Bål og brand

Ja, Signe kan si´ det. Det kan hun altså. Sagde jeg til mig selv, da jeg læste det.

Hun sagde: "Glade farver i den helbredende have". Og hyldede min farveglæde. Og mit mod.

For det er helt rigtigt at jeg ikke er farveforskrækket. Jeg har egentlig ikke rigtig tænkt på, at man kan være det.



Har da godt lagt mærke til alt det der tone i tone. Og det ser drøngodt ud.

Skal da også selv have flyttet en plante eller et par 100 her i efteråret, for der er rigtigt meget, der står meget underligt. Men det er jo bare genoptræning og havehygge og flow, så det gør ikke spor.

Faktisk synes jeg, at det er en megaopgave at forholde sig til alle de parametre, der skal til for at få et bed til at fungere året rundt. I bevidste farvevalg.

Sol/skygge, jordbund, blomstringstid, højde, form,vækst, fylde, fugt osv.

Men jeg glæder mig. For til næste år, vil jeg samle de Pink, Orange, Cyklamen, Cerice og alle chancerende farver der imellem. 

Og hvis du vil se en buket med farver med liv i, så kik med her:

 

Og hvad er der så med i buketten?

• Irlandsklokke
• Cerice Lathyrus fra de billige Lathyrus-blandinger i Netto. 
• Rosen Jubilee Celebration
• Montebretia, Lucifer?
• Morgenfrue, Calendula
• Appelsin-tagetes
• Solsikke (Evening Collors, Red Sun og Velvet Queen
• Pink Cosmos/stolte Cavalerer

 Som i en modereportage, vender vi lige "modellen" lidt rundt:

Nu ved jeg pludselig, hvor jeg ville have en have.

At plukke blomster til en buket er næsten lige så godt som elskov.

Det sætter fri. Det gør glad, det skaber lyst, det skaber mæthed, det giver direkte kontakt til alle himlens sole og stjerner.

De lyser jo også, selvom det er dag. 

Flere roser i DHH - del 2

Så er der roser igen. De sidste dages sol har hjulpet lidt på arrangementet, så det er bare om at komme i gang. Der er mange andre fotos, der står og tripper i køen.

I dag skal vi se på Alchymist, Helena Lykkefund, Buff Beauty og Scneewittchen. De tre sidstnævnte befinder sig i mit kommende hvid/creme/gule bed bagerst i haven.

Vi lægger ud med Alchymisten, som jo forvandler sig afhængigt af, hvor i haven den bor, hvor meget lyd/skygge, den får (Er det ikke sådan med alle roser?) måske bare ikke lige så udtalt som ved Alchymist. Den ændrer sig til og med gennem modningen - fra knop til fuldt udsprungen blomst. Og chancerer i farverne rosa, abricos, bleggul, gul. Det er ud over dens utrolige skønhed sådan noget, jeg finder fascinerende ved roser. At de ændrer sig undervejs i blomstringen. Vildt spændende!

Hvis du selv har roser, der udmærker sig ved det, så sig endelig til! Læg også gerne link!

Her kan vi se den abrikose nuance

Den er både plantet langs det grå stakit i baghaven (som altså vender mod nord) samt langs drivhuset, ligeledes i nordhaven, men et sted, der får noget mere sol, fordi det er fri af både Hasseltræets og husets skygge.

Denne står ret skyggefuldt og er mest gul

Jeg ville gerne vise flere fotos af dens livscyklus, men dette var de eneste to blomster, der var lige pt. De er jo stadig på børnehavestadiet!

Næste rose er Buff Beauty. Den har en nabo-beplantning, som simpelthen skal laves om til efteråret. Geraniaen Rose Clair står bare ikke til Buff Beauty. Oprindeligt var det meningen af jeg ville have rosa/pink og gul sammen, det har jeg set på nogle billeder, og en dag skal det nok lykkes en dag. Men ikke med Buff Beauty. Og nu, hvor jeg har måttet flytte 3 stk. pink Comte de Charbord, så gik planen i altså som du kan se totalt i fisk. (Ja det gjorde det også men Comte de Charbord, men den historie har du til gode)

Den skuffede mig i øvrigt i starten med blege nedadhængende blomster på en meget blød stilk, men nu er synes jeg den viser sit sande jeg og begynder at leve op til sit navn:

Buff Beauty

Den står faktisk fabelagtigt til Helena Lykkefund, som en gang med tiden skal slynge sine lange ranker i min store gamle skovfogedæble.

Helena Lykkefund

Sidst kaster vi et blik på Scneewittchen. Busken til venstre er en "overlever" fra tiden, hvor jeg jobbede i overhalingsbanen. Den har nydt godt af flytningen og jeg synes faktisk den klarer sig fint til trods for konkurrencen fra den de enkelte og doobbelte Matrem. Jeg synes den er så bedårende uskyldsren, så for en sikkerheds skyld købte jeg to mere.

For at du kan forestille dig de bede, de indgår i, er der lige et kik:

Dusksalvie og en selvsået solsikke.

Forrest "bålbedet", som jeg fortalte om i går (forrige indlæg) og bagerst bedet op til Æbletræet og baghækken. Det bed skal vi nok få set mere til!

Vi slutter af med endnu et foto af en af mine yndlinge:

Jubilee Celebration

Roser i DHH - del 1

Jeg har jo lovet.

Og det man lover, skal man holde.

Det sagde....

..........ja, det sir´ alle. Det ville jeg også selv sige. Hvis jeg blev spurgt.

Så jeg hører efter og retter ind.

Jubilee Celebration i knop

Men det har ikke været helt let og der er selvfølgelig forskellige grunde til at jeg stadigvæk ikke har skruet et indlæg sammen med temaet ROSER.

Andre grunde end dem her:

Det er ældstesønnen, der rækker en arm vandret ud

 Og dem her: 

Æggesandwich fra De helbredende HØNS

Én af (de andre) grunde er, at nyindkøbte og nyplantede rosen-børn i førskolealderen måske kun har en 5-7 blomster og sjældent samtidigt. At det hele foregår helt nede ved jorden. Og at man i bedste fald skal krympe til myrestørrelse og fotografere opad. Fordi nogle af dem jo nikker med hovedet. Og kikker genert nedad.

Og det er - for nu at sige det på en nænsom måde - hverken særligt nemt eller særligt fotogent.

Derfor har jeg måttet råde bod. (Fedt udtryk).

Lad os se at komme i gang, for det her bliver, som du ser af overskriften en følgeton:

Bodsgang 
- nu med (nogle af) succeserne: 
Jaqueline du Pres er én af dem. Hun går, så vidt jeg ved, for at være vanskelig - tilnærmelsesvis svær - at stille tilfreds. Men det har hun heldigvis ikke været i Den Helbredende Have. Hun er blevet plantet i et midlertidigt bed (tidligere bålsted med en del aske og kul-rester i), fordi hun jo (formentlig og efter planen) bliver til en noget større busk, der skal skabe rumfornemmelse til det bageste af haven op mod voilieren.

Jaqueline du pres

Men hun skal jo ses i nærbilleder, og hun er heldigvis én af de roser, der smiler fro og uskyldigt op mod mig!

Jaqueline du pres

Hun har naboer, der smiler med og flere på vej. Så man kan jo ikke så meget som overveje at tage af sted på ferie nu.

Vel?

Nå det varer heldigvis også lidt. Når man nu er i "nyde-have-humør" ( Og hvornår er man ikke det?)

Jaqueline du pres

Ved siden af hende i bålsteds-bedet står Nevada. Hun har blomstret fint, men lidt genert med kun én blomst ad gangen og lige nu er det altså hende her. Lige så meget som jeg er til de fyldte skålformede engelske roser, elsker jeg de flade med lange følsomme støvdragere. Der er noget forunderligt sart og kompliceret og samtidigt meget jordnært og enkelt over dem.

Heriblandt er Nevada, som jo skulle gå hen og blive til en stor overhængende busk. Den er robust og grovillig af natur, så den skal nok give anledning til fotografering mange år frem.

Nevada

Da jeg klikkede med klik-fingeren (på "smid i kurv"-ikonet i netbutikken) gik jeg og tænkte; 'der må da findes en rosa rose ligesom Jaueline du pres og Nevada'?.

Og det gør der jo også.... Hun hedder, som flere vil vide; Odyssey. Og er helt og aldeles bedårende, se selv:

Foto lånt af Annette fra bloggen Den gule havestue

Hende kan jeg jo ikke undvære, så hun må med på indkøbsturen her til efteråret. Klik klik klik.

Katastrofer:
Af katastrofer (én af dem, der er flere, som kan læses om i del 2++) kan jeg fortælle, at en af dronningerne er afgået ved døden i denne vinter. Jeg plantede Queen of Sweden i en zinkbalje, klædte hende i en tyk vinterfrakke af gran, men ak...

Så vi har snydt lidt, som de har sagt i TV-køkkenet siden Amors tid.... eller i hvert fald siden Roy Hurtigcarls. Se lige her:

Queen of Sweden

Sådan gør jeg nemlig med min ipad, når jeg træææænger.

Og det gør jeg tit.

Jeg tror altså, at jo mere folk forkøber sig i roser, jo mere har de brug for at føle sig godt tilpas. Eller jo sværere går de rundt og har det.

I livet.

Vice verca. Hip som hap.

Skønne er de, skønhed spreder de. Skønt får man det. I øjnene, i næsen, i sindet og i sjælens lette støvsky.
 
Hun må også med på indkøbslisten!

Alt andet vil være....

............helt forkert!

Hønsene og mig - vi vil bare sige hej...

Vi er nogen, der stadig nyder havelivet. Og som ser os om efter noget meningsfuldt i denne grumme verden...

Hønsene vil altid gerne snakke. Og de følger med i mine projekter.

Nogen gange gennem havedøren:

Hvad filan laver hun med alle de papirer, hvorfor kommer hun ikke ud og leger?

Andre gange gennem drivhusdøren....


Sikke en masse frø, og jord og plastic-bakker....

Andre gange HELT på sidelinjen.....

For at se, hvad jeg har gang i:

De ser ikke hvad jeg ser.........:

Jubilee Celebration

Fortsættelse følger i næste nummer.......


Legende lørdag!