lørdag den 9. april 2011

I rosens navn

Man kan - i sit liv - pludselig opleve, at man er plantet det helt forkerte sted. Man hører ikke rigtigt til, der hvor man er. Der er ingen, der lægger mærke til én, man er faktisk i vejen og man trives ikke. Der er ikke nogle muligheder for at kravle op ad, vokse, ingen at støtte sig til, ingen, der bemærker én sådan rigtigt. Kender du det? Jeg gør.

Fra tidligere jobs.

Eller forhold.

Nå men. Sådan har min New Dawn-klatrerose det også.

Jeg fik den forærende af en kær veninde til en housewarming for mere end 10 år siden og jeg plantede den op ad et pæretræ i forhaven langs hækken. Træet gik af en eller anden grund ud, væltede og så stod rosen bare  der - og stod. Så godt den nu kunne. For den tro støtte var væk. Nu stod der bare en lygtepæl, men den var for langt væk og ikke til nogen nytte. i øvrigt rev man sig, når hækken skulle klippes. Ikke særligt populært!

Kan det blive mere ynkeligt?
Det gik jo unægeteligt ud over livskvaliteten. Og glæden og skønheden.

Det hele.

Så har jeg funderet på, om man skulle give den en ny støtte. I form af et eller andet pæle-espalier.
Men
  1. Det ville den ikke få mere opmærksomhed af. Faktisk. 
  2. Så er der det med handymanden, der ikke bryder sig om at være handy, selvom han er det. Vil ikke spørge!
Så når der ikke rigtigt er andre muligheder end at flytte. Så må man - flytte.
I baghaven står en stor tryg gammel skovfoged(æble). Det må være det rigtige sted. Lige ved siden af, har jeg plantet de nyfundne pæon-skønheder, der var ved at gå til i skalderkålsurskoven. Det bliver et skønt skue!

Grav i dybden
Det blev så i dag. Tiden er modnedes og nu skulle det være. Inden den sætter anlæg til blad og blomst.
Jeg lyver ikke, når jeg siger at det blev lidt af et projekt. Efter 10 år har sådan en skøn ældre dame alligevel slået rod. Og når grundstammerne er på tykkelse med min egen underarm, så må der jo også være noget, der suger vand op nedenunder.

Efter ca. ½ times roden, ragen og regeren med greben, er det at jeg tager godt fat om roden og hiver til. Ja - Krysters Kartel har ikke levet forgæves. Der er så meget mænd ikke forstår!



Riv og flå og mærke efter og rode og grave dybt ned i moder jords brune muld. Bare sådan lige for at finde ud af, hvilken vej rødderne drejede. Og om de ville op.

Det ville de ikke.

Efter endnu ½ times tid, slipper jorden taget og en rod knækker. Men op kommer rosen. Jeg kikker efter. Det er ikke et blødende sår, så det går. Håber jeg.

Et triumftog ses nu marchere stolt gennem haven med rose efter sig. Jeg blæste i trompeter og viftede med bannere hele vejen om til baghaven. Vinkede, nikkede og smilede. Tænk at det lykkedes! Hurra!

Nå..... Og så i vandret
Aftalen med mig selv var, at jeg skulle ind og ligge inden næste skridt. Under normale omstændigheder (læs: før jeg fik hjernerystelsesskader) ville jeg ikke have helmet, før jeg var færdig. Jeg ville have kløet på og arbejdet og arbejdet. Men nu var jeg sejnefærdig. Og hovedet var ved at falde af. Et vulkanudbrud var under opsejling. Så måske var det bare det, jeg havde gjort? Arbejdet og arbejdet.

Men jeg lå og foretog den vigtige "arm-chair-gardening", stod rosen i vand. Det er næste lige som at sætte en tromle vasketøj over og så sætte sig med en kop kaffe. Skønt at være effektiv- uden at røre en finger.


Udstyret
Efter et glas vand og et par timer på langs på sofaen sammen med Hr. Dalby og Fru Plum (!) var det på igen med havehatten, handskerne, den armerede vest og gummistøvlerne. Og ud igen.

Plum omtaler nedklipning og flytning af Brombær som en opgave for civilforsvaret. Eller i hvert fald siger hun, at man skal iføre sig sikkerhedsdragt, visir og hjelm. Og det er sådan, at Brombær er faktisk i familie med Rose og begge planter er i besiddelse af de samme hæftende og stikkende, dybdeborende torne, man kan tænke sig. Sådan også min yndige aldrende kvinde; New Dawn. Så jeg takkede mig selv mange gange for, at jeg havde hat og handsker på. Ville ellers have fået (flere) huller i hovedet. 

Veninder
Dalby skriver at Klematis og Klaterose klæder hinanden og for nu ikke at gå helt død i de april-nøgne fotos, må vi lige fantasere lidt:

Se lige disse to veninder
Det smarte er, at når rosen ikke blomstrer, så blomstrer Klematissen. En rigtig dulle. Og omvendt. Når dullen endnu ikke er vågnet, så blomstrer rosen. Hvor heldigt, at jeg i morges "kom til" at købe nogle billige duller (klematis) til 25 kr. fra Netto:


Med New Dawn´s blege rosa-røde skær, valgte jeg den lyseste. Husker ikke navnet. Må skylde en omgang (til klematis-nørderne).

Flere steder i bøgerne skriver de at Klematis kræver benmel. Men det findes mig bekendt ikke på nettet eller i handlen i det hele taget. Men så er det godt, vi har Dalby. Han skriver, at man skal klippe en gammel pude op og hælde nogle dun ned i det store og dybe plantehul. Det vil gøre det ud for det samme.

Blæs
Nu ved jeg ikke, om du har bemærket det. Men det blæste altså en halv pelikan i dag. Og når man klipper en gammel hovedpude op i vindstyrke 18-20 stykker, så har det en vis effekt. Jeg nævner det bare.
Havde i et par minutter en sky af hvid sne hvirvlende omkring mig. Var alene, men det ville ellers nok have været vældigt effektfuldt på video.

Sådan så det ud i hullet, da jeg fik lidt mere styr på sagerne. En mærkelig grød af jord, vand og fjer (og så nogle djævels-kål-rødder, men dem gider vi ikke tale om).


Ok. Ned med dullerne og på med spagnum og jord fra hullet.

Efter at have arrangeret damen i æbletræet og have klippet de værste vildskud og gamle forveddede grene af, stod jeg med en hel del til storskrald.


Den gamle dame står nu sammen med dullen og sopper. Det skal de. Må vande igen i morgen. 20 liter vand er slet ikke nok.

Kom i øvrigt til at kikke på de redskaber, jeg havde brugt. Troede i udgangspunktet, det var nok med en greb og spade og en spand. Men sådan er det med væsner, der ikke trives, hvor de står. Det kræver omhu, hårdt arbejde og at værktøjet er i orden. Proces, proces, proces.


Når den blomstrer til sommer (hvilket jeg da ganske naivt regner med, at den gør - med al den kærlighed, den har fået) sætter jeg et foto ind, så du kan se resultatet. Håber pigerne bliver veninder. Og at Skovfogeden giver rosen den støtte hun har behov for.

8 kommentarer:

  1. Åh - ja... :-D.
    Det er ind i mellem de mærkeligste ting, man finder på at lave.
    Dun i plantehuller...engang brugte jeg da benmel, men måske det var før den der kogalskab i England.
    Det skal nok blive hyggeligt at følge din have(blog)
    Mange smil
    Søs

    SvarSlet
  2. Allerførst vil jeg sige velkommen til min blog. Det er altid hyggelig, når bloggere, hvis sider man ikke anede eksisterede kigger forbi.

    Dernæst så jeg jeg tilsluttet mig skaren af faste læsere på din blog, da den virker tiltalende på mig. Din skrivestil er jo herlig!

    Jeg håber, at den gamle dame klare flytningen, for hun er jo en smuk dame alderen til trods. Fjer i plantehullet i 18 - 20 sek. vind. Jeg kan se det for mig. Men jeg kan også oplyse dig, at på hinsidan kan der købes både blod- og benmel på planteskolerne og i mange supermarkeder. Det køber jeg selv, hvert år - næsten, og prisen er yderst rimelig. Desuden slipper men for at ligne en fugl, som er fløjet forkert:-)

    Ha' nu en dejlig dag i haven :-)

    Mange hilsner fra det nordlige Sjælland

    SvarSlet
  3. Elsker New Dawn, som jeg udtaler (ja inden i mig selv) som Nev Daun efter min havetossede farmor, der ikke var til det engelske - dens duft er helt særlig - selvfølgelig kommer den med al den kærlighed - og den lille dulle er den tidligtblomstrende clematis montana "Rubens" som er en overdådig klatrer - den bliver hurtigt megastor!

    SvarSlet
  4. Smil til Søs, Madam Bæk og Lavendel!

    @Søs: så fik vi løsningen på benmel - Madam Bæk siger, vi skal hinsidan (dér havde de nok ikke kogalskab). Mødte i øvrigt flere vildfarne dun i haven i dag. Tænker, at fuglene nok sætter pris på at have noget at fore rederne med!
    @ Bæk: Tak skal du have. OG hjertelig velkommen til! JA, jeg er også glad for besøg her på bloggen. Kom endelig igen! Har haft det skønt i dag, det har du vel også? :)
    @ Lavendel: Ha ha. Kender godt de der gamle damer (min ex-svigermor er sådan én) der ikke kan udtale de engelske ord rigtigt. Det bliver talemåder i familierne. Og hold da op. Det bliver da et blomsterorgie i Skovfogeden. Gææææder mig!

    SvarSlet
  5. Ja jeg har også en New Dawn der ikke trives, står nok for sandet, men overvejer at klippe den HELT ned og så håbe på at den arter sig. jeg har også 2 stk. Coral Dawn, tror de må lade livet, den ene ser helt død ud, meningen var at de skulle vokse op ad min pavillon, men tror jeg skifter dem ud med et par andre klatreplanter:) God søndag Marianne :) Anne Gine

    SvarSlet
  6. Hej Marianne
    tak for hilsenen på min blog -den var spist af spamfiltret, men nu vækket til live igen.
    Jeg har 2 New Dawn roser i min have, den sidste købte jeg sidste år fordi den første bare er en så god og pålidelig dame, selvom hun står et noget udsat sted.
    Jeg er også på jagt efter nogle flere klematiser, som rigtige kan slynge sig og mænge sig med de andre planter.

    Du behøves ikke at tage til Sverige efter benmel en tur til Falster kan gøre det. Mit blomstercenter har både blodmel og benmel på hylderne. Men jeg har også læst et sted at det ikke sælges mere i Danmark.. men åbenbart i udkants Danmark.... I engelske haveprogrammer bruger de altid en lille håndfuld benmel i hullet når de planter!

    Det er virkelig en fryd at læse dine sprudlende indlæg - god stil :)

    SvarSlet
  7. Hej Pia
    Tak for din glade tone og for komplimentet. Du skal være så hjertelig velkommen her i haven.
    Der er nu nok kortere til Sverige end til Falster fra Bagsværd, men tager gerne turen alligevel bare for at kikke på udkantsdanske havecentre. En dag. Hvem ved, måske møder man Jan Gintberg? ;)
    Blodmel? Hvad i hulen bruger man det til?

    SvarSlet
  8. Blodmel, kan bruges som organisk gødning blandet sammen med pottejord. OG den kan også bruges til at få rådyr ud af haven, tror man kan købe det på nettet. Jeg har selv lige købt hjortetaksolie og vil prøve det for at slippe for rådyr m.m.:):)
    Anne Gine

    SvarSlet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!