mandag den 28. november 2011

På vej mod julestemning - del 1: Dåsejul

Godt så. Kæden er sat på,


og drengene er i hopla:


Nu skal der ske noget, mor.

Aha. Jamen. Ja.
Og det skal der jo så. For den store får gæster.... noget med lidt mad, en snaps eller to og jul, mor! Det blir´skide hyggeligt.

Så der er - entreen er i hvert fald - blevet pyntet en (lille) smule op:


Bare sådan - overgangspyntning.

I stuen kunne jeg svinge mig op til dette her:



 I har bemærket det ik´?
Ingen nisser, ingen røde hjerter.... ENDNU!

Advendtskransen er stadig "på vej".....

Ja, ja. Det er første gang i mit liv vi har passeret 1. søndag i advendt uden.

Men så har jeg prøvet det.

Som så meget andet i år.

Kræver jo bl.a. at jeg kravler på loftet og stikker hovedet ned i alle juletræs-kasserne og begynde at lede. Det er det samme hvert år: at jeg - når jeg pakker kæder og advendtsudstyr væk, tænker:

'Stil det nu samlet, til side, for sig selv', så jeg til næste år bare kan nøjes med at trække en enkelt kasse frem med "før"-tingene. Så sparer jeg mig selv for julechokket.

Men det bliver aldrig til noget. Når jeg pakker væk efter jul, så skal det bare VÆK! og det i en ruf. Desuden så bliver mit advendtskrans-arrangement så intuitivt pyntet af forskelligt "Guuud-denne-her-er-da-også sød-TING", så jeg bliver nødt til at have det hele frem. Ellers kan jeg jo ikke rigtigt ..., du ved, mærke, hvordan den skal være i år.

Ja, så det er jo nok forklaringen.

Nå..... vi var jo på vej mod jul - ikke væk fra den.

Tilbage på sporet fru Olsen.

Festen gik godt. Da jeg stod op var det blevet ægte DÅSEJUL.


Og heldigvis var ham der Sankt Claus smuttet hjem og er sikkert i gang med at sove branderten ud.


I skrivende stund bliver der støvsuget og vasket "guller" (= gulve) i etagerne nedenunder, båret skraldesække ud, afleveret flasker og dåser i søndagsåbne Kvickly... Og sådan.

Resten af kaosbillederne vil jeg skåne jer for. Resultatet er som aftalt: Huset skal se ud som før vi afleverede det. Det gør det nu. Lykkeligvis.

Man ved jo aldrig! 
Venner er lige så selvledende som planter.

Og jeg kan begynde at overveje en tur på loftet. Inden da skal jeg liiige ud og bese stormskaderne. Der er vist kun fibernettet, der er fløjet af højbedet, men hvad.... så kan det være, jeg får flyttet lidt rundt på alle potterne og såkasserne igen.

I morgen hører du om staudesåningen. Og lidt mere om "gør-det-selv-drømmehaven".

Promise!

8 kommentarer:

  1. Det lyder som en god fest og tænk sig, at selv julemanden kan blive træt :-) Det må være dejligt for drengene, at mor vil hjælpe med oprydning og rengøring :-)

    Ja, her er julepynten altså heller ikke kommet frem - jeg nægter at tage det frem før 1. december. Men så skal jeg da også have fundet kassen frem.

    Jeg vil glæde mig til et indlæg om staudesåning - skal selv have sået lidt idag og så kan jeg jo se, om jeg har gjort det rigtigt :-)

    SvarSlet
  2. Ja, tak for komplimenten, Susanne - det fremgår jo heller ikke helt tydeligt, men det var faktisk drengene selv, der ryddede op og gjorde rent.

    Rigtig god fornøjelse med såningen. Det er jo helt herligt vejr til det!

    SvarSlet
  3. Hej Marianne
    Super hyggelige billeder med den begyndende julestemning både ude og inde.
    Ja, der er nok at gøre for en husmor.
    De bedste hilsener
    Kirsten Miran

    SvarSlet
  4. Ja nu kan man se julestemningen komme snigende....og der ser hyggeligt ud! Der er noget med løgplanter og lys som ligesom siger jul! Ja, sådan har jeg det også. Så kan nisserne for min skyld blive på loftet! Herlig julefest for Santa Claus og venner..!

    SvarSlet
  5. Hihi hvor godt et indlæg. Jeg går og kigger op mod vores loft og håber sådan, at juletingene selv finder ud af springe ned på plads. Er så heller ikke nået til adventskransen endnu :):).... må vist hellere til at tage mig sammen og komme igang. Til gengæld er jeg så færdig med frøsåningen. Nu er det så bare spændende og se om der kommer noget ud af arbejdet. Måske jeg skulle tage en runde i haven. Her er det helt forrygende godt vejr.:)

    SvarSlet
  6. Herligt indlæg om dåsejul :-) Men nu håber jeg da ikke at ham Santa Claus render rundt i underhylere og forskrækker en masse artige børn et sted :-D
    Du skal nok nå det som er vigtigt alligevel. Jeg er startet tidligt for første gang nogensinde, og pynter lidt efterhånden. Så kan man også nå at komme psykiske med.
    Jeg har de samme skønne lyskugler som du. De er så smukke :-) Jeg viser dem nok en af dagene, for de er nemlig noget af det første som kommer frem. De og det vigtigste til adventskransen står i et skab, så det er nemt at få frem. Det kan anbefales :-)

    SvarSlet
  7. Ja her oplevede vi også vores første advent uden en adventskrans/dekoration - regner med den bliver klar til næste søndag......og tænk det går alligevel.
    Sikke "fint" drengene havde dekoreret op til jul ;o) he he
    Kh Helle

    SvarSlet
  8. Det er dejligt, at vide, jeg ikke er helt alene i den der båd, der er langsom i optrækket mht. juleforberedelser.

    Jeg mener - vi har jo en hel masse dage endnu og som du, Hanne, skriver, det psykiske skal nå at følge med.

    Fortsat god fornøjelse med jeres egene (mentale og praktiske)forberedelser.

    SvarSlet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!