onsdag den 6. april 2011

SOS - Pæoner og blå anemoner i fare

Det er simpelthen det gode ved at have en have. At gå rundt i den:
Man aner ikke hvad man får lavet, inden dagen er omme. Kender du det? Man har planer. Javel ja. Mange!
Men så går man sig en tur i haven.... Og får øje på alt muligt, som lige kræver en hånd. Eller en spade. Eller begge dele.Det er godt at være forandringsvillig.

Hvis man har været væk fra sin have i mere end et år, og desuden har 'slagget' og haft travlt andetsteds (så som på jobmarkedet), så kan man altså godt blive en kende overrasket, når man går rundt derude.  
F.eks. det sted, hvor jeg for et par dage siden så en eneste blå anemone, der mindede mig om en forlængst forsvundet meget stor tue af blå anemoner. Jeg troede de var helt fortabt, men så planlagde jeg at redde dem. Nu var de væk - men mon jeg kunne lokalisere stedet?

SOS! Blå blink wiu wiu og fat i skovlen.

Kunne genkende bladene. (fra en bog). Op med dem! Og ned i en spand med hele tuen, så jeg kan udfiltre skvalderkål-helvedet en stille time i drivhuset. Ind og lave te. Ligge lidt ned og så videre ud i haven!

Det er hyggeligt! Orv, det ligner da lidt en Jacobsstige eller to. Og hvad pokker laver den der rose dér? Mon den er selvsået?


Jeg ved ikke om det fremgår af fotoet, men det er op ad skorstenen. Og rosen står til venstre.

Tre skridt længere henne kikker jeg ned i skvalderkåls-moradset langs Bagsværds skæveste og grimmeste jernstakit. Dér, hvor jeg forrige år reddede et hav af silkepæoner fra at gå til. Nu står de langs indkørslen og jeg har store forventninger til blomstringen i år. De skal jo lige have lov til at finde sig til rette. Det tager jo sin tid at blive omplantet, når man er en ældre dame!

Men... hvad ser jeg?



Ja det er nok ikke lige til at se det, men kik rigtig godt efter inde under alt det grønne djævelskab. Se efter de små røde tykke spirer.
Jeg drejer hovedet og ser mere, meget mere:


Flere pæoner, der ikke er blevet flyttet.

Og som står midt i regnskovshelvedet. 

Åh altså! 
What 2 do? Ved jo godt at det bedste tidspunkt at flytte pæoner på er om efteråret. Ikke lige før blomstring. I april. Men går alligevel helt i panik. Tænk hvis de går til! I ANER ikke hvor kraftig skvalderkålen er lige her. Det er træer! Simpelthen. Med et rodnet som hvis det var højreorienteret ungdom.

Der er kun ét at gøre:

Frem med greben. Og fløjlshandskerne. (Næsten ligesom det med de højreorienterede).
Ja, har faktisk ondt af hende. Dem gamle dame. Og hun var jo overhovedet ikke forberedt. Stakkel.

For se lige her:


Man siger at de har knolde, men det her ligner jo pælerødder. Hvordan kommer de til at ligge i den øverste del af jorden? Nå, måske tager de ikke skade af at blive delt lidt? Når alt kommer til alt. eling er hip. Deling skaber nyt, nye skud, nyt liv.

Ja, men det går så også helt af sig selv, for flere skud knækker af og rødderne er så sprøde, at de også knækker, hvis jeg lægger rodklumpen fra mig.

Åh nej!
Hvis. Hvis nu... man havde stået bag hækken og havde lyttet til de udråb, støn og gisp, der kom fra drivhuset under udredningen, havde man jo nok troet, at der foregik noget andet. Men det gjorde der ikke. Havde nok også været for vanskeligt. (Kun klapstole og betonfliser). (Sorry)

Men ud kom alle de (eller alle de jeg kunne se) bleghvide rødder fra satanskålen og i jorden kom resten.

Hvor? Dér hvor Per og jeg HVER eneste morgen og middag står og kikker ud ad køkkenvinduet. Ved hækken i baghaven, ved siden af Oxalis under skovfogeden. Det bliver pænt! Hvis vi bor her, når de blomstrer.... for det tager som bekendt nogle år efter sådan en feberredning. Også efter en planlagt, for den sags skyld.

De blå anemoner står stadig i en spand i drivhuset og venter på bedre tider. Måske er det også gråvejr i morgen? Så er der da håb!

3 kommentarer:

  1. Sikke en skøn fortælling ;-)
    De skal nok komme sig. Altså pæonerne.

    SvarSlet
  2. Tror du? Det håber jeg, Ina. Silkepæoner er engle med rod på... eller noget i den retning! :)

    God aften! Kh. Marianne

    SvarSlet
  3. Even though the actual materials replica watches sale because book as well as edgy since it had been just a few years back, the actual grains as well as textures rolex replica sale dietary fiber supplies can make tend to be numerous as well as possibly fascinating. Right here, the actual hublot replica watches designs tend to be wavy or even over cast, having a moderate, upside down marble-like look. The actual racing-red tag heuer replica uk of the highlight over that's anodized light weight aluminum. The actual rado replica overhead is actually titanium, because may be the caseback exactly where a lot of rolex replica sale as well as supplies tend to be detailed away, that we such as, combined with the roaring gorilla encounter logo design. They are fake hublot which could maintain pounds lower, right here amassing 110g that is not extremely gentle, however is actually very good for that dimension.

    SvarSlet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!