fredag den 12. september 2014

TÅGE PÅ TAGTERRASSEN

Efterårets tåger har jeg altid elsket. Aner ikke hvorfor, for udsigter og det at kunne se langt er en livsnødvendighed for mig. Men den måde jeg er i verden på, den måde verden opleves på når det er tåget - og særligt lige når tågen er ved at lette er helt vidunderlig. Ubeskrivelig. Magisk og dragende. Mangler lige en mark, en søbred, en skovtygning eller en havudsigt. Men mit liv er formentligt langt, så jeg regner med at det kommer til mig en dag inden haveskoene bliver stillet hen i hjørnet for altid.





Nå, det er ellers ikke den store filosofi, jeg har at byde på i dag, så her er lidt fra vores tagterrasse. den har I vist ikke set, tror jeg. Den har også været rædselsfuld i alle de år, vi har boet her og vi har ikke brugt den ret meget, selvom den er i skøn forlængelse af vores store stue på førstesalen. Men i år lagde min "ikke-handymand" en ny, som jeg er ude på den hver dag nu. Jeg elsker at kikke ned i haven fra den. Det må I se en dag.



Vi har fjernet "indmaden", altså beklædningen, som formentlig sad der, for at man ikke skulle kunne se os op under skørterne, men efter eksperimenter, hvor den ene del af familien er blevet beordret ned på gaden og kikke op og den anden del (mig) sad på altanen (med nederdel på), så har vi valgt at fjerne den og lade det lidt Pipi-agtige stakit blive stående. Det skal ha´ en ny omgang træbehandling, men det må komme ved lejlighed.

Jeg har gennem årene trænet mit øje til IKKE at se over på de hvide rækkehuse overfor, hvilket også opstillingen med citrusplanter afslører.



Skærmliljen købte jeg sidste år som en bette fyr til 25 kr. Troede den var blå, men det var den heldigvis ikke. Hvide skærmliljer er bedårende, selvom jeg altså har tabt mit hjerte til de blå.


Citronen købte ældstesønnen til mig fra IKEA. Den havde to citroner, hvoraf vi har spist den ene. Der er 11 på vej. det er egentlig ret godt, synes jeg. Nu kommer overvintringen som den store udfordring, men min mor har heldigvis en udestue.

Pengetræet er en af to babyer, som jeg selv har lavet fra et helt enormt træ, der nu er på de evige pengetræers jagtmarker. (Helt symbolsk) - Og for at blive i den tankegang, så er det måske netop et lille budskab om, at min økonomi har været helt nede og vende i forbindelse med min ulykke for nu mere end 4 år siden.

Glæder mig til på et tidspunkt at kunne "høste" af træerne. Så er der chilitræerne ved Le Corbusier-stolen, deres frugter kommer jeg til at høste meget snart. Glæder mig. Varme er en god ting! (Det er tåge også). ... Og hov før jeg iler videre til dagens andre gøremål, får jeg gennem tågen øje på: En knop i Skærmlilljerne. Det er lidt ligesom nede på Rhododendronnen: Forår, det er vist noget, der sker i hjertet på en, er det ikke? Også selvom man er en blomst!

 Roger over and out for nu. Nyd nu din fredag og god weekend!



10 kommentarer:

  1. Da jeg læste overskriften "tåge på tagterrassen" troede jeg vi var i samme boldgade som "flimmer på skærmen"! Heldigvis var det ikke tilfældet, for hvor er det dog en skøn terrasse og sandelig godt i fik den igang. Det kan godt være at du ikke har havudsigt, søbred eller bølgende kornmark at kigge på, men at kunne futte ud på sin tagterrasse med udslået hår i morgendisen og kigge ned i haven... Det er da GULD.

    PS Jeg ved godt at hverken du eller jeg har meget hår at slå ud, men symbolikken... Ikk'!!!?

    SvarSlet
  2. Det er en skøn tagterrasse I har og det stakit er flot - jeg elsker den svenske stil! Der er en herlig stemning med middelhavsplanterne, så tillykke med det "nye" rum:-)
    Det med at træne sit øje til ikke at se en bestemt ting er godt - så irriterer det ikke. Lige nu har vores ene nabo ændret radikalt på én af vores udsigter og jeg skal i den grad til at træne mine øjne til ikke at se deres nye skur som ikke er min smag...

    SvarSlet
  3. Hvor er tagterrassen dog blevet fin :)

    SvarSlet
  4. Jo jo, Jette, jeg har også lidt miss peggey for mit indre blik, når jeg står der i morgenkåbe eller ... ej ikke chanel No5, men deromkring.

    Og det svnske look, ja, det er vel egentlilg det, der er. Står ikke overvældende godt til mine Kenzo-farvedille eller til Cottagedrømmen, men pyt skidt. OG tak for komplimentet, Lene! :-) Min have er min have. (Nu omskrevet, men det var vist noget med en rose.).

    Ej vi lukker for box 1 (mig) jeg har fluer i hovedet efter mærkelig dag i går. Må ud og gå tur i den helbredende.

    Vinke vinke

    SvarSlet
  5. PS. Jette, egentlig havde jeg selv "tågesnak" i tankerne. Synes selv det er lykkedes meget godt ;-)

    SvarSlet
  6. Skøn tagterrasse... Jeg får sådan en "kaptajn følelse" når jeg står oppe på sådan én ;O)
    Kh Jannie
    -og god weekend til dig :O)

    SvarSlet
  7. Hej Egedia og velkommen til DHH. Kaptajnfølelse? Det kan jeg godt leve mig ind i. Jeg er datter af en kaptajn og har sejlet hele min ungdom, så nu står Miss Peggey med udslåret hår og skuere mod nye horisonter ude på vores "ny" tagterrasse.

    Splitte mine bramsejl, må lige prøve det!

    SvarSlet
  8. hej Marianne.Skøn terrasse du har fået.........så pyt med udsigten til de hvide huse..........som Lisbeth skriver så kan man træne sine øjne til ikke at lægge mærke til det man ikke synes om.
    Dejlige middelhavsplanter du disker op med............nyd efteråret deropppe fra med et dejlig varmt tæppe om skuldrene.
    God weekend til dig Knus Jette

    SvarSlet
  9. Hej Marianne. Sikke en flot terrasse, jeg forstår godt, at du er dér hver dag. Den ser stor og rummelig ud. Hvor er det flot med dit citrontræ, der er supergodt gået og de er ikke svære at overvintre, de skal have ca. 5 grader og så stå lyst. Det var et herligt indlæg du har skrevet, og nu er jeg bare i rigtig godt humør. Tak.

    SvarSlet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!