mandag den 28. november 2011

Staude-såningens mysterier

Hvis du lover ikke at sige det til nogen, så hed jeg "Fjumse", da jeg var blåmejse som lille blå pigespejder en gang i 70érne. Og det tilnavn er dukket opi min erindring flere gange under denne fase af et kæmpe mysterium:

Staudesåningen. 


Godt man har gode blomstervenner. Det begrænser udgiften. (Eller inspirerer det faktisk til merkøb?)

Men da vores økonomi er dobbelthårdt belastet i den kommende tid (du ved; Finanskrise. Både den globale og så den lokale i form af sygdom og nada i indtægt), så gør jeg alt - eller i hvert fald meget - hvad der står i min magt for ikke at bruge unødige midler på planter. Desuden synes jeg det er vildt spændende. Og så er det håndens arbejde - især hvis det lykkes).

Nå altså. Når man ikke har prøvet staudesåning før, kan det alene af den grund, kun blive en succes: Jeg får en erfaring, jeg ikke havde før.

Som Pippi Langstrømpe sagde: "Hmmm; det har jeg ikke prøvet før...., så det kan jeg godt!". 


Og måske kan man bare gøre som naturen. Her er jorden, lidt væde, noget lys: værsgod: Livet er godt: Gro!
Så udstyret med en hulens masse skoldede kød- og grøntsagsbakker, grus fra henne om hjørnet, hvor kommunen lægger fliser, rester af fuglesand fra da vi havde undulater, et par dyrt indkøbte så- og priklemuld-poser (det er jo ikke ligefrem sæsson) + en enkelt lille sæk Vermiculite, ja så gik jeg fro i sving. 

Dette var stærkt inspireret af:


Lidt lekture (Frøbogen, Ulla Hasselmark + Politikens bog om planteformering), sidt surf og en del udvekslinger på fjæsen .





Men derfra blev ALT værre! 

Der er jo 100-vis af tilgange til det her.


Halvdelen beskriver det som meget, meget vanskeligt. Den anden halvdel siger at det er "Piece of cake". Men alle havde en eller anden finte, som jeg ikke lige havde tagt med i betragtning. Eller som jeg kom til at tage med i betragtning:

  • Hvad hulen - skal de sås indendøre, og ud bagefter? Åh, jamen, så er det godt at vi har haft milde dage i oktober. 
  • Og kan de mugne, hvis de får for meget fugt? Nå men så skal de måske retur i drivhuset. (Husker jeg så at vande dem? Eller kommer jeg til at drukne dem af bare omsorg?). 
  • Skal de have sne og halvskygge? Aha
  • Hvilke skal mørkespire og hvilke skal lysspire? Hmmm.
  • Bladdække? Det er fløjet væk, så forfra med bladjagten.
  • Skal jeg bare glemme alt om dem og så blive overrasket til foråret? 
Såning fra før indkøb af vermiculite. Sæt nu gruset var behandlet med ukrudsdræber?

Der er mange muligheder.

Som du måske kan se af billedsiden af dette indlæg, så har de prøvet hdet hele. (Undtagen sneen).


Et valg:
Så jeg har valgt det sidste. At vente og blive overrasket. 

Phlox er mørkespirende. Står med opklippet mælkekarton over sig.

Men inden da, har de været en tur ude i højbedet:



Og nu står de så her og venter på blade og beskyttende trækasser. :

Slæden skal beskytte mod hønsetramp.

Måske kommer de retur igen i det højbed. Ikke ind i drivhuset, for det er jo min arbejdsplads, og der kommer mere til i januar og februar. Nu må vi se.

Måske kan man også bare have for meget tid?

Og resten af verden har jo også lige et "projekt jul" kørende, hvilket jeg jo også elsker af hele mit hjerte og dybt i min sjæl.

Hvis nu...
Så hvis nu - når nu - de spirer alle sammen, så lover jeg at køre videre med Staudemysterierne del 2.

Og åbne en planteskole.

Ej det var for sjov.

Jeg ved der er flere af os, der er nybegyndere, og enkelte, der er garvede. Lad endelig høre... Hvordan går det hos jer?

Fotos af stauden vises ved succes med spiring og prikling...

Jeg har sået:
  • Akeleje: Aquilegia Vulgaris "Tower Light Pink" (Frøtorvet)
  • Akeleje: Aquilegia Vulgaris, "Brogede blade" (?) Susannes blomstercafe
  • Stjerneskærm, Astrantia Major "Shaggy" (Henriette fra )
  • Stjerneskærm, Astrantia Major "Sunningdale Variegated" (Susannes blomstercafe)
  • Stjerneskærm, Astrantia Major "Lars"
  • Høst Phlox (Pink og Rosa) (Helle fra )
  • Staudelathyrus Lilla/rosa og Pink (egen avl + Lena Sus)
  • Staudeløvemund (hvid) (Helle )
  • Rød havemelde Atriplex hortensis ruba, (Susannes blomstercafe)
  • Akelejefrøstjerne, hvid (Anne Gine, Staudecafeen)
  • Haveklinte, Pink (Egen avl)
  • Alium, Fra Bornholm
  • Studenternelliker, Barbatus Hvid, Rosa, Rød, Lilla (mor)
  • Purpursolhat Enchinea Puerpura, "Green Wizard", "Sundown" (Berit), "Alba" (Lena Sus), "White Swan", "Green Envy" (Lise Lotte ), "Magnus" (Lise Lotte, Lena Sus)
  • Kongelys, Verbascum, Creme med lilla midte, (Conny)
  • Fingerbøl, Digitalis, Staude, Gul (Henriette )
  • Fingerbøl, Digitalis Purpurea, hvid, lillablanding, creme
  • Porcelænsærenpris, hvid/blå stribe (Berit)
  • Hosta (?) (Helena )
  • Torskemund, Linaria Purpurea, "Canon vent", rosa (Henriette )
  • Violfrøstjerne, Thailictrum delarvajy blå (Henriette)
  • Spydverbena Verbena Hastata, "Pink Spires" (Henriette)
  • Drejeblomst, Physostegia virginiana, Sart lilla
  • Knoldet Mjødurt (Berit)
  • Br. bladet persille
  • Purløg
  • Slangehvidløg (Ina)
  • Kinesisk Purløg

27 kommentarer:

  1. Så har du det nøjagtig lige som mig! Jeg endte med at så det hele og sætte det i drivhuset, for hvad skal hvad og hvordan og ......

    Jeg såede de første stauder i februar med rimelig succes, så jeg har heller ikke de store erfaringer. Men det får vi forhåbenligt nu :-)

    SvarSlet
  2. hej
    Det kan ikke gå helt galt når du sår ude nu... bare husk at de ikke må tørre ud:) Prøv at efterligne naturen:) Anne Gine

    SvarSlet
  3. Og jeg troede jeg var vanvittig :O)
    Men det ser godt ud. Vi krydser fingre for at du få en masse planter og skide travlt i april/febuar når du skal prikle....god fornøjelse.

    SvarSlet
  4. Der skulle stå april/maj....ved ikke hvor det der febuar kom fra??????????

    SvarSlet
  5. Hold da op du har haft travlt, jeg er glad for, at du tog en fornuftig beslutning: vente og lade dig overraske. Jeg krydser fingre for store overraskelser.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
  6. Hej. Nej hvor er du god. Jeg er sikker på, at du får succes. Du har jo helgarderet dig på alle måder. Jeg glæder mig virkelig til at se billeder, når tingene spirer. Jeg har også selv sået staudefrø. Det er første gang jeg har sået om efteråret. Sidste år var det om foråret og det var moderat hvad der kom ud af det, så nu har jeg fulgt alle de gode råd, jeg har fået - ligesom du også skriver. Alle siger til mig, at staudefrø skal have kulde for at spire, så det var mit udgangspunkt. Jeg har sat det hele ud i drivhuset, fordi der står frøene beskyttet og jeg holder øje med at de ikke tørrer ud!

    SvarSlet
  7. Ja, jeg har jo været igennem de samme betænkeligheder som dig, men jeg har godt nok ikke kastet mig ud i de mængder som du kan præsterer her. Stor respekt for det :o) Så vil vi bare glæde os til at det bliver forår, så der kan komme gang i sagerne igen.

    Og så fik du mig lige til at tænke på da jeg var blå spejder i 70,erne.... jeg hed Stilk!!! ;o)))) Dengang handlede det vist mere om statur end tanker på planteriget, men sådan kan tingene jo ændre sig...

    SvarSlet
  8. Hold da op en plantefabrik, du der har fået startet op. Håber det hele lykkes :-)
    Knus Sige

    SvarSlet
  9. Try and error er nu en gang den bedste fremgangsmåde, når der er så mange modstridende råd. Og, er der egentlig ikke ofte det, når det drejer sig om have. Nogen beskær på det ene tidspunkt. Andre på et andet. O.s.v. Der skulle da være nok til, at du får mindst et par succesoplevelser. Glæder mig til at høre om det til foråret.

    Ha´en god aften
    Birgitte

    SvarSlet
  10. Jeg synes det ser fint ud det hele, og jeg er sikker på at du nok skal få rigeligt med nye staude-babyer til foråret :-)

    SvarSlet
  11. Orv! Hvor har du været flittig! Det er da helt VILDT så meget du har fået sået. Men nu sætter jeg mig tilbage i stolen og venter på 2. afsnit i »Hvad der videre skete« - kapitlet.
    Jeg har aldrig sået om efteråret andet end en enkelt gang, og det gik ikke godt. Så jeg glæder mig til at se dit gode resultat, selvfølgelig.
    Knæk og bræk eller hvad man nu siger? I min lille bog for planteelskere står der: »Der findes ingen bedre demonstration af tiltro end en mand/kvinde, som planter sæd i sin mark.«

    SvarSlet
  12. Puha, det lyder som en hel videnskab at så stauder. Jeg har ellers overvejet det, men først til foråret. Nu er jeg så lige blevet i tvivl om jeg orker. Ellers kan jeg jo dyrke den disciplin, som du også omtaler: Så - og vent at se! :))
    Good luck!

    SvarSlet
  13. Held og lykke med din plante fabrik, glæder mig til at se 'baby' billeder :-)

    Jeg når altid et 'putte frø i jorden' mætnings punkt efter sommerferien. Så jeg plejer, at så stauder i januar-februar. Nogle ude og andre bliver sat i køleskabet... Jeg har haft held med det meste, dog ikke flere forsøg med Verbena Hastata, som ellers skulle være en af de lettere. Jeg har derfor for første gang, sået her i efteråret - både hvid, blå og lyserød Verbena Hastata.

    SvarSlet
  14. Hihi altså findes der noget bedre end at starte dig med et grin. Det var dog en skøn fortælling om staudesåning, du der ligger for dagen. Og hold da op hvor har du været flittig.

    Jeg har også sået en mængde stauder, men der kan jeg godt nok ikke være med :) Det bliver spændende og høre til foråret fra alle jer, der har været i gang med såningen. Det kan da være der kommer så mange planter ud af det, at vi kan få en byttehandel i gang.

    Og ja spejder.... jeg var spejder hos de grønne, som det hed her. Men om jeg havde et navn har jeg lykkeligt fortrængt. Det jeg husker mest var, at der var en anelse mange forbud:) Mange hilsner fra Lise Lotte

    SvarSlet
  15. Ja og så skulle der selvfølgelig stå: starte dagen med et grin. Ja ja er vist ikke helt vågen alligevel :) God dag derude

    SvarSlet
  16. Tak for alle tilbagemeldingerne! Det er simpelthen helbredende i sig selv at dele spekulationer og overvejelser med nogen, der forstår dem... (eller har prøvet, ikke gider prøve, måske vil prøve, noget, der ligner!

    Susanne, Fru Friis, Birgitte, Lise Lotte og Lene; Det er det, vi gør, venter og ser...sammen. For hulen en god beskæftigelse at have noget at se frem til i disse måneder! Skønt - det er der jo faktisk hele tiden, når man er planteelsker og havenørd.
    Anne Gine: TAK. Du indgyder mig med din erfaring en tro på det hele, som altid! Og så lige et spørgsmål: De Phlox, du sendte mig: Hvilken farve er de?
    Susanne Irming: Tak for X og gode ønsker. Ja, hvis det hele lykkes, får jeg travlt. (Og ro på - jeg skriver (og siger) også nogen gange noget værre vrøvl. Men jeg siger altid, at folk skal forstå, hvad jeg mener og ikke hvad jeg siger)
    Lisbeth, Signe, Birgitte og Hanne: Tak for moralsk støtte.
    Bente: Lover at følge op. Også selvom der IKKE er noget af det, der lykkes. HVad er titlen på den der bog? Sådan én kunne jeg godt tænke mig! Også som gaveartikel til gode veninder.
    Gitte H: Kender godt det der mætningstidspunkt. Det var derfor jeg kom lidt sent i gang... Hvor er du sej, at du ahr haft "held" med dine tidligere såninger! Dine Hastataer skal da nok lykkes nu, tror jeg!
    Lise Lotte: Skønt, hvis du morer dig - det har jeg jo også gjort! Og Jaaaaa! Byttehandler! Dér vil jeg være med!
    Lækker tirsdag til alle!

    SvarSlet
  17. hej igen
    phlox'en er i blandet farver:) men typisk rosa og lilla farver. Anne Gine

    SvarSlet
  18. Nææh, en masse herligheder - det ser godt ud. Sikke en blomster oase du får i 2012.
    Kh Helle

    SvarSlet
  19. Hey Anne Gine, Lyder skønt!

    Jeps, Helle - for det spirer og gror selvfølgelig alt sammen til! ;)

    SvarSlet
  20. ........og selvfølgelig kan du det PippiLotta ;0) naturens vej er at kaste frøene.....og derefter lade dem ligge i forskellige vejrlig.....kulde,varme, sol, frost......alt sammen er med til at pirre de små.

    Du har jo potentiale til at starte en hel lille planteskole med de mængder du er i krig med........glæder mig til at følge med fra sidelinien ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  21. Svar på bogen. Det er sådan en mini-bog, som jeg tror min veninde har købt hos boghandleren. Den hedder: Haveelskere. I forordet står der: Citatbog published by Country Studios udgivet i 1999.

    SvarSlet
  22. dæl'me flittig... jeg har også gang i lidt, men ikke i den mængde som du har. Jeg er også total "amatør" på staudefrø området..

    og tak for din kommentar på min blog :)

    SvarSlet
  23. Hej hyggeligt at hører og se dine projekter. Jer blev helt fristet til at så nogle af alle de før jeg har fået indsamlet. I marts såede jer selv solhatte i vinduet, pottede dem sener om og satte dem i drivhuset...... Det gamle meget utætte for sener på sommeren at plante dem ud i haven...... De blomster stadigvæk . Jeg har også sået iris...... De serikke ud af meget. Men håber på blomster næste fårår. Jeg har også gang i en masse stillinger.

    SvarSlet
  24. Hej igen jeg er kun anonym fordi det var den eneste måde jeg kunne finde ud af at sende en komentar. Hilsen sussie Mortensen

    SvarSlet
  25. Hej Marianne.
    Hvad, sår hun stauder nu?!!!
    Men jeg har selvfølgelig overhovedet ikke forstand på stauder. Dernæst vil jeg tro at stauder ligesom andre planter skal behandles på mange forskellige måder. Når du nu behandler dem alle ens, kan det være at noget mislykkes, men der må helt sikkert også være en del som du vil lykkes helt fint med. Er spændt på fortsættelsen.

    SvarSlet
  26. Knus og tjulahop, Dorte - ja, hvis ikke det bliver planteskole, så bliver den enten byt eller pyt. ;)

    Tak Bente - den må på øsneklisten!

    Hej Sussie, velkommen i kommentar-feltet og her på bloggen/i haven :) Det lyder da herligt med dine blomstrende solhatte. Iris, til gengæld, tager en herrens tid, har jeg læst, men det er helt sikkert tålmodigheden værd. Hvillket jeg også kan forstå det i det hele taget er med staudesåning. Endnu en livslære for mig..., da det med tålmod ikke er min stærkeste side (endnu). :D

    Hvem siger du, Vild med have...? Nåre hende...;) Jooo, det er vist meningen, hvis man vil søge at efterligne naturens gang, og den siges at have forstand på det. Nogle har jeg sået mørkespirende (f.eks. Phlox, andre lysspirende, nogle i grusblanding og andre med høj fugtighed.). - Dejligt du er spændt - det er jeg faktisk også. Men har sat mig for også at så til januar/februar og hvis slet intet sker så igen i juli (hvis jeg ikke har nået mæætnings- og give-op-punktet). Men det skulle nu ligne mig dårligt!

    SvarSlet
  27. Jag tror nog att de kommer gro så fint till våren hos dig allihop. Vad jag kan se är det sorter som gärna ska sås på hösten och få en köldknäpp för att gro. Ibland när jag är osäker så provar jag halva fröpåsen ute och halva med sådd inne till våren. Lycka till ! Du kanske öppnar plantskola precis som mig ;-)
    Lisa/Lisas trädgård

    SvarSlet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!