tirsdag den 21. februar 2012

Den hvide sten

Selvom det ikke lyder sådan, så handler dette indlæg om kærlighed. Og glæden ved blomster og have.

Min mand og jeg har kendt hinanden i mere end 26 år. Vi har været kærester i 16 og i dag har vi kobberbryllup.

Der har været andre mænd og ægteskaber ind over i al den tid. (Har været gift før). Og mange planer om andre liv. Eller andre måder at føre et (sam)-liv på. Men vi - min mand og jeg - er og bliver hinandens soulmates.

Den sommer ( i ´10), da jeg havde slået hovedet, havde vi jo også bryllupsdag. Jeg havde jeg haft god tid til at udtænke en gave til "os". 

Situationen var den, at jeg lå og lå.

Og kunne ikke andet.

Mit skøre hoved, var den gang stort set hele tiden ude af drift . Dog blev det måske imidlertid min "redning", for jeg kunne da tænke (ind i mellem) i al den tid, hvor jeg lå. Og lå.

Ikke bare tænke. Men: "Fintænke" endda. ( En ellers mandlig disciplin (siger min mand). ;)

Nå ham om det. Det er han god til. Men jeg kunne også. Den dag. For..........

Hvad giver man "os" på en brylllupsdag, når gaven skal være personlig, befordrende (for et efterhånden - eller i hvertfald til tider - lidt kommode-agtigt samliv), anderledes, mindeværdigt og langtidsholdbart..... ?

Bevares.

Det er måske mange og STORE krav at stille til sig selv, under de "konditioner". Men sådanne mennesker findes. det ved jeg, du ved.

Og for nu at det hele ikke kammer under i selvfed ros, så skal I jo høre, hvad denne her overskrift går ud på:

DEN HVIDE STEN.



For det var det han fik.

En hvid sten.




"Hvad" tænker du selvfølgelig.

"Hun må have slået hovedet!".

"Ja", siger jeg selv højt foran min 17 tommer skærm.
"Det har jeg.

OG:
"Det kan der godt komme noget godt ud af."!

For nu skal du høre: 

Med bævrende hjerte og mine private noter præntet ind i en temmelig hullet hukommelse over highlights´ne i min "tale", steg jeg op om morgenen på vores bryllupsdag.

Det i sig selv gjorde, at han blev årvågen på et spitsekund.



Jeg satte mig for foden af ham og bad ham om at lukke øjnene. Så gav jeg ham stenen i hånden og forklarede ham, at ligesom Hampus og Fia i barndommens første filmromance, så havde vi nu kontinuerligt resten af vores samliv en udfordring.

Sammen.


Dem har vi faktisk haft en del af, men denne her var, hvad en planteentusiast ville kalde frugtbar. 

At vinde stenen (den hvide) ved at gætte, hvad den anden ønsker.

Det kan godt være rigtigt farligt i et forhold at "lege gættelege". Har gennem mange år lært, at det er bedre at fatte mod og sige, hvad man virkelig gerne vil have i stedet for at den anden skal gå og gætte.

Derfor er der også i denne "gaveleg"

Én regl:

Opgaven for den, der "ejer" stenen for en kort stund, er, at gøre sine ønsker 'gættelige'. For at den anden skal kunne opfylde dem og dermed vinde den.


Det kan være alt muligt. En lækker middag på en restaurant, en tur i skoven, Stegt flæsk med persillesauce, at udholde byggeprojekter i måneder...


I dag skal min mand have den.


Som tak, fordi han giver mig plads til min havedille.

Der måske nok er liiiige ved at kamme lidt i vækstretningen. Opad og udad. Ud over så at sige: ALT.

For selvom vi har et ok stort hus, så er det svært at rette blikket mod noget, der ikke på den ene eller anden måde har med min havedille at gøre.

Jeg har nemlig de sidste uger flyttet haven indenfor.

Eller har tyvstartet den, kan man måske sige:



Og jeg ved at det generer hans "ordenssans" i dén grad.



Altså.
Ikke for at tale ondt om ham! Overhovedet slet ikke. !!! Jeg elsker jo manden. Som han er.

Men jeg ved jo godt, at:
  • alt, hvad der samler små sorte fluer, 
  • lugter mærkeligt, 
  • drysser på det nyvaskede gulv,
  • fylder "det hele", 
  • ser ud som om det anvender for en allerhelvedes formue i strøm
  • og i øvrigt ser anderledes ud end det, det hele plejer at gøre 
- kan i visse - og jeg siger visse - situationer opleves som et personligt anslag mod hans liv.
Hvilket jeg egentlig godt kan forstå, når man som han drøner rundt og karrierejobber m. alt hvad der er i den. Sådan som han gør.



Derfor må han virkelig elske mig, når han finder sig i:



og:



og:

Ahhhhhhhh.

Jeg er en lykkelig kvinde.

Ellers skal vi i aften bare have lidt lækker sushi hjem fra yndlingskineseren og så holder vi et eller andet i haven på vores 13 års dag til august.

Med et flor af Georginer og Roser og Lathyrus og Lavatera og Geranier. Glæder mig!

Lad denne grå tirsdag i februar svøbe sig kærligt om dig resten af dagen.




29 kommentarer:

  1. Tak for endnu et skønt indlæg fra din hånd. Godt kærligheden er stor nok til at rumme det hele. En gang imellem har vi lov at være heldige, tillykke med det og med dagen :o)
    Min nr. 2 mand og jeg havde kobberbryllup d. 5. december 2009, d. 5. juni på 13 års dagen holdt vi festen. Han er også meget pertentlig, men har lært at leve med rodet, tror jeg nok.
    Rigtig god dag til jer
    Knus
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih, hvor lyder det hyggeligt, Lisbeth! OG JA, vi har lov at være heldige.

      Især med kærligheden.

      Godt vi lærer at leve med hinandens "skævheder" og finurligheder!

      Slet
  2. Kære Marianne og kærligheden din.

    Kæmpe tillykke med kobberbrylluppet. Hvor er det dog en kær historie med den hvide sten om ønske-gætterierne. Håber I får en hel fantastisk dag.
    Jeg burde egentlig ikke sidde foran computeren nu - bager boller og vasker gulv !... og så kom jeg jo liiige til at læse dit indlæg her og det forrige med datterens majbryllup, skulle osse liiige læse alle kommentarerne...(glemte bollerne i ovnen, som nu er pænt mørkebrune!!!)

    Nå pyt... Når du skal ha' din ribs-busk, så har jeg osse et par totter forglemmigej til dig.
    Kæmpe knus Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, altså nej, Lone, de brune boller tager jeg helt på min kappe. Undskyld!

      OG så hjertelig tak for de gode ønsker! OG wauuu, hvor jeg glæder mig til de totter Forglemmigejér, der følger med min ribsbusk. "Formidable", simpelthen! Min datter følger med fra sidelinjen, og hun bifalder jeres ildhu mht. at hjælpe mig til at gøre dagen så blomstrende og smuk som muligt.

      Kæmpeknus til dig også og fortsat god dag.

      Slet
  3. Hvor var det en fantastisk gave, du gav ham !
    Tillykke med dagen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak. OG velkommen til min blog Miri.

      Slet
  4. Tillykke med kobberbrylluppet!

    Hjerteligst

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Zep

      Hjertelig tak for din hilsen! Er foråret også ved at stikke hovedet op af jorden ovre på Bornholm?

      Slet
  5. Hjertelig tillykke med bryllupsdagen til dig og din prins :-D
    Fantastisk gave du gav ham (stenen) som i kan få glæde af i mange mange år endnu.
    Din fortælling rørte mig dybt for sjovt som jeg kan nikke genkendende til det. Dog med den forskel, at her i huset er det mig der er ordensmennesket, og Morten et rodehoved, men IKKE i stuen. ´
    I stuen har han brug for orden, rene linier, for lige netop der stresser rod ham (han har et meget krævende job på sygehuset, hvor han skal have overblik.) Så når han kommer hjem, har han brug for ro, både synsmæssigt og i omgivelserne.
    Desværre har vi ikke så mange vinduer med ordentlig lys (til små spirer) Så selv om han for nogle år siden sagde, at han ikke gad kigge på såbakker, ændrede han mening sidste år!!! (Måske fordi han opdagede, hvor glad jeg bliver når de små spirer kigger frem.)Og det er jeg ham dybt taknemmelig for :-D
    Så når foråret kommer godt i gang, og der bliver lunt i drivhuset rykker småspirerne ud i drivhuset, og han får igen "sin" rolige/ryddelige stue tilbage.
    Hvor er vi heldige med vores mænd Marianne :-D
    Havehilsner fra din navnesøster ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa Navne-søs. Ja, vi er HELDIGE!

      Tak for lykønskningen. Hvor er jeg glad for din kommentar og for at min beretning kan røre dig! Din beskrivelse viser så fint, hvordan man lærer (og lærer at respektere) hinandens grænser og behov.

      Jeg har også lært at glædes over, det han glædes over (og vice verca). Min mand er it-nørd på professionelt og som hobby og det siger mig virkelig ikke noget. Sådan har han det også med "botaniske fiduser".

      Så meget l,mere glad blev jeg, da han blev glad for den gave jeg gav OS til bryllupsdagen: Et japansk Kirsebærtræ. 8´)

      Slet
  6. Stort tillykke og rigtig flot skrevet, det giver lige lidt at tænke over. Smukt skrevet - håber din mand læser med :)
    En smuk tanke omkring stenen, den er jeg vild med ;)

    Mvh Sandra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sandra! HJertelig tak for dine pæne ord. Dejligt, at kunne sætte tanker i gang. Det giver mit liv mening!

      PS. han har læst det, men endnu ikke jeres søde kommentarer. GOdt at have noget til gode. ;)

      Slet
  7. Hej Marianne. Et stort tillykke med dagen og jeg er også helt opslugt af at læse dit indlæg. Den idé med stenen er virkelig en smuk tanke. Jeg håber, I får mange gode oplevelser sammen om den. Jeg synes også, du skal lade din mand læse dit indlæg - han må da være stolt!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej søde Birgitte. Tak for dine varme ord. Jeg ved, han har læst det. Og selvom han ikke siger noget, så tror jeg han blev glad. (Mest glad tror jeg dog han blev for stenen). :D

      Slet
  8. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  9. Kære Marianne!
    Hjertelig tillykke med kobberbrylluppet!
    Jeg blev så glad over at læse dit indlæg - og høre om din unikke gave.
    Jeg tror min mand skal læse dit indlæg i dag. Ku' være han kunne finde trøst i at høre, at der er andre end ham selv, der må lide under vindueskarme fyldt med diverse spirer i potter.
    Kh. Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle med kolonihaven

      Ja, tak skal du have! :) Lad ham endelig læse med 'over skuldren'. Især at vi sætter pris på at blive forstået og få "plads og rum" til at have den hobby, der giver os så meget livsglæde.... er jo noget, han kan være stolt (og forhåbentlig også føle glæde) over.

      Det er jo i en periode over 2-4 måneder. Og vi rydder op efter os og kvitterer smil og hopla humør. Og haven med mange timer - dage - uger - måneders nydelse , blomstring og lykke. <3

      Slet
  10. Stort tillykke med dagen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg havde ikke så megen tid til at kommentere i går, så det blev blot en hurtig lykønskning, men du skal vide at dit indlæg rørte mig dybt :)

      Slet
    2. Ih, Lene, det er jeg glad for at høre. Nu er det mange måneder, siden jeg skrev indlægget og nu kom jeg ved et tilfælde til at genlæse kommentarerne og ser, at jeg ikke fik svaret. Bare typisk mig.
      Nå, men selv sådan et lille pip, som det, du kommer med, kan gøre mig glad på den hjertevarme måde.

      Det er lige det, jeg ønsker med denne blog.

      Slet
  11. Jeg blev glad for din lykønskning og så er jeg også meget glad for at høre at min fortælling kan give noget. Selvom jeg nyder at lave indlæg, så er det, der giver mest, at det gør en forskel for jer, mine læsere og blomsterveninder i blogland.

    Jeg ved godt at mine indlæg ikke er så havefaglige eller inspirerende som mange af jeres. Heriblandt dine, Lene, som jeg nyder hvert eneste af. (Selvom du sjældent hører fra mig).

    Jeg har bevidst lagt en anden stil, hvor det personlige får lov til at fylde en hel del. Og det er jo et sats, så det giver ekstratillid og motivation at få positiv feedback. :)

    SvarSlet
  12. Et stort forsinket tillykke med jeres store dag. Det var en rigtig sød beskrivelse af rigtig god idé til gave :-)
    Jeg kender det du beskriver, min mand sukker også, når alle såbakkerne rykker ind i stuen, for det er jo rodet. Men han ved også hvor meget de betyder for mig, så han holder ud, indtil de kan flytte ud i drivhuset om en måneds tid.
    Og skal jeg være ærlig, så nyder jeg også selv når de flytter. Det er skønt at få dem frem, men også at få dem væk. Lidt ligesom julepynt, ikke :-) Hver ting til sin tid.
    Og tak for din søde hilsen på min blog forleden. Den varmede :-)

    SvarSlet
  13. Tillykke med hinanden. Sådan en single-tøs som mig bliver jo helt rørstrømsk og kæreste-syg af at læse den slags ;-)
    Hvor er det dejligt, at I har hinanden - og kan finde ud af at give plads.
    Og den hvide ønske-gætte-sten er da en af de sødeste gaver, jeg har hørt om. Hvis der blev givet lidt flere af dem, tror jeg der kunne spares mange penge på parterapi-budgetterne rundt omkring i de danske parforhold ;-)
    Knus Signe

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var da en god i´de! Vi må udbrede budsklabet

      Slet
  14. Kære Marianne og mand.
    Jeg håber I havde en lige så skøn og hyggelig dag som vi havde. Vi tog den også helt med ro, - intet hurlumhej eller noget. Det var en dag med fokus på bara at nyde hinanden, - dagen - og at tænke på alt det skønne vi allerede har oplevet. Dejligt at have fundet en mand, som virkeligt forstår en. Og som giver en plads til at være den man er. Det er nok den største gave man kan give hinanden.

    håber I får en masse skønne år fremover også

    knus fra
    Eva

    SvarSlet
    Svar
    1. JA, Eva, at få plads til at være den, man er. Det er den bedste gave.

      Sjovt nok var det det, min mor sagde til min far til deres guldbryllup for nogle år siden.

      Slet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!