fredag den 25. maj 2012

Om planter og livets genvordigheder


Jeg er enebarn og voksede som lille op på i et sommerhus på Tisvilde overdrev i Nordsjællands skove nær Arresø. Jeg havde dengang ikke ret mange legekammerater og i løbet af min opvækst og skoletid har jeg ikke kunnet undgå at iagttage mennesker. For at lære af dem.
Jeg har beundret og nogle gange også undret mig over skæve eksistenser, mærkværdige adfærdstræk og ovenud fantastiske og særegne overlevelsesmekanismer.

Det er det dette indlæg handle om. For planterne minder os om, hvordan liv bare vil leves.

Og ikke kan lade være, bare det får lov.

Have-vandringernes hemmeligheder
Når jeg er på en morgen- eller aftenvandring i min have nyder jeg jo mine blomster lige så meget som alle andre haveelskere. Men jeg har opdaget, at der også sker nogle andre ting i min bevidsthed.

Jeg opfatter planterne som metaforer (billeder på), hvordan man som menneske kan bakse med de udfordringer, det moderne liv giver os.Og alligevel klarer sig.

Min grønkål fx., minder mig om, at ting, jeg troede var vildt svære, har vist sig at være så nemme som at trække vejret roligt (bare man gør det).

De groede og groede fra det øjeblik (næsten) de kom i jorden. Duer både til det ene (pryd) og det andet (mavefryd) og er smukke oveni købet.

Ja, sådanne mennesker, kan man også være heldig at møde på sin vej. De er værd at samle på!


Det er de besværlige såmen også.... Roser, fx.
Og det morsomme ved "de besværlige" er, at de virkelig kan tage en masse af ens tid, energi og opmærksomhed.

Inge Futtrup skrev en dag på Fjæsen (Facebook), at roser er ligesom teenagere. Ha, det kan jeg godt se ligheden med. De har ens fulde opmærksomhed, man ligger søvnløs om natten, nurser og gør ved, men de arter sig egentlig bedst, (og har det bedst), når de får lov til at passe sig selv i de rette omgivelser.

Og selv i "ufærdig" størrelse er de helt vidunderlige...

Og noget af det skønne ligger i alt det, man ikke har fokus på. Bladene f.eks.



Min blå Iris, som jeg flyttede i efteråret, minder mig om, at livet er fuld af overraskelser og at man nogle gange bare venter og venter OG VENTER - og næsten opgiver - og så lige pludselig går al ting stærkt... Se bare foto fra i går aftes og igen her til morgen:























Det er ligesom den sidste nyhed her fra privaten i Den Helbredende Have:
Nu er det næsten et år siden. jeg fik afslag fra kommunen om dels sygedagpenge (men det er en sag for sig) dels genoptræning på Center for hjerneskade. Men i min mailbox i mandags lå der en invitation til at modtage samme behandling som kommunen har afslået - nu bare i et forskningsprojekt?

Om jeg var interesseret? :D

OM?

Og så passer det med at jeg kan starte, når samsynstræningen er afsluttet en gang til efteråret!

Ja, det passer så godt sammen som de allestedsnærværende ( i blogland i hvert fald) Black Knight (Tulipa) og Purple sensation (Alium).

Nogle af mine Black Knight blomstrer også fra sideløgene. Sådan to ser du på fotoet th.

Bemærk, hvordan de på en eller anden måde formår at tage hele scenen på trods af, at de er omgivet af vidundere!

.... !



Sangerinden Elizabeth synger et sted: "hvad er det værste: at man falder eller at man aldrig kommer op igen?"

Interessant. For nogen mennesker har udviklet overlevelsesstrategier, som gør, at de altid kommer "op" igen,

  • selvom livet har givet dem vanskelige forhold, 
  • selvom deres opvækst har været trang og 
  • selvom de ikke har fået særlig meget plads 
  • eller næring, 

.............det er ingen hemmelighed.

Vi kender alle mælkebøtten, der smiler til os gennem asfalten.

I min have er det Akelejerne:

 
(Husbonden havde for travlt med job og huslige sysler i 2011, og lod "ukrudtet" imellem fliserne være hvor det var. Vi siger TAK for det og lader det stå et øjeblik (mere)!)


Menneskers "overlevelsesstragetier"
Jeg fornemmer faktisk gennem stort set alle mine blomsterbekendtskaber, at langt størstedelen af have- og blomsterelskere på jord, har haft en hel del at slås med gennem livet.

Haft masser af genvordigheder.

For nu at sige det mildt.

Enten i starten af deres liv, i perioder af deres liv, med deres elskeder. Ophav, hjerters udkårne eller afkom.

Ja, eller ...... begge dele og både og.

Jeg er med i klubben, kan man vist roligt sige, og alene af den grund, har jeg den laaaange liste af rosenindkøb foretaget i efteråret - kan I huske, der hvor "klikfingeren" fik "tennisalbue". (pga. digitale køb af roser).

De er langt at foretrække frem for depressionspiller. (Roserne - ikke klikfingrene - eller JO... egentlig. Nå, never mind...)

Foto credits: www.rose-gardening-made-easy.com
Og roserne kommer fint alle sammen.

Jeg fjernede EN bladlus her til morgen, så i aften skal jeg sprøjte roser. Ikke med det der gift, som kan købes i dyre domme, men med et hjemmeudviklet tonikum, som består af Hvidløg og Lavendel. Jeg blander det i forholdet 1:10 lader det stå i en måneds tid (måske er en uge nok, men du ved, her går al ting langsomt) og sprøjter roserne.

Lover at fortælle om Rosernes overlevelsesstrategi så er bedre end lusenes.

Dejlig slutuge til dig - hvor end du er...

I livet.





32 kommentarer:

  1. Åh Marianne tak for også dette indlæg, det er så sandt som det er sagt. Du rører næsten altid ved noget i dine indlæg. Der er rigtig mange imellem os bloggere, som har eller har haft vanskelige forhold. Heldigvis kan haven hjælpe os i gang igen.
    Klikfingeren og roserne er også rigtig godt til at komme videre på, bare vi ikke bruger alle pengene ;o)
    Tillykke med at du kommer med i det forskningsprojekt, det glæder mig meget på dine vegne.
    Knus
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, du har helt ret. Pungen er også smækket i. Må bytte mig til resten af herlighederne i år.

      Jo tak, Lisbeth, det håber jeg bringe lidt mere lykke ind i mit liv.

      Slet
  2. Superfint indlæg - og hvor er det rigtigt at planterne kan minde os om meget andet end deres egen skønhed.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, sådan tror jeg faktisk også der er mange der ser på det. :D

      Slet
  3. Kære Marianne,

    skønt indlæg - når man læser din blog får man altid lidt at fundere over, og det er jo skønt. Du giver stof til eftertanke og man føler, at man får et lille energi-boost :-) Hvor er det super skønt at du kommer med i forskningsprojektet. Det gør mig glad på dine vegne!

    Rigtig god pinse-weekend - jeg starter min i morgen med en tur til Havedage på Egeskov Slot her på Fyn, og jeg skal derned HELT alene, manden er 'gone fishing' og så er der ikke nogen til: hvaaaa skal vi snart videre, jeg er sulten, jeg er tørstig, det er varmt - nææææ jeg kan gøre præcis som jeg vil, det glæder jeg mig til :-)

    Knus Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, du sætter lige præcis fingeren på, hvad det er jeg gerne vil med mine indlæg, Helle. Tak for det.

      Lyder skønt at være helt alene af sted. Det nyder jeg faktisk også mest. Håber du kommer hjem med både gode oplevelser og så måske også en kurv fuld af herligheder?

      Slet
  4. Your spring flowers are so pretty.

    SvarSlet
    Svar
    1. Thanks a lot. I´m happy you liked what you saw.

      Slet
  5. Jeg siger også tak for dine ord, som giver god stof til eftertanke. Og hvor er det godt for dig, at du kom med i det forskningsprojekt, nogle gange kommer der en lille solstråle gennem skyerne, selv når alt ser mørkest ud:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. JA, du har helt ret, Bente. Den der solstråle, prøvede jeg også at vise her: http://denhelbredendehave.blogspot.com/2011/09/some-days.html

      Slet
  6. Hej, Marianne!
    En rigtig god dybdegående indlæg om (plante)livet.
    Det er lærerigt at se, hvordan vi oplever vores haver og planter gennem vores egen prisme. Jeg har opdaget at jeg ikke ser eller tænker på detaljerne, men tænker meget helhed, farvesammensætning og planternes "nemhed". Det skal være nemt og lyserødt-lilla. Og højt. Og at de får komøg og bliver sprøjtet med alt muligt. Og hvor jeg indså, at jeg har at lære at se den enkelte blomsts struktur, skønhed og detaljer. At stoppe op og kigge. Og SE. Og finde den blomsterknop, som gemmer sig. Farvenuancerne. Bladform.
    Og tak for for flotte billeder.
    God Pinse!

    SvarSlet
    Svar
    1. TAk for din kommentar, Kristina, du har også sådan en dejlig måde at tale om passionen på.

      Og jeg interesserer mig også for spørgsmålet om detalje contra helhed. Er bare ikke helt kommet frem til, hvad jeg gør mest. Jeg tror jeg gør begge dele.

      Ja, det med virkelig at se, hvad øjet ser.... det har jeg skrevet et blogindlæg om. Har bare ikke postet det endnu.

      Slet
  7. Så sker der noget - Dejligt og tillykke, tror jeg man siger?
    Den hvidløgs-lavendel-suppe skal mine bladlus da smage;-)
    Som altid, et rigtigt fedt indlæg.

    Knus fra et tobenet grønkål

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Smukke grønkål - (ja, det er DU, nemlig).

      Lover at lave et opskrift-indlæg!

      OG tak, du søde!

      Slet
  8. Dejligt med et indlæg, der sådan lige er et spadestik dybere. Jeg er enig med dig i dine betragtninger om havemennesker og deres oplevelser. Jeg tror vi alle har brug for at fordybe os i et eller andet, der optager os helt og fuldt, tager vores fysiske kræfter i brug og fylder de psykiske batterier op.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Annette, hvor dejligt at "se" dig ingen.

      Ja, de batterier. De aflader nogle gange ret hurtigt. Men fordybelse af enhver art er "balsam for sjælen". OG så er det et ekstra + når vi akkompagneres af fuglestemmer og vandrislen.

      Slet
  9. Gode billeder.
    Tak for dit indlæg og for kigget.
    Ha´ en dejlig aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Landbohaven. :D I lige måde!

      Slet
  10. Tak for et dejligt indlæg, kære Marianne. Lisbeth skrev til mig at du havde et indlæg som jeg brude læse. Hvor er det sandt det hele.
    Jeg har lige lavet et kort indlæg om min situation. Jeg har tænkt frem og tilbage, men besluttede at jeg har brug for jer i Blogland og haverne og havesnakkene lige nu, men så er I jo også nødt til at vide hvad der sker med mig lige nu.
    Store knus
    Hanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære milde rare, skønne og kloge Hanne.

      Dejligt igen at se dig iblandt os. Det vil også give mig lidt mere "blod på tanden", hvis du forstår hvad jeg mener. Har selv været for langt nede i en meget lang periode. Men nu lysner det lidt.

      OG så er vi to helt enige om det med at melde tingene ud som de er. Også selvom der er meget tabu omkring alvorlige sygdomme. Eller.... netop derfor.

      Varme tanker og endnu flere kram fra mig.

      Slet
  11. Hej Marianne. Kender dig kun fra blomster/plantegrupperne og din blog. Din overskrift på indlægget om planter og livets genvordigheder giver stof til eftertanke. Dine skriverier om planter/livet ramte mig og fik mig til at standse op og tænke, hvor har du ret.
    Til trods for din vanskelige situation har du en humor, som jeg betragter som en stærk ressource hos dig. Jeg glæder mig på dine vegne om at du har fået tilbud om deltagelse i et forskningsprojekt, hvilket jeg vil ønske dig held og lykke med.

    Flot valg af roser - er helt misundelig, da jeg har mistet 7 roser i vinter. Venter dog til efteråret med at indkøbe nye. Skal også lige overveje, hvilke jeg gerne vil have.

    Rigtig god pinse til dig og din familie.

    Hilsen Vibeke

    PS: vil gerne have opskriften på "rosensnapsen" med hvidløg og lavendel ?


    g jeg gribes at dine tanker.
    Du skriver rigtig godt og jeg holder af din humor og dine billeder er dejlige - bliv ved når du kan og orker - pøj-pøj

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Vibeke

      Tak fordi du skriver her på bloggen også - det ved jeg der er mange, der holder sig tilbage med, men det er jo ikke anderledes (næsten) end at skrive i plante-grupperne på FB.Så klø endelig på, hvis du har noget, du vil dele.

      Jeg bliver også varm om hjertet, når mine ord kan skabe eftertanke. Jeg kan jo ikke arbejde (endnu) så det er så som så med succeserne og relationerne. Dermed (på sigt) også med Selvværdet og tilliden til, at man KAN noget.

      Humoren, det er sjovt du nævner den (!), for jeg er ellers et meget jordnært menneske med en sparsom, knastør humor. Men der er sket et eller andet efter jeg slog det hoved ind i pælen. (Mon det er sol, stjerner og måner, som i tegneserierne, der spiller mig et puds?) ;)

      Slet
  12. Kære Marianne. Skønt indlæg der sætter tankerne i gang. Har været en runde i haven og kigget blomsterne efter om jeg kunne få samme tilbagesvar.

    Skønt og høre du er blevet tilbudt og deltage i det projekt. Al mulig held og lykke. Du har fortjent det bedste :)

    God Pinse

    Kh Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. JA, det bliver nemlig rigtigt spændende når man giver sig tid til at finde svarene. Verden er fuld af budskaber. Vi vælger, hvilke, vi vil lytte til og lære af. :D

      OG 1000 tak for dine søde ord. Jeg håber også det bedste.

      Slet
  13. Kære Marianne.
    Jeg har fulgt din blog nogle måneder og læst nogle af de ældre indlæg. Altid får jeg en dejlig forunderlig følelse; det havde jeg aldrig tænkt over! Tak for skønne indlæg. Både om det svære og det finurlige og smukke. Haven er blevet endnu mere et legerum for mig efter jeg fik førtidspension i marts (som 42-årig pga en bindevævssygdom). Du og nogle af de andre skønne bloggere er bestemt med til at pirre og inspirere. Mit liv med kronisk sygdom var ikke det samme uden en have (og hundehvalp), for jeg kan være sammen med haven, finde meningsfuld beskæftigelse og glædes fra berusende til lille opmuntring med den hver dag - uanset min fysiske formåen eller sindstilstand.
    Super godt at høre om tilbuddet til dig. Jeg føler virkelig med dig på din vej i sundheds- og socialsystemet. Føj for en omgang. Og du er bestemt ikke alene. Ønsker for dig, at vinden må blæse din vej (for held er vist nødvendigt i disse tider...).
    Tak for din dejlige blog.
    Kh Gitte M.K.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Gitte M.K.
      Hvor det glæder mig at du skriver en kommentar her. Jeg Bliver så rørt af, at jeg kan røre andre. Det at turde dele det svære i livet er en gave. Og at blive førtidspensionist i en alder af 42 må være dels en lettelse (når man nu ikke kan arbejde), og dels et slag i identiteten, som det tager tid at bearbejde. Her er haven eminent til at "hele i". Man kan gå i sit eget tempo og "omformulere" sig selv, forstå sit liv og forme sine drømme.

      Tak for dine ønsker for min fremtid. Dem har jeg brug for (både medvind og held). Og tak fordi du sætter ord på, hvad mine ord betyder. :´)

      Kram til dig fra mig; M

      Slet
    2. Kære Marianne.
      Hvor skønt, at du skriver svar til alle kommentarer. Man føler sig virkelig velkommen på din blog:)

      Det var et stort ønske for mig at få førtispension og dermed at få et liv med færrest mulige smerter. Det havde jeg ikke selv med flexjob. Det har været en proces over år at nå til den erkendelse, men det var SÅ fedt selv at tage beslutningen om, at pension var det bedst for mig. Faktisk kan jeg være mere social nu, fordi jeg har overskud til det. Og jeg kan dyrke nogle af mine interesser (omend i små forhold). Bla. en coach og en hypnoterapeut har hjulpet mig utrolig meget til ikke at havne i en voldsom identitetskrise. Jeg er jo mig - jeg er ikke mit arbejde....

      Det var en masse om alt andet end have. Haven er omdrejningspunktet i en stor del af min dagligdag. I love it!

      Pøj pøj med din kamp. Jeg ønsker for dig, at du snart kan bruge din kampenergi på noget, der bare gavner dig:)

      Kram til dig også:)

      Slet
    3. JA, jeg gør, hvad jeg kan mht. at skrive svar til alle. Hi hi, og så er det vist bare typisk, at jeg ikke lige har fået svaret dig. DU har dog været i mine tanker, så her kommer jeg ilende....

      DU berører noget, der er meget svært for mig at tænke på (hvad angår mig selv). Og jeg forstår så godt dine egne tanker vedr. identiteten osv. Jeg ved godt at jeg ikke ER mit job. Jeg har skiftet branche en del gange i min karriere og har faktisk også haft nogle stressnedbrud gennem årene, så jeg er meget bevidst om, at job er noget, man gør fordi man er interesseret i at bruge sine ressourcer, i at være en del af en større helhed et fællesskab osv, samt fordi det er rart at få feedback på de ting, man gør. OG så selvfølgelig pga. det at tjene penge til livets ophold. Lige PT. forsørger min mand og PFA mig.

      Haven og bloggen her (og det fællesskab, der findes rundt om på kloden og i DK) er det, der har holdt mig fra den værste nedtur rent psykisk. OG jeg er simopelthen bare SÅ glad for, at jeg har fundet en hobby. Jeg har været mor siden jeg var 22 og har stadig to hjemmeboende "børn" på 16 og 21, så nu er det på tide, at jeg kan "ånde" i mit helt eget rum. Og dele, når jeg har lyst. HVis du forstår.

      Nå det blev da langt det her. Tak for dine gode ønsker og velkommen her på bloggen!

      Slet
  14. Hej Marianne,
    Det er altid en fornøjelse at læse dine indlæg - du har ordet i din magt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih, det er dejligt at høre!

      Slet
  15. Det vækker altid eftertanke, når jeg læser dine indlæg. Du har en usædvanlig evne til at ramme tingene ind på ny og sætte ord på. Det er spændende og oplivende!

    Jeg har ikke fulgt med i hele din historie igennem systemet her på bloggen men jeg ved godt selv hvor et helvede det kan være at få støtte, hjælp eller bare almindelig borgerrettigheder opfyldt, så jeg er oprigtig glad på dine vegne, at du i hvert fald deltager i et forskningsprojekt som så meget meget gerne skulle resultere i du kommer i betydelig bedring og selvfølgelig helst blive helt rask!

    Dejlige billeder fra haven, og hvilken glæde det er at have alt det kønne og grønne omkring sig :-)

    God weekend og tillykke :-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt rask kan jeg desværre ikke forvente at blive, men bedre til at mestre de sanselige udfordringer, det regner jeg med at blive med tiden (og genoptræning).

      Tak for dine pæne ord, jeg kan mærke din støtte gennem linjerne.

      Slet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!