Nogen har godt af støtte, motivation og anden vækstfremme, andre har bedst af at stå i fred. Sådan er det med mennesker - og sådan er det med blomster.
Når vi nu taler om Stolte kavalerer (Cosmos) så skulle man tro, at de skulle have brug for et ordentligt skud gødning. For at blomstre altså og rigtigt kunne vise sig fra sin flotte side.
Det fik så. Jævnligt og rigeligt af brændenældevandet under hele tilvækstperioden.
Jeg såede af to gange i år. Den ene gang i utålmodighed i marts. De skud blev grimme og ranglede, men nu stod de der og jeg satte dem alligevel. Så såede jeg igen i slutningen af april. De blev fine, robuste. I min fantasi så jeg en forhave fuld af de lækreste ungersvende, blomstrende i alle mulige nuancer. Parat til dans med de andre yndigheder i haven.
Det var sidstnævnte, der fik gødningen.
Vi lader billederne sige det meste:
![]() |
| Forrest blomstrende ses dem, der ikke fik gødning |
| ||
| En enkelt blomst er det hidtil blevet til på en af de store krabater.Håber på flere! |
Nå, så alle pigerne i bedet må "danse" alene sammen for en tid.... for jeg regner da med at der på et eller andet tidspunkt inden frostens ankomst vil danne sig blomster på kraftkarlene.
Eller hva´siger du - tror du ikke?

De er flotte! Jeg fik 1 Stolt Kavaler ud af mine anstrengelser - og det var endda et vildfarent frø. Resten fik sneglene, tror jeg...
SvarSletJeg har ikke gødet mine. Dvs jorden har fået kompost i efteråret og herefter har jeg plantet kavvalerene ud i starten af maj. Mine er mega store og fyldt med blomster, men de er først rigtigt begyndt her midt i august.
SvarSletJeg tror helt sikker dine vil give masser af blomster inden længe :O)
Jeg får de bedste resultater med at så dem på friland, hvor de må klarer sig uden gødning. De selvsåede rundt om i bedene er også flotte. Men dem jeg har sået indendørs i potter er nogle ranglede svage nogen.
SvarSletMen dine skal nok komme, og de bliver jo ved til frosten kommer :-)
Eileen; så må du nyde dem på nettet og glæde dig til næste år... Eller anskaffe dig høns? Jeg har ikke ret mange snegle i min have af den grund.
SvarSletOhhhh, dt håber jeg , Susanne! At kraftkarlene vil give et hav af blomster her i sensommeren. På den anden side af huset har jeg glæde lige pt. af høstanemonerne.
Ja, Ina, jeg tror også det bliver frilandssåning til næste år. Om ikke andet så smider de jo nogle frø! Men jeg har bare så meget ukrudt, at de skal være stædige, hvis de skal have en chance. Det var derfor jeg forkultiverede....
Jeg har en del ens cosmos i mit lyserøde bed. Og der er også to af dem i den ene ende, som er nogle dovne krabater ligesom dine :-)
SvarSletJeg planter mine imellem stauderne, så jeg kan ikke undgå, at de også får lidt gødning.
Mine krabater er lige begyndt at blomstre, så forhåbentlig kan de forskønne efteråret for os.
Vi skal bare huske at død-hov'de dem :-)
Det lyder fortrøstningsfuldt, Hanne. OG det hjælper også at høre, at andre bøvler med dt samme som en selv. Jeg ser frem til et blomstrende efterår!
SvarSletJeg deadheader alle vegne... nogle gange også "det rene mord", dvs. tager levende, friske hoveder og lægger i skåle og små glas. Men liv vil jo mere liv, det er det, der bare er så genialt ved naturen. :)