tirsdag den 5. april 2011

Tør øjnene og spis en kiks

Når du midlertidigt bliver træt af at være sofa-gartner, og af at kikke ud gennem en regnfyldt rude på de blæsende buske og den nøgne jord, og når du ikke gider at se fjernsyn, så kan du lave noget andet helbredende - som kommer fra haven.

Hvad med en gang ... kiks?
Disse her er fyldte med de lækreste kerner - hørfrø, solsikkekerner og græskar bl.a. som bliver anbefalet af Jacob Kirk m.fl. til at styrke hjernen med. Du behøver ikke nødvendigvis at have slået hovedet for at spise med.

Jeg var hos min studieveninde fra det forrige århundrede forleden og fik tilbudt disse kiks - de aller lækreste kiks, jeg til dato har smagt. De blev serveret med bedårende oste til, men kiksen, den glemmer jeg ikke.

Måtte have opskriften:


Du kan godt læse, hvad der står ikke?
Ellers kan du trykke på Ctrl. og +-knappen samtidigt for at forstørre.

Hun foreslår at rulle den tyndt ud på to plader, men jeg har lavet én plade af dejen, de blev dejligt tykke og knasende og sprøde og velsmagende. Passende til en kraftigt smagende ost. Eller bare smør. Eller ingenting.

Se lige her:



Først tegnede jeg et aftryk af min bageplade med en blyant på bagepapiret. Så klaskede jeg dejen på med en dejskraber og rullede med køkkenrullen, skar lidt af her og der til det passede med den tegnede firkant.


Så skar jeg ud i passende størrelser. Du kan for så vidt også lave knækbrød, det er bare større stykker. Brug en skarp kniv, for nogle af kernerne er jo ret tykke.





Ind i ovnen med dem.

Og ud kommer de - og skal ligge og køle af på en rist i en halv times tid inden de kan spises. De kan holde sig fint i kagedåse i en uge eller to, hvis du afkøler dem HELT inden du lægger dem i. (Og hvis der er flere tilbage) ;)

For de smawer!

Er du på kur, eller laver du flere portioner dej, så kan du også forære dem væk. Det er fantastiske værtindegaver. Kender flere, der er blevet glade for dem. Og det er så HIP at forære noget økologisk, hjemmegjort væk.

Hvis du altså kan nænne det!

3 kommentarer:

  1. Det ser rigtig lækkert ud...:-)

    SvarSlet
  2. Uha ja, Conny. De er vanedannende. Blev selv helt lækkersulten da jeg kreerede artiklen. ;) Tror måske jeg tager kiks med til venindebrunch i weekenden.

    SvarSlet
  3. How about the actual title. We very first considered Rolex Cup, because utilized on tag heuer replica uk company i-phones, however they are utilizing sapphire right here, obviously. After that rolex replica the mention of the vehicles in the past due sixties as well as earlier 1970s such as the hublot replica additionally seems like silverback, because man replica watches uk tend to be known as I’ll allow you to develop the actual adjectives which picture is intended in order to stimulate. The actual title is actually partially regarding personalisation, because rolex replica uk candidly informs me. Sellers of tag heuer replica sale were recently located here on this website at an online replica factory store. Because previous rolex replica from Audemars Piguet, Octavio Garcia offers regarding just as much watch style cred since many might expect.

    SvarSlet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!