torsdag den 7. juli 2011

Min humlehave

Man bliver glad af at tænke på noget godt!

Bare fordi det er her.
I min have.

"Hvad skal du bruge det til?", spurgte min mand. "Skal du til at brygge øl?". (Hvis du kender ham, ville du her vide, hvordan hans forventningsfulde smil bredte sig over ansigtet).

Nej, det havde jeg ikke tænkt mig. Vi har jo Bryggeriet Skovlyst lige om hjørnet, som gør det så godt.

Skulle jeg hilse og sige. 

Men relevant spørgsmål i det herrens år 2011, hvor effektivitet, resultat og rationelle løsninger gennemsyrer vores tankegang.


Humlehaven i Tader Mølle

Næh, jeg skal ikke rigtigt bruge det til andet end .... at nyde synet. Ligesom jeg gør med tulipaner....


Jeg kan godt lide ind i mellem at tænke mig tilbage til munkenes humlehaver, eller til den gang, hvor enhver storbonde med respekt for sig selv havde et par humlestokke stående.

Humle er en gammel lægeurt. Inden man opdagede at den også smagte godt.

Den er søvndyssende.... men det er jo ingen nyhed.

I gamle dage tørrede man humlekopperne og fyldte et pudevår ud med dem. Hvis konen ville have lidt fred i sengen.

Nu står der én hos mig. (no offence!)

Men den står der altså. Det gør den!

Takket være mine hjælpsomme drenge:




Det her syn bliver man da glad i låget af, ikke?

Tænk at de gør det for mig,

.......uden at se et formål med det.

Og det her syn bliver man også glad af. Det er hvad jeg ser ud ad havedøren hver dag!



Sådan her ser det ud i slutningen af august. Der er nok en 8 meter. Det er hvad en humle kan vokse på 3 måneder.

Drengene følger den med interesse.

Og mor er glad.



Ren Win win-situation.  

Man bliver glad af at tænke på noget godt.

6 kommentarer:

  1. jep... haveterapi er den bedst medicin, har selv været / er ramt af en grim sygdom. (stress, stress/depression, angst, panikangst) så jeg kender møllen

    SvarSlet
  2. Jeg har også en humle. Egentlig heller ikke med noget specielt formål. Men den har en fantastisk grokraft, som jeg bliver helt betaget af hvert år ;-)
    Havearbejde er også ren terapi for mig. Ikke på grund af sygdom, men i hverdagen. Det er super afstressende.

    SvarSlet
  3. Ja det er skønt at rode i haven:) jeg kunne godt bruge en hummel den dækker hurtigt og godt. Anne Gine

    SvarSlet
  4. @ Tim, jeg kender den! Her er haven den bedste "ven". Blev dog også "ven" med angsten, og nu kender jeg den som alarmklokker, jeg skal tage alvorligt. Det kender du sikkert!

    @Ina: JA, sådan en kan virkelig vokse. Og den er meget dekorativ, synes jeg. særligt hunplanten med kopperne på.

    @ Anne -Gine: Du kan bare få et skud af mig. De gror velvilling. Min plante kommer fra et "nap" en dag på en vandretur. ;)

    SvarSlet
  5. Hvor er den fascinerende, din humle. Sådan én tror jeg også jeg må have indført snarligt :-)
    Jeg bruger også min have som 'terapi' når det hele bliver for meget. Jeg er kronisk syg, og har haft nogle svære år... der har haven været min redningsplanke for ikke at blive vanvittig.
    Og lige nu bruger jeg den til at tænke på noget andet end at hele vores kælder er ødelagt af regnvand.

    SvarSlet
  6. Den er såmend så nem så nem, Hanne - når blot man har plads til den og den får noget at gro op ad. Dækker fortrinneligt. Er nemlig ret invasiv.

    Kender godt det med at lade op og "glemme" i haven. De mørke sider får en anden farve derude. MIn sygdom er muligvis kronisk. Er for tidligt at sige endnu (efter et år)- læs evt. i "om mig".

    Tænker på dig mht. skader, fugt og det store arbejde i kælderen. Ud i haven en gang i mellem. Det er et "helle".

    SvarSlet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!