søndag den 16. oktober 2011

Herfra og til evigheden med Pelargonier

I dette indlæg kikker vi på overvintring og formering af pelargonier. Og ork! Jeg ved det godt: Mange af jer har allerede opmagasineret jeres pelagoner i kældre eller i udestuer, men nogen har måske ikke endnu. Og du kan sagtens nå det.

Så længe de har stået under tag eller måske allerede er blevet lidt frostsvedet på bladene kan du allligevel overvintre dine planter og få noget godt ud af det til foråret.


Hvad der er sparet er der tjent. Og man kan få et ret familiært forhold til dem, skulle jeg hilse og sige. Når man sådan genser dem år for år. Og når de er så trofaste og velvillige. Og smukke og ...

Hvis jeg havde plejet min haveglæde hvert år siden jeg var 13-14 år, havde jeg stadig haft aflæggere af min allerførste pelagonie. For pelagonierne er da nogle af mine yndlings.

Jeg ved godt, at nogen mennesker er helt "frimærkesamler"-begejstrede for deres pelagonier, og overvintring og opformering af dem er da også noget af det, der bliver betegnet som lidt af en videnskab.

Jeg er autodidakt og overhovedet ikke specialist. Jeg er ikke samler. Endnu. For det tror jeg faktrisk godt jeg kunne få hang til. Jeg beundrer alle slags, både engleske, duftende, hængende osv.

Men i den helbredende have har jeg nogle få arter, som nu har fulgt mig gennem 8-10 år. eller sådan noget. Moderplanterne og alle deres børn, børnebørn og oldebørn.


Jeg er, som rigtigt mange kvinder, mest forgabt i Dronning Ingrid. Men jeg har også en anden lidt mere "Jalsø"-lyserød. og den er også ret sød.

Nå, nu går vi til markronerne - ikke al den snak!

Her skal vi se på overvintring og formering

Vi starter med overvintring:

Der er (mindst) tre måder at gøre det på - jeg afprøver til stadighed dem alle, for hvis nu den ene af dem af en eller anden grund ikke dur det år.... men det gør den. og jeg er lige begejstret for dem. Det er min dovenskab (= sygdom og/eller travlhed - i omvendt rækkefølge), der får mig til at foretrække metode nr. 2. Men som sagt: Jeg anvender dem alle.

  1. Stil dem ind i stuen. Studs dem, stil dem i et vindue med mest muligt sol. Bedst også lidt køligt, for de kan godt blive noget ranglede hen over vinteren. Vand jævnligt, de skal stadig tørre ud mellem vandingerne, som de plejer. I foråret klipper du dem ned til ca. 5 - 10 cm stængler, (eller hvor du synes de skal skyde fra) , så de kan starte på en frisk.
  2. Stil dem frostfrit (bedst ved 5 - 15 grader C), lyst og tørt. En kold kælder er god. Glem dem = Vand dem næste stort set ikke. Om foråret: Klip ned, genopliv .
  3. Hiv dem ud af potten. Ryst og nuldr jorden af dem, hæng dem op med hovederne nedad eller læg dem et sted i køligt mørke (som ovenfor). Glem dem fuldstændigt = Overhovedet ingen vand. Om foråret: Klip ned, genopliv .
Den sidste metode lyder simpelthen som en slags Guantanomo for planter. Vold og modbydeligheder. Jeg har metoden fra Søren Ryge Pedersen, det rare menneske, for hvem intet ligger mere fjernt. Altså Modbydelighederne.

Og det virker.

For genoplivning i foråret af pkt. 2 og 3 gælder det, at de skal klippes helt i bund og have frisk ny jord i starten af marts: herefter taler man kælent og humørfyldt med dem hver eneste dag og man vækker dem langsomt til live igen. Med kæl og kys. Smil og klap. Med vanding, lys, kærligt nusseri og efter en periode på 3- 4 uger også med gødnig.

Du vil inden længe il din glæde opdage, at planten virkellig har savnet dig og den skyder nu med de sødeste, optimistiske skud og blomstrer så herfter frodigt og velvilligt hele sommeren lige ind til oktober og frostens komme.

Dette billede er taget i går d. 15/10.




En god saks er én man IKKE klipper sig i fingrene med. Og sådan én er det her. Der er nemlig en gummekant på den ene side af skæret...




JA. Og så er det faktisk bare at gå i krig. Denne pelargonie har ikke været pudset af i længere tid. Jeg vidste jo godt hvor det bar henad.


Afklippet kan man nu i efteråret og så igen om foråret bruge til:

Formering: 

Pelagonier kan frøformeres, men det er der vist ikke ret mange, der begiver sig af med.


Som du ser her, så er der faktisk anlæg til flere planter langs stilken, som egentlig bare kunne klippes af og få hver sin potte. Men da der er rigeligt at tage af, klipper jeg desiderede stiklinger, som jeg udplanter i muld og stiller køligt, lyst og frostfrit. Går de til er det bare ærgerligt. Så er der mere at tage af til foråret af dem, der har overvintret efter metode 1.



Stiklingeformering (vegetativ) af pelargonie er langt mere eftfektiv end frøformering. Og langt nemmere. Faktisk knækkede der en stilk af med blomst og det hele og jeg smed den bare ud i zinkskraldespanden med sammenkrammet plastik og andet skidt. Efter en måneds tid og en hel del regn, tømte jeg spanden og opdagede, at den stadig blomstrede og for enden af den sad de fineste rødder.Nu har den selvfølgelig fået en potte. Sådan en vedholdende lille rad skal ha en chance!

Om sommeren kan man såmend også bare stikke et knækket skud direkte i jorden ved siden af moderplanten (eller i en potte for sig), og den vil velvilligt gro. 

Nå til klipperiet:
Efter en grundig studsning ligner planterne en katastrofe! Det er med vilje, jeg ikke klipper helt i bund. De skal "have noget at leve af". Dvs. at de tørre ned (ind) udefra så at sige. Som løgplanter vil jeg tro. Nogle år klipper jeg dem slet ikke ned. Men det har jeg valgt i år, da jeg vil formere og da jeg synes de var blevet lige lovligt langbenede.


Der bliver rigtigt meget affald i år, synes jeg. På komposten med det og tilbage har du sådan en fætter her: Der skal være nogle "led" eller knæ, eller hvad man nu kalder det - på stilken. Væk med bladsansatser på stilken og fjern også evt. blomst, knop og blade og lad et eller to blade blive tilbage. Dem ånder stiklingen med og så kan den koncentrere sig om det væsentlige: at sætte rødder og at overleve. Faktisk behøver det ikke at være en topstikling. Der kan sagtens komme en plante ud af det alligevel!



Så er det bare op i en gang pottemuld blandet med lildt havejord, sand og eller grus. OG ind i garagen. Jeg skal lige have min mand til at samle bordet, så ind til videre får de et uldsjal over sig og masser af bloglys i drivhuset om natten. Det skal nok gå. Så kommer de i garagen i morgen.




Det smukkeste af afklippet ryger i en vase. Så kan de lave nogle rødder, hvis de har lyst.





Må evigheden være indenfor rækkevidde!

10 kommentarer:

  1. Ja, de er så dejligt nemme at have med at gøre :-)
    Jeg har kun prøvet overvintringsmodel 1, men jeg har heller ikke nogen kælder. Heldigvis har den virket fint, så den fortsætter jeg med - og så kan jeg også glæde mig over dem her i stuen :-)

    SvarSlet
  2. Jeg elsker også mine lyserøde pelargonier. Jeg overvintrer dem normalt i mit opvarmede drivhus, hvor de får lidt vand et par gange i løbet af vinteren.
    Men i år vil jeg tage én ind i stuen, så jeg kan nyde den hele vinteren. Det har jeg aldrig prøvet. Kun med min duft-pelargonie.

    SvarSlet
  3. Ja, jeg har spekuleret i overvintring i dag, for mine pelargonier står stadig i blomst under halvtaget. Metode 1 kunne godt passe til mine muligheder. Desværre har jeg ikke held med formeringen. Stiklingerne vikser næsten ikke hen over sommeren.

    Jeg har lige skudt en give away i gang, måske er du interesseret? Noget med hyben på :)

    SvarSlet
  4. Det er en ualmindelig sød buket af sarte lyserøde pelargonier, du har stående! Dejligt af kunne plukke af sine pelargonier så sent på sæsonen. Af selv samme grund klipper jeg ikke mine pelargonier tilbage før til foråret. Jeg har sat dem alle ind i min udestue. Den er godt nok uopvarmet, men jeg har ikke mistet nogen af mine planter endnu. Ved høje minusgrader, står termometret på 0°.
    I dag var der 23° men temperaturen falder naturligvis, når solen forsvinder. Jeg skifter ofte med nogle af de pelargonier i små potter, så nogle af dem kommer på sommerferie i stuen, hvor der jo er dejligt varmt på denne årstid. Så kan jeg se på lidt forskelligt vinteren igennem!

    SvarSlet
  5. Jeg har ikke nogen pelargonier - er ikke blevet smittet....endnu :o)
    Jeg har luret lidt på dem der ligner små sommerfugle og dem med kaktusblomster.

    SvarSlet
  6. @ Signe, formerer/klipper ned du så om foråret?
    @ Hanne - det er også rigtigt. Du varmer dit drivhus op... hvilken grundtemperatur er det så på?
    @ Kisser, hvad gør stiklingerne? Visner? Det lyder underligt. Hvad gør du?
    @ Bente, du er SÅ heldig at have en havestue. Det er jo et helt perfekt sted til alle de sarte. Både dem på to ben og dem med blade. ;)
    @ Berit... uhhhhh lyder spændene. Dem som ligner sommerfulge? Gad vide, hvad de hedder?

    SvarSlet
  7. Jeg tror, at dem der ligner sommerfugle, kunne være dem fra bl.a. min yndlingspelargonie: Tomentosum. Det er den smukkeste duftpelargonie med helt grønne, lådne blade, der dufter af mynte, når man rører ved dem. Den får klaser af bittesmå blomster - hvide med lilla midte. Det er en krybende pelargonie, men jeg har givet den en pind at klatre op ad og den er derfor 2 m høj nu. Der kommer et væld af blomster et par gange om året! Stiklinger gives gerne - men de må hentes her i Lyngby.

    SvarSlet
  8. Ej, hvor informativt, Bente! OG

    EJ hvor er det godt, vi ikke bor så langt fra hinanden! :)) For JA-tak til stiklinger.

    SvarSlet
  9. Jalsø lyserød!! Hvis du mener babyfirmaet Jalsø så er det det bedste ord jeg længe har hørt - det er med i mine fra nu af. Mange hilsner Merete Hamann

    SvarSlet
  10. Hej billederne er forsvundet desværre

    SvarSlet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!