tirsdag den 29. maj 2012

Nu med træ

Forhaven i min have er mildest talt kedelig. Da vi overtog grunden for ca. 13 år siden var der kæmpe pæretræer ud mod vejen og et misligholdt staudebed langs Djævlehegnet mod naboen med det hvide hus.

Så var det jeg tog en tur i karrierekarrusellen og så forsvandt dét staudebed. I skvalderkål. Det gjorde min haveglæde også.

Heldigvis (ej, det mener jeg vist ikke) kom der så en pæl i vejen og jeg blev sygemeldt med knald i låget.

Og så skal jeg ellers lige love for at haven igen kom i fokus.

Nu skulle den være HELBRENDE, skulle den. Og det vil sige:
  • sanselig og smuk
  • bondehave-agtig
  • dejlig både at være i
  • Skøn at meditere og være mindful i
  • Fuld af planter, der selvsår sig 


Grave-stilstand
Sidste år på samme tid, lavede jeg et indlæg, hvor jeg fortalte om, hvad jeg havde gang i her i Den helbrende have. Indlægget var helt ulideligt langt, beklager, men du kan jo nøjes med at kikke på fotosne for at se forskellen, hvis du har lyst!.

Dengang var jeg i stand til at lave 4 spadestik om dagen fordelt over en hel dag, hvis jeg skulle have et bed. 

Sådan er det er det stadig. Sådan ca. altså.


I forhaven var bare græs og knæhøj skvalderkål. 

+ en latterlig kampesten, der stod i græsplænen og  - ja, bare stod. 

Den kunne ikke andet. (Kender man det lige?).

Nu med træ
Nå, men nu har jeg jo altså lige pludselig og helt uplanlagt fået det her træ. Og så skal der andre "boller på suppen". 

En rødbladet spidsløn med en 2 m høj slank stamme og en lille rund krone. 
(Gæt hvem, der har doneret den!)

Rigtigt! 

Karina med HAVERUMMET. (Hende vil jeg ALTID tænke på, hver gang jeg passerer det. )

Derfor vil jeg invitere dig på en tur ind i forhaven.... Jeg har netop hoppet rundt med paraply og gummistøvler som en anden Pippi Langstrømpe og vandet og vandet - også selvom det regner, for sådan et nyplantet træ skal have masser af vand, siger de kloge.

Havetur - Nu med træ.
Når du her indledningsvis kaster et blik ind i haven, er det sådan den ser ud, når du vandrer ind ad indkørslen. 

Det smukke hus i baggrunden er naboens. "Villa-Villa-kulla-huset" er mit.




Mit nye træ tager sig jo ganske anderledes ud end da den stod i HAVERUMMET, men det er jo noget af det, planter kan.

Give Karakter til haverne, falde ind, tilpasse sig, skille sig ud, overraske.... alt muligt.


Løvet er bare så dejligt!
Og planterne matcher fint til, synes jeg:

Hjemmesåede Hesperis/ Natviol

Glade Stedmødre set oppefra


lille ahorn (Acer) busk

Og blod-hassel-busken ved stenen.

Og selvfølgelig skulle de røde Alunrod stå i hjørnebedet
Brostenene er bare lagt, så man kan fornemme, hvordan det kommer til at se ud. Husbonden har lovet at lægge dem, men sådan noget sker altså ikke lige på én sæson i Den Helbredende have. Og vi er jo stadig kun i maj, ikke! ;)



Jeg har mange Iris, der er fejlplacerede, og som skal flyttes om til det kommende bed omkring stenen. Det bliver til næste år. Det tror jeg vil se vildt godt ud op i mod stenen. Matchende mod træet. 

Vugger fra side til side
Men ihhhhh, hvor det blæser! I skulle se den høje stamme gynge fra side til side. Har nu fundet stolper frem og en elastik fra tagbagagebære-skuffen. Samt en KÆMPEMÆSSIG muggert.

På vej ud igen for at holde om stammen med en fast men kærlig hånd ind til Ældstesønnen kommer hjem fra eksamen.

 Vi ses!


PS. hvis du vil se, hvordan det kom hjem i bilen, så kik med nederst i Signes indlæg.

29 kommentarer:

  1. Hej Marianne.Det var da et dejligt indlæg.Og sikke skønt sted du har.Har set hvordan i fik bakset træet ind i bilen-sejt.Jeg synes det er godt gået som du klør på.Var glad for at hilse på dig hos Lisbeth.Knus fra Jette (mit lille gods)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have, Jette. Ja, det er utroligt, hvad man "kan" når man så gerne vil. Selvom der er grænser (hvilket jeg før i tiden ikke lod mig holde tilbage af).

      Tager den HELT med ro resten af dagen. Kan jo læse og være på nettet en smule mere end for et år siden, så det hjælper jo lidt.

      Slet
  2. Det ser da kanon godt ud der i forhaven. Og ja, det er lidt sjovt, hvordan det samme træ kan se anderledes ud i nye omgivelser. Jeg husker det som meget større - men det skal det jo nok blive med årene :-)
    Og tak for endnu en dejlig dag i dit skønne selskab!
    Knus Signe

    SvarSlet
    Svar
    1. JA, helt forskelligt!

      ILM: Tænker på dig i disse timer/dage!

      Slet
  3. Hvor tager træet sig godt ud i den helbredende have. Flotte, flotte match !
    Tak for en hyggelig dag og for den røde grønkål, som skal ud og gøre sig til i staudebedet ;-)

    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er mig, der siger TAK, Karina!

      Slet
  4. Ja hold op hvor det giver karakter til forhaven! Flot at søde Karina har doneret - jeg har været både på på Karinas og Signes blog og checkke ud. Det er smukt med det røde løv - det giver altså noget til alt det grønne! Mums...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, mums, det er rigtigt lækkert. Kommer nok til at gå lidt mere efter den kulør. Sjovt nok synes jeg ikke det er særligt pænt til havemøblerne.

      Slet
  5. Hej Marianne. Uf er langt bagefter med bloggeriet. Har lige fået læst dine seneste indlæf igennem. Dejlige billeder !!! Ser hamrende godt ud. Er også helt vild med mørkløvede planter..
    Kan du huske hvad den mørkløvede klematis i dit senere indlæg hedder ??? Den er simpelthen FOR lækker ;))

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for roserne, Lena. Ja her gik vi og troede, at grønt var det nye sort....Men vi tog fejl... (eller...)

      En læser ved navn "Mystica" (!) :) forslår at den kunne hedde Clematis Montana 'Freda'

      Slet
  6. Hvor var det dejligt, at du fik det træ, det ser rigtig flot ud i din have, tillykke med det og med regnen. Her er knastørt blæsende og med et strejf sol nu og da.
    Det er altid godt med mørkløvet ind i mellem det andet.
    Knus
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det mørkløvede er det nye "sort" fnis fnis!

      Slet
    2. Håber da også regnvejret kommer til Samsø, Lisbeth!

      Slet
  7. Der står det mægtig kønt og hele vejen tænkte jeg på billederne fra Signes blog. Alt er muligt! - også at få et 2 meter højt træ med hjem i en personbil :-)

    Regnvejrshilsen
    Birgitte

    SvarSlet
  8. Ja, det er noget af det, blogland også kan!

    Nu i tørvejr, men med vandtønderne fyldt op igen; M

    PS. hyggeligt at høre fra dig, Birgitte!

    SvarSlet
  9. Sikke et dejligt træ du har fået og det står da perfekt der i forhaven..
    Knus
    Annette

    SvarSlet
    Svar
    1. Synes du også det, det er jeg glad for at høre. Du har sådan et godt blik for det smukke.

      Slet
  10. Hej Marianne
    Jeg smiler næsten altid, når jeg læser din blog..du har simpelthen en sjov og livlig måde at beskrive tingene på, selv det alvorlige.
    Jeg kan godt forstå at du måtte have træet med hjem, om det så havde været på cykel! Det står flot i forhaven foran Villa Villa Kulla:-)

    SvarSlet
  11. JA, det måtte bare med hjem. Kan fortælle at Karina fra Haverummet, som er giveren, selv cyklede det hjem fra planteskolen.

    Et robust lille træ!

    Jeg kan se, du har sat dig ind i googles nye feature om cirkler og alt sådan noget fancy noget. Det vil jeg også se om jeg kan finde ud af. Ved lejlighed.

    SvarSlet
  12. ....jamen altså - smilet måtte jo lige frem - for sådan et træ er da ikke sådan lige at baske rundt med inde i bilen kan jeg forestille mig - men det ser jo ud til at det gik super godt;0)

    Den kom hjem til den skønneste have hvor der nok skal blive delt kærlig pleje og omsorg ud de næste mange år ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er en lang bil, vi har og jeg vinkede bare og smilede til dem, der kikkede mærkeligt på mig, når jeg holdt for rødt på vejen hjem.

      Du kan tro., jeg vil passe på det. Har været ude og snakke med det siden det kom i jorden. Dejligt med regn disse dage, for det skal jo til!

      Knus!

      Slet
  13. hej Marianne, tak for et dejligt indlæg (ja, også det forrige, som jeg slet ikke fik kommenteret på). Du er og bliver en god skribent med dejlig humor og humør og alligevel med alvoren lige bagved, så vi allesammen forstår både din situation og din kamp for at blive hel igen. Du får os til at at værdsætte de ting, som for mange af os helt raske, er så selvfølgelige og forventelige - tak for det, Marianne :) Stort tillykke med at du kan komme med i forskningsprojekt, håber det giver dig endnu mere blod på tanden.

    Jeg så godt billederne hos Signe i går om hvordan du fik træet bakset ind i bilen - ha-ha, ja, selvfølgelig :) Dit bed har også givet liv og karakter til "den latterlig kampesten", som jo godt kan blive stående nu... (ja, hvad skulle den ellers...).

    Der ser meget dejligt og sanseligt ud i din have og terrasse, så klap dig selv på skulderen - godt gået:)

    Knus, Ulla

    PS. her i Jydeland skinner solen stadig, mon I sender lidt regn over til den trængende have?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla

      Det har jeg også gået og tænkt på. Om det ligsom bliver for meget for havefolk, som ikke er ramt af sygdomme og derpressioner, for det ønsker jeg ikke det hele skal handle om. Tvært imod. Man får også selv for meget af det og må have et pusterum. Det er det haven og bloggen (dvs. jer) giver mig.

      Nemlig, træet gør, hvad det skal, giver karakter. Det skal helst blive sådan lidt som om, at det hele tiden har været meningen, at stenen skal stå der.

      Jeg roder ret meget på for-terrassen, fordi det har været baghaven, der i lang tid har været i fokus. Men den er faktisk ret hyggelig. Tak for rosen - jeg giver den videre til klap-på-skulderen-hånden ;)

      Regn er fremsendt som ultra-ekspres-A-post!

      Slet
    2. Tak for dit svar:) Man er jo frit stillet til at bruge ens egen blog til det man brænder for og er er fyldt op af og dejligt er det når man nærmest kan bruge sine læsere som sparringspartnere. Det er ikke for meget... Vi vælger jo selv at læse med.

      Hvad skete der med regnen - fik du ikke sendt den til den forkerte adresse? Ingen regn her.

      Slet
    3. Øh, regnen? Har talt pænt til den og forsøgt at dirigere over mod dig. Der er ikke andet for end at du må ud og danse!

      JA, netop. Sådan har jeg også valgt at tænke om det. Man vælger selv.

      Jeg oplever faktisk at mange, der også har et eller andet at slås med skriver til mig både på min blog og til mig privat. Det er bare dejligt, hvis jeg også kan være noget for dem.

      Slet
  14. Kære Marianne. Hold op hvor er den forhave hyggelig, min er absolut smukkest efter mørkets frembrud :) men den er så lille, at jeg faktisk ikke rigtig har lyst til at gøre noget ved den. Fy - ved det godt.

    Smukt smukt træ - sikken da en gave. Så godt indlægget hos Signe, hvor du skulle have træet ind i bilen:) Smukt med brunt løv. Har helt ufrivilligt fået en mørk hassel ved vores kompost og den er nu så stor, at jeg kan se den i det meste af haven.

    Det var da en smuk Iris du har der. Hvad hedder den mon :)

    Kan du have en dejlig dag.

    Knus Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lise Lotte! JA, mørke skaber hygge. Jeg selv elsker min have ved daggry og ved solnedgang og tus-mørke. (Jeg er også selv pænest i mørke hi hi).

      NEjjjj en mørk hassel - ligesom min lilleput der ved kæmpestenen. DU er heldig at den lige ville bo hos dig!

      Jeg drømmer om et rønnebærtræ og en persillehyld. Sådan er der så meget.

      Aner ikke hvad den hedder, irisen, men hvis svaret dukker op, så skal jeg nok sige til. Kan jo også spørge på FB, hvis det er. :)

      JA, dejlig dag - og aften!

      Slet
  15. Er det ikke typisk os med knald i låget der får de allerbedste ideer? :o) Og det her ser da fremragende ud - også med sten der bare står og står. Sådan nogle har jeg også og man flytter ikke bare lige rundt på dem vel? Så kan vi ligeså godt bare elske dem, på en eller anden måde giver de en ro, ligesom det at kramme et stort træ og mærke historiens vingesus nok kan give "almindelige" mennesker indtryk af en hvis mængde vanvid, men os med knald i låget får ro i sindet og glæde i sjælen.........
    Super dejligt træ, jeg elsker også det mørke løv.
    Mange hilsner
    Trine

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, Trine, det er vist bare TYPISK... og det er jo næsten noget, man kan blive glad for. Sådan pludselig at kunne se tingene fra en helt anden vinkel.

      Ja, jeg nyder også at kramme træer og de gange jeg gør det, så sørger jeg helst for at gøre det i ro og mag og ikke der, hvor der er alt for meget trafik af klapvogne, løbere og andet godtfolk. Mest for min egen skyld, fordi jeg bedre kan bevare fokus og meditere lidt. Ikke fordi jeg er bange for, hvad de tænker. JEg har ofte været kilde til mange gode grin, når jeg har været ude med mine stavstænger (selvom jeg ikke er pensionist) - ... øh, eller jo, jeg ER jo midlertidig invalidepensionist pga. min skade. Så måske passer det bare fint at folk kan se, jeg er *lidt* tosset. ;)

      Slet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!