fredag den 11. november 2011

Jeg ´skruer´ blomsterløg i industrielle mængder

Da jeg for en måned siden var ved at gå helt i panik over, hvordan jeg dog skulle nå alt det, jeg gerne ville i min have - specielt løglægningen, bad Hanne i Haven mig om at slå koldt vand i blodet.

Og det er altså skønt at høre fra andre! Når man selv er blevet stokdøv overfor alle de positive overbevisninger, man hele tiden går rundt siger til sig selv. I helsens tjeneste.

Har nemlig været på overearbejde det seneste år ;) - altså mht. til det med de postive og støttende overbevisninger. De var derfor lidt i restordre, men er nu blevet leveret på adressen. Eller spiret op af sig selv? Hvad ved jeg. ... Det hjælper nogen gange bare at være tålmodig. Især med sig selv. Hvis du forstår hvor jeg vil henad?

For Hanne sagde også: Du når det du når, OG du når det nok: Løg kan lægges ind til frost.

Hun sagde også: Det vigtigste først. Og så forresten: Skru dine løg ned mellem stauderne.

Hun er bare så klog, den Hanne!

Så jeg har ryddet resten af Bilkas løgtilbud (til KUN 10 kr.). (Ej, det har jeg ikke, der er lidt tilbage til dig, hvis du er hurtig og ikke allerede har været der - men der blev da gloet godt og grundigt i køen, da jeg lagde mit løgbjerg i mellem nisser, andestege, julekalendere og andet fjas).

Jeg smilede bare bredt!

Og det gør jeg stadig, for der er jo en grund til at haven ser ud som den gør for tiden (jvf. Øjebæ). En anden grund end kun den, at jeg er under genoptræning efter en skade, Nemlig:

Aktivitet!
For nu har jeg altså lagt et par hundrede løg (og ikke flere tusinde, som Claus gør), men jeg glææææder mig som til et lille barn.

Det er som om den lange mørke vinter bare kan komme an med alt hvad den lyster af regn og sjask,nøgne træer og mudder, rudekuverter og løftebrud, søle, sne og frost. Eller hvad der nu hører til i de måneder, der ligger og venter foran os.

For jeg går på mine minimale %-del tønde land og venter på mine løg. Og:
  • på mine nye bytteplanter, (Geranier, Løvefod, Pileurt, m.v. )
  • på de stauder, jeg også har sået. Og bliver ved med at så. 
  • på mine Pæoner 
  • på de nye 19 Roser 
  • på Hortensierne.
Og. og. og.

Jeg glæder mig selvfølgelig også til at fortælle om det. For det er også i restordre. Det ved I og det ved jeg.

Skal vi ikke lige kikke på løgene?

Først lagde jeg 50 af denne blanding langs drivhuset mellem nogle af de nye roser, løvefod og geranier. Har jo lært, at det er smart, at der er nogle stauder, der vokser op og dækker for de grimme tulipanblads-efterladenskaber.

Efterladenskaber er jo generelt nogen skidt. Men hvis de bliver brugt til noget godt.... gætter på at bladene så formulder... så er det er jo godt!

Triumph Pastel Mix
Mellem mine  forskellige blå høstphlox og lupiner lagde jeg disse prydløg og næsten sorte tulipaner, jeg er så skør med: 
Purple sensation og Queen ogf Night
I forhaven langs mine Hortensier på indersiden ved terrassen, som kan ses fra stuen lagde jeg mere mix og nogle særegne Påskeliljer:

Darwin Hybridblanding: Ollioules og Pink Impression og Botaniske hvide Påskeliljer
Sidst men ikke mindst lagde jeg nogle papegøjer og liljeblomstrende tulipaner i nogle af de store Zinkbaljer omme i baghaven, hvor mine drenge dagligt passerer med deres cykler til og fra dagens dont. Har ikke sagt noget - det skal være en over raskelse (og jeg ved at de ikke læser med her). Det glæder jeg mig også til!

Liljeblomstrende Holland Choc og Liljeblomstrende
Green Village + Tullipa Parrot
OG som sagt: De er skruet ned langs stauder og planter. Efter grundig overvejelser: Hvad blomstrer hvor hvornår og i hvilken farvekombination.

Pyyyuhh!
Der er Sgu meget at overskue, når man vil forsøge sig med at omsætte ens forestillinger og drømme til virkelighed. Men det skal som nok vise sig, at det bliver helt anderledes og at det i sig selv bliver meget bedre.

Det vil jeg glæde mig til.

Frejdig fredag foran dig!

18 kommentarer:

  1. Nej, hun er ikke så dum hende Hanne ;-)
    Det bliver da et fantastisk syn til foråret - vi andre glæder os også til at se det, så du slipper vist ikke for en tur rundt med kameraet, når den tid kommer :-)
    Ha' en dejlig dag!
    Knus Signe

    SvarSlet
  2. Hold da helt op hvor er du flittig Marianne. Hvor er de flotte, sikken et syn når alt det kommer op. Syntes jeg har lagt mange løg, men der kan jeg nu godt nok ikke være med. Jeg er også vild med sorte tulipaner, så dem har jeg sat lidt af også. Købte en af disse dersens Claus Dalby løg i Bilka. Og jeg er glad for, at du har ladet lidt ligge til os andre :) for nu har du jo smittet mig med løgsyge. Ha´ en rigtig god weekend.

    SvarSlet
  3. Og jeg troede kun at det var mig som var slem !!!
    go' weekend

    SvarSlet
  4. Hello Signe - Ja, det forpligter jo at fortælle om det. Men det er fint nok. Jeg VIL jo gerne - kan jo bare ikke så meget som jeg gerne ville. Har dog opdaget (da jeg kvittede smøgerne for 16 år siden) at når man siger til andre, at man sætter sig et eller andet for, så blliver det mærkeligt nok til noget. Vil jo ikke sætte mig selv i den situation, at jeg ikke kan stå ved det! ;)

    Og Lise Lotte: Velkommen til min blog her. Ønsker dig god høst i Bilka.... Skal have bundet hænderne om bag på ryggen for ikke selv at tage afsted igen. Men siger til mig ,selv, at livet er langt. Når det nok. og alt det der. Har jo også shoppet staudefrø og byttet osv. Så der er rigeligt at tage fat på. I livet. som sådan.... jeg ved, du ved, hvad jeg mener. :)

    SvarSlet
  5. Ha ha. Tim. Der burde være en feature i blogland, hvor man kan trykke "synes godt om". God weekend til dig også - dit rare væsen!

    SvarSlet
  6. Det var en en imponerende mængde løg, du har fået lagt. Det må være industrielle mængder i villahaven. Vi har jo ikke parklignende have-arealer og tre medhjælpere ;-)
    Jeg skal ud i weekenden og have lagt mine "fund" fra i går, og så dem jeg ikke nåede sidste gang. Og når jeg det ikke i weekenden, så må de i krukker eller noget syttende. Jeg vil heller ikke stresse mit gode have-humør ;-)

    SvarSlet
  7. Nej vel, Ina! God fornøjelse emd havesyslerne.
    Håber i øvrigt at gokket i låget er aftaget!

    Krukker, siger du... åh, nej. Nu kribler det igen. Tror måske jeg kommer til at tage en tur til til Bilka. Bare en lille bitte tur. Med en lille bitte...hundredekroneseddel. Det kan man alligevel få en slat for!

    SvarSlet
  8. Wow, sikke et blomsterflor, du får, kære Marianne :-)
    Og tusind tak for de søde ord, jeg sidder her og rødmer fra øre til øre. Jeg er meget stolt af at jeg har kunne hjælpe dig med at få lidt mere styr på tankerne :-)
    Og jeg kæmper faktisk selv for at leve efter mine råd lige nu. For jeg har den største lyst til at styrte i Bilka, og købe kassevis af løg. Men jeg har jo stadig den hér kælder som skal i orden, og så min mands 50-års fødselsdag et par dage inden jul. Så jeg går og fortæller mig selv, at jeg kan plante hundredevis af løg til næste år i stedet.
    Så jeg er virkelig glad, hvis du kan bruge nogle af mine råd. Jeg har selv fået dem for nogle år siden, af nogle kloge 'piger' som var lidt længere i deres sygdomsforløb end jeg. Og jeg giver dem gerne videre :-)
    Jeg tror du bliver virkelig glad for at have lagt løgene i skjul af stauder. Det er jeg ihvertfald :-)
    Rigtig god weekend til dig, og ha' det sjovt, også hvis du smutter i Bilka igen :-D

    SvarSlet
  9. Du har rigtigt været på snolder!! Det ser altså hyggeligt ud! Ja og så gir' det muller, som jeg plejer at sige, så ingen mormorarme til dig!! Jeg købte en del løg, da jeg var nede hos Isabella Smith i oktober. De er jo lagt for længst og nu har jeg dækket hele dynen med nedfaldsblade. Jeg kan iøvrigt heller huske, hvor jeg har lagt alle, så jeg må vente og se, hvad der kommer op, før jeg køber flere løg.
    Du taler om en sten der skal dækkes med mos eller andet. Jeg har små trædebregner, bruger også flittigt husfred og noget »små-noget« der hedder firlinger (minder om mos), som fås i flere farver. Men du kan jo få stiklinger her hos mig!

    SvarSlet
  10. Hej Marianne. Hold da, sikke et systematisk lægge-løg-arbejde. Jeg tror det bliver så flot til foråret. De tulipaner, du har lagt er virkelig specielle og meget smukke. Jeg synes, du skriver fantastisk her på bloggen og jegkan godt forstå, at Hanne bliver glad. Det er dejligt, når man kan "bruge" hinanden lidt!

    SvarSlet
  11. Hej Marianne,
    Velkommen som læser af min blog. Dejligt du vil læse med. Jeg har fulgt din blog et stykke tid. Det er jo bare skønt med alle de løg. Sikke et forår det bliver.. Ja mosset på mine sten er jo bare kommet af sig selv, og det pynter jo gevaldigt.
    Gitte

    SvarSlet
  12. Hej Marianne
    Godt gået det lyder som om, du er på vej den rigtige vej, godt hjulpet af løgkøb i Bilka og løglægning og ikke mindst planlægning og tankerne om, hvor dejligt det bliver.
    Hanne er helt sikkert god til at sige de rigtige ord på det rigtige tidspunkt. Så pyt med hun rødmer over roserne, dem har hun fortjent og så er roser jo kønne ;-)
    Marianne hvis det en af dagene går ned af bakke igen, så læs lige dit eget sprudlende indlæg fra i dag, det kan garanteret hjælpe og bagefter lige lidt blogging, så er du på toppen igen.
    Knus herfra Samsø

    SvarSlet
  13. Py-ha Marianne, det var godt at du nåede det, der er noget af glæde sig til:) Jeg har stadig nogle poser af den lyserøde Appeldorn blanding som du også har, jeg overvejer at lægge dem ud mod vejen, så ville det blive et lille Bagsværd tema:D

    SvarSlet
  14. Mange fine løg du har købt.
    Held og lykke med dem.
    Det bliver flot til foråret, så glæd dig.

    SvarSlet
  15. Nøjjj, det er da noget af et kup du har gjort. Glæder mig til at se det helt sikkert fantastiske resultat til foråret :-)

    SvarSlet
  16. Ja - det er virkelig en kunst ikke at stresse sig selv med alt det man gerne vil har lavet i haven den enkelte sæson.
    Jeg har sagt til mig selv flere gange i år "enten når jeg det, ellers står de der jo også til næste år - jeg har også sagt det højt "så det forpligter", som du rigtignok beskriver det :o)
    Sidste år fik jeg faltisk ikke lagt alle mine løg - opbevarede dem i stedet for på den kolde bagtrappe i mørke og lagde dem i jorden da frosten gik af jorden og det gik jo helt fint.

    SvarSlet
  17. Det var en ordentlig mundfuld! ...af skønne løg i mange slags og ... af dejlig tekst at læse om din gode energi og arbejdsiver, selvom du ikke synes du kan så meget, så har du vel nok knoklet og fået lavet et supperflot forarbejde til den flotteste forårshave, man kan tænke sig.

    Godt gået, Marianne :)

    SvarSlet
  18. Hov, sikke mange kommentarer - hvpor herligt!

    @Bente - ja hos Isabella kan man virkelig få nogle lækkerbidskner! Glæder mig tila t besøge din have til foråret, så skal vi gå nydningsture!
    @Birgitte: HJertelig tak for de pæne ord til mig. Det gør på en eller anden måde ekstra, når man ikke arbejder, har jeg fundet ud af. Og HAnne - ja, hun er fabelhaft!
    @Hej Gitte, åh, ja det har du da også. Jeg har bare en dårlig hukommelse/overblik og har svært ved at huske hvilke navne, der hører til hvilke blogs.
    @Lisbeth fra Samsø: JA, det var et godt tip. Sådan gør jeg også med min tænkebog. OG ihhh, hvor det hjælper. Det gør det nu også at læse jeres dejlige indlæg og kommentarer!
    @Lisbeth fra Bagsværd: ja, lad os lave et tema! ;)
    @Gitte H, jeg skal nok vise det frem!
    @Berit, ja, løg kan sagtens vente, lige som haven. Der er - forhåbentlig - masser af år at tage af. OG stress over haven er spild af energi og godt humør!
    @Søde Frk. Anemone. Tak for dine opmuntrende ord. Jeg tror også det blir SÅ lækkert. Trænger til FARVER om foråret, og det er derfor jeg har valgt farverige tulipaner og ikke så meget tone i tone. GLæder mig.

    Også til at alle jeres indlæg. Vi svømmer da helt over i tulipan-orgier i foråret 12!

    SvarSlet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!