søndag den 29. juli 2012

Pink "yber alles"

Der er knald på de pink! De sætter fut i bedet og giver haven (og have-ejerinden) ekstra energi. Pink/rød er IKKE for sarte sjæle. Men der må gerne være gang i den i Den helbredende have! For godt humør kan man ALDRIG få for meget af.


Nøkkerosen her, så jeg ikke lige komme.

Eller. Altså hvis du forstår.

Jeg havde fuldstændigt glemt, at der stod to billige fra Aldi nede i "dybet" i min ½ whisky-tønde. Havde slået mig til tåls med, at bladene også var smukke. Og så pludselig en dag, så lå hun der. På vandoverfladen. Magisk og med en ro over sig, som kun blomster fra søens bund kan have. Nu er der to mere på vej... og ih, hvor jeg glæder mig!


Trompetkatosten er der også lidt "bakken" over. Med trut og larm og skrig og et glad ansigt, som alle får øje på. 

Det samme gælder Lathyrus Maturcana fanget i solen. Jeg er vild med dens flirt med den mørkebordeaux farve. Det vil jeg udnytte med tiden. Skal bare lige finde ud af hvordan. Og med hvad.


Røllikerne er helt nye her i haven. De skulle have været en rød/rosa-blanding (det stod der i hvert flad på posen) og de ER pink, men de er nu mest over mod det røde. Ved ikke om de står rigtigt, men nu er bedet alligevel et slags prøvebed, fordi de fleste blomster står der for første gang. Og faktisk tegner bedet til at VILLE være rødligt med pink variationer, så det kan være de bare selv får lov til at bestemme. Om ikke andet er de velplaceret i forhold til solens vandring, for de står stik syd.





I mangel af solskin disse dage, så snupper vi lige et par fotos mere af de hedengangne varme dage. Jeg henslæbte dem jo inde, for varmen tager fuldstændigt pippet fra Fru Olsens hjerne, men de ultratidlige morgener, da er jeg ude.
Vander, Vegeterer, Vandrer. (Med mit Canon)

(Så der er meget mere pink i vente)


Haveklinten bliver jeg aldrig træt af. Den er 2 årig og bestemmer ofte selv, hvor den havner. Men den er ultra-nem at flytte hen i en gruppe, hvor den gør sig bedst synes jeg.

De sene eftermiddage og om aftenen helliger jeg mig igen haven. Ind til jeg segner. Og se lige her, hvordan en pink buket kan friske et middagsbord op!





Skøn mandag i vente til alle.

7 kommentarer:

  1. Godaften Marianne.Dejligt med overraskelsen-dine nøkkeroser.Det er jo det skønne ved at have en have,der dukker altid noget uventet op.
    Haveklinten fik jeg af søde Lone på Samsø.Glæder mig til den vokser sig stor.
    Og sidst men ikke mindst skøn-skøn buket. knus Jette

    SvarSlet
  2. JA, haveklinte bliver du glad for Jette. MEn vær over den, for den selvsår sig kraftigt. Den findes i øvrigt også i hvid, hvis nu du er en af dem, der er begejstrede for hvide blomsterbede.

    SvarSlet
  3. Du har da fuldstændig ret i, at de pinke blomster giver energi - en skøn energi, som kan mærkes gennem dine ogrod og helt ud på den anden side skærmen :-)

    Kender udmærket det med, at planterne bliver flyttet til nye steder, hvor de "passer bedre" - vi bliver vist aldrig færdige med et bed og det er vel også en del af den kreative skabelsesproces :-)

    SvarSlet
  4. Hej søde Marianne

    Det var dog en bedårende dejlig buket du lige fik banket ned der. Wauvv... Nogle totalskønne billeder du viser der. Jeg købte også 2 åkander i Aldi, bare i hvid. Der er kommet 3 blomster. Troede godtnok ikke de kom første år, men det er jo bare dejligt.. :))

    Måske røllike var et nærmere bekendtskab værd.. Også.. Så mange fristelser man ser overalt ;))

    Knus Lena

    SvarSlet
  5. Hvor ser det bare dejligt ud med de pink blomster. Den søde nøkkerose er virkelig fin og flot i farven, godt at det fra Aldi også virker :) selv om det var lidt gået i glemmebogen.

    Med så mange forskellige dejlige planter tror jeg egentlig at jeg vil gå ud og så nogle stauder så de kan være klar til næste forår, har været ved at samle frø her og der så nu skal der gang i et nyt staudebed eller rettere der skal laves om... :) tak for inspiration :D

    SvarSlet
  6. Åh, de skønne pinke farver, du fremviser for tiden - sikke dejlige minder om den svundne sommeruge, hvor der var så dejligt om morgenen og aftenen.

    Åkander i whiskybalje er da ikke dårligt, og så til den pris.

    Jeg kan ikke komme til at kommentere dit nyeste indlæg under indlægget selv (billederne står midt i feltet) - men jeg tror måske at den pinky-winky busk er en spirea af en art... Måske andre kan bekræfte eller korrigere.

    Godt at have dig tilbage fra Østrig, sikke nogle dejlig billeder derfra også. Der er da ingenting så godt som sommerferie :)

    Knus Ulla

    SvarSlet
  7. Ja, dejligt du er tilbage fra ferie i flotte Østrig:)

    Jeg tror også busken er en spiræa. Den kan sagtens klippes ned og blive flot igen, de har det med at blive lidt trætte og gamle i grenene og trænge til fornyelse - tænk om vi kunne klippe vores lidt visne kroppe ned og komme igen med fornyet kraft?!!!

    Jeg er også blevet tilhængr af pink indslag i haven efter for mange år med afdæmpede og matchende farver - nu må der gerne komme lidt spræl i og ruske op i mig:)

    Har du sået rølliken? Den er så flot! Flotte billeder! Vi er vist mange, der nyder godt af dine morgen- og aftentimer med dit Canon:) Glæden spreder.

    Kh Gitte

    SvarSlet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!