søndag den 2. september 2012

At (kunne) grounde

I kender det godt! Man suser rundt.

Oplever, opfinder, opdager.

Alt det, man kan.

Eller vil. Eller ville have kunnet. Hvis man gjorde det.

Hvis man havde råd, tid, gode forbindelser. Bedre selvindsigt.



God jord, god vind, godt mod.

Men når der er "hul igennem", så kan det jo ikke lige stoppes.

Vel?

Man inspireres, man tænker tanker, man ser det for sig, man kan både høre, føle og mærke det.

Sommerfuglen lavede simpelthen en nødbremsevending lige ud ud for én, og man er fortryllet og allerede på vej ud i den store verden på ryggen af den.

Man får alle mulige og måske-mulige og helt utrolige idéer, som man simpelthen bare VED er gode. Mere end gode.



Storartede! Formidable. No more no less.

Man klør på.

Det er som at lege. Man bliver ved og ved. Og ved.

Det bliver godt!



Og så............................................




.........................................................Går man i stå. 


For hvad vil de andre sige? Og hvad er nu bedst - altså ALLERBEDST?

Det her ... eller det her?



SÅ...."mine damer og herrer"
(som Dan Turèll så smukt, men bestemt siger det i mit indre øre. Med trommehvirvel og det hele).

er det, at man skal grave et hul.



I jorden.

Et stort hul.

Så stort, at man kan komme ned i det og sætte sig der. Og blive siddende lige til man er (blevet) klar igen.

Er selv i fuld gang, som du kan se!

18 kommentarer:

  1. Det er godt at grounde og få idéer, men husk nu at komme op af hullet igen Marianne :)

    SvarSlet
  2. Jeg kan ikke høre hvad du siger hernede fra! ;;)

    SvarSlet
  3. Ja - hovedet summer nogen gange af ideer, så det nærmest er svært at falde i søvn om aftenen. Hvor sidder on/off knappen?? Jeg kunne nok også godt bruge lidt grounding en gang i mellem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu har jeg heldigvis også kunne plante en smule igen, så nu er det som om jorden gør sin virkning.

      Slet
  4. Godaften Marianne.Ja! mange tanker flyver også rundt i mit hoved for tiden.
    Er ved at anlægge nye bede,og har lige fældet et træ der
    havde det dårligt.Så der er nok at tænke over.Du kan se
    alle mine tiltag i mit nye indlæg.Rigtig god aften Jette.
    PS.Hvordan går det med mine frø?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvordan går det med dine frø ... bam bam...øhhhhhhh. Ok, jeg har nok glemt at sende dig frø. Vil du hjælpe mig med, hvilke, jeg har glemt. JA, det er måske pinligt, men jeg har simpelthen glemt det. Måske valmuerne? Men hvilke valmuer? Svigermors Valmuedrøn? Så er det en fejl. Det må du love ikke at tage personligt!

      Slet
  5. Jeg er i gang med at få gravet et par stolper ned på min gårdsplads - sådan en 70-80 cm nede, og det er vist hvad det kan blive til af grounding her på matriklen. Men det har nu også sin egen tilfredsstillelse :-)
    Hvis der bliver for ensom i hullet, er du velkommen til at lægge vejen forbi - kan sikkert også finde ud af noget med et hul til dig her, hvis du stadig har den slag behov :-)
    Knus Signe

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, flittige du!

      JEg er aldrig ensom, sært nok. Har det bare SÅ godt med at være alene.

      Men jeg kommer som sagt gerne "forbi". Skal lige finde et tidspunkt. Vi sms-ses. :)

      Slet
  6. Det er nødvendigt at finde dybderne ind imellem. Det er nogen gange svært midt i al flyvskheden. Jeg skal snart til at grounde. Jeg er ikke helt parat, men inde længe bliver planerne lagt, og så kommer jeg derned både på det mentale og fysiske plan. Det skulle gerne resultere i nogle rumdelende hække i haven. Det bliver skønt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, dit haveprojekt er så spændende. Og forandringer skal gennemtænkes. På X og tværs.

      Slet
  7. Jord under neglene får man af at grave - og det giver fred i sjælen. Så det er ikke helt galt hvad du har gang i Marianne. Men ville nu altså godt have set et billede af dig nede i hullet............ :o)
    Her får ideerne også vinger at flyve på, og ind i mellem er en enkelt sommerfugl slet ikke nok. Og så snubler ideerne over hinanden og ja, jeg går i stå og får intet lavet af noget af det. Alligevel lykkes tingene jo på forunderlig vis når ideerne finder køkulturen frem og venter på hinanden.
    Mange hilsner
    Trine

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det med køkultur gælder simpelthen ikke for mine idéer. De er uvorne og uregerlige og kommer bare væltende. Så er det bare om at få dem nedfældet, gjort eller fortalt, for ellers forsvinder de eller kommer til at mixe på den forkerte måde. OG så er det knap så krea.

      SÅ er det godt at have nogle huller, man kan skifte i mellem. .... Hvis du forstår... (Det er jeg faktisk ikke helt sikker på, at jeg gør) Hi hi.

      Slet
  8. Nu varer det ikke længe inden mit yogahold starter igen, for der bliver jeg groundet!! Jeg er nu også interesseret i, om det er solbærrom du er ved at lave? Det ser spændende ud!
    Jeg også lige som Berit lige ligge og gennemgå dagens sysler i haven, og pludselig får man en MEGET god idé, som man
    så ligger og »finpudser« på. Men det er ikke altid, at ideen er så fantastisk næste morgen, når man enten ikke har sovet nok, eller bare må se i øjnene, at det nok ikke var lade-sig-gørligt eller en god idé overhovedet. Ak ja så er jeg groundet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jooooooooo, yoga, det gør jeg dagligt. (Ikke nede i hullerne).

      OG jooooooo, det er det. Solbærliqeur.

      Slet
  9. Hej Marianne ;O) Hvis du kan høre mig, dernede i hullet ;O), så vil jeg bare lige rose dig for din fantastiske informative blog. Jeg har med stor glæde læst din beskrivelse af div. sygdomme og følger. Du kan virkelig beskrive det, så man forstår det. Jeg er selv syg af svimmelhed (Perilymfatisk fistel), og vil med tiden lægge informationer ind på min blog om sygdommen, men om jeg kan skrive og formulere det som dig, så alle forstår det, må komme an på en prøve. Selv jeg, der har været syg i mange år, kunne mange gange tænke, JA...det er jo lige sådan man har det, og du har også beskrivelse som jeg kender, men ikke kunne sætte ord på. Det har været super læsning...jeg vender tilbage.
    Mange hilsner
    Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen, tak, Helle. :) TAK!

      Jeg overvejede også at lave en blog om alle de gener, der følger med. Mest fordi folk simpelthen ikke kan sætte sig ind i, hvordan det er at elve med de skader. Man ser jo mestendels normal (og "opladet" ud). OG har jo også [korte] perioder, hvor livet næsten ligner.... liv.

      Men da jeg gik i gang med at skrive, så kunne jeg mærke, at det drænede mig så meget at blive ved med at dykke ned i det, og på den måde kom det automatisk til at handle om det, der gør mig glad:

      HAVEN

      Glæder mig meget til at høre fra dig igen. :)

      Slet
  10. Mon det ikke er hele menigen med alt det haveri?! Grounding - at have hænderne, fødderne, ja, hele kroppen i jorden. Og nogle gange skal der et stort hul til for virkelig at komme derned:) Men de kreative, flyvske tanker i haveriet skal også til for at jeg trives. Orm eller muldvarp bliver jeg aldrig!

    Ps. kan man lave en eller anden slags markør for om der biver svaret på kommentarer, når man ikke har en blog? Jeg husker ikke altid, hvor det var, jeg lagde kommentaren...

    Og igen, TUSIND TAK fordi du er DIG, Marianne. Har jo aldrig mødt dig, men nyder VILDT godt af din blog og dine fantastiske kommentarer på fb!

    Kh Gitte ved Viborg

    SvarSlet
    Svar
    1. JA, Gitte, det kan du godt! Det sker, når du skriver svaret, så vidt jeg husker.

      I lige måde. Du er altid så positiv og samtidigt ÆRLIG. To egenskaber, jeg værdsætter højt!

      Slet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!