mandag den 13. juni 2011

Mere rødmen...Rabarber & Jordbær + en skønjomfru

Vi har set på rødmende planter og blomster i min have... her forleden, og det er der altså meget mere af.
Jeg har gødet mine rabarber for første gang nogen sinde i denne forsommer. Og de har virkelig kvitteret med de dejligste lange vinrøde stængler. Det hjalp også at have gamle zinkspande unden bund sat hen over, så deres stængler strakte sig ekstra langt mod himlen!

Se lige en høst:
Og jeg lod selvfølgelig nogen stå, så planten ikke gik helt i knæ.

Det blev til 1½ kilo! Og der er kun 2 planter med pæn meget konkurrence fra skvalderkål (som også var begejstret for gødningen) og så nogle jordskogger, der er umulige at udrydde. Jeg elsker Jordskogger.... men de hører altså til de "invasive" planter. Og rabarber bryder sig ikke kom konkurrence - så jeg synes faktisk at de har givet godt - alt taget i begtragtning.


Og der er allerede flere godt på vej. Når jeg har høstet 2. gang her om en uge eller 2 skal de have en ordentlig omgang gødning igen. Det bliver en blanding af hønsemøj-vand og brændenældevand. For det er som med alt muligt andet: Man skal ikke tage noget fra nogen uden at give dem noget andet igen.Og naturen bærer ikke nag, selvom jeg har glemt det de sidste 7-10 år. Vidunderligt! Sådan skulle det være med alle.

Og jeg kan simpelthen ikke blive træt af at se de smukke farver - kan du?
Vinrabarber, når de er allerlækrest
Så sanseligt!

Og der er også rødmende jordbær:


Jordbær er smukke på alle måder, synes jeg. NAturel, på planten, i flødeskum.... men allersmukkest i vand!

En kage blev det også til:


Imens den var i ovnen fik jeg øje på hende her:


Er hun ikke yndig? Så sart - så hvid.... En blondine! En ny mademoiselle i flokken. Der skal nok komme nogle hanner og pifte efter hende, vil jeg tro! De får lov til at have det for sig selv denne gang. Privatliveets fred, ved du!

7 kommentarer:

  1. Nøj, for nogle flotte rabarbere du har fået der. Det med zink-spanden har jeg aldrig prøvet... det lyder som en rigtig god idé.
    Den kage smagte garanteret lige så godt, som den ser ud :-)
    Hun er sød din frk. Vingbjergsnegl. Jeg har også indført dem i min have for 5-6 år siden, og nu har jeg mange.

    SvarSlet
  2. Uhm både jordbær og rabarber ser godt ud :-)
    Bruger du fortsat zinkspanden, eller var det kun i foråret? Mine har nemlig nogle små korte stilke og det kunne da være lækkert, hvis de kunne blive lidt længere!

    SvarSlet
  3. Hej Hanne, Mine vinbjergsnegle er selv flyttet ind, men de arbejder ihædrigt påsagen (jvf. http://denhelbredendehave.blogspot.com/2011/06/blomstrings-rdmen-og-sex-i-baghaven.html, så der kommer nok flere snart!

    Hej susanne, Hmmmm, jeg plejer kun at bruge spanden om foråret, men tror da godt man kan gentage succesen i 2. omgang. En fristsprængt potte uden bund kan også bruges.

    SvarSlet
  4. Jeg har længe tænkt på at anskaffe rabarber og bliver endnu mere opsat på det nu hvor jeg ser din flotte høst. Især fordi den både kan bruges som pryd- og nytteplante.

    Hvordan smagte kagen? (holder selv meget af Rabarbertærten med mandler fra illum i kbh)

    Mht vinbjergsneglen så havde jeg dem selv i haven for nogle år siden, men de er desværre forsvundet. Jeg ville ønske jeg stadigt havde dem, for jeg ved at man kan skrive navne på skjoldet af dem og følge dem som små havekæledyr. :)

    Mvh JOC

    SvarSlet
  5. Ja, JOC, det er både tl pryd og til køkkenbordets glæder. Kagen var udmærket - crumbledejen var med kokkos, en kombination, jeg selv var lidt forbeholden overfor inden bageprojektet, mensmagen var ok mine teenagedrenge var begejstrede.

    Det med at navngive vinbjergsnegle har jeg slet ikke tænkt på. En virkelig sød idé - som jeg dog har forladt igen - har valgt at lade være. Det er ikke så fedt at blive "knyttet" til sneglene TUT, TILDE THEA og THOR, hvis Lotte, Frida og Rose (mine høns)går rundt med én i munden en dag. De er nemlig lejlighedsvis fritgående i baghaven, hvor sneglene bor. Jeg må bare håbe på, at de klarer den, de små nuttede langsomme pus.

    I øvrigt en morsom tanke, at vi havefolk jagter dræbersneglene og passer på Vinbjergsneglene som husdyr. Paradokssalt - som livet selv.

    SvarSlet
  6. Ahhh, hvor ser det lækkert ud! Dejlige billeder. Ja, Vinbjergsnegle har vi mennesker et særligt forhold til, nogen giver dem tilmed navne ;-) Vil skynde mig at linke til dig!

    SvarSlet
  7. Åh tak, søde Flora. Har du selv nogen?

    SvarSlet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!