torsdag den 14. juni 2012

Violette vidundere del 1

Violet betyder spiritualitet og selvransagelse. Det er farven, der forbinder kærlighed med visdom og som efterlader os med en følelse af at være hele mennesker.




Alle mennesker, der har været ude for stress, sorg, chok, tab, angst, sygdom og traumer af den ene eller anden art, kan opleve en form for "mangel"-tilstand, som afspejler et delvist tab af deres "selv". I hvert fald et tab af den sædvanlige selvopfattelse og den identitet, som "plejer at være mig".



Denne tilstand efterlader én med en følelse af at være "halv" - eller at man har "tabt" en del af sig selv.

I en proces, hvor man heler, er det derfor mindst lige så vigtigt at skabe en oplevelse af at hele psykisk (både mentalt og spirituelt) som det er et spørgsmål om at hele på det fysiske plan.

For mig, som for så mange andre, der har været igennem et langvarigt sygdomsforløb, er det derfor afgørende at helingen sker på så mange planer som muligt.


Jeg har egentlig ikke været ret interesseret i farveterapi, men da jeg begyndte at tænke over, at øjet (og dermed hjernen og sindet) jo opfatter de forskellige svingninger der jo er i hver farve i farvepaletten, så gik det op for mig, at der måske er et og andet at hente dér.

Så selvfølgelig skulle der være mange violette, lavendel og lilla blomster i Den helbredende have. Jeg kan også godt lide farven i den ende af regnbuen - har altid været tiltrukket af de mørke vinrøde og violette nuancer.

Måske har det været ubevidst (det MÅ det have været) men sidste år såede jeg jo Hesperis Matronalis (Natviol eller også kendt under det mere poetiske navn "Vellugtende aftenstjerne" og Lathyrus Cupani, den ældste og mest velduftende sort af ærteblomster. Jeg nåede at tage frø, så stor var glæden, da jeg opdagede at den spirede og igen nu, hvor den netop er i blomst. Det er nærmest som sommerfugle på stilk og jeg glæder mig usigeligt til at hele espalieret står i flor.



Farven har nogle af de allerkorteste lysbølger i farvepalletten og virker derfor "luftig" på os. 

Øjet har tilsyneladende rigtigt svært ved at se farven korrekt gengivet, men bier har vældigt nemt ved det. Det kan jeg skrive under på, da min have - efter jeg har dedikeret den til mange violette blomster - summer af sol og brummende bier.

 Også Timian lokker bier til og sender samtidigt velduftende æteriske oliere ud på terrassen.


Den pink/lilla Brudeslør danner også puder og senere hen på sommeren et brus af lilla-hed.


Purløgene bruges som drys på Artiskok-dippen og alskens salater - foruden at den bare er yndig - så yndig, at den også nu skal bo både på terrassen, i køkkenhaven og blandt stauderne.


I dag sagde min fysioterapeut noget, som har sunget i mit indre system i et par timer....:

"Du skal sørge for at snuderne vender samme vej, når du går". Hun mente næsen og tåspidserne, men jeg hører også "mellem linjerne", at det er vigtigt at kikke mod den vej, man bevæger sig.

Og lige nu skal jeg holde fokus på at blive rask (-ere) i stedet for at drømme om være den nye have-tv-stjerne (selvom det godt kunne være mit drømmejob). :)

Meget kærligt sagt. 
Meget viist. 
Meget vidunderligt og violet.

38 kommentarer:

  1. Ha ha, kom lige til at læse lidt om farveterapi og chakra-heling.... ikke mærkeligt at lilla og violet tiltrækker mig ... det er jo kronechakraets farve.

    Læs: Hjernen.

    Har fundet link her. Læs nederst... og se bort fra reklamen. http://www.govindashop.dk/farveterapi-til-chakra-healing.html

    Kh. Marianne

    SvarSlet
  2. Nydelige bilder og blomster. Jeg tror absolutt at fargene vi omgir oss med har mye å si for hvordan vi føler oss.

    SvarSlet
    Svar
    1. JA, et tror jeg faktisk også... men har ikke rigtigt villet indrømme det før nu.

      Slet
  3. Det er derfor jeg er så vild med lilla ;-)
    Min gårdsplads /forhave er altid noget med lilla violette blomster og det mangler heller ikke i resten sf haven ;-)
    Lathyrus'en er super flot og meget tidligt på fære. Mine er slet ikke så langt fremme.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg har faktisk også en del året rundt. Violer, Rhododendron, krokus, tulipaner og nu også Prydløgene.

      Jeg var også tidligt ude med Lathyruserne.

      Slet
  4. Kære Marianne
    Hvor er det nogle dejlige violette du har og en superskøn Lathyrus. Det må være så hårdt at blive ramt og skulle hele op igen og jeg håber at du ikke har for mange skridt bagud, men at det går fremad og fremad og det er godt at du koncentrerer dig om det og jeg er sikker på at der kommer andre udfordringer til dig når du er klar;o)
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er surt ikke at kunne arbejde, når man nu så gerne vil og slet ikke kan tænke sig selv udenfor arbejdsmarkedet og uden at bruge mine "skills". Regner også med at komme på banen igen inden alt for længe.
      Knus til dig, Lisbeth.

      Slet
  5. Nåå - det er derfor jeg er så glad for lilla.

    Hvorfor ikke drømme om drømmejobbet - mon ikke drømme også er helbredende?

    Du har valgt en meget lille font Marianne..... nej, nej det er ikke mig der har behov for briller ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, er du da gal, man skal bruge forstørrelsesglas i utide....

      Det var fordi jeg ændrede lidt på bredden. Nu har jeg forstørret lidt. Håber den ses som læsbar nu.

      Og drømme ER helbredende.
      Havedrømme.... dem kan jeg på en eller anden måde bedre leve med ikke bliver helt realiseret som jeg gerne vil have det (på en gang).
      Det er værre, når det gælder mig selv. Sådan - du ved - på vej mod de 50 - ny livsbane og endelig afklaret med, hvad mit arbejdsliv skal handle om. (Have + skrive + undervise/holde kortere oplæg/foredrag).

      Har altid troet, at al ting skulle være så svært og op ad bakke. Jeg er som alle andre "stenbukke" klatret der op, hvor ingen andre gad.., men nu har jeg fundet ud af, at man jo bare kan arbejde med det, det gør én glad.

      Hvis man altså kan arbejde ret længe ad gangen. Og det regner jeg jo med at komme til igen. :)

      Slet
  6. Utroligt hvad farver kan fortælle.
    Kh. Margrethe.

    SvarSlet
  7. Hej Marianne. dejlig historie du kan fortælle.Den lilla farve er også min yngling.
    Det er da tidligt at din lathyrus blomstre.har selv sået den,og venter spændt.
    Må se at anskaffe mig en natviol-alle skriver om den og dens duft.
    mange knus fra Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. JA, den er henrivende og lyser gevaldigt op i haven. JEg har klippet mine helt ned i håb om en genblomstring.

      Dejlig aften til dig, Jette!

      Slet
  8. Jeg elsker din Stenbuk-filosofi :) Og de lilla farver er nogle af de skønneste. Du virker nu meget målrettet i mine øjne, så øv dig blot i at "rette snuderne ind".

    Dejligt indlæg :)

    kh Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. JA, Ulla, den filosofi, vil jeg prøve at lytte meget mere efter. (For man skal jo huske selv at lytte efter det, man går og siger);) Der er jo ingen (eller det var der måske - engang) nogen, der siger, det behøver at være så svært alt sammen. Måske bliver alt lettere, hvis man gør alt det, der ligger lige for.

      Så er det bare at få øje på træerne for bare skov, hvis du kan følge mig! :D

      Jeg stikker næsen i jorden og får efter "den gode "lugt".

      Slet
  9. Igen et dejligt indlæg fra dig Marianne. Jeg har meget violet/lilla i haven, det er nok derfor jeg har det så godt :o)Klogt sagt af din fys. kig dig ikke tilbage, men frem, du kan alligevel ikke ændre det, der er sket, men du kan kigge fremad og leve i nuet.
    Knus Lisbeth/fru Høneballe :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg også Lisbeth! Og du har tolket det på en ny måde..... for tilbage ser jeg sjældent ("lider" af udtalt fortrængning, når det gælder negative oplevelser), men jeg ser alt for ofte "til siderne", dvs. p alt det, jeg også liiiige kunne gøre, gå efter, lade mig inspirere af osv.

      OG nej, jeg (eller vi mennesker) kan ikke ændre på historien what so ever. Sket er sket. Men vi kan ændre, hvad vi tænker om den. Det hjælper nogen gange på hele ens sindstilstand og livsmod. :)
      Knus til "fru Høneballe" og smil til hele Samsø

      Slet
  10. Kære Marianne. Den ramte lige rent ind. Jeg ELSKER lilla. Og har blomster af mange slags i lilla, selv roser - Rhapsody in Blue - som er det nærmeste, man kommer lilla roser. Måske man skulle læse lidt om farver.

    Du ville da egne dig fint til og være have-tv-vært.

    Jeg må også prøve og huske den med næse og snude. Hun har jo ret.

    Ha´ en rigtig skøn lilla dag Marianne.

    Knus Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære L-L. Ja, det tænkte jeg nok. Lilla, det er lige dig!

      Åh, tal ikke om det. jo mere jeg tænker på det, jo mere kan jeg mærke, at det er et drømmejob. Da jeg skulle beslutte, hvad jeg ville lave, efter gymnasiet, var det Tv-journalist, men jeg orkede (turde) ikke tage til Århus til Journalistprøven. Så blev jeg kommunikationsuddannet i stedet for og nu hvor jeg har fundet tilbage til mit rette element (haven og naturen i og omkring os) er en kombination jo oplagt.

      Men et egentligt TV-vært-job kræver vist (?) mere end jeg lige kan, lige nu.... SÅ nu er det genoptræningen, der har hele mit fokus.
      Heldigvis er min have med i dét program, for haven er jo som bekendt en del af det, der gør, at jeg er "på vej tilbage" igen.

      Men måske skulle jeg lave en lille "up-date" i fanen "Om mig". :) Har det jo langt bedre nu!

      Slet
  11. Kære Marianne.
    Det ramte lige i hjertet<3. Vi er vist rigtig mange lilla-piger i de kreative haver?!! De flotte blomster på dine billeder er (selvfølgelig) også i min have, jeg har altid været vild med lilla/violet; i skolen var det min yndlingsfarve, og som barn i 70'erne var den jo oplagt til en gang hjemmefarvning af hjemmesyede pludderbukser og lilla ble som tørklæde...
    Farver og lys (som jo indeholder alle farver) gør noget ved os med alle deres svingninger, og man bliver let på tå og glad i låget af lilla:) Det seneste år har jeg fået lysbehandling hos min akupunktør, det er så fascinerende, hvad de forskellige farver gør ved kroppen og sindet. Lige nu er jeg igang med lysbehandling på sygehuset for min bindevævssygdom, violet lys! Og det virker!
    Du er allerede godt igang med din drøm - bare kig på alle dine followers! Så skal finanserne bare rulle ind for dit vidunderlige arbejde!
    Tak for endnu et skønt og veldrejet indlæg.
    Dejlig fredag til dig og god weekend!
    Kh Gitte ved Viborg

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej, hvor herligt! <3 Haha, lilla ble, det kan jeg godt huske. Var dog selv "af en pæn familie, min far var orlorgskaptajn", så den gik vist ikke. Men de der gammelrosa, dybviolette og bordeaux farver sneg sig alligevel ind i pigeværelset og i min påklædning. JA, og du har ret, for nu er de i "mit udeværelse" og det nyder jeg lige som rigtigt mange af os andre. :)

      Hvor lyder det bare VILDT spændende med din violette lysterapi! OG selvfølgelig virker det! Vil altså fordybe mig noget mere i farver og lys! Tak fordi du fortalte om det!

      Ja - min drøm - jeg har besluttet bare at fortsætte med det, jeg kan og som gør mig glad. At der (endnu) ingen penge ruller ind på kontoen, det må jeg deale med på et andet tidspunkt.

      Slet
    2. OG forresten også dejlig weekend til dig! Med knus i.

      Slet
  12. Skønne billeder og spændende læsning.
    Jeg helt enig i at farver har betydning for krop og sjæl......og jeg tror ikke på at de to dele kan adskilles. Skal man hele mentalt må kroppen også med - skla man hele kropsligt må sindet også med.
    Jeg tror du kunne blive en god haveTVværtinde....men det er nok ikke så nemt at få en fod inden for døren :o)
    Kærlig og violet hilsen herfra :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, både krop, sind og sjæl er et hele - også i mine øjne.
      Og fordi vi sanser og fordi de tilstande, vi har, gensidigt påvirker hinanden (kroppens, sjælens og sindets) så kan vi være i enten en god "cirkel" eller i en "dårlig/smertefuld".
      Det smarte er, at blot det ene (at vi f.x. holder kroppen i god form) er "oppe", så smitter det positivt af på resten. Således også sindet og sjælen, når vi går i haven, hvor det er vanskeligt at være vred/gal/trist i længere tid ad gangen.

      Tak for de søde ord, Helle! Violette kram og Vidunderlige helende tanker og lys fra mig til dig!

      Slet
  13. Dejlig inspirerende indlæg Marianne :O) Ville elske at have dig som tv-vært :O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Øj, mand! Endnu en "anbefaling", du er sød, Marlene! God weekend - forhåbentlig i din vidunderlige have!

      Slet
  14. Søde Marianne - farveterapi og smuk poesi......jeg lærer altid noget nyt og givtigt i dit fantastiske farverige lilla helbredende univers og ingen som dig kan male det ud på så smuk vis. Lilla står også mit hjerte nær måske der er en mening med det......og livet i hele sin godhed og smerte.

    helbredende Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, for det rummer jo nemlig det hele. Så er det bare opgaven selv at rumme det. :)

      Tak, Dorte, Kun én som du kan se, at jeg maler med ord og blomster. Din anerkendelse betyder mere, end jeg kan skrive her.

      Knus med smil og heling i fra mig

      Slet
  15. Hmm - så er det måske derfor, jeg er blevet så vild med den farve :o)
    Spændende blog, du har. Glæder mig til at følge den fremover.
    Hilsen Christel

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skal være så velkommen, Christel. Ja, det er skønt med forklaringer - selvom vi jo nok også nød farverne inden da. :)

      Slet
  16. Smukke ord! Der er helt sikkert en mening med hvad vi foretager os i livet. Så når vi har smukke planter og farver omkring os, er det ikke tilfældigt...vi får det nemlig godt.

    Derfor er det ikke uden grund, vi i dagens travle dont, søger at skabe en oase i vores ejet lille helle. Vi har brug for et sted at lade op, et sted hvor meget af det vi drømmer om kan realiseres, og på et område der er vores og som vi bestemmer over.

    Vi søger jo alle paradisets have, vi havefolk gør det i bogstavlig forstand - mange gør det på anden måde. For os er det håndgribeligt og det tror jeg vi har brug for, dog blandet med en del filosoferen :-)

    At de violette farver har en speciel virkning er måske rigtig, jeg har faktisk rigtig mange i haven i den farve ;-)

    SvarSlet
  17. Tak for et spændende indlæg, søde Marianne.
    Jeg har slet ikke forstand på farveterapi. Men jeg studsede alligevel. For det er kun en uge eller to siden at min veninde sagde til mig at det dog var utroligt så 'blå' min have er blevet.
    Jeg kan ikke så godt lide blå, og jeg har derfor aldrig købt blomster i den farve. Men for et par år siden, gik det op for mig, at blå i blomsterverdenen jo nærmest er lilla. Og siden har jeg købt løs. Så ja, min have har faktisk et lilla-bordaux-pink skær over sig generelt nu :-)
    Selvom jeg næsten ikke kan lave noget derude lige nu, så kan jeg jo heldigvis kigge ud og gå lidt rundt og nyde alle det skønne som heldigvis kan passe sig selv. Det kender du jo til funde.
    Knus Hanne

    SvarSlet
    Svar
    1. JA, blå og er joså en stemning og i havesammenhæng giver det både plads til de følelser i den mørkere ende af farveskalaen og til den ro og fred, som øjet også hviler i, når de "blå" og violette farver er fremherskende.

      Jeg har i laaaang tid været mest til de lyserøde - men blev så tiltrukket af en del "lilla".

      Ja, Hanne. OM jeg kender det!

      Også det med at min ipad ikke vil som jeg vil. Men vi kan jo sagtens tyde det alligevel. :)

      Slet
  18. Fulde. Jeg er ikke helt dus med min nye laptop endnu :-)

    SvarSlet
  19. Spændende indlæg Marianne, som jeg i øvrigt har været inde og læse flere gange. Det er lidt tankevækkende at jeg i flere år har været opmærksom på de farver jeg omgiver mig med indendørs, men glemt dem udendørs.
    Jeg har bare sat nogle farver sammen, godt nok planlagt, men jeg har ikke spekuleret over hvorfor det lige var de´ farver. Så det kan være der er en mening med, at blomsterne i frugthaven er blålilla, lilla, pink, lyserøde, og hvide. Og det er det sted i haven jeg bedst slapper af :-D
    Nu kan jeg jo ikke undgå, at læse om dine drømme, og at du prøver at leve et positivt liv.
    Har du læst den bog, der hedder "The Secret. Hemmeligheden" af Rhonda Byrne?
    Den handler om at det vi "sender ud" i universet; vores tanker, det vi siger, vores drømme, måden vi opfører os på, og det vi gør, kommer tilbage til os igen i forstærket form.
    Positivt tiltrækker positivt, negativt tiltrækker negativt.
    Noget i stil med det man plejer at siger; "Det du gør, får du tilbage 10´fold".
    Det er tankevækkende, og spændende.
    Bliv endelig ved med at have drømme for dit liv Marianne, det er det der bære dig frem og får tingene til at ske :-D

    Din navnesøster, Marianne :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dit lange spændende og søde indlæg, søde Mamse/navnesøs.
      Jeg kender godt "The Secret" og filosifien bag - dog uden at have læst den. Har jo undervist i Coaching, personlig udvikling og positiv psykologi, stresshåndtering og personlig gennemslagskraft. Og jeg er HELT enig. Praktiserer det mere nu end tidligere. For det "kræver" at man arbejder konstant med sig selv for at blive i "den positive spiral". I hvert fald, hvis man har haft megen udfordring og modgang.

      Min mor har altid sagt: "Smil til verden og den vil smile til dig". Og det passser virkelig!

      Slet
    2. Ha ha ja det kunne jeg da have sagt mig selv; selvfølgelig kender du bogen ;-D
      Din mor har helt ret, det virker.

      Slet
  20. Kære Marianne.
    Jeg kan ikke rigtig finde ud af at svare på indlæg på egen blog, så jeg gør det her hvilket også er meget passende. Det med farver er noget underligt noget. Der er jo forsket en del i svingninger og farvers virkning på mennesker og der er helt sikkert noget om snakken. Og så er der det der med yndlingsfarver og hele spørgsmålet om, hvorfor man holder særligt af nogle farver. Jeg er også til violet/lilla og elsker at hvile øje og sind på blomster inden for det farvespektrum - men jeg er ikke særlig vild med blåt og blå blomster og jeg kan slet ikke snuppe gul i nogen afskygninger - måske på nær gammeldags mormorroser der changerer mellem gul, orange og rosa. Og som dufter! Og så er vi ved helbredende dufte - og kaprifolien der, bevares, også har gult i sig (denne gammeldags har) men det kan jeg så godt tolerere fordi den er i kombination med noget rosa. Der er nogle dufte der trigger ting i min hjerne og udløser signalstoffer der giver et øjebliks rus og lykkefølelse. Og så har dufte det også med at trigge minder og for mig udløser kaprifolieduft mindet om en aften i min mormor og morfars kolonihave. Min morfar (en dejlig mand) kam farende ind i huset og var helt vild i øjnene. Kaprifolien var sprunget ud og vi blev gennet ud i haven for at dufte til den. Jeg kan ikke huske én eneste regnvejrsdag i den kolonihave hvor jeg boede i min barndoms sommerferier. Så duften gør mig lykkelig.

    Selv om du kan have svært ved at håndtere for mange sanseindtyk så skal du glæde dig til din kaprifolie når til skelsår og alder - duften er simpelthen forrygende. Jeg fandt endnu et eksemplar i hækken og plukkede et par stængler og stillede den lille, ikke særlig kønne, buket ved mit skrivebord og hele aftenen i går duftede og duftede den.

    Nu vil jeg gå på nettet og finde ud af om kaprifolier kan stiklingeformeres - selv om jeg er så heldig at den store sikkert når helt op så den kan hives gennen rækværket næste år.

    vh
    Bettina

    SvarSlet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!