mandag den 7. november 2011

Ork, det er ingenting - Om øjebæer og eyesores

Jeg er slet ikke overrasket over vores lille konkurrence her i blogland, og jeg synes den er vildt sjov!

MAnge gange har jeg tænkt: Ja, det er filme grimt! Grimmere end mit eget... Men så kom jeg til at kikke mig om med jeres øjne i min have, og så så jeg.... U ha da.

Men hvor er det skønt, sådan at se i jeres andres rodehjørner i jeres ellers vidunderlige haver.

Det er lidt som at gå og kikke ind ad andre folks vinduer til jul (ja indrømmet, jeg elsker det, og kommer altid til det, når jeg er i byen, selvom jeg godt ved det ikke er pænt. Står selvfølgelig ikke og trykker næsen flad op ad ruden, men I ved sikkert hvad jeg mener! ).

Visitkortet: Entre-døren


Vores Eyesore-tema  er også langt bedre end Kik ind og Se og Hør og alle de der tv-udsendelser, der handler om "se, hvor elendig min økonomi, min rengøringsstandard, mit tøjforbrug eller min personlighed er". For vores eyesore-tema handler om, hvordan der ser ud i aktive, ensutiastiske menneskers skrammelhjørner.


Noget, der skulle ha været og har været pænt

Og sådan nogen er der altså også en hel del af i min have - simpelthen fordi jeg jo kun har 3-5 aktive timer (sammenlagt) dagligt. Til det hele.Resten af tiden er jeg i vandret.

Så nu hænger jeg alt det 'snavsede vasketøj' ud og viser, hvor mange "skrammelhjørner", jeg har. Og det vel at mærke uden at ha´arrangeret noget som helst - bare vendt mig rundt omkring og knipset af, hvad mit øje så. 


Det er jo i sig ikke spor svært at vise grimme fotos her i november. Selvom gyldne blade jo altid hart sin charme.


Og brændesmulder, som der ikke var sække nok til...
Og en mur, som blev tilvokset i foråret inden jeg nåede at male den færdigt.  (For) store sten, som skal flyttes om til kæmpekampestenen, der står så umotiveret i forhaven (det kommer I til at se og høre om senere). Og den der kompostbeholder, der er bare ER god, men grim!

Og og og.

Stigen står hvor den står, fordi der nedenunder er plantet Liljenkonvaller og Vellugtende aftenstjerne - og jeg ville ikke ha´at drengene uforvarende kom til at træde på dem, når de stablede brænde her i weekenden.



Forsøg på samling
Et skridt til højre i haven.... Og man kan se, at jeg er i gang med

- ligsom.... -

at samle rodet. Plantestativet oppe i højbedet står der, for at beskytte en stiling af Budeleja, som hønsene bliver ved med at skrabe rundt omkring.


Og afklippet fra blomsterkarsen (Tallerkensmækkrne) gør gavn som vinterdække over nogle af de nitten nyplantede roser (som I jo skal se og høre MEGET mere til - I promis!).

Men hvad laver dybfryserens kurv der?

Mmmmm, ja, jeg vidste heller ikke, hvad de skulle bruges til, da jeg gemte dem, da vi skiftede de hårde hvidevarer ud, men nu ved jeg det:

Beskyttelse mod mine skrabende høns. Det er herunder Drejeblomsterne (dem, heldige jeg vandt fra Eva Eviglades "give away") fik plads.Og dem bliver der værnet om!


Ja, og kompostbunker og baghaver er jo bare.... baghaver.


Bladsamlingerne er ikke tilfældige her. De varmer roser med visne grangrene fra sidste år. Bålpladsen er knap så romantisk - drømmer ellers om noget al la "frilandshaven". Terassobordpladen stadig for tung til at nogen har orket at lave et havebord til mor af den, så den står stadig
og står ....
henne ved hønsehuset.
Div pinde og dims venter på at blive rydet op. (Ja, det gør det meste jo egentlig). 

Bure
For Brynhilde (= Marianne) siger det som det er. ;) Det er grimt og det er noget, der er ved - lige ved - at blive ordnet.


Flere hønsebeskyttelsesbure.- eller altså.... Baby-plantebeskyttelsesbure mod de fritgående høns.


Og jeg kan blive ved og ved. Havesklangen skrampler for meget, når den skal rulles sammmen på de dage, hvor mit hoved er ALT for støjfølsomt. Men det er jo praktisk, for roserne skal jo have masser af vand disse tørre dage i efteråret.



Ej, altså se...!
Ikke så 'Isabella Smith', vel?

Skal vi ikke lige få vejret med lidt "Wunderbar"?

TTT
Selvom det hele bare er dokumentation på en LANGTIDS-sygemeldts havebegejstring. Og selvom det kan betegnes som "proces"-billeder, der fortæller om alle de ting, jeg konsatant er i gang med og som jeg ikke lige har ork til at rydde op efter, så kradser det midlt sagt både i pertentligheden og i øjnene at se på.

Når det nu er i hvert hjørne (har jo undladt nogle fotos), det ser nogenlunde sådan ud. :)

Men jeg må jo lige minde både dig, og så også mig selv om: Jeg er i gang med at forvandle vejens, byens, Danmarks, verdens? kedelsgste have til en frodig og idyllisk landbo-bonde-eventyr-sanse-have.

Og TTT!

Ting
Tager
Tid

Jeg vil faktisk lade dette indslag være et "før"-indslag a la dette her, og så have som erklæret mål, at haven til næste år, både bliver (mere) helbredende at nusse rundt i, arbejde i, være i, se på, sanse, dufte til, slappe af i og vegetere i.

For "MIG SELV", siger jeg:
"Tilfredshed, accept, orden og skønhed er i sig selv helbredende.". Og der skal være plads til det hele.

14 kommentarer:

  1. Hej Marianne
    Ja der er da lidt af hvert, men når du ikke er oprejst så længe ad gangen, er det ikke nemt at nå det hele. Ja og så er der også lige hønsene, var det ikke for dem, behøvede du jo ikke alle frysekurvene og hvad du ellers har lagt ud som beskyttelse. Man kan jo som bekendt ikke både blæse og have mel i munden. Vil du have fritgående høns, går det ud over planterne.
    Jeg har fritgående hunde, ergo kan jeg ikke gøde med hønse-eller hestemøg.
    Din bemærkning om at kigge ind af vinduerne til jul, morede jeg mig lidt over. Hvem har det ikke sådan, lyset tiltrækker øjet og trækker de ikke for, så er de selv ude om det. Jeg glor også, dog heller ikke med næsen flad mod ruden ;-)
    Jeg tror på, at når lyset begynder at komme igen, så er du fuld af energi til at få ryddet op i haven, så du kan få den helbredende virkning af din dejlige have.
    Glæder mig til at se dig på Samsø
    Knus

    SvarSlet
  2. Tak for en dejlig "vindues-kigger" serie af alt det uperfekte hos dig, Marianne.
    Heldigvis er vi alle kun mennesker og du har har helt ret i TTT !
    Vil stadig vove at påstå at jeg kan slå dig i ubegyndte og halvfærdige projekter og øjen-bæer.....jeg må se at komme igang med indlægget.
    Håber alle har nerver til det ;o)
    Kh Helle

    SvarSlet
  3. TTT - hvor er det sandt Marianne :-)
    Gi' os lidt mere tid, så skal I bare se - og indtil da lever vi heldigvis også fint med alt det uperfekte - nu også (undtagelsesvis) rundt omkring på bloggene. Det har været ret underholdende de sidste par dage :-)
    Ha' en dejlig aften!
    Knus Signe

    SvarSlet
  4. "ja, det er godt nok grimt" - kunne man jo med rette sige om nogle af billederne, men alting mildnes jo når forklaring følger, hvad enten det har med helbred, TTT eller fritgående høns at gøre.

    Det er faktisk ret underholdende at komme rundt på bloggene for tiden, som næsten er præget af en vis konkurrence-stemning.

    Jeg hylder dit TTT-motto og tak for et godt indlæg... smiler ...:)

    SvarSlet
  5. Søde Marianne....som du kan sige det TTT.....det må vi jo bare erkende og så lade os afstresse, helbrede og forskønne i processen........haven er en Lise for sjælen når vi ikke gør den til mere end den er eller til mere end vi kan honorere....og acceptere det og nyder det trods alt.

    Tak for rundfarten også du modige kvinde......og må dagen i morgen byde dig på min 5 timer og meget gerne mere.....det har du om nogen fortjent mere

    Be Happy

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  6. Tak for rundturen, det er så befriende at se at andre også har rodesteder i haven. Man kunne jo næste gå hen og få præstationsangst af alle de over smukke billeder der kom fra den en have efter den anden.
    Knus
    Annette

    SvarSlet
  7. Hej Marianne. Et sjovt indlæg, især dér hvor du skriver, at du bare drejer rundt og fotograferer, hvad du ser. Dér grinede jeg godt nok. Jeg synes, det er fantastisk så meget du kan nå, når du er vandret en stor del af tiden. Det er vel nok dejligt, at vi ikke behøves at være perfekte!

    SvarSlet
  8. Hi hi, faktisk havde mit indlæg den effekt, at jeg brugte 45 min. på at gå og rydde det allerværste op et par timer senere. Det gjorde godt. :) Så @ Listeth, måske når jeg det inden sneens komme:.. :)

    Det hjælper også nogle gange indendøre; at se sit hjem med fremmedes øjne. Hvad ser de? Øjet bliver simpelthen så vant til at se, hvad det ser.

    Jo tak @ Helle, jeg suynes faktisk at man lærer så meget om hinanden og de projekter, vi er i gang med. Jeg vil se frem ti dit indlæg! At følge med i selve processen er sådan set sjovere og mere lærerigt end kun at se resultaterne, synes jeg.

    @ Frk. Anemone, Annette og Signe, jeg har også moret mig. TTT er en livslære for mig. Men kender mian mig fra levende live (blink blink yoou know hwat I mean), så vil man vide, at jeg dels er meget perfektionistisk anlagt og dels er et "gøre"-menneske. Så der er lidt selvudvikling i det her også tror jeg.
    Måske ikke kun for mig?

    @ Frk. Solhat/Dorte: I am happy! Accept af tingenes tilstand er ALT. MEn jeg er særligt happy, når jeg kan mærke, at jeg er en del af fællesskabet herinde.
    Jeg tror sgu jeg snupper de 5 timer i morgen! Har brug for dem, for jeg har modtaget et læs Lodden Løvefod fra Jylland (udveksling på Rigshospitalets Parkeringsplads) til kampen mod skvalderkåls-skoven og mangler at så nogle stauder i drivhuset.

    OG

    så er der lige.....

    oprydningen.

    :D

    SvarSlet
  9. Jeg synes nu at meget af dit rod og dine 'bæer' er hyggelige :-) Men jeg kan selvfølgelig godt forstå, at du kan blive ked af dem ind imellem.
    Jeg synes der er forskel på rod og rod. Det generer mig egentlig kun, hvis det skyldes ligegyldighed eller dovenskab. Og den kategori falder dit jo ikke under. Meget er det er nærmere projekter under udførelse :-)
    Og jeg kan love dig for, at min have ikke var et kønt syn, da jeg havde det værst. Så du skal nok komme af med det meste, og som du selv siger TTT, og kræfter og overskud.
    Knus, Hanne

    SvarSlet
  10. Nej, Hanne. Dovenskab har fanden skabt. Men på en eller anden måde sidder der noget (var det min mor, der sagde det, eller hvorfra kommer det?): "Det tager kun lige 2 minutter" eller "taber man noget, tørres det straks op"..... Men som du siger: Sådan er det ikke hos mig.

    Nej.

    Tak for opbaknings-Knuset!

    PS. kommer i tanker om, at jeg har skrevet om emnet før - på en anden (slumrende) blog, jeg har:

    http://msoogkontekst.blogspot.com/2011/01/vis-dine-sprkker-om-perfektionismens.html

    SvarSlet
  11. Halleløjsa Marianne, jeg skal da lige love for at du fik luftet hjørnerne!! Meget modigt og meget befriende :o) Mon ikke vi alle har forskellige perioder i vores liv, hvor forskellige ting bliver prioriteret.

    Lige nu og måske lang tid fremover skal du tænke på dit helbred og så er det vigtigt at erkende at TTT!! Og her kommer så min næste ynglingssætning som jeg før har luftet her i blogland:

    En ting af gangen, det vigtigste først.

    Den bruger jeg gang på gang, både når det roder i mit hoved og i min fysiske verden, - og det virker jo!! Vi kan bare ikke være alle vegne på en gang, og sådan er det bare!

    Tusind tak for kigget og haveknus fra mig til dig :o)

    SvarSlet
  12. Herligt indlæg og modigt!! Der er jo nok ingen af os, der er nogen Isabella Smith - og helt ærligt, når ting skal sælges, bliver de sprayet med olie og diverse ting for at se »naturlige« ud på billede. Læste iøvrigt for nyligt at Isabella Smith skrev noget om, at sådan ser der ikke normalt ud i mit soveværelset - med en fotograf kom forbi, og så skal der jo stå en bakke på sengen og pynte! Så selv en Isabella Smith har også svage øjeblikke.
    Dejligt med selverkendelse. Vi har vel alle gode og mindre gode dage. Kender I ikke det, når man har gået og gjort rent i kludetøjet, og så pludselig står yndlingskusinen med en blomst og i det smarteste outfit og ringer på døren?
    Eller denne her Marianne: Står i badet og det ringer på døren - hurtigt en morgenkåbe og et håndklæde om håret - hi hi - og hvem står der, og vil lige aflevere en plakat til Gladsaxes havebytterdag?
    Men vi husker nu at TTT

    SvarSlet
  13. TTT er nu også mit nye motto, selv om jeg jo ved det godt.;-)
    Jeg synes det er rigtig modig af dig og de andre at vise havens "skyggesider".
    Her hos mig er et frygtelig rod også fordi vi renoverer.
    Men jeg har også det "perfektion gen" som gør mig i rigtig dårlig humør.
    Har blevet meget bedre efter at vi har flyttet på landet, her er det lige som lov til at være uperfekt.
    Men TTT er jo sandt og det kan tage år før man får det hele til at blive som man gerne vil.

    Hej fra Lisbeth

    SvarSlet
  14. Hi hi, modigt, siger I - ja, det er jeg måske, men sådan tnker jeg ikke selv på det. Jeg tænker bare - at sådan er det, og jeg ved jo at det bliver ordentligt og pænt igen til foråret, som jeg glæder mig usigeligt til. Selvom jeg også nyder overgangsmånederne.

    @ Jette: Knus retur til dig - du har så ret - èn ting ad gangen (har faktisk skrevet artikel om emnet) OG: Det vigtigste først. På den måde kommer man faktisk videre i sin have. Det med én ting ad gangen er dog vanskeligt synes jeg, da der jo hele tiden er en trillebør,d er er optagt, eller noget, der først skal flyttes før andet kan komme til osv. Men jeg prøver ;)

    @ Bente: JO tak, det husker jeg godt :D Men du så jo forrygende ud! Sådan er det nok ofte: Ens eget "rod" er værst for os selv.

    @ Goddag og hjerteligt velkommen Lisbeth (Alias Hyacinth Buket - som i spand ;) :D.
    Ja, at renovere sit hus og dermed også have, kan man ligesom kun orke ved, at man HELE tiden husker sig selv og hinanden på, at det bliver bedre. Faktisk Skide GODT, er det ikke rigtigt?

    Tror forresten også jeg ville trives langt langt bedre på landet. Forstæderne har altså for snævre bånd til mig. Både mentalt og i fysisk forstand. Men nu er det sådan, at vi pga. min sygdom BLIVER her i en rum tid, så nu flytter "landet" ind i haven i Bagsværd i stedet for! Glæder mig faktisk til projektet - hvuilket betyder: Glæder mig hver gang jeg er i haven, for jeg drivkraften er at se det hele for sig.

    :D

    SvarSlet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!