

Jeg er begavet. Altså ikke i den forstand, at jeg er klog.

Eller noget.

Jeg er som jeg er. Sikkert lige så begavet som alle andre. 


Men jeg har fået en gave, som jeg forsøger at forvalte, så godt jeg kan. For sådan nogle (vugge)-gaver, skal man ikke kaste i grams. Ignorere, se stort på. Eller glemme.

For SÅ kan det først gå helt galt!

Min gave er at skrive. At tænke højt, at bruge ordene til at føle med. Til at videregive, hvad jeg oplever med.

Det er ikke så skidt, når nu man gennem årene har lidt af social forbi, stress, depressioner, angst og andet skaberak.

Som så mange andre. I den store verden.

Som er alene. Eller ensomme - selvom de er sammen med andre. 

Det er bare, som det er. 

Men jeg er altså også blevet begavet, og det er jeg usigelig glad for og taknemmelig over.

For på mit havebord en solbeskinnet majdag lå der pludselig en kæmpestor lækker, indbunden, billedmættet bog som symbol på, at min blog om DEN HELBREDENDE HAVE er værd at læse.


Mangler ord. 
Og så kan jeg blive ikke andet end: Stum.

For det er en stor ting. At blive belønnet for det, man allerbedst kan lide at lave. At skrive om haven og livet.

Jeg har modtaget XL-awarden og bogen af Signe fra Signes Vals, en have-blogger, der er blevet mig en kær veninde.

Sidenhen, altså.

Nu er de to måneder gået, hvori jeg har haft bogen til rådighed, jeg har - takket være Lone fra Kreakrampen nydt den i fulde drag og nu skal jeg videregive bogen til en anden have-blogger.

Som altså har fortjent en XL-award.

Her kan man så sige, at jeg næsten er kommet til kort.

For på et eneste år fra 2010 - 2011 er vi "vokset" fra at være ca. 30 havebloggere til at være mere end 120. Det er altså ikke så lidt.

Bare i lille Danmark.

Iflg. Alt om Haven er vi det land i Norden, der har flest havebloggere. Og det er jo bare skønt! Synes man, når nu ens bevidsthed kredser om haver døgnet rundt.

Men hvem skal jeg så vælge?
Jeg har taget opgaven meget seriøst. Har surfet, dvælet, nydt, overvejet, spekuleret, gjort op. Besluttet.

Den haveblogger, jeg har valgt, ville jeg ALDRIG - siger og skriver - ALDRIG have valgt, hvis ikke jeg af omveje skulle besøge hendes have for at lave et have-interview.

Hendes havestil ligger langt fra min, at jeg simpelthen ikke "trickede" på hendes indlæg om haven. Jeg læste dem. Studsede lidt. Tænkte; 'sær snegl'. Hende dér med HAVERUMMET

Men jeg 'trickede' rigtigt godt på hendes måde at skrive på. På hendes personlige stil. På hendes klare måde at være sig på. På hendes spektakulære og noget maskuline, stramlinede BEVIDSTE måde at NY-tænke have på.


Så da jeg var på havevandring i hendes HAVERUM og sidenhen sad der ude under pergulaen med et rødvinsglas og skulle arbejde professionelt med hende, så var der ikke skyggen af tvivl i mit sind:

Her var en kvinde, der vidste hvad hun ville. Med sin have. Med sin blog. Og med sit liv.


Se selv i hendes menu-linje. Det er ikke småting, hun byder på. Og brugbart. For alle os andre.

Til trods for, at hun kun er i starten af 30'erne, er hun dybt passioneret omkring sit HAVERUM, og samtidigt har hun et skarpt øje, der ser langt.

UD.
UDenfor plankeværket.
UDenfor landets grænser.
UD i den store verden.

Hun er skabt af noget helt særligt!

Se selv:





Du finder hendes blog her: http://haverummet.blogspot.dk/

Kære Karina!

Bogen og XL-Awarden er DIN nu.

Du har Vandrebogen i 2 måneder, og skal huske at spørge først inden du videregiver den til din "udkårne".

Rigtig god fornøjelse!

Kh. M











18 kommentarer:

  1. Imponeret over din evne til at formulere dig, Marianne, det er så skøøøøøønt at læse hos dig :-)
    Knusss Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Helle. Jeg bliver SÅ glad af at høre at du synes det! KNUS!

      Slet
  2. Ja det er godt skrevet og godt valgt. Tillykke Karina du har fortjent det, i løbet af kort tid har du gjort dig gældende i haveblogverdenen, det er så flot.
    Tak for det gode valg og det gode indlæg Marianne.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det glæder mig, at du finder mit valg rigtigt! Karina er en helt særlig havepersonighed!

      Slet
  3. I min bog er det stort, at nå ud til mennesker man ikke nødvendigvist dyrker samme stil med - Også når det handler om haver.
    Det er et ret enestående univers, haveuniverset.
    I et hvert tilfælde, kender jeg ikke til andre steder, hvor forskelligheden favnes alene på vores fælles passion...
    Tak for de fantastiske ord og tak for awarden søde Marianne
    Kram fra "Sneglen" ;-)

    SvarSlet
  4. Næh, vi er vist ret rummelige, os havefolk! Måske netop fordi vi er optaget af RUM - ? Fordi vi ved, at naturen rummer så stor forskellighed, diversitet. Så er der også plads til dem, der er anderledes i vores verdener.

    Tak fordi jeg har lært dig at kende. Glæder mig MEGET til vores videre færd. :) Kram!

    SvarSlet
  5. Også tak til dig Marianne, fordi du er dig :-)
    Og Karina er et rigtigt godt valg - jeg glæder mig altid til at læse hendes indlæg.
    Rummelighed - den findes vist ikke større nogle steder. Hvor er det dejligt at være med i dette skønne univers :-)

    SvarSlet
  6. JA det er en daglig glæde året rundt!

    Nu går jeg snart unplugged et par dage eller 10, men så er jeg retur igen med fornyet kraft!

    Knus til dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Rigtig god ferie og så glæder vi os til at høre fra dig igen :-)

      Slet
  7. Rigtig godt valg Marianne og tillykke til Karina, det er meget fortjent. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Glad du også synes det, Jette!

      Slet
  8. Supergodt Marianne.

    Hvad hedder Karina´s blog? Den tror jeg ikke jeg har set erndnu hvordan det så end kan lade sig gøre!!

    Mange hilsener
    Helga

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helga, jeg har lagt links ind i indlægget, men her er den: http://haverummet.blogspot.dk/

      Jeg lægger den også tydeligt i indlægget, for hvis du ikke kan finde den, er der måske andre, der heller ikke kan. :)
      Kram M

      Slet
  9. det var sku' vældig godt skrevet dette indlæg :) og et stort tillykke til Karina ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen tak, Tim. Både på Karinas og egne vegne. :)

      Slet
  10. Super godt valg Marianne. Jeg ville ønske, at der var flere unge kreative have interesserede som Karina, så ville den danske havekultur gå en glorværdig fremtid i møde :-)

    SvarSlet
  11. Rigtig godt valg, som du har truffet Marianne - og sikke en flot præsentation af Karina. Og så selvfølgelig tillykke til Karina.
    VH Nina

    SvarSlet
  12. Hov, opdager først nu, at bogen er vandret videre. Det er ikke sådan, når man har travlt med at se den store verden.
    Men sødeste Marianne, hvor er det er godt valg - og af de helt rigtige grunde :-)
    Knus - og rigtig god ferie!
    Signe

    SvarSlet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!